Kategorier

Valget kommer til efteråret

Christiansborg summer af valgrygter i disse dage. Rød blok kan set i lyset af meningsmålingerne naturligvis ikke vente på, at valget bliver udskrevet, så vælgerne kan få smidt Lars Løkke Rasmussen på porten, og S-SF-RV rykke ind i regeringskontorerne.

Og det er sådan set også argumentet for, at valget ikke kommer i foråret, medmindre at flere meningsmålinger i begyndelsen af maj – pludselig – spår noget nær dødt løb mellem blokkene. I dag kom en Greens-måling i Børsen, der tænder håbet hos de borgerlige, at der er bevægelse blandt vælgerne mod de borgerlige partier. Men der er to ting at bemærke om målingen: Den er indtil videre enkeltstående, og målingen viser stadigvæk klart rødt flertal.

For hvorfor i alverden skulle Lars Løkke Rasmussen dog udskrive et valg nu, som han under alle omstændigheder er dømt til at tabe? Det er bestemt muligt, at han taber valget alligevel, hvis det først kommer til efteråret, men så er han dog statsminister i nogle måneder endnu, hvor han kan håbe på, at konjunkturerne '“ økonomisk og politisk – bliver bedre, og at flere vælgere tilgiver regeringen dens mange dumheder. Måske vil tiden frem mod efteråret i endnu højere grad udstille, at S-SFs 'Fair Løsnings'-forslagskatalog hverken har politisk opbakning blandt rød bloks partier eller i den fagbevægelse, der ellers er udset til at levere de reformer, som S-SF ikke tør fortælle deres vælgere om før folketingsvalget.

Men hvis nu VKO '“ og en enlig kristendemokrat – ikke bliver enige om en tilbagetrækningsreform '“ hvor man vil fremrykke 67 som pensionsalderen fra 2024 til 2019? Ja så er Løkke vel tvunget til at møde vælgerne allerede her i foråret. VK er dømt til at tabe regeringsmagten, men kan så '“ måske – mobilisere på en dagorden, der hedder at man vil reformer.

Og LA? Ja de går næppe med i en reform, hvis ikke de får indrømmelser i form af skattelettelser. Men måske vil de undlade at stemme imod en VKO-aftale.

Jeg hører dog til dem, der sværger til den gamle tommelfingerregel om, at valget først kommer, når et flertal på Christiansborg ønsker valget udskrevet. VK ønsker selvsagt ikke valget nu. Det gør DF formentlig heller ikke '“ og Kristendemokraterne og løsgængerne har sikkert heller ikke travlt. Men i samme sekund, at det skulle ændre sig, sådan at DF '“ dvs. i realiteten Pia Kjærsgaard '“ vurderer, at løbet endelig er kørt for blå blok i denne omgang, ja så vil hun og hendes parti forsøge at stemmemaksimere og afvise alt, hvad der kommer fra Løkkes hånd. Men det vil også være ensbetydende med et foreløbigt farvel til 10 års afgørende politisk indflydelse for DF i dansk politik. Måske vil det også være et endegyldigt farvel til Pia Kjærsgaard, som måske engang i den kommende valgperiode vil overlade formandsstolen til en Kristian Thulesen Dahl. Spørgsmålet en Pia Kjærsgaard må stille sig selv er: Er jeg klar til at overlade magten nu, eller skal vi vente et par måneder og se hvad der sker? Ligesom Løkke har hun meget lidt at tabe ved at trække den til efter sommerferien.

Så mit gæt er, at valget formentlig først kommer til efteråret.

P.s.

Imens alle iagttager, hvad DF foretager sig i forhold til regeringen, så skæver Christiansborg også til den ubehagelige sag i Køge, hvor rød bloks skyggefinansminister, Henrik Sass Larsen bliver beskyldt af nogle caféindehavere for sammen med den lokale S-formand og Sass’ ungdomsven fra DSU-tiden – Tommy Kamp – at have ført sig frem som “mafiosoer”. De konkrete beskyldninger går på, at S-lokalformanden over længere tid skulle have ladet sig og sine gæster '“ herunder Sass Larsen – gratis beværte af caféen mod at skaffe caféens ejere en lukrativ tilladelse hos kommunen til udeservering. Konkret beskyldes Sass også for at have købt det ulovlige middel efidrin af et vidne, der påstår at have solgt ham stoffet. Indtil videre afviser de to socialdemokrater blankt alle anklager. Sass har endog engageret Peter Brixtoftes tidligere advokat, Preben Kønig, der øjensynligt skal dæmme op for flere anklager fremsat i pressen ved at true med en anlæggelse af injuriesager.

Cafeéjerne påstår dog, at de har mere end 30 vidner i sagen, som de er i gang med skriftligt at anmelde til politiet. Hvis man ser dette indslag fra TV-Køge, så virker anmelderne ikke fuldstændigt utroværdige, men døm selv. Og ingen af dem er vist Venstrefolk, så det bliver nok endnu sværere for dagbladet Politiken at sandsynliggøre, som avisen forsøgte med Thornings såkaldte “skattesag”, at Venstres spinfolk står bag. Men lad os nu se.

Indtil videre vil sagen næppe kunne ødelægge noget for rød blok. Skulle Sass '“ mod forventning '“ blive inddraget mere i sagen, så har Thorning den mulighed at fyre ham som politisk ordfører. Det står i hvert fald lysende klart, at ingen uden undtagelse får lov til at ødelægge rød bloks muligheder for at vinde regeringsmagten. Så hvis Sass ikke får fedtet sig ud af denne sag, så kan det være at Thorning må hjælpe ham. Det er jo set før fx med Jeppe Kofod, at hun gør kort proces, hvis man er for stor en belastning for partiet. Men der er vi dog ikke endnu. Hvis politiet ikke rejser en sag mod Sass, vil han naturligvis hævde, at han er fuldstændigt renset. Spørgsmålet er dog om sagen alligevel kan skade Sass’ personlige valg i en grad, at han måske ikke bliver genvalgt til Folketinget. Det afhænger nok af, hvor lang tid sagen kører i medierne, og dermed om nye vidner eller belastende forhold kommer frem, der kan støtte anklagerne.

Kategorier

Sohn kan fjernstyre finanspolitik på månedsbasis

Oppositionen angriber dagligt regeringen, og det er dens opgave. Men nogle gange så kammer retorikken helt over og bliver komisk og selvudleverende.

De fleste har nok den fornemmelse, at SFerne ikke ligefrem er stive i økonomisk politik. Engang brugte de gerne statsbudgettet 2-3 gange, men nu er der skåret lidt ned. Finansieringen tjah.. det er stadig et åbent spørgsmål, da Fair Løsning er et katalog over finansieringsmuligheder mere end en stringent plan. Så vælgerne aner derfor intet om, hvem og hvad, der rammer dem.

I dag kritiserede en ukendt økonom fra den fagforeningrelaterede lønmodtagerbank Lån og Spar igen regeringen for sidste år bevidst at have fået Finansministeriets økonomer til at overdrive deres prognoser for statsfinansernes i forvejen katastrofale udvikling. En påstand overvismanden endnu engang her i dag har skudt ned som fuldkommen absurd. Det imponererede dog ikke SFs skyggeøkonomiminister Ole Sohn som ved bedre.

Udover at vide mere om Finansministeriets økonomers faglige kvaliteter end overvismanden, så brugte Ole Sohn også anledningen til at demonstrere sin manglende interesse i eller uvidenhed om, hvordan finanspolitik bliver tilrettelagt og fungerer. Alternativt besidder Sohn magiske evner mht. at forudse markedernes udvikling under og efter en finanskrise, dollarkurser, aktiemarkeder, oliepriser, og udviklingen i den internationale økonomi. Dvs. alt det som i sidste ende får betydning for statens indtægter.

Her er hvad den kommende økonomiminister sagde i en pressemeddelelse i dag.

'Havde regeringen justeret deres vurderinger hurtigere, kunne de have tilrettelagt deres politik anderledes og undgået, at så mange både offentligt og privatansatte havde mistet deres arbejde, « siger Ole Sohn, finansordfører for SF.

Sohn forestiller sig åbenbart at finanspolitik er noget en eller anden minister på basis af HURTIGHED mht at justere nogle prognoser kan sidde og fjernstyre og finetune fra finansministerkontoret på måneds eller kvartalsbasis. Som en fjernstyret legetøjsbil. Sohn mener åbenbart, at HURTIGHED er mere afgørende for at handle på nogle prognoser end, at man sikrer en GRUNDIGHED og SIKKERHED i prognoserne. I sandhed et mageløst uansvarligt synspunkt.

Fagforeningsmanden anerkender åbenbart ikke, at det tager tid for Danmarks Statistik at indsamle informationer som økonomerne kan analysere og tilrettelægge en politik på, og der derudover er så mange ubekendte påvirkninger af en åben markedsøkonomi, at det ikke giver mening, at påstå, at regeringen kan handle HURTIGT, som Sohn foreslår. Det er fuldkommen useriøst.

Man ser det for sig. Den røde regering konstaterer, at fx aktiemarkedet stiger eller falde med et par procent over en måned, hvorefter at der skal vedtages ny lovgivning eller skal indgås aftaler med kommunerne straks efter for at enten øge eller nedsætte de offentlige udgifter.

Skyggeøkonomiministerens tankespind kan da heller ikke lade sig gøre i den virkelige verden. Ikke engang i det hedengangne planøkonomiske Sovjet, hvorfra Sohn – det er fair at sige – vel har hentet det meste af sin politiske inspiration og sin økonomiske forståelse.

Det bliver – gudskelov – socialdemokraterne og de radikale, der kommer til at styre økonomien under en rød regering. Enhver kan jo se på Sohns udtalelser at manden tilsyneladende intet ved om, hvordan man fører finanspolitik her i landet eller også er hans niveau i den økonomiske debat på så lavt et plan, at det mest af alt hører hjemme i en børnehave. Kun SFs mandattal i Folketinget og den deprimerende udsigt til, at Sohn kommer til at indtage en central økonomisk ministerpost gør, at man desværre er tvunget til at tage vrøvlet alvorligt.

Dagens tåbeligste analyse: Rasmus Jønsson mener, at det er bedst for Løkke at tabe før sommerferien…Læs vrøvlet her, hvis du orker det.

Dagens “triste” nyhed: Det kører heller ikke for Jønssons forretningspartner Michael Jeppesen. “Uheldigvis” må skatteyderne betale 336.000 kr. for at et af hans selskaber er gået konkurs. Måske SKAT kan få lidt af pengene hjem ved at gøre udlæg i hans prangende samling af nutidig malerkunst eller Hellerup-villaen. Bare en idé. Imens fortsætter den professionelle bagvasker Jeppesen sikkert med at tilsvine alle andre, der både betaler skat og sætter en ære i at svare enhver sit. Men formentlig udkommer dagbladet Politiken i morgen med sørgerand i anledningen af denne nyhed, hvor Jeppesen i et dobbeltopslag så kan græde ud, og snart inviteres han sikkert i et af P1s snakkeprogrammer for at fortælle om det og sin traumatiske barndom som udstødt af Jehovas Vidner.

Kategorier

'Hemmelige planer' uden politik

Oppositionen melder nu, at den er parat til at indtage regeringskontorerne. Mens regeringen for første gang i flere måneder har en smule ro på bagsmækken, så benytter S-SF lejligheden til at iscenesætte sig selv som troværdigt regeringsalternativ.

I den forløbne uge er dagspressen blevet fodret med såkaldte 'hemmelige planer', som er så hemmelige, at ingen '“ heller ikke pressen '“ aner, hvad de går ud på.

Pressen kan dog 'afsløre', at Helle Thorning-Schmidt tager timer hos Obamas heksedoktor, hvor hun 'mentalt' gør sig klar til at overtage statsministerstolen. Hun skal åbenbart begrænse den tid som hun bruger på dansk politik mest muligt og overlade al teknikken '“ politikformuleringen '“ ikke til politikere '“ gud fader bevares nej '“ men til teknokrater. Alt imens Thorning bliver coachet af Obamas guru og er forsvundet fra dansk politik. Formiddagspressen synes det er vældig smart. Det skulle lige passe, hvis Lars Løkke Rasmussen havde gjort bare en smule af det samme. Han ville være blevet latterliggjort.

Det er også tilgået pressen 'hemmelige planer' om, at disse teknokrater er udset til at have nøgleposter i regeringen bl.a. S-økonomen Bjarne Corydon. Han er åbenbart geniet, der har udtænkt den indtil videre bredt accepterede idé, at S-SF ikke behøver at præsentere en økonomisk plan, der giver et klart svar på udfordringerne, men blot kan nøjes med at præsentere et katalog over, hvad man KAN gøre, men ikke hvad man VIL gøre.
De 'hemmelige planer' bliver lagt på såkaldte 'hemmelige møder', som JP beskrev i søndags, hvor vi får meget at vide om, hvem der er med til mødet, at der er en god stemning osv. Det mest iøjnefaldende ved JPs ellers detaljemættede beskrivelse af et 'hemmeligt møde i marts i Hornbæk var imidlertid det massive fravær af egentlige politikere fra S og SFs folketingsgruppe (de har sikkert ingen idéer) og overrepræsentationen af strateger og teknokrater. Hvad den nye regering ville politisk fremgik i øvrigt slet ikke af artiklen.

Så hvorfor går oppositionens nøglepersoner og fortæller pressen om de mange spindoktorer, der åbenbart skal hyres, ministerfordelinger, sabelraslen ift. Departementschefer? Ja det korte svar er, at oppositionen skal vise vælgerne, at man er klar til at indtage regeringskontorene på trods af, at oppositionen er stort set blottet for tunge folk med ministererfaring. Dernæst fodrer man pressen med 'change'-historier. Der skal skabes en stemning af, at nu '“ NU – kommer der en helt ny 'administration' mv. med nye idéer, politik, ansigter osv. Tilsyneladende har S-SF-strategerne analyseret sig frem til den rigtige konklusion, at 'first impression lasts' dvs. får regeringen en flot start, så kan den leve længe højt på den medvind. Hvis man tænker tilbage på Poul Schlüter-regeringen og Anders Fogh Rasmussens første regeringstid, så er der nok noget om snakken.

Man må dog give S-strategerne, at deres forsøg på at piske en stemning op af 'Hellemania' faktisk er lykkedes meget godt. I hvert fald til en start. Nogle medier spiser i hvert fald af hånden ved at beskrive processer og glemmer tilsyneladende at stille spørgsmål som: Hvad vil I egentlig POLITISK, når I har fået magten? Men journalisterne er vel efterhånden undskyldt. For de kan jo ikke blive ved med at skrive det samme svar: Det er op til en trepartsforhandling. Efter valget'¦

Men er det i grunden så klogt at puste sig op så tidligt? Den yngre del af Christiansborg-pressen tror jo de har opfundet verden og kan ikke huske hvordan Fogh håndterede den samme situation. Med ydmyghed. Fogh annoncerede ikke '“ som nogle åbenbart fejlagtigt tror '“ en stor drejebog for, hvad han ville med regeringsmagten. Han holdt sine planer skjult og tæt ind til kroppen. Men Fogh havde heller ikke det samme behov for at bevise sin regeringsduelighed. Han havde været minister '“ og hans regeringshold havde prøvet det før. Thornings folk er derimod en flok novicer som har et stort behov for at signalere at de kan løfte opgaven. Og det gør de så ved at 'lække' planer om hvordan de vil flytte lidt rundt på et par ressortområder her og der, nedlægge integrationsministeriet, hyre en hær af spindoktorer (hvad de ellers har skoset regeringen for igennem 10 år). Det eneste de ikke vil fortælle er, hvilken politik de vil føre. Fogh gjorde det omvendte. Han fremlagde sin politik i god tid og holdt sin ressort-ommøblering for sig selv til efter valget. Nu forsøger oppositionens spindoktorer at sammenligne Thorning med Fogh. Og de har held til det '“ fordi nogle journalister ikke kender fortiden godt nok til, at de kan se forskel. Så endnu engang: Godt spin fra rød bloks side.

TV2-News Henrik Qvortrup er i hvert fald helt solgt og sammenligner gerne Thorning med Fogh. Fogh evnede at formulere og forhandle politik '“ de øvelser har Thorning nu mig bekendt til gode blot at kaste sig ud i'¦)

Hvor om alting er, så udstiller det VK-regeringens problemer, at vælgerne i meningsmålingerne i stedet klart foretrækker en totalt uprøvet rød regering uden en klar økonomisk politik og med noget så “folkeligt” som administrative reformer for ministerierne og med flere spindoktorer på dagsorden.