Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Poul Madsen og Lex Wegner

Author icon

Skrevet af

Clock icon

maj 3, 2011

Comments icon

54 kommentarer

Ekstra Bladet har i sin desperate jagt på noget, der minder om en skandale forsøgt sig med at endevende kommunernes konti mht. indkøb af møbler på rådhusene. Pointen er noget i retning af, at de fyrede medarbejdere i det offentlige får det bedre, hvis kommunens politikere sidder på billige Ikea-møbler frem for dyre danske klassiske designermøbler.

Det har jeg skrevet en blog om, som jeg skriver for avisen “Kommunen”.

P.s. Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen holder i følge mine oplysninger ret jævnlige møder med Helle Thorning-Schmidt. Madsen er rædselsslagen over udsigten til at en rød regering vil ødelægge JP/Politikens millionforretning mht. massage-annoncer. Dealen er åbenbart, at Ekstra Bladet skåner de røde, men i stedet går efter de blå og så at avisens sexannoncer på en eller anden måde undgår at blive omfattet af en ny rød regerings evt. planer om at kriminalisere sex-kunder. Det kan forklare fx. at anklagerne mod Henrik Sass-Larsen får en usædvanlig nænsom behandling i avisen (hvis de overhovedet bliver omtalt) mens fx den konservative økonomi og erhvervsminister Brian Mikkelsen ryger på forsiden, fordi hans hus i Hellerup er steget i værdi under den borgerlige regerings skattestop. Poul Madsen skulle også have fået til opgave at skrive det berømte kælne interview med Thorning (“Derfor er hun så skide perfekt”), men fordi han skriver så elendigt, så måtte en anden overtage. Madsen lever i øvrigt fra hånden til munden. Rygter siger, at JP/Politikens bestyrelsesformand Jørgen Ejbøll vil have ham fyret og imens mister han til sine store frustration dygtige nøglemedarbejdere, mens de uduelige, dyre og dovne forbliver ved pumperne. Medarbejderne skammer sig i øvrigt over en chef, som alle kan se falder igennem gang på gang, når han forsøger sig som debattør på TV. (Poul Madsen når hverken Hans Engell, Sven O. Gade eller Bent Falbert til sokkeholderne) Men de går stille med dørene, for Madsen er hævngerrig af natur og gør kort proces med folk, hvis han aner, at de er det mindste illoyale. Positiv motivation blandt medarbejderne er derfor en absolut mangelvare på den stærkt nødlidende avis. Det er ikke let…


Det ikke-socialistiske flertal kan få en renæssance

Author icon

Skrevet af

Clock icon

maj 2, 2011

Comments icon

17 kommentarer

Tiden med VKO-flertal er for længst slut. De radikale er nu tilbage i rollen som de mest ombejlede på Christiansborg. Her steg optimismen markant i sidste uge mht. om de radikale alligevel kunne finde på at gå med i en velfærdsaftale med regeringen og DF.

Læs min analyse, som jeg skriver for dagbladet Information.

Bottom border