Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Løkke vandt tæt duel

Author icon

Skrevet af

Clock icon

oktober 6, 2010

Comments icon

76 kommentarer

Det var en meget tæt debat på TV2 her onsdag aften, men efter min vurdering vandt statsminister Lars Løkke Rasmussen. Han fremstod langt mere statsmandsagtig og var i balance, som det ikke er set længe. Helle Thorning-Schmidts provokationer prellede helt af. Løkke var kold, rolig og smilede undervejs, det bedste han havde lært.

Efter min mening fremstod Helle Thorning desuden lidt for aggressiv. Måske også for følelsesbetonet og i blandt også lidt skinger. Der var heller ikke mange konkrete løsninger, som TV2s seere blev præsenteret for. Hvad ville hun egentlig? Til gengæld så hakkede hun løs på regeringens politik. Effektivt? Tjah. S-formanden fik da et par slag ind bl.a. omkring besparelserne i kommunerne. Men det gjorde Løkke jo også. Ikke mindst med hensyn til at udstille sossernes usammenhængende økonomiske politik, hvor man jo dybest set ikke kan forklare, hvordan man vil skabe nye private arbejdspladser.

I sagen omkring “de overbetalte sygehuse”, så fik Løkke elegant drejet det hele til en sag om 350.000 patienter, der var blevet opereret på privathospitaler.

Taget i betragtning af at Thorning på forhånd var udråbt som storfavorit, så må Løkke da være særdeles tilfreds med aftenens præstation.

Thorning fremstod i aften i mine øjne ikke som det krystalklare alternativ til den selviscenesatte “statsmand”.

Ændrer det noget? Næppe. Det bliver stadigt et tæt løb frem mod folketingsvalget.

Men havde det ikke været for Løkkes pragtpræstation i aften, så havde de borgerlige måske allerede været færdige.

“Far” vil slås. Og hans indsats i aften burde faktisk tjene til inspiration for alle de andre både hos V og K, der lige nu sidder rundt omkring og hænger med hovederne.

Reklame: Køb bogen om det kommende valg: “Helle eller Løkke?” Læs mere om Ræsons bog – som bl.a. Jarl Cordua bidrager til – her.


TV-debatten ingen må tabe

Author icon

Skrevet af

Clock icon

oktober 6, 2010

Comments icon

16 kommentarer

I går holdt statsminister Lars Løkke Rasmussen sin måske sidste åbningstale. Det var dog ikke til at se. Løkke så ud som om, at det var business as usual, og at 'mailgate-sagen' og trakasserierne med Rigsrevisor Henrik Otbo ikke påvirkede hans virke. Det gjorde det naturligvis, men det skjulte Løkke nu godt.

Der var ikke meget Obama og store visioner for fremtiden i den på mange måder udmærkede åbningstale. De højtravende visioner ville også have været for nemt at pille ned for oppositionen og kommentatorerne, som i øjeblikket står i kø for at forklare vælgerne, at Løkke enten sover på hænderne eller den mere diffuse kritik om, at 'han mangler at træde i karakter' eller 'fylde rollen ud', som det hedder i kommentatorjargon. Løkke valgte meget klogt, at se ud som politisk håndværker, der har fokus på justeringerne i samfundsmaskineriet. Interessant er det, at Løkke – trods Helle Thorning-Schmidt i en ny Megafon-måling igen foretrækkes af et flertal som statsminister – på det økonomiske område stadigvæk kan spille lige op med Thorning eller overgå hende i troværdighed. For økonomi bliver hovedtemaet i valgkampen.

Men der ER naturligvis store problemer for regeringen, som skygger for dens politiske arbejde.

For eksempel SER det aldrig godt ud, når en regering offentligt skændes med rigsrevisor om de manglende udleverede bilag i sagen om de 'overbetalte sygehuse'. Det er en sag, som regeringen aldrig kan vinde uanset, hvor gode argumenter man måtte have. Pressen står naturligvis på hovedet i sagen for at vende hver en sten, mens oppositionen forsøger at blande statsministeren ind i den. I øvrigt med stort held og dygtighed. Klogt har regeringen med indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder lagt sig fladt ned og undskyldt. Nu ligner sagen, som den står nu, mest og alt et problem for landets måske kommende mest magtfulde departementschefer og den afgåede sundhedsminister, Jacob Axel Nielsen, som sikkert havde så travlt med at forklare sig i bogen 'Projekt Løkke', at hele sagen nu rammer ham som en boomerang i nakken.

Men det trøster næppe Løkke ret meget. Mailgate og den interne uro i VKO-blokken har i snart et par uger gjort, at VK-regeringen og dens leder ikke fremstår som magthavere, der har 'styr på butikken'. Og derfor heller ikke nogen, som et flertal af vælgerne vurderer, at man kan betro ansvaret i yderligere fire år.

Spørgsmålet er dog om vælgerne STEMMER, som de markerer i meningsmålingerne. I går vågnede K op til en chokmåling, der gjorde LA større end de konservative. Målingen, der er lavet af Zapera for MetroXpress, viste rødt flertal, var dog stadigvæk lidt opmuntrende for de borgerlige, i det 48,3 procent af vælgerne fortsat vil stemme på blå blok på et tidspunkt, hvor regeringen fremstår som 'under nedsmeltning' eller 'i opløsning'. Det viser to ting: 1. Rød blok er ikke et krystalklart alternativ, som vælgerne flokkes om, fordi de tror på Thorning. De vender sig formentlig væk fra blå blok, fordi de har mistet tilliden til Lene Espersen/Løkke. 2. Blå bloks øvrige partier i LA og DF går frem, og formår at opsamle en del '“ men ikke alle '“ utilfredse vælgere. Og skulle man tilføje et tredje element, så er forskellen i opbakning mellem de røde og då blå så snæver, at det bliver den store 'blok' af usikre vælgere, som i sidste ende afgør valget.

I aften tørner Løkke og Thorning løs på TV2, som ikke kan nære sig for at gøre duellen til en 'TV-begivenhed' i stil med præsidentvalgkampen i 1960 Richard M. Nixon vs. John F. Kennedy osv. Jeg tror allerede nu, at man kan regne med, at det bliver en tam affære, som TV-dueller i forbindelse med valgkampene i øvrigt plejer at være. Der er alt for meget på spil nu til, at man begynder at tage chancer. Derfor handler det for begge parter ikke om at vinde en duel, men undgå at tabe den. Der bliver næppe en situation med en “silverbullet”, der tager hele stikket hjem. Sandsynligheden – selvom den er lille – taler mere for en “gaffe”, hvor en af parterne kommer til at sige noget dumt.

Thorning vil naturligvis angribe Løkke og slynge sin indlærte tal og punchlines i hovedet på statsministeren. Venstres leder vil forsøge at fremstille sig selv som den seriøse statsmand, der mens han bærer det tunge regeringsansvar, er optaget af at lede Danmark ud af krisen, mens Thorning som en anden amatør roder rundt i den politiske sandkasse. Eller også kan man bruge det gamle trick med at fremstille oppositionslederen som en lurvet brugtvognsforhandler, der forsøger at sælge danskerne letkøbte løsninger som i værste fald er skadelige og i bedste fald ubrugelige. Det var det Poul Nyrup Rasmussen forsøgte med Anders Fogh Rasmussen.

Der er mange faldgruber for Løkke. Han må ikke virke for nedlandende, belærende eller forfalde til tidligere kedelige vaner med at virke sur og indebrændt. Statsministerens falske brede smil, som han i den sidste tid har lært at benytte sig af, bør han måske økonomisere med, så det ikke virker alt for påtaget. Så er der fælden med 'magtfuld mand', der belærer eller nedgør jævnaldrende 'kvinde' fx med, at hun ikke har forstand på økonomi. Venstre har ikke råd til at tabe flere kvindelige vælgere end dem, de allerede har mistet. Thorning vil naturligvis tage alle stik hjem ved at svare igen i samme sekund, at Løkke skulle forsøge at tromle hende, som “den store mand”.

Thorning har få svagheder i en debat, men en af dem er, at hun ikke fremstår som den store ørn til tal og mangler troværdighed, når det gælder den økonomiske politik. Skulle debatten ende i en forudsigelig talkrig, som næsten ingen vælgere kan gennemskue, så er det et udmærket resultat for S-lederen.

Jeg forudsiger derfor en meget lige TV-debat, som ingen indflydelse får på hverken det ene eller det andet. Medmindre at én af deltagerne kommer til at dumme sig ved at sige noget, som alle efterfølgende er enige om er helt forkert eller ude i skoven. Eller hvis Løkke pludselig mister besindelsen. Men det er de to kombattanter i mine øjne alt for kloge og rutinerede til, at det vil ske.

Dansk politik handler lige nu om at undgå at tabe. Det er derfor stemningen på Christiansborg er præget af en synlig nervøsitet i begge politiske lejre. De blå er godt klar over, at de p.t. styrer mod afgrunden, mens de røde er fuldt klar over, at “den” langt fra “er hjemme”. Endnu. Belært af sommerferiens trængsler ved de udmærket, at meget kan ske inden valget er omme. Men at Socialdemokraterne er i fuld gang med at forberede sig på at overtage regeringskontorerne. Det kan man forvisse sig om ved læsning af dette tankevækkende indlæg fra iagttageren Peter Mose i dagens udgave af Information.

Helt uden for emnet: Snyd endelig ikke jer selv for Niels Krause-Kjær, der klæ’r Lene Espersen helt af i et indlæg på Kforum

Reklame: Køb bogen om det kommende valg: “Helle eller Løkke?” Læs mere om Ræsons bog – som bl.a. Jarl Cordua bidrager til – her.


Og bandet på 'VKO-damperen' spiller 'Nærmere Gud til dig'¦'

Author icon

Skrevet af

Clock icon

oktober 4, 2010

Comments icon

15 kommentarer

Med den konservative partileder i permanent krisetilstand og en regering i splid både med sig selv og sit støtteparti, ja så er der efterhånden svært at bevare pessimismen, hvis man holder med rød blok. (Og Ikke 'rød stue'. Christiansborg huser immervæk et parlament '“ og ikke en børnehave, selv om at man ind imellem godt kan komme i tvivl)

For få uger siden lignede det dødt løb mellem rød og blå blok frem mod næste valg, men det vil de kommende målinger næppe vise. Vælgerbefolkningen har næppe truffet deres endegyldige valg, men et flertal vil uden tvivl signalere, når meningsmålingsinstitutterne ringer/mailer, at de er trætte af VK-regeringen.

Det korte svar? Der er simpelthen ikke styr på butikken, så hvorfor ikke give de røde chancen? Det kan jo dårligt blive værre.

VK er i dyb splid med hinanden. Og nogle gange bliver det til regulær krig. Senest udstillet i 'mailgate-sagen', hvor et par sure konservatives hævntogt mod statsministeren i form af et forsøg på at udstille Lars Løkke Rasmussens dispositioner i sagen om overbetalingen af privathospitalerne i bogen 'Projekt Løkke', paradoksalt nok ender med at bringe den konservative leder i fedtefadet.

De konservatives leder, Lene Espersen, har mistet yderligere personlig troværdighed hos vælgerne og er ude af stand til at fjerne det taberstempel, som hun forlængst – og fortjent – har fået af medier mfl. som inkompetent udenrigsminister, doven samt stejl, stædig og helt uden selvindsigt. Det gamle brand “Den friske glade fiskerpige fra Hirtshals med glimt i øjet” er på under et år blevet ændret til “den stædige nordjyske blondine”, som nægter at se virkeligheden i øjnene. Selv længe efter at “Titanic” har stødt på isbjerget, og det vælter ind med vandmasser fra hullet i skroget. Pludselig går alvoren op for hende, men nu er det for sent, hvorefter hun famler hun i blinde efter en redningskrans.

Kan hun nå at redde skindet inden valget? Næppe. Hvis de konservative får en tilbagegang på 2-3 procent eller mere, så vil partiet finde en ny partileder fra folketingsgruppen. Umiddelbart kan jeg kun få øje på justitsminister Lars Barfoed. Forestillingerne om udefrakommende frelserskikkelser som Connie Hedegaard eller Mads Lebech pludselig melder sig som afløsere, anser jeg som komplet urealistiske. De to nævnte har så klart, som det er muligt, meldt sig ud af politik og i modsat fald så havde de formentlig meldt sig på banen for længst.

Lars Løkke selv har også store problemer. Der er indtil videre ikke udsigt til, at de to store forkromede indsatsområder for mere økonomisk vækst og en ny folkeskole bliver til det store. Det vil kræve, at der pludselig bliver vist en hidtil uset politisk vilje fra partierne til yderligere reformer på denne side af valget. Det sker næppe. Og der er næppe heller den store vilje til at lave en folkeskolereform. Dvs. Løkke kan ikke få sin stærkt profilerede politik i gennem. Reformer, er så et konkret grundlag at udskrive et folketingsvalg på, men alt andet lige, så virker Løkke allerede ydmyget som regeringsleder.

Og hvad så med 'mailgate'? Ja kendsgerningerne er, at en medarbejder i økonomi og erhvervsministeriet har fået den opfattelse, at han skulle slette mails på opfordring fra Lene Espersens daværende spindoktor, Morten Langager, da den konservative partileder var minister på området. Det afviste medarbejderen, bla. efter at have konsulteret sin chef. Dvs. embedsmandssystemet overholdt forvaltningsloven, selv om at medarbejderen fik det indtryk, at spindoktoren overtrådte reglerne om, at han ingen instruktionsbeføjelser har. Dvs. reglerne blev fortolket og efterlevet rigtigt. Men var det intentionen hos Langager at mails skulle slettes? Og handlede han på egen hånd eller efter ordre fra ministeren? Det er meget svært '“ for ikke at sige umuligt '“ at afgøre. Det kræver nok at man pludselig finder en relevant mailkorrespondence eller anden udtalelser fremkommet gennem en dommerundersøgelses vidneafhøring, hvor man udtaler sig med vidnepligt. Dvs. det helt store cirkus, der formentlig vil få sagen til at køre i måske et år eller længere frem. Det vil VKO naturligvis forhindre for enhver pris.

Kan sagen i øvrigt bære en kostbar dommerundersøgelse uden nogen garanti for et krystalklart resultat eller opklaring? Kendsgerningen er at de pågældende mails IKKE er slettet. De er nu offentligt tilgængelige. Kan mails i øvrigt overhovedet slettes? Man kan i hvert fald støde på synspunktet, at ministeriernes IT-backupsystemer i vore dage altid kan gendanne evt. slettede mails. Så det taler for, at Langager ikke har haft den hensigt, når det ikke kan lade sig gøre at slette sine spor. Et tredje indicium, at der er 'noget lusk' ved det hele er, at spindoktoren har benyttet sig af en privat hotmail-addresse. Spørgsmålet man her kan rejse er, om det er for at skjule evt. korrespondence for offentligheden. Det er der nok ingen tvivl om. Men der er jo så meget, der er skjult for offentligheden. Private '“ eller ligefrem hemmelige fortrolige – samtaler i ministerierne er heller ikke offentligt tilgængelige. Og forestiller man sig, at forbyde spindoktorer at benytte sig af private mailadresser?

Inden weekendens landsråd fik Lene Espersen også lagt afstand til DF ved at nægte at sidde i regering med støttepartiet. I princippet en glimrende taktisk melding til glæde for de vælgere, som betragter sig som borgerlige, men som ikke kan udstå DF. Problemet var timingen. For nu fik den konservative leder generet det parti, som i denne uge skal redde Espersen, den daværende økonomi- og erhvervsminister, ud af suppedasen med at have været i nærheden af at have forbrudt sig mod ministeransvarlighedsloven. Det skete da hun sidste år i sit svar på SFs Jonas Dahls spørgsmål om, hvor visse beregninger om overbetaling af privathospitalerne kom fra, gav udtryk for, at de kom fra den konservative folketingsgruppe. I dag ved vi, at de kom fra Sundhedsministeriet. Alt efter temperament, så løj Espersen eller gav i hvert fald ikke et fyldestgørende svar til folketinget. Det er '“ trods den noget tekniske karakter – selvsagt en særdeles dårlig sag, som yderligere har været med til at belaste Espersens troværdighed blandt vælgerne, mindske respekten om det konservative lederskab og fjerne troen hos K-tillidsfolk på, at hun er den rette til nogensinde at kunne føre partiet mod ny fremgang. Som DF siger, mens de ydmyger hende, så er Lene Espersen blevet “en belastning for regeringen”.

Og nu har K-folketingsmedlemmer så lidt respekt for Espersens autoritet, at de mit under et landsmøde går i pressen og foreslår, at K skal forlade regeringen, hvis ikke partiet får et par ultimative politiske krav gennemført. Det er et sikkert tegn på, at den konservative ledelse er ved at gå op i hat og briller.

Og hvad laver oppositionen? Ja de har det som glade ungersvende i et skydetelt i muntert lag. Der er nærmest gevinst for alle næsten uanset, hvad man skyder på. Det kræver ikke det store at kræve en sag belyst helst i form af en dommerundersøgelse, så 'hver en sten kan blive vendt' i denne 'meget alvorlige sag', som S-gruppeformand Carsten Hansen sagde til TV2 News mandag formiddag.

Og hvad gør de bevægelige midtervælgere, der afgør det kommende valg? Mit gæt er, at de i bundter fravælger VK-regeringen for mangel på klar politik, kompetent troværdig ledelse samt internt sammenhold. Måske tænker de, at de røde da umuligt kan gøre det ligeså ringe, som de borgerlige?

Reklame: Køb bogen om det kommende valg: “Helle eller Løkke?” Læs mere om Ræsons bog – som bl.a. Jarl Cordua bidrager til – her.

Bottom border