Kategorier

S-SFs 'Find fem fejl'

I sidste uge præsenterede S-SF deres længe ventede plan 'œFair Løsning', der i sin grundsubstans er et nyt opkog af den tidligere Fair Løsning-plan tilsat lidt ekstra hokus-pokus.

Siden er medierne gået i kødet på planen. Og det har været en taknemmelig opgave at finde områder, hvor planens forudsætninger eller regnestykker enten ikke holder eller, hvor man decideret har sjusket med beregningerne. Endelig kan der endog være tale om 'misforståelser'.

De almindelige vælgere er sikkert ligeglade med de mange fejlskud i Fair Løsning 2020-planen, men den efterlader dog i stigende grad det indtryk, at den ikke er alt for gennemarbejdet, og som man derfor ikke behøver at tage for seriøst i den offentlige og standende politisk-økonomiske debat.

Store dele af dagspressen '“ herunder flere kommentatorer '“ klaskede sig frydefuldt på lårene af grin, da de i weekenden kunne erfare, at det så vigtige politiske buzzword 'velfærd' blev stavet 'Vælfærd' i Venstres valgannoncer med Lars Løkke Rasmussen som afsender. En pinlig fejl, hvor den megen opmærksomhed over brøleren, var så absolut velfortjent. Tænk at den slags kan lade sig gøre på det niveau. Til gengæld var det ikke just en fejl, der ligefrem torpederer Venstres troværdighed i den politisk-økonomiske debat.

Af en eller anden grund fornemmer man, at det ikke er helt så slemt eller pinligt, når S-SF i deres planer nærmest dagligt bliver taget i brølere, som bunder i noget politisk substans.

Information kan fx i dag afsløre, at S-SF ikke kan forklare, hvor de Ã…RLIGT vil spare langt størstedelen af de 100 millioner kr., som de i de Fair Løsning2020 planen forklarer, at de vil spare på 'borgerlige debattører'. Avisen har fået identificeret ni millioner kr. der går til Bjørn Lomborgs studier i hvordan man får mest miljø for pengene. Så har professor Bent Jensen tidligere fået penge til sin koldkrigs-forskning, men ellers er besparelsen en gåde. 'Men pengene findes', bedyrer socialdemokraterne. Ikke engang vennerne i AE-rådet har imidlertid et bud på, hvor mon man kan finde de resterende 93 mill. kr.

Forleden skrev Berlingske, at SF’s forslag om “rigtigt store besparelser” (citat Villy Søvndal) ved at sammenlægge de tre værn er undersøgt, og der kan højst spares 10 millioner. Til gengæld koster det en halv mia. at gennemføre.

I SFs grønne vækstplan har DRs 'Detektor' lige fundet en regnefejl, der reducerer SFs vækstplan med 10.000 jobs. Før påstod SF ellers, at de med planen kunne trylle 35.000 jobs frem. Nu er tallet kun 25.000.

Røn plan var dårligt kommet ud af printeren før, at antallet af kontanthjælpsmodtagere, der skulle samle skrald, blev nedjusteret fra 25.000 til 5.000. Man kan ikke just sige, at S-SF er nøjagtige, når de skal beskrive jobskabelsen ved deres planer.

Forleden mente Helle Thorning-Schmidt at der eksisterede fremtrædende og anerkendte økonomer, der offentligt bakkede Fair Løsning 2020 op. Hun kunne dog ikke komme på nogle navne. De har heller ikke meldt sig siden'¦

Så ja. Dumt af Løkke, at hans folk ikke kan stave til Velfærd. Det blev af nogle udlagt som latterligt, ja egentlig lidt sølle. Sådan nogle bondeknolde! Men til gengæld er Venstrefolkene indtil vider, noget bedre til at regne end talgenierne hos S-SF.

Kategorier

Kjeldgaard sluttede på toppen

Det var en mildest talt broget politisk karriere, der sluttede forleden med SFs Teknik og Mijøborgmester Bo Asmus Kjeldgaards bratte fald fra tinderne. Få på rådhuset regnede ham for dygtig. Kjeldgaard var heller ikke særligt vellidt endsige populær hos kollegerne. Alligevel fik Kjeldgaard en 13 ½ år lang karriere som borgmester i København, hvor de sidste 1 ½ år blev hans bedste år – på alle måder – i politik. Dermed stoppede Kjeldgaard på toppen. Læs min analyse “Københavnsk Politik”, som jeg skriver for lokalavisen “Bryggebladet”.

Kategorier

Septembervalget

Weekendens meningsmålinger taler deres tydelige sprog: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bliver ikke genvalgt, hvis han udskriver valg nu.

Det bør besvare det spørgsmål, der stadig høres rundt omkring: Udskriver han valg i morgen? Det gør Løkke ikke. Medmindre han vil rende ind i et nederlag.

Så nu fortsætter regeringen, DF og KD med at forhandle symbolpolitik plus det løse på områder, som er vigtige for de to støttepartier, hvorefter dansk politik formelt lukker ned frem til august.

Snart kommer sommeren, hvor Folkemødet på Bornholm 15.-18. juni – dansk politiks svar på Roskildefestivalen – bliver en spændende ny platform for politikerne til at markere sig. (Everybody is coming!) Ikke mindst i år, hvor mit bud er, at valgkampen vil fortsætte på fuld tryk henover sommeren, formentlig med en lille pause i et par uger af juli. (Jeg deltager i og blogger øvrigt på og fra Folkemødet! So stay tuned!)

De borgerlige håber på, at de radikale vil tale mere om boligskatterne. Og de bliver ikke skuffet af dagens Politiken-historie, hvor de radikales Margrethe Vestager stiller krav til en ny rød regering om netop det. Det bliver – set med Lars Løkkes briller – forhåbentlig ikke sidste gang, at det sker. Det er rent benzin på det konstant ulmende bål, der truer med at brænde troværdigheden omkring S-SF-Radikale-regeringsalternativet ned til grunden.

Børsens meningsmålinger i dag er overordnet trist læsning for de blå mht. Green-målingen, der ligesom de øvrige målinger viser klart rødt flertal 93-82. Til gengæld er det opmuntrende, at Venstres leder står næsten lige med Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt mht. at blive foretrukket som statsminister, mens han vinder klart, når det gælder vælgernes bedømmelse af de to mht. “økonomisk troværdighed”.

Regeringen er lykkedes delvist med sin strategi om at være “mest økonomisk troværdig”, men det er indtil videre ikke nok for at vinde regeringsmagten.

Så hvem skal være mest i panik? Tjah. Spillet om magten er stadig åbent, men som tiden går, mister Løkke flere og flere handlemuligheder. Hvis ikke målingerne er vendt i september, hvad så? Så venter han til oktober. På et tidspunkt – i november – så er det dog helt slut med at vente og se. Så skal han udskrive valget. Endelig. Løkke kan så håbe på, at hans nye fradragsordning for hjemmeservice mv. har fået sat gang i nye jobs, men det største problem mht. at få gang i den indenlandske efterspørgsel er boligmarkedet. Og det rør sig næppe ud af flækken, før der kommer en politisk afklaring af, hvordan politikerne vil beskatte boligejerne i årene frem. Og uden ro på boligmarkedet, så holder folk på pengene. Og den effekt forstærkes kun af politikernes talen om boligskatter.

Valg til efteråret: 95 pct. chance (op fra 90 pct)

Løkke fortsætter som statsminister 30 pct. (Ned fra 35 pct.)

De radikale går med i en rød regering: 20 pct.