Kategorier

Ny rød regering afskaffer borgerlige borgmestre i København

Lars Løkke Rasmussen nedsatte i 2009 et udvalg, der skulle se på, hvordan man “normaliserer” de store byers styreform, så den kommer til at ligne den, der gælder i resten af landets kommuner. Udvalgets arbejde er forlængst færdigt. Der ligger allerede et udkast til et lovforslag klar, som formentlig bliver vedtaget, hvis rød blok vinder valget.

Så er S-SF på rådhuset på kollisionskurs mht. at anlægge parkeringspladser i byen. Cirkusbygningen er blevet solgt for 45 mill. kr. Der går i øvrigt rygter om at en ny bompengeordning er udset til at finansiere en ny havnetunnel.

Og så har SF-borgmester Bo Asmus Kjeldgaard ansat en gammel kending hos Venstre og Lars Løkke Rasmussen som sin nye spindoktor. Alt dette står at læse i den nyeste analyse af Københavnsk Politik, som jeg skriver for lokalavisen Bryggebladet.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

16 kommentarer til “Ny rød regering afskaffer borgerlige borgmestre i København”

Men at København ekstraordinært afvikler 1,2 milliarder af sin gæld er ikke værd at nævne ?

1. Næh. Af uransagelige grunde, så valgte Frank Jensen, at holde denne nyhed for sig selv. Indtil i dag…

Men du har ret! Man skal stræbe efter det højeste og derfor burde jeg naturligvis have lirket nyheden ud af Frank Jensen allerede i sidste uge!

Sikken et klarsyn I socialdemokrater har nede i Vordingborg… 🙂

Jo, jo man må sige at Kbh har gjort det godt i forbindelse med udligningsaftalen. Pt. høster Kbh jo ikke kun godt af egen tilflytning (som måske er drevet af insolvens hos eksisterende boligejere i samme grad som egt. lyst til at bo i byen), men også af at modtage massivt tilskud af skattekroner fra kommunerne nord for Kbh.
Måske en betaling for medlemsskabet af KL?

3

Du mener man på grund af insolvens skulle vælge at bosætte sig i København hvor boligerne alt andet lige er dyrest. Derudover så påstår du at de 1,2 milliarder kommer fra bloktilskuddet. Kan du ikke lige forklare det lidt mere præcist.

Faktum er jo at vi i ti år har haft en regering der som en del af det politiske spil har ønsket at det skulle gå den socialdemokratiske kommune dårligt og faktum er at det går forrygende i København og de borgerlige er i den grad kørt ud på et sidespor. Denne blog stillede også store spørgsmåls tegn ved Frank Jensens evner men man må sige at de er gjort til skamme og København er blevet en af de mest levende og spændende storbyer og har samtidigt godt styr på økonomien.

Er det rigtigt at de nordsjællandske kommuner i stor stil betaler til Kbh? I så fald er K et endnu mere værdiløst parti

Og ikke at forglemme, så kan en ny styreform i det største byer bidrage med de første par mia til en rød 2020-plan…

@4: suk, socialdemokrater er vist ikke for kvikke. Pt. er befolkningstilvæksten i høj grad betinget af manglende fraflytning af familier. Det passer meget godt med at de har købt deres boliger for 4 – 6 år siden, hvor priserne var markant højere. Forstår du pointen?
Jeg siger ikke at de 1,2 mia. stammer direkte fra bloktilskuddet, jeg konstaterer bare at Københavns Kommune får ganske rigeligt deres øvrige beskatningsgrundlag taget i betragtning. Alene muligheden for at opkræve et ganske højt dækningsbidrag fra erhvervsvirksomhederne.
Ang. støtten til Kbh, så var der en periode under Ritt, hvor kommunen kom i bad standing, men det var vel primært fordi hun var så ubeskriveligt uduelig som overborgmester – en observation som de fleste inkl. socialdemokrater deler. I høj grad under Kramer, men da også under Frank Jensen har der været ekstremt stor statslig støtte til København.
Bidraget til vejforbindelsen Svanemøllen-Lyngbyvej, Metrocity Ringen, Skuespilshuset m.v. kan vel næppe karakteriseres som en udsultning af København?

@7 – du er da ikke selv for kvik! Metrocityringen blev vedtaget under Ritt, og Nordhavnsvejen er en del af den aftale.
Netop den aftale er jo karakteriseret ved, at københavnerne betaler mere end havldelen af skidtet selv. Prøv at foreslå Holstebros borgmester, at kommunen skal betale halvdelen af motorvejen derop. Nej, vel?
Når du kommer med så konkret en påstand, at kbh er statsligt overfrankeret, så må der ligge noget mere end en selvbetalt metro og et mindre kulturhus…

Ok, du synes altså ikke et direkte bidrag på knap 5 mia. + den indirekte værdi af de øvrige arealer i Nordhavn udgør en væsentlig værdi. Fair enough, der er vi rimeligt uenige.
Jeg mener så at samarbejdet fungerede noget bedre før og efter Ritt og hun bærer en hel del af skylden for dette. Det tror jeg såmænd de fleste er enige om.
Pt. høster Kbh i øvrigt de “samfundsskabte” gevinster ved værdistigninger på erhvervs- og boligejendomme. Det seneste jeg så, der udgjorde ejendomsbeskatning ca. 1/3 af de samlede skatteindtægter. Er det ikke en gave til Kbh. der burde betales til fælleskassen?

@9

Hvad er det for et samarbejde der ikke fungerede under Ritt kom med nogle konkrete eksempler

Skuespilhuset har sammen med resten af det Kongelige teater aldrig været en kommunal opgave, er penge til Universitetet også en slet skjult gave til København?

Hvad angår ejendomsbeskatning hvorfor vil du så stille København anderledes end andre kommuner.

Fastholder du iøvrigt din påstand om at befolkningstallet stiger i København på grund af at folk er teknisk insolvente og dermed stavnbundne?

Suk, enhver med kendskab til byen ved at alting fungerede ekstremt ringe under Ritt. Jeg behøver vist bare at henvise til “dialogen” mellem stat og kommune, da Ritt forsøgte at få ændret kommunalfuldmagten, så hun kunne bedrive udlejning af boliger til under kostpriser og sælge byggegrunde under markedspris for at subsidiere billige boliger.
Hvad der er statslig og kommunal opgaver er jo netop en diskussion. Musikhus i Aalborg vs. Skuespilshus i København? Og selvfølgelig understøtter staten da Kbh når man placerer kultur- og uddannelsesinstitutioner i hovedstaden. Det kan være et fornuftigt og naturligt valg, men der er da forrykt at høre socialdemokrater der bagefter står og piver over at blive snydt, når Kbh reelt sætter sig på de fleste statslige investeringer i infrastruktur.
Jeg gentager lige for de tungnemme at de ikke er fornuften i at investere i hovedstaden jeg anfægter, men at man bagefter skal høre på jeres tuderi.
Disse statslige investeringer er i den grad med til at understøtte erhvervsudviklingen i Kbh, således at man får højere ejendomsværdier som byen beskatter (p.s. hvis du ikke ved det er dækningsafgift ikke omfattet af skattestop).
Og ja, jeg fastholder så afgjort at prisfaldene har afgørende betydning for den betydelige tilvækst af børnefamilier de seneste år. Tendensen har været der siden midt 90erne, men har taget voldsomt fart samtidig med faldet i boligpriserne.

@11

Ritt fik ikke dispensation fra loven så hun kunne komme til at forære grundene væk ja men er det negativ forskels behandling, kom lige med et par andre eksempler.

Som tidligere beboer og tidligere ansat i KBh kommune så mangler jeg altså nogle eksempler på hvor elendigt alting fungerede under Ritt. Ja Københavns Rådhus var fyldt med gamle fornærmede socialdemokrater og en Søren Pind der var kørt gennem en makulator og derefter marineret.

Udgangspunktet var at Københavns kommune ekstraordinært afdrager 1,2 milliarder i gæld. Teater og Universitet har været der hele tiden så hvad pokker har de med sagen at gøre.

Næstved og Nykøbing har lige fået en milliard til omfartsveje af staten med størstedelen til Næstved prøv at lave en sammeligning med antallet af indbyggere i Næstved og København.

Folk flytter faktisk til København fordi boligudbuddet vokser og de kommuner børnefamilierne traditionelt fraflytter til ja der er prisudviklingen den samme som i København.

Men du mener altså ikke at de mange nye boliger betyder noget.

Hvad er det for øvrigt for nogle Socialdemokrater der klynker over at København får for meget ?

Kære Nikolaj prøv nu i stedet for sammen med os andre at glæde dig over at vores allesammens hovedstad er blevet en fucking succes, er gået fra byen hvor intet skete og intet kunne lade sig gøre til det modsatte.

Jens Kramer var om nogen manden der blandt andet i tæt samarbejde med Svend Auken sørgede for at det kunne komme til at ske, Ritt blev kun en parentes, men en vigtig parentes fordi hun så ufatteligt effektivt smadrede alle Søren Pinds håb og drømme bygget op gennem så mange år og med hendes evne til ikke at gå efter hvad man plejede og hvad der behagede nåede hun at gøre op med et totalt stivnet system hvilket Frank Jensen har nydt utroligt godt af og hvis han fortsætter sin bredt favnende stil så tror jeg han ender med at blive en af de Borgmestre man stemmer på selv om man stemmer anderledes til Folketingsvalg.

At være en god Borgmester handler jo i virkeligheden ikke om at være Rød eller Blå eller rettere de borgmestre der har troet det er kommet så grueligt galt afsted eller rettere der borgere er.

@11 – Nikolai, har du set hvordan pengene i sygehuspakken er fordelt? Har du set hvordan de seneste års trafikforlig er fordelt? Jeg har svært ved at tro det, når du skriver at København får mere end andre. Hvor mange mennesker bor der i de områder i Jylland, ift. de motorveje de får?

@8 – Sønderborg har faktisk betalt en del af deres motorvej og Ã…rhus betaler en del af letbanen. Men ellers er det gratis omgange til provinsen, mens københavnerne må smide 6 mia. for at få en metro de burde have haft før krigen.

Jamen, jeg synes skam at København er en dejlig by og at der er sket meget godt for byen de seneste 20 år.
Jeg har dog også et ganske indgående kendskab til systemet og efter min opfattelse er København de seneste 15 år blevet meget positivt behandlet af staten, med en lille pause i de år, hvor Ritt hærgede på rådhuset. I 90erne var det i høj grad parløbet mellem en soc.dem. OB og ditto regering, der fik rettet op på de ulykker Københavns Kommune delvist havde pådraget sig selv og delvist var blevet pådraget af en generelt international trend mod afvandring fra de metropolerne.
Byfornyelse, gældssanering og infrastrukturinvesteringer har fra statens side været med til at løfte Kbh, så man i dag står meget stærkt, men at det skulle være resultatet af socialdemokraters hårde kamp mod onde borgerlige ministrere er enten uoplyst sludder og ondsindet sludder.
Når man tager Kbh. skattegrundlag i betragtning mener jeg fortsat at de har fået en meget positiv behandling ifm. udligningsreformen, særligt fordi udviklingen siden er gået i retning af stadigt højere skattepligtige indtægter. Var det sket for fx Hørsholm (som nok var dem der kom ud med det ringeste resultat af udligningsreformen), var størstedelen gået til svømmehaller i vestjylland. Kbh får lov til at beholde en meget stor del af ekstraindtægten, og det er i høj grad en del af historien om gældsafviklingen. Mon for en partisoldat er det selvfølgelig kun et resultat af hvad en en god rød borgmester har opnået i kamp mod den onde sorte ministre.
Et af de største problemer pt. er faktisk at Frank Jensen fortsætte Ritts uvane med at kigge på partibogen før han kigger på kompetencer når der skal ansættes ledende embedsmænd. Faktisk overraskende at du som aktiv soc.dem. ikke har fået et chefjob hos kommunen – du må have gjort dig umage!
Ang. BAK’s brintbiler kan vi vel håbe at skatteyderne ikke længere skal bidrage til det cirkus. Jeg er dog lidt bekymret, når man ser på de potentielle afløsere…

Lukket for kommentarer.