Med den konservative partileder i permanent krisetilstand og en regering i splid både med sig selv og sit støtteparti, ja så er der efterhånden svært at bevare pessimismen, hvis man holder med rød blok. (Og Ikke 'rød stue'. Christiansborg huser immervæk et parlament '“ og ikke en børnehave, selv om at man ind imellem godt kan komme i tvivl)
For få uger siden lignede det dødt løb mellem rød og blå blok frem mod næste valg, men det vil de kommende målinger næppe vise. Vælgerbefolkningen har næppe truffet deres endegyldige valg, men et flertal vil uden tvivl signalere, når meningsmålingsinstitutterne ringer/mailer, at de er trætte af VK-regeringen.
Det korte svar? Der er simpelthen ikke styr på butikken, så hvorfor ikke give de røde chancen? Det kan jo dårligt blive værre.
VK er i dyb splid med hinanden. Og nogle gange bliver det til regulær krig. Senest udstillet i 'mailgate-sagen', hvor et par sure konservatives hævntogt mod statsministeren i form af et forsøg på at udstille Lars Løkke Rasmussens dispositioner i sagen om overbetalingen af privathospitalerne i bogen 'Projekt Løkke', paradoksalt nok ender med at bringe den konservative leder i fedtefadet.
De konservatives leder, Lene Espersen, har mistet yderligere personlig troværdighed hos vælgerne og er ude af stand til at fjerne det taberstempel, som hun forlængst – og fortjent – har fået af medier mfl. som inkompetent udenrigsminister, doven samt stejl, stædig og helt uden selvindsigt. Det gamle brand “Den friske glade fiskerpige fra Hirtshals med glimt i øjet” er på under et år blevet ændret til “den stædige nordjyske blondine”, som nægter at se virkeligheden i øjnene. Selv længe efter at “Titanic” har stødt på isbjerget, og det vælter ind med vandmasser fra hullet i skroget. Pludselig går alvoren op for hende, men nu er det for sent, hvorefter hun famler hun i blinde efter en redningskrans.
Kan hun nå at redde skindet inden valget? Næppe. Hvis de konservative får en tilbagegang på 2-3 procent eller mere, så vil partiet finde en ny partileder fra folketingsgruppen. Umiddelbart kan jeg kun få øje på justitsminister Lars Barfoed. Forestillingerne om udefrakommende frelserskikkelser som Connie Hedegaard eller Mads Lebech pludselig melder sig som afløsere, anser jeg som komplet urealistiske. De to nævnte har så klart, som det er muligt, meldt sig ud af politik og i modsat fald så havde de formentlig meldt sig på banen for længst.
Lars Løkke selv har også store problemer. Der er indtil videre ikke udsigt til, at de to store forkromede indsatsområder for mere økonomisk vækst og en ny folkeskole bliver til det store. Det vil kræve, at der pludselig bliver vist en hidtil uset politisk vilje fra partierne til yderligere reformer på denne side af valget. Det sker næppe. Og der er næppe heller den store vilje til at lave en folkeskolereform. Dvs. Løkke kan ikke få sin stærkt profilerede politik i gennem. Reformer, er så et konkret grundlag at udskrive et folketingsvalg på, men alt andet lige, så virker Løkke allerede ydmyget som regeringsleder.
Og hvad så med 'mailgate'? Ja kendsgerningerne er, at en medarbejder i økonomi og erhvervsministeriet har fået den opfattelse, at han skulle slette mails på opfordring fra Lene Espersens daværende spindoktor, Morten Langager, da den konservative partileder var minister på området. Det afviste medarbejderen, bla. efter at have konsulteret sin chef. Dvs. embedsmandssystemet overholdt forvaltningsloven, selv om at medarbejderen fik det indtryk, at spindoktoren overtrådte reglerne om, at han ingen instruktionsbeføjelser har. Dvs. reglerne blev fortolket og efterlevet rigtigt. Men var det intentionen hos Langager at mails skulle slettes? Og handlede han på egen hånd eller efter ordre fra ministeren? Det er meget svært '“ for ikke at sige umuligt '“ at afgøre. Det kræver nok at man pludselig finder en relevant mailkorrespondence eller anden udtalelser fremkommet gennem en dommerundersøgelses vidneafhøring, hvor man udtaler sig med vidnepligt. Dvs. det helt store cirkus, der formentlig vil få sagen til at køre i måske et år eller længere frem. Det vil VKO naturligvis forhindre for enhver pris.
Kan sagen i øvrigt bære en kostbar dommerundersøgelse uden nogen garanti for et krystalklart resultat eller opklaring? Kendsgerningen er at de pågældende mails IKKE er slettet. De er nu offentligt tilgængelige. Kan mails i øvrigt overhovedet slettes? Man kan i hvert fald støde på synspunktet, at ministeriernes IT-backupsystemer i vore dage altid kan gendanne evt. slettede mails. Så det taler for, at Langager ikke har haft den hensigt, når det ikke kan lade sig gøre at slette sine spor. Et tredje indicium, at der er 'noget lusk' ved det hele er, at spindoktoren har benyttet sig af en privat hotmail-addresse. Spørgsmålet man her kan rejse er, om det er for at skjule evt. korrespondence for offentligheden. Det er der nok ingen tvivl om. Men der er jo så meget, der er skjult for offentligheden. Private '“ eller ligefrem hemmelige fortrolige – samtaler i ministerierne er heller ikke offentligt tilgængelige. Og forestiller man sig, at forbyde spindoktorer at benytte sig af private mailadresser?
Inden weekendens landsråd fik Lene Espersen også lagt afstand til DF ved at nægte at sidde i regering med støttepartiet. I princippet en glimrende taktisk melding til glæde for de vælgere, som betragter sig som borgerlige, men som ikke kan udstå DF. Problemet var timingen. For nu fik den konservative leder generet det parti, som i denne uge skal redde Espersen, den daværende økonomi- og erhvervsminister, ud af suppedasen med at have været i nærheden af at have forbrudt sig mod ministeransvarlighedsloven. Det skete da hun sidste år i sit svar på SFs Jonas Dahls spørgsmål om, hvor visse beregninger om overbetaling af privathospitalerne kom fra, gav udtryk for, at de kom fra den konservative folketingsgruppe. I dag ved vi, at de kom fra Sundhedsministeriet. Alt efter temperament, så løj Espersen eller gav i hvert fald ikke et fyldestgørende svar til folketinget. Det er '“ trods den noget tekniske karakter – selvsagt en særdeles dårlig sag, som yderligere har været med til at belaste Espersens troværdighed blandt vælgerne, mindske respekten om det konservative lederskab og fjerne troen hos K-tillidsfolk på, at hun er den rette til nogensinde at kunne føre partiet mod ny fremgang. Som DF siger, mens de ydmyger hende, så er Lene Espersen blevet “en belastning for regeringen”.
Og nu har K-folketingsmedlemmer så lidt respekt for Espersens autoritet, at de mit under et landsmøde går i pressen og foreslår, at K skal forlade regeringen, hvis ikke partiet får et par ultimative politiske krav gennemført. Det er et sikkert tegn på, at den konservative ledelse er ved at gå op i hat og briller.
Og hvad laver oppositionen? Ja de har det som glade ungersvende i et skydetelt i muntert lag. Der er nærmest gevinst for alle næsten uanset, hvad man skyder på. Det kræver ikke det store at kræve en sag belyst helst i form af en dommerundersøgelse, så 'hver en sten kan blive vendt' i denne 'meget alvorlige sag', som S-gruppeformand Carsten Hansen sagde til TV2 News mandag formiddag.
Og hvad gør de bevægelige midtervælgere, der afgør det kommende valg? Mit gæt er, at de i bundter fravælger VK-regeringen for mangel på klar politik, kompetent troværdig ledelse samt internt sammenhold. Måske tænker de, at de røde da umuligt kan gøre det ligeså ringe, som de borgerlige?
Reklame: Køb bogen om det kommende valg: “Helle eller Løkke?” Læs mere om Ræsons bog – som bl.a. Jarl Cordua bidrager til – her.