Det hårdt prøvede '“ og plagede '“ regeringsparti, De Konservative har lige løst ét problem før de får et nyt på halsen.
Partiets gruppeformand og politiske ordfører Henriette Kjær har endnu engang fået optrævlet sin '“ og ikke mindst samleveren Erik Skov Petersens privatøkonomi. Da det sidst skete var i ugerne efter valgkampen i februar 2005, hvor konsekvensen som bekendt blev, at Kjær selv trak sig for posten som forbruger- og familieminister.
Kjær ville ikke ende som 'overforbrugsministeren', og nu skulle hun hjem og være 'familieminister'.
Kort efter skrev Kjær en vred erindringsbog, hvori hun uden at kunne dokumentere det, beskyldte Venstres pressetjeneste for at stå bag en læk af historien til TV2Nyhederne om den siden så berømte ubetalte markise.
Denne gang står pinlighederne endnu mere i kø end sidst, navnlig fordi Erik Skov Petersens egen mor på 72 har blandet sig i striden med spektakulære beskyldninger mod sønnen om at have fusket med 10 år gamle lånedokumenter moderen nægter at kende til og for i det hele taget '“ sammen med Kjær – at have lænset moderen for op mod en million kr. gennem årene. Skov har så svaret igen ved at beskylde moderen for at være senil. Siden har parret så sat advokater på sagen, og der kan sikker forventes et retsligt drama både mod moderen og avisen BT, der senest i dag kan fortælle, at Skov Petersen – og mere interessant også Kjær – i syv tilfælde er blevet dømt i retten for ikke at betale, hvad de skylder. Moderen konstaterede endog forleden i BT, at hun desværre nok måtte erkende, at sønnen har “en karakterbrist”. I dag svarer Kjær så igen ved at kalde sin svigermor for “ondsindet”.
Mere kulørt kan det næsten ikke blive.
Èn ting er at man kan have været 'uheldig' '“ eller rettere sjusket – og ikke lige har fået betalt sine regninger til tiden, hvorefter man har fået pinlige rykkerbreve. Det har vi alle sikkert prøvet i vore liv, men henset til de mange år med avishistorier om dårlig privatøkonomi samt Erik Skov Petersens i avisen BTs temmelig tæt beskrevne trackrecord mht. at købe ting og sager på kreditkort, som han senere har måttet udrede med sine arbejdsgivere, så er det ikke svært at konstatere, at mandens troværdighed på området ikke ligefrem er i top.
Parret optræder i øvrigt meget medievant i sagen – forstået på den måde, at man nægter at tale med BT, som i kraft af avisens historier fremsætter anklagerne mod parret, derfor kommunikerer Kjær og Skov Petersen i stedet igennem Ekstra Bladet bl.a. ved at offentliggøre Skov Petersens selvangivelser, der faktisk viser, at manden har ganske pæne indtægter. Budskabet man forsøger at trænge igennem medierne med er, at man – nu – svarer enhver sit.
Henset til at de konservative står overfor en valgkamp, hvor økonomi allerede er gjort til hovedspørgsmålet og 'orden i økonomien' er det eneste valgtema som de borgerlige med en vis troværdighed måske kan vinde valget på, så er det yderst uheldigt, at en af partiets store kanoner '“ i enhver forstand '“ fremstår som en “fattigfin” dårlig betaler og mere pinligt: bliver fremstillet som en, der sammen med sin dubiøse samlever har lænset sin gamle svigermor for penge for at dække over et mangeårigt privat overforbrug. Det kan vist ikke blive værre.
Så nu er de konservative igen blevet gjort til grin. Partiets topfolk rankede sig ellers forleden, da de kunne ånde lettet op, over at man trods alt fik en forholdsvis hurtig overdragelse af lederskabet fra Lene Espersen til Lars Barfoed. Nu skal tillidsfolkene så igen lægge øre til kvikke bemærkninger ved middagsbordene om Kjær '“ som de fleste respekterer for hendes engagement og loyalitet – og hendes mand, som til gengæld ingen i partiet har særlig stor fidus til.
Iagttagere mener, at det bliver svært for Barfoed at komme af med Henriette Kjær som gruppeformand og politisk ordfører. Dels fordi at hun er svær at erstatte. Der er formentlig ingen i gruppen med de samme kommunikationstalenter. Dels fordi der er øjensynligt i forbindelse med magtskiftet fra Espersen til Barfoed er lavet en aftale om, at alle i partiet beholder deres poster frem til valget.
På den anden side så er det Lars Barfoeds opgave som leder at sørge for, at partiets interesser går forud for enkeltpersoner, uanset hvor uundværlige de er, og får ryddet op, sådan at man ikke fremstår alt for utroværdige i den benhårde valgkamp, som allerede er i gang.
For fakta er, at Henriette Kjær dårligt kan åbne munden og med troværdighed angribe oppositionens økonomiske uansvarlighed, når alle samtidig kan læse i avisen, hvordan det står til med hendes privatøkonomi og hvor mange gange hun og Skov Petersen er blevet dømt ved byretten som dårlige betalere. (For slet ikke at tale om “lænsningen” af den gamle svigermor for hendes sparepenge…)
Barfoed har al den legitimitet, der skal til for at træffe en hård, men nødvendig beslutning nemlig om at bede Kjær selv træde tilbage som gruppeformand og politisk ordfører. Af hensyn til partiets troværdighed og regeringens genvalgsmuligheder.
Spørgsmålet er dog, om de konservative evner at se problemer i øjnene eller de fejer dem ind under gulvtæppet, som de har for vane. Henset til hvordan partiet igennem lang tid ignorerede Lene Espersens problemer, så er der desværre nok udsigt til, at intet sker. Og dermed kan farcen fortsætte frem mod valget. Til skade ikke mindst for Lars Barfoeds muligheder for at stoppe vælgerflugten fra partiet.
Det kan kun blive en rigtig god weekend hjemme hos Helle og Villy!
P.s. Dette er indlæg nr. 1000, siden bloggen startede i september 2006!