Kategorier

Når pinlighederne står i kø'¦

Det hårdt prøvede '“ og plagede '“ regeringsparti, De Konservative har lige løst ét problem før de får et nyt på halsen.

Partiets gruppeformand og politiske ordfører Henriette Kjær har endnu engang fået optrævlet sin '“ og ikke mindst samleveren Erik Skov Petersens privatøkonomi. Da det sidst skete var i ugerne efter valgkampen i februar 2005, hvor konsekvensen som bekendt blev, at Kjær selv trak sig for posten som forbruger- og familieminister.

Kjær ville ikke ende som 'overforbrugsministeren', og nu skulle hun hjem og være 'familieminister'.

Kort efter skrev Kjær en vred erindringsbog, hvori hun uden at kunne dokumentere det, beskyldte Venstres pressetjeneste for at stå bag en læk af historien til TV2Nyhederne om den siden så berømte ubetalte markise.

Denne gang står pinlighederne endnu mere i kø end sidst, navnlig fordi Erik Skov Petersens egen mor på 72 har blandet sig i striden med spektakulære beskyldninger mod sønnen om at have fusket med 10 år gamle lånedokumenter moderen nægter at kende til og for i det hele taget '“ sammen med Kjær – at have lænset moderen for op mod en million kr. gennem årene. Skov har så svaret igen ved at beskylde moderen for at være senil. Siden har parret så sat advokater på sagen, og der kan sikker forventes et retsligt drama både mod moderen og avisen BT, der senest i dag kan fortælle, at Skov Petersen – og mere interessant også Kjær – i syv tilfælde er blevet dømt i retten for ikke at betale, hvad de skylder. Moderen konstaterede endog forleden i BT, at hun desværre nok måtte erkende, at sønnen har “en karakterbrist”. I dag svarer Kjær så igen ved at kalde sin svigermor for “ondsindet”.

Mere kulørt kan det næsten ikke blive.

Èn ting er at man kan have været 'uheldig' '“ eller rettere sjusket – og ikke lige har fået betalt sine regninger til tiden, hvorefter man har fået pinlige rykkerbreve. Det har vi alle sikkert prøvet i vore liv, men henset til de mange år med avishistorier om dårlig privatøkonomi samt Erik Skov Petersens i avisen BTs temmelig tæt beskrevne trackrecord mht. at købe ting og sager på kreditkort, som han senere har måttet udrede med sine arbejdsgivere, så er det ikke svært at konstatere, at mandens troværdighed på området ikke ligefrem er i top.

Parret optræder i øvrigt meget medievant i sagen – forstået på den måde, at man nægter at tale med BT, som i kraft af avisens historier fremsætter anklagerne mod parret, derfor kommunikerer Kjær og Skov Petersen i stedet igennem Ekstra Bladet bl.a. ved at offentliggøre Skov Petersens selvangivelser, der faktisk viser, at manden har ganske pæne indtægter. Budskabet man forsøger at trænge igennem medierne med er, at man – nu – svarer enhver sit.

Henset til at de konservative står overfor en valgkamp, hvor økonomi allerede er gjort til hovedspørgsmålet og 'orden i økonomien' er det eneste valgtema som de borgerlige med en vis troværdighed måske kan vinde valget på, så er det yderst uheldigt, at en af partiets store kanoner '“ i enhver forstand '“ fremstår som en “fattigfin” dårlig betaler og mere pinligt: bliver fremstillet som en, der sammen med sin dubiøse samlever har lænset sin gamle svigermor for penge for at dække over et mangeårigt privat overforbrug. Det kan vist ikke blive værre.

Så nu er de konservative igen blevet gjort til grin. Partiets topfolk rankede sig ellers forleden, da de kunne ånde lettet op, over at man trods alt fik en forholdsvis hurtig overdragelse af lederskabet fra Lene Espersen til Lars Barfoed. Nu skal tillidsfolkene så igen lægge øre til kvikke bemærkninger ved middagsbordene om Kjær '“ som de fleste respekterer for hendes engagement og loyalitet – og hendes mand, som til gengæld ingen i partiet har særlig stor fidus til.

Iagttagere mener, at det bliver svært for Barfoed at komme af med Henriette Kjær som gruppeformand og politisk ordfører. Dels fordi at hun er svær at erstatte. Der er formentlig ingen i gruppen med de samme kommunikationstalenter. Dels fordi der er øjensynligt i forbindelse med magtskiftet fra Espersen til Barfoed er lavet en aftale om, at alle i partiet beholder deres poster frem til valget.

På den anden side så er det Lars Barfoeds opgave som leder at sørge for, at partiets interesser går forud for enkeltpersoner, uanset hvor uundværlige de er, og får ryddet op, sådan at man ikke fremstår alt for utroværdige i den benhårde valgkamp, som allerede er i gang.

For fakta er, at Henriette Kjær dårligt kan åbne munden og med troværdighed angribe oppositionens økonomiske uansvarlighed, når alle samtidig kan læse i avisen, hvordan det står til med hendes privatøkonomi og hvor mange gange hun og Skov Petersen er blevet dømt ved byretten som dårlige betalere. (For slet ikke at tale om “lænsningen” af den gamle svigermor for hendes sparepenge…)

Barfoed har al den legitimitet, der skal til for at træffe en hård, men nødvendig beslutning nemlig om at bede Kjær selv træde tilbage som gruppeformand og politisk ordfører. Af hensyn til partiets troværdighed og regeringens genvalgsmuligheder.

Spørgsmålet er dog, om de konservative evner at se problemer i øjnene eller de fejer dem ind under gulvtæppet, som de har for vane. Henset til hvordan partiet igennem lang tid ignorerede Lene Espersens problemer, så er der desværre nok udsigt til, at intet sker. Og dermed kan farcen fortsætte frem mod valget. Til skade ikke mindst for Lars Barfoeds muligheder for at stoppe vælgerflugten fra partiet.

Det kan kun blive en rigtig god weekend hjemme hos Helle og Villy!

P.s. Dette er indlæg nr. 1000, siden bloggen startede i september 2006!

Kategorier

Ung radikal borgmester trådte i karakter

Et nyt år er begyndt i københavnsk politik. Overborgmester Frank Jensen kom godt igennem sit første år i stolen – ikke mindst på grund af en svag og splittet opposition og et sikkert stabilt flertal med SF. Den unge radikale borgmester Anna Mee Allerslev trådte i karakter, da hu bad sine partifæller i den radikale gruppe på rådhuset om at rende og hoppe, da de forsøgte at strippe hende for hendes borgmesterløn. Den konservative Mogens Lønborg risikerer ikke at blive genvalgt som spidskandidat ved næste BR-valg efter, at han i medierne blev bannerfører for det vellykkede oprør mod Lene Espersen. Og så vil Københavns Kommune formentlig beslutte inden så længe, at den er klar til en retssag med Arbejdsmarkedsstyrelsen i den såkaldte “farvergade-sag”, hvor staten formentlig kan kræve et trecifret millionbeløb tilbagebetalt i muligvis uberettiget refusion af kommunen for ikke at overholde reglerne for aktivering af ledige.

Læs det hele i klummen “Københavnsk politik”, som jeg skriver for lokalavisen “Bryggebladet”.

Kategorier

Sohn går kun ind for boligskatter, når journalisterne ikke er tilstede

Debatten raser lige nu om, hvorvidt 'de røde' har tænkt sig at hæve boligskatterne.

Både S og især SF er dog stålsatte i deres afvisning af regeringens påstand om, at det røde regeringsalternativ har skuffeplaner om at hæve boligskatterne.

SFs skyggefinansminister og tidl. DKP-formand Ole Sohn har i hvert fald selv bidraget til forvirringen ifølge en kilde, som deltog i et lukket arrangement hos Finansrådet i september 2010, hvor Sohn var hædersgæst:

Vedkommende '“ en bankdirektør '“ var da sammen med ca. 150 andre bankdirektører bl.a. Danske Banks topdirektør Peter Straarup på Munkebjerg Hotel i Vejle. Og her kunne alle høre Ole Sohn sige, at han mente, at der skulle lægges skat på boliger:

Det forløb således ifølge kildens referat:

“Ole Sohn var inviteret af Finansrådet, for at forklare, hvad man kan forvente af en ny rød regering, nu da det mere end antydes, at den “gamle” kommunist kan blive ny erhvervs- og økonomiminister, og dermed politisk chef for finanssektoren.

Han starter med at fortælle om, at VKO har brugt engangsindtægter fra aktieavancebeskatning og nordsøolie, på at etablere massive faste omkostninger I den offentlige sektor, hvilket jo ret beset er
korrekt, men sjovt at det lige netop skulle støde ham.

Han påpegede at VKO har skabt en gennemsnitlig vækst på 1,9% om året i den offentlige sektor.

OS forsøgte at berolige publikummet ved at fortælle, at når de “røde” kom til magten, så ville de kun vækste den offentlige sektor på 1,4% om året.

Til det konstaterede en direktør fra Nationalbanken, at når der ikke var vækst i samfundet, så ville 1,4% stadig sikre, at den offentlige sektor stadig blev en større andel af den samlede økonomi.

Til det sagde Ole Sohn, at det problem skulle løses ved at skabe vækst i Danmark.

Herefter blev Ole Sohn spurgt, hvordan de ville skabe vækst i et samfund uden vækst, og ovenikøbet i det samfund i verden, der straffer vækst mest i form af skatter, samt at de herudover ville lave nye millionærskatter og lægge flere skatter på virksomhederne.

Ole Sohn skulede rundt i salen, og spurgte herefter: “Er der journalister til stede i dag?”, hvorefter Horwitz (Jørgen A. Horwitz – Finansrådets direktør red.) svarede nej.

Ole Sohn fortalte herefter, at han var helt enig i, at personskatterne var alt for høje – men at det vinder man jo ikke valg på at sige. Herefter sagde Sohn, at man burde sænke personskatterne, og så beskatte fast ejendom og lignende meget mere.”