Kategorier

Ny politisk thriller ripper op i gamle sår fra S-fløjkamp

Folketingsvalget er lige på trapperne, og derfor må man konstatere, at det er særdeles veltimet fra forlaget Peoples Press’ side, at de i denne måned sender en ny politisk thriller på gaden, der helt sikkert vil tiltrække sig opmærksomhed i og omkring landets politiske miljø.

'Falske Stemmer' er en roman skrevet af Socialdemokraternes tidligere internationale sekretær, Anne Sofie Allarp. Den tager sit udgangspunkt i, at en tidligere medarbejder i 'Arbejderpartiet' finder ud af, at der blev fusket med stemmeafgivningen i forbindelse med en urafstemning under et formandsvalg i partiet nogle år tidligere. Uden at afsløre alt for meget, så kommer Arbejderpartiets statsministerkandidat, 'Ulla', på en eller anden led til, at skulle forholde sig til, at hun reelt tabte et formandsvalg, som hun egentlig troede, at hun vandt. Og nu står Ulla midt i en valgkamp…

Selve historiens plot om de 'falske stemmer' har formodentlig baggrund i et gammelt rygte om, at der på en eller anden måde skulle være foregået visse uregelmæssigheder med stemmer under den tætte urafstemning blandt S-medlemmerne i 2005, der som bekendt endte med, at Helle Thorning-Schmidt blev ny S-formand med under 3000 stemmer flere end Auken-fløjens modkandidat Frank Jensen. (Er der nogle blandt læserne, der har hørt dette rygte og kan bidrage med oplysninger?)

I bogen møder man forskellige personer, som hvis man læser lidt 'indad' i foruroligende grad har karakterer, der minder særdeles meget om nutidens S-politikere måske med en enkelt undtagelse. Jeg mener i hvert fald at kunne identificere Helle Thorning-Schmidt, tidl. S-partisekretær Jens Christiansen, Svend Auken, Carsten Hansen og måske også Henrik Sass Larsen , den tidl. DSU-formand Jacob Bjerregaard og den nuværende S-partisekretær Lars Midtiby. Dog har Allarp gjort sig en del umage med at få personerne til at se fysisk anderledes ud, og i et enkelt tilfælde har hun endda ladet en af nøglepersonerne skifte køn.

Romanen indeholder en hel del krads kritik af S-partisystemet (hvor Allarp var ansat fra 2003-2009), som der bruges meget energi på at hudflette. 'De gode' er få, naive og renhjertede, mens det myldrer rundt med intrigante, 'onde' og/eller svage karakterer.

Det er nemt at konkludere, at især den gamle Auken-fløj nok vil føle sig mest hængt ud. Dermed er det helt sikkert en bog, som alle socialdemokraterne vil skynde sig at læse, blive rasende over og dernæst hurtigt forsøge at glemme. Andre vil nok af samme grund finde den i hvert fald momentvist ganske underholdende.

Genremæssigt ligner romanen, når det gælder skildringen af det politiske miljø, forgængere som Niels Krause-Kjærs 'Kongekabale', der i langt højere grad end “Falske Stemmer” var en nøgleroman og Hanne-Vibeke Holsts bøger om den unge kvindelige socialdemokratiske politikers opstigning i et mandschauvinistisk hieraki. Allarp er dog knapt så feministisk militant som Holst.

Romanen, der officielt udkommer den 23. august, skal nok blive et samtaleemne på Borgens gange de næste par uger!

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

22 kommentarer til “Ny politisk thriller ripper op i gamle sår fra S-fløjkamp”

Ja, én af verdenshistoriens største og mest anerkendte statsmænd, John F. Kennedy, vandt jo et amerikansk præsidentvalg v.h.a. valgsvindel udført af mafiaen, så hvorfor ikke…

Nej, umiddelbart lyder det som en lidt vild teori, men jeg forstår ikke rigtigt, hvorfor du skriver, at det er Auken-fløjen, der “vil føle sig mest hængt ud”, for bogens hovedbudskab synes da at være, at det var Nyrup-fløjen (Thorning-Schmidt og co.), der snød sig til sejren ved formandsvalget i 2005. Men valgsvindlen er måske blot én, vigtig, detalje i bogen?

Generelt er den type faktionsbøger frustrerende læsning. Hvorfor ikke bare fortælle den sande historie, som man ser den, i stedet for at lade alverdens insinuationer hænge i luften? De personer, bogen omhandler, vil jo under alle omstændigheder ikke bryde sig om nogen af delene.

Under 3.000 stemmer? Er det ikke en pæn margin? Der var 45.806 gyldig afgivne stemmer. Frank fik 21.348, Helle 24.261. Det skulle være en tællefejl på mere end seks procent af stemmerne.

Hej Jarl,

Der har været lidt stille på bloggen omkring hvad der foregår på de indre linier i regeringen.

Kunne du ikke overtales til at skrive et indlæg om hvad pokker der foregår i Venstre omkring regionerne?

Personligt syntes jeg at det er lidt mere interessant end en roman om et langt ude rygte (som jeg ALDRIG har hørt før)

5

Al politik er lokalpolitik og Ellen Thrane skal vælges i Sønderjylland hvor Carl Holst er meget populær.
Hun skal have ryggen fri og vise at det er på trods af hende at LLR (måske) vil nedlægge regionerne.

Der er vel næppe nogen vej udenom for LLR for overskriten på Venstres sommergruppemøde kan vel ikke blive at han har måtte trække i land pgra intern ballade.

3. Alt er relativt.

4. Tak for at du bekræfter min pointe om at S-folk hellere vil snakke om andre ting end denne bog 😉

7. Du må vente på anmeldelsen…

6. Guys, guys, guys!

Der er IKKE lagt op til at regionerne bliver NEDLAGT. De skal ændres.

Men at der (igen og kun gud ved for hvilken gang) har været noget fuckup i kommunikationen hos V, ja det står vist lysende klart.

Statsministeren tager en måned på cykeltur og kommer hjem sprængfyldt med ideer til de sidste 100 dage, han lader først DF og siden K komme med deres støtte til en endelig nedlæggelse af regionerne.

Sagen skal endeligt behandles på Venstres sommergruppe møde hvorefter først Birthe Rønne og siden den politiske ordfører går ud og siger Løkke imod.

Det viser sig ovenikøbet at Løkke ikke engang har clearet det med Holst inden DF og K får overbragt ideen.

Kun en anelse værre end K og DF der går ud og vil give karakterer i første klasse hvor undervisnings ministeren først kommer på med en sen forkølet melding om at børn skal være børn.

Er det et toptrimmet venstre parat til de sidste 90 dage hvor man har brugt den lange stille sommerferie til at skemalægge hver eneste dag inden valget som man ville have gjort i Foghs tid.

Det her ligner i forbløffende grad Nyrups sidste år, dog forsøgte Nyrup i ekstrem kluntet stil at genvinde et momentum med sine mærkværdige rundrejser i landet hvor Løkke gør ja hvad gør Løkke egentligt ???

PS

Jarl til din rapport om at sosser går rundt med armene over hovedet.

Der afholdes i disse dage opstart på valgkamp møder i alle storkredsene hos S, møder af ren organisatorisk karakter. Der er ingen af de medvirkende fra FT gruppe, partiledelse eller parti kontor der mare nærmer sig at sætte armene i vejret, derimod er der et kæmpe engagement som i høj grad deles af de menige.

Løkke har jo været så venlig at fjerne overraskelses momentet så vi kan lave den valgkamp vi har ønsket og jeg har sjældent set S være så parat til valgkamp.

Prøv at spørg rundt i Venstre foreningerne hvordan gejsten har det der.

Hvem er det lige der skal ud og går forrest for Løkke lokalt, Carl Holst måske ?

Nå ja regionerne skulle ikke nedlægges

http://www.b.dk/politiko/loekke-klar-med-doedsstoed-til-regionerne

Jarl nu spørger jeg ganske naivt, du har jo et vist kendskab til venstre, hvorfor mener du at den velsmurte venstre maskine i den grad er faldet fra hinanden?

Er problemet Løkke.

Er problemet Foghs politik eller mangel på samme.

Eller er det ganske simpelthen en sult efter magten der ikke er der mere som man også så med Nyrup regeringen, hvor ingen magtede at sætte nye mål op.

9. Jeg har været for dårligt informeret, ser jeg nu. Det beklager jeg overfor læserne.

10,11 Tak til Radio Tirana for endnu et propagandaindlæg. Kunne du ikke starte din egen blog, hvor du kunne fortælle om at alt det gode de røde vil gøre, og hvor onde og dumme de blå er. Den vil helt sikkert få mange læsere.

12

Hvad er egentlig det politiske rationale bag forslaget om at ville nedlægge regionerne ?

Selvfølgelig signalerer det ( uden at det behøver at være virkeligheden eller opfattelsen hos vælgerne ) at når S har magten i 4 ud af 5 regioner fungerer det ikke og at man så må have mere statslig styring men er det virkelig nok ift
at

– Mange ansatte i sundhedsvæsenet pludselig er kastet ud i usikkerhed og kan se rød blok som den sikre havn for deres jobsituation.
– Det kan ses som en indrømmelse af at strukturreformen var et uskønt kompromis
– Intern ballade som LLR må have kunne forudse måtte komme.

Eller skal forslaget snarere ses som at V forsøger med en gamechanger i erkendelse af at status qou er at løbe ind i et sikkert nederlag ?

13. Nu gætter jeg. Men måske forsøger VKO at gøre folketingsvalget til et valg om bedre sygehuse og sundhed. Det ligger jo temmelig højt oppe på vælgernes hitliste over temaer, der kan flytte stemmer. Og hvis nu der deruover blev flyttet lidt penge til området, så er det måske idéen.

Indtil videre har oppositionen indtaget den poistion, at regionerne skal have mere magt og formentlig ret til at udskrive skatter. Det forslag vurderer jeg nu heller ikke til at være en folkelig sællert.

Thomas S skrev:
9. august 2011 kl. 18:12
Under 3.000 stemmer? Er det ikke en pæn margin? Der var 45.806 gyldig afgivne stemmer. Frank fik 21.348, Helle 24.261. Det skulle være en tællefejl på mere end seks procent af stemmerne.

Hvis vi nu tager konspirationskasketten på, så er tallet på stemmer vel ikke højere, end hvis viljen var til stede så……….

Morten Dreyer
Folketingskandidat for Dansk Folkeparti

Der kan være en logisk idé baf DF ´s forslag om at nedlægge regionerne.
Som it-konsulent i Hovedstadens Region, oplevede jeg, at man skulle indkøbe 7 særlige skærme til Vibeke Storms kontor, da hun naturligvis ikke kunne nøjes med en standardskærm, som var billig pga masseindkøb.
Disse 7 skærme blev derpå afprøvet på hendes bord.
Alle fungerede naturligvis optimalt rent teknisk.
Problemet var hvordan de passede til hendes skriveunderlag og lampe. Flot skulle det være – og samtidig blev behandlinger aflyst pga. manglende penge.
Ingen af de særskilt indkøbte var teknisk bedre end standardmodellen.

Fantastisk!

Jeg hører, at Morten Bødskov sige i P1debat at fremrykning af offentlige investeringer allerede i år og fra begyndelsen af 2012 vil have beskæftigelsesvirkning? Altså hvis beslutningen træffes om en måned. Er der nogen, der kender en økonom, der kan skrive under på en beskæftigelseseffekt, der sker så hurtigt?

Hvorfor lover Bødskov ikke at det vil regne med flødeskumskager, hvis blot S-SF kommer til?

Som jeg husker det var det et revisionsfirma der talte stemmerne op. Men meget sjovt plot.

Det bliver nu nok ikke denne bog der vender op og ned på meningsmålingerne. Sorry drenge.

Hvis en offentlig myndighed vedtager at gennemføre en større investering eller en vedligeholdelsesopgave, skal det ofte i licitation, hvilket også tager tid.

Mon Morten Bødskov har glemt det?

17
“Hvorfor lover Bødskov ikke at det vil regne med flødeskumskager, hvis blot S-SF kommer til?”

– det ville da være en sjældent politisk U-korrekt melding i disse fedtbeskattede fedmedebattider 😉

18. Nej. Det bliver det ikke.

Men i bogen er det nu også et revisionsfirma, der har talt stemmerne op. Men problemet er at der er fusket med stemmeafgivningen i form af falske stemmer.

Men bare rolig. Det er naturligvis det pureste opspin altsammen, hvad forfatteren også bedyrer i i Politiken fredag.

Lukket for kommentarer.