Måned: april 2011

Det er set før, at spisesteder har optrådt som kulisse i dansk politik. Tænk bare på restaurant Rio Bravo i Vester Voldgade , som den dag i dag markedsfører sig skamløst på, at der en nat for snart 30 år siden blev indgået en politisk aftale med relation til stedet, der i dag er kendt som nå ja: Rio Bravo-forliget. De færreste kan dog huske, hvad forliget gik ud på, men særligt hårdt ramte politiske junkier kan læse historien her.

I vore dage er det ikke forlig, der spøger. Her kan man, som regeringen gjorde i går, nøjes med at spille ud med et politisk forslag, før at dele af formiddagspressen finder på at sætte udspillet i forbindelse med det spisested, hvor Venstre Folketingsgruppe i går indtog deres aftensmad.

Ekstra Bladets jesustyper på forsiden og dagens reportage udtrykker en hellig forargelse over, at Venstres Folketinggruppe kunne “fejre sig selv” på gourmetrestauranten Søllerød Kro (med én Michelin-stjerne), mens pensionister og efterlønnere måtte nøjes med….krebinetter. Underordnet er det naturligvis, at V-folketingsgruppen i mere end 20 århar haft en fast tradition for at spise på stedet, der ligger lige ved siden af Venstres partihovedkvarter. Og desværre for Ekstra Bladet så betalte politikerne endda selv. I øvrigt er det en ligegyldig detalje at de nuværende krebinetspisende pensionister og efterlønnere slet ikke omfattes af regeringens forslag, men i stedet de kommende årgange om 15-20 år og frem. I dag er denne gruppe formentlig mennesker midt i livet, der hvis de er i job, formentlig har råd til ind imellem at betale en to-retters menu til 475 kr. Men det er jo “tabloid”, hvilket er et journalistisk trumfkort i debatten, der blot betyder, at alt kan lade sig gøre.

Men lad os nu følge Ekstra Bladets logik: Hvad skulle Venstrefolkene have gjort i stedet? Skulle de gå i pølsevognen eller have bestilt bord hos McDonalds? Eller er det tilstrækkeligt skrabet, hvis de havde delt et salatblad og en cola i solidaritet, sådan at det ikke kunne udlægges som “en hån mod pensionisterne”?

Måske Venstrefolkene i stedet bare skulle have spist aftensmad på Café Vanilla i Køge. Der er maden nemlig gratis '“ for visse politikere – og der kan de også være helt i fred for Ekstra Bladet, som ikke opsøger stedet'¦

Og avisens medarbejdere – ved vi – gør selv meget ud af mådeholdet under deres berygtede drukture rundt om i byen på bladhusets regning. Så her ved man nok, hvad standarden bør være. Desuden er jeg helt sikker på, at Ekstra Bladets chefer, redaktører eller JP/Politikens Hus bestyrelse naturligvis aldrig kunne drømme om at spise på Københavns dyre gourmetrestauranter efter hårde beslutninger om fyringsrunder osv. (Det varer sikkert ikke så længe før de skal til det igen)

Ekstra Bladet ser sig selv som vogter af den offentlige moral. Selvom de ulækre skribenter på bladet gerne lyver folk døden nær eller hænger dem ud på forsiden for ungepigemord, som de ikke har begået, er avisen naturligvis selvskreven til denne opgave. For det betaler samfundet avisen mange millioner kr. i momsfritagelse – både indgående og udgående moms '“ vel og mærke. Samfundet ser det nemlig som en meget vigtig opgave at beskytte denne helt enestående journalistiske arbejdsplads. Til gengæld skal Ekstra Bladet så holde samfundet rent for snavs med tabloidjournalistik.

Holdningen til Ekstra Bladet er gennemsyret af så megen dobbeltmoral, at det synes svært både for bladet selv, dens bestyrelse, støtter, politikere, medarbejder og læsere at holde styr på avisens moralske bogholderi. Ekstra Bladet skal være den moralske pegefinger, hvor intet er for småt til at ryge på forsiden. Moralismen er dog ikke så veldefineret, når det gælder avisens årlige indtjening på ca. 60 mill. kr. fra de såkaldte 'massageannoncer'. Med andre ord: Ludere ligger på ryggen for, at Ekstra Bladets og det fine bladhus JP/Politikens økonomi hænger sammen.

Havde A.P. Møller handlet med en eller anden underleverandør, der brugte børnearbejde, så havde Ekstra Bladets og Politikens så højt besugne “journalistiske gravergrupper” forfulgt sagen til bunds. Men bladhusets egne kunder på Strassen og Omegn, ja dem generer man ikke. DET TALER VI IKKE OM!

Ekstra Bladet har under den på alle måder berygtede chefredaktør Poul Madsen erklæret, at avisen ønsker en ny regering. Det er sikkert sket, fordi en eller anden fokusgruppe viser, at avisens læsere er mere røde end gennemsnittet. Hvis en ny rød regering kommer til, så vil den formentlig kriminalisere prostitutionskunder og dermed ødelægge Ekstra Bladets lukrative rufferiforretning. Så under alle omstændigheder så vil næste valg blive en ren win-win-situation. For enten kommer de borgerlige til eller også mister Ekstra Bladet måske 60 mill kr. og skal til at fyre deres medarbejdere. I begge tilfælde bør man så absolut trække champagnen op, skåle, smage og glæde sig!

I dag har regeringen fremlagt den længe ventede 2020-plan. Det er synd at sige, at der er mange overraskelser i planen. Regeringen vil '“ på papiret '“ afskaffe efterlønnen og gennemføre en række reformer, som sagkundskaben i form af en række kommissioner i øvrigt for længst har anbefalet regeringen at gennemføre.

Men vi har jo folkestyre her til lands, og et valg er i sigte. Derfor er det naturligvis helt udelukket, at oppositionen vil være med til noget som helst forlig på denne side af valget. Det gælder med stor sikkerhed også de radikale, hvis største udfordring nu bliver at hitte på en anledning til at bakke ud af forhandlingslokalet.

Et bud på en “udgang” kunne være en forklaring om, at fremrykkelsen af pensionsalderen til 67 år fra 2024 til 2019 er 'forligsstof', som derfor først kan vedtages med deres stemmer efter et valg, hvorfor de radikale så ikke kan være med. Men det er jo en dårlig undskyldning, når de radikale i årevis har råbt og skreget på disse reformer. Mon ikke S og R har fundet en fælles forståelse for, hvordan de radikale får lov at spille rollen og spillet til ende?

De færreste kan være i tvivl om, at Margrethe Vestager har blikket stift rettet mod ministerkontoret. Intet skal komme i vejen for det. Selv ikke med udsigten til at få vedtaget store dele af partiets økonomiske politik.

VKO har formentlig i de seneste uger allerede forhandlet sig frem til en skitse for reformer, hvor endemålet er tydeligt: DF skal redde efterlønnen. LA kommer næppe med i reformen, hvilket dog ellers ville have styrket blå blok forud for en valgkamp, når nu VKO-flertallet i meningsmålingerne for længst er forduftet. LA kunne dog markere sin holdning ved at undlade at stemme imod.

Som tidligere nævnt er kristendemokraten Per Ørum Jørgensen formentlig – og eller én eller flere løsgængere fx en Pia Christmas-Møller – måske også klar til at støtte regeringens og DF's endelige reformforslag. Det kræver dog i alle tilfælde også nogle ikke alt for kostbare indrømmelser fra regeringen den anden vej.

Og hvad sker der mon så?

Vil vælgerbefolkningen komme valfartende tilbage til blå blok, fordi de laver reformer med DF? Næppe. Vil de belønne en regering, der viser handlekraft, men ikke får vedtaget den politik (læs efterlønnens afskaffelse), som statsministeren sætter sin prestige ind på at få gennemført? Det er tvivlsomt, og det var heller ikke det scenario, som man så udfolde sig sidste år med “Genopretningspakken”.

Fagbevægelsen vil formentlig glemme efterlønnen et øjeblik, men så kaster de til gengæld alle ressourcerne ind i kampen for at bevare folkepensionsalderen i fem år. Men det bliver en underlig debat, når S allerede i 2006 har accepteret, at folkepensionsalderen bliver hævet til 67 i 2024. De har jo accepteret princippet én gang for alle. Og er 10 år ikke nok for denne gruppe til at omstille sig? Det skulle man ellers tro. Jeg tror regeringen skal være yderst tilfredse med målinger i maj, der viser status quo mellem blokkene, hvilket også betyder, at regeringen dermed ikke udskriver valget på denne side af sommerferien.

VK-regeringen vil igen med 2020-planen som afsæt forsøge at spille ansvarlighedskortet overfor midtervælgerne, der ellers ganske længe har søgt over til de røde. Indtil videre har man ikke haft det store held med den øvelse. De rødes sang om at de kan gøre det bedre uden reformer har indtil nu været mere tillokkende. Det er svært at se, hvorfor det skulle blive meget anderledes med regeringens og DFs reformer.

S-SF holder sig åbenbart bare til deres strategi om at afvise alt og blot henvise til treparts-drøftelser efter valget. Hvorfor skulle de dog afvige fra den? Medmindre at målinger pludselig viser, at midtervælgerne søger tilbage til blå blok i tilstrækkeligt stort tal. Men det scenarie har verden trods alt endnu til gode at se.

I øvrigt så fik regeringen i dag en kærkommen gave fra et af fagbevægelsens mere venstreorienterede forbund:

Berlingske skriver:

'Under et besøg hos hovedbestyrelsen i pædagogernes fagforening, BUPL, i slutningen af marts blev Helle Thorning-Schmidt spurgt af BUPL-formand Henning Pedersen, hvad hun vil gøre, hvis ikke fagbevægelsen vil være med til at finde de 15 milliarder kroner.  »Det skal vi jo. Der er ikke andet at gøre. Så må vi jo afskaffe efterlønnen, « lød svaret fra S-lederen. Organisationen er i besiddelse af en lydfil, hvor Thorning-Schmidt udtaler sig og har efterfølgende lagt en historie ud på organisationens hjemmeside med overskriften  »Så ryger efterlønnen «.'

Der var dermed tale om en 'Ole Sohn', men værre, idet BUPL tilsyneladende er i stand til at dokumentere Thornings udtalelser. At sagen var alvorlig ses ved, at Thorning efterfølgende fik travlt med at gemme sig bag sin spindoktor, der kunne få lov at rede trådene ud.

Den 'borgerlige presses hoforgan' Berlingske med dens yderst flinke redaktion valgte dog at placere historien et stykke inde i avisen. Hos oppositionen kan man vist ikke klage over en sådan fin behandling.

Og skal vi gætte på, at der går rigtigt laaaaaaang tid før, at “kommunisterne” i BUPL igen får socialdemokratiske toppolitikere på besøg?

Historien viser ganske klart, at Helle Thorning-Schmidts torden mod regeringen for at fjerne efterlønnen naturligvis er rent teater. Thorning er tydeligvis enig i, at efterlønnen skal væk. Også selv om det skulle blive over Henrik Sass Larsens lig. ( Iøvrigt en politisk død, der kan tilstøde ham umiddelbart, hvis sagen om “bespisningsaftalen” i Køge udvikler sig yderligere)

Spørgsmålet er dog, om efterlønnen får den store opmærksomhed ved det kommende valg, når DF '“ som forventet '“ forinden år lov at frede den.

Men så er der jo alle de andre, som regeringens politik går ud over, som de røde kan føre kampagne på. Økonomisk politik i en krisetid rammer altid nogle samfundsgrupper, og det er oppositionens rolle og ofte pressens, at forstærke klagen fra de ramte.

Nu venter Christiansborg så på, at S-SF kommer med et svar på regeringens 2020-planer, og hvor de vil finde 20 mia. kr. Ingen aner hvordan det vil ske. Finansordfører Morten Bødskov (S) svarer gerne, at oppositionen vil finde pengene “ved at vende hver en krone” (hvorfor har ingen tænkt på det noget før?), men det er næppe nok. Ole Sohn vil “investere og arbejde sig ud af krisen”. Det er dermed tvivlsomt, at S-SF pludselig kommer med mere konkrete forslag end det katalog, som dukkede op med “Fair Løsning” sidste år, hvor parolen i øvrigt dengang lød, at man ikke ville ændre et komma!

Sandsynlighed for regeringens genvalg: 20 pct. (Op fra 15 pct.)

Sandsynlighed for valg i foråret: 20 pct. (Ned fra 30 pct.)

BT kunne søndag opremse de mange forbud og afgifter, som en ny rød regering har liggende i skuffen:

“Rygning, slik og tilsætningsstoffer skal forbydes eller belægges med afgifter, og det er kun begyndelsen.

Solarier, tv-lotterier og happy meals, det er også slut, forbudt. Pædagogernes parfume skal registreres, og selv kildevand på kommunale arbejdspladser skal stoppes.

B.T. har undersøgt, hvad S og SF vil forbyde eller regulere med kraftige afgifter, og det er ikke småting. Danskerne vil vågne op til mindst 35 nye forbud og afgifter, hvis rød blok overtager ministertaburetterne.

Men det bekymrer nu ikke SFs ordfører på sagen:

– Jeg synes ikke, der er noget galt med forbud, hvis de bliver udstedt af fornuftige mennesker. Og vi er jo fornuftige i SF, siger SFs retsordfører, Karina Lorentzen til BT.

'Forbudspakken' eller 'sundhedsshariaen' ligner noget, der er sammensat af især evigt bekymrede veluddannede “fornuftige” middelklassekvinder fra de store byer, som har sat sig for at frelse alle de stakkels “ufornuftige” mennesker i underklassen, der ikke ved, hvad der er bedst for dem selv.

Har man en last, så vil S-SF '“ sammen eller hver for sig – enten forbyde den, regulere eller fordyre den med afgiftsstigninger.

Den slet skjulte reguleringstrang i rød blok burde gøre et magtskifte til alt andet end attraktivt hos vælgerne '“ ikke mindst hos den del, der bare vel have lov at passe sig selv på sit (ryger)stamværtshus i fred og ro, hvor man kan ryge sine cigaretter og drikke sine øller, som man vil.

VKO-alternativet og LA burde derfor kunne mobilisere nye vælgergrupper ved at udnytte en evt. regulerings-modstand i dette segment, som Mogens Lykketoft engang kaldte 'Taxa og Bodegadanmark'.

De borgerlige burde måske afsætte lidt valgkampsmidler til et par avisannoncer i Ekstra Bladet og BT for derved at gøre folketingsvalget '“ for denne gruppe vælgere – til en folkeafstemning om folks eget frie valg herunder rygerværtshusene.

Fx kunne et eller flere af partierne i blå blok opstille et egentligt “frihedscharter”, hvor man garanterer nogle områder mht. folks frie forbrugsvalg, som blå blok IKKE vil regulere.

Folketingskandidaterne i blå lejr burde desuden under valgkampen opsøge og agitere på samtlige rygerværtshuse i deres valgdistrikt. De vil næppe finde en større vindersag. I hvert fald ikke i denne del af vælgerkorpset.

Og så er det vel ellers at henvise til den flotte og noget skråsikre udtalelse fra SFs retsordfører om, at SFs forbud er fornuftige. Simpelthen fordi SFere er fornuftige…

Hovmodet hos SF er tydeligt. Nu er spørgsmålet så om det står for fald.