februar 2011 - Side 2 af 4

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen – blandt gamle venner sikkert kaldet 'DKU-Poul' '“ har en mission:

Han vil ha' en ny regering, hvilket avisen skriver ligeud i sine ledere.

Det er ikke så overraskende, at Ekstra Bladet oven på en tidligere konservativ som chefredaktør nu har sadlet om og fuldtonet ønsker en ny regering. Avisen nedprioriterer samtidigt det egentlige politiske stof '“ i øvrigt en disposition som fik den tidligere politiske redaktør, den evigtsure Niels Ditlev til at forlade avisen for at blive pressechef for Bertel Haarder '“ til fordel for enkeltsagshistorier gerne hentet fra politikernes skraldespande. Man har før dette i øvrigt gjort avisens “overskraldespandstømmer” Jan Kjærgaard til dens fornemste repræsentant på Borgen. Hans opgave bliver at skrive historier a la: Politikerne siger dit, men gør i virkeligheden dat. Hvabehar! Sikken nogle hyklere!

Poul Madsen har siden sin tiltræden måttet se avisen miste 30 pct. af sit oplag, så man nu er nede på 70.000 dagligt. Det er en udvikling, der vil fortsætte og ifølge avisens beregninger, så er printavisen stendød om ca. 5-7 år kun undergået af BT, der ifølge den samme beregning skulle gå ind ca. 2 år før. Herefter vil forretningen Ekstra Bladet fortsætte udelukkende på nettet.

Som det sikkert er læserne bekendt, så har denne blogger aldrig forstået, hvordan det kan være at mediedanmark fortsat inviterer Poul Madsen til mediedebatter efter at han for kun et år siden lod en uskyldig mand med navns nævnelse hænge ud på forsiden for et ungpigemord. I normale samfund burde den slags have fået konsekvenser, men ikke i Danmark, hvor Ekstra Bladet tilsyneladende har en særstatus. Avisen har en ret til at kræve undskyldninger og afbigt af alle andre, der kvajer sig, men avisen selv og dens ansvarshavende chefredaktør er totalt fritaget for at beklage sine gerninger. Ekstra Bladet har en slags licens til at hænge uskyldige mennesker ud, uden at det får nogen konsekvenser. Måske hænger det sammen med, at Poul Madsen har fået denne licens af pæne mennesker og samfundsstøtter som den tidligere Nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer, JP/Politikens hus adm. direktør Lars Munch og samme koncernbestyrelses stærke mand tidl. JP-chefredaktør Jørgen Ejbøl. Politikerne tør i hvert fald ikke røre Poul Madsen, mediedanmark lader helst som ingenting, mens Madsens gamle kolleger på TV2 lukker øjnene og inviterer ham fast i News til at kommentere, hvad som helst '“ også gerne emner, som han tydeligvis er helt spejlblank på.

Vi lever i et samfund, hvor toppolitikere risikerer at komme på forsiden af tabloidaviser for at have fået et rabatkort af et tøjfirma, mens Ekstra Bladets chefredaktør uden nogen sanktioner hænger folk ud for ungpigemord, som de ikke har begået. Det er en reel skandale, som vi som samfund bør forholde os til. Hvis ikke lovene kan sanktionere, så bør mediedanmark jo gøre det selv. Fx ved at udelukke Poul Madsen fra seriøse mediediskussioner. Ved at sige fra – og sige nej – i det daglige.

Ekstra Bladets ærlige udmelding om, at man ønsker en ny regering ses tydeligt. Forrige lørdag udkom avisen således med et særtillæg prydet med Helle Thorning-Schmidts kontrafej, og endnu et interview, som var en stor hyldest til rød bloks leder og statsministerkandidat. Det har hun ærligt fortjent, fordi S '“ og deres pressetjeneste '“ gør det fortrinligt for tiden. Også med at pleje forbindelserne til rød bloks nye bedste ven blandt tabloidaviserne.

Samtidig med er Jan Kjærgaard gået ombord i Lars Løkke Rasmussens fortid og nutid. Han rekvirerer rutinemæssigt samtlige bilag fra Løkkes rejser og repræsentation og står efterfølgende på hovedet i dem i håbet om at finde uregelmæssigheder (Det samme gør i øvrigt et freelancebureau med tilknytning til 3Fs “Fagbladet”). Det har desværre ikke rigtig givet pote her på det sidste, så derfor har Kjærgaard blevet nødt til at skrive om Lars Løkkes boligforhold. Her har han forsøgt at sandsynliggøre '“ men ikke bevise '“ at Løkke er teknisk insolvent og har fået særbehandling af realkreditinstitut. Beklageligvis for Ekstra Bladet '“ og avisens selvfølelse som samfundets vagthund ( i hvert fald når det gælder blå bloks fornemste mænd og kvinder) så har de øvrige medier ikke rigtig købt historien om, at Løkke skulle være på fallittens rand selv om, at han prædiker økonomisk mådehold.

Det har fået Poul Madsen til for nylig at græde ud på fagbladet Journalistens hjemmeside, hvor han klager over, at ingen andre medier tager Ekstra Bladets 'afsløringer' om personforhold alvorligt og i et tilpas omfang viderekolporterer deres historier. Ekstra Bladet føler sig således overset og savner anerkendelse af de øvrige medier til trods for deres patetiske millionkampagne om 'Ekstra Blads-effekten', som de færreste opdagede og endnu færre tog alvorligt.

Sikkert i dyb fortvivlelse over at ingen bed på “hushistorien” så har Jan Kjærgaard til gengæld endnu engang forsøgt at leve op til Ekstra Bladets selvopfattelse – som ud over at være selvbestaltet dommer – også omfatter at være Vorherres repræsentant her på jorden.

Forleden konkluderede “Dr.” Jan Kjærgaard således på baggrund af et interview med statsministerens far, at sidstnævnte var døende af kræft. På nettet lød overskriften: 'Lars Løkkes far er ved at dø af kræft'. Dagen efter kunne Løkkes far fuldstændigt i BT afvise Dr. Kjærgaards spekulationer.

Blandt andet på baggrund af de to nævnte eksempler har jeg under en debat på Journalisten.dk konstateret at Poul Madsen har en uanstændig redaktionel linje og leder et slæng af ulækre skribenter. Det fik avisens tillidsmand på banen og andre medarbejdere, som følte sig uretfærdigt ramt af kritikken. De skallesmækkende mimoser på Ekstra Bladet er meget uvant med harsk mediekritik og føler tilsyneladende deres ære krænket. Det må de nok leve med ligesom statsministerens far og den uskyldige mand fra Herning, som avisen hængte ud som ungpigemorder med navns nævnelse. Helt patetisk er Dr. Kjærgaard ynkelige forsvar for sig selv, hvor han mener, at det i virkeligheden er BT, der har et problem, når avisen lader Løkkes gamle far komme til orde og afvise Kjærgaards hjemmestrikkede diagnose i avisen om, at førstnævnte skulle være terminalpatient.

Følgelig står det klart for enhver, at Ekstra Bladet med historien om Løkkes far har brudt igennem nye bundlag, som burde afskrive avisen fra al samfundsdebat – præcis som det formodes at være tilfældet med redaktører af pornoblade, tarvelige magasiner og deslige.

Dog bør avisen hædres for én ting: Dens stålsatte vilje til at gå imod avisens økonomiske interesser. Vi er en del, der står klar til at lykønske Ekstra Bladet med en ny rød regering, hvis mulige socialminister formentlig hedder Mette Frederiksen. Den nye socialminister har afskaffelse af prostitution som mærkesag, og bliver den gennemført med de radikale, SF og Enhedslistens stemmer, hvilket ikke er utænkeligt, så mister avisen ifølge uofficielle tal i omegnen af 26 millioner kr. på grund af derved mistede – og til den tid ulovlige – indtægter fra massageannoncer i printavisen og på nettet. Det er i sandhed idealisme, der vil noget. At frasige sig ussel mammon for at få en ny rød regering. Hatten af for det!

P.s. Men husk at du betaler over skattebilletten for, at Dr. Kjærgaard og Poul Madsen kan udstede dødsdomme og livstidsdomme helt uden konsekvenser som følge af avisens momsfrihed…

Med Frank Jensen i overborgmesterstolen i København er der nu udsigt til lidt bedre muligheder for byens bilejere mht. at parkere i kommunen. Det er i hvert fald hensigten med de forhandlinger, som Jensen har inviteret til. De borgerlige partier er på forhånd optimistiske, mens venstrefløjen er skeptisk. Centralt står SF, som dog ikke er afvisende for flere parkeringspladser, så længe at de bliver gravet ned under jorden. SF har i øvrigt deres egen miljødagsorden, hvor man under budgetfiorhandlingerne i efteråret fik penge til oprettelse af to tankstationer til kommunens i alt seks brintbiler. Nu vil SF gerne have kommunen til at købe nogle flere brintbiler. Prisen lyder på 1,6 millioner kr. pr. styks.

Læs om dette og meget andet i klummen: “Københavnsk Politik”, som jeg skriver for lokalavisen “Bryggebladet”.