Kategorier

Ny politisk thriller ripper op i gamle sår fra S-fløjkamp

Folketingsvalget er lige på trapperne, og derfor må man konstatere, at det er særdeles veltimet fra forlaget Peoples Press’ side, at de i denne måned sender en ny politisk thriller på gaden, der helt sikkert vil tiltrække sig opmærksomhed i og omkring landets politiske miljø.

'Falske Stemmer' er en roman skrevet af Socialdemokraternes tidligere internationale sekretær, Anne Sofie Allarp. Den tager sit udgangspunkt i, at en tidligere medarbejder i 'Arbejderpartiet' finder ud af, at der blev fusket med stemmeafgivningen i forbindelse med en urafstemning under et formandsvalg i partiet nogle år tidligere. Uden at afsløre alt for meget, så kommer Arbejderpartiets statsministerkandidat, 'Ulla', på en eller anden led til, at skulle forholde sig til, at hun reelt tabte et formandsvalg, som hun egentlig troede, at hun vandt. Og nu står Ulla midt i en valgkamp…

Selve historiens plot om de 'falske stemmer' har formodentlig baggrund i et gammelt rygte om, at der på en eller anden måde skulle være foregået visse uregelmæssigheder med stemmer under den tætte urafstemning blandt S-medlemmerne i 2005, der som bekendt endte med, at Helle Thorning-Schmidt blev ny S-formand med under 3000 stemmer flere end Auken-fløjens modkandidat Frank Jensen. (Er der nogle blandt læserne, der har hørt dette rygte og kan bidrage med oplysninger?)

I bogen møder man forskellige personer, som hvis man læser lidt 'indad' i foruroligende grad har karakterer, der minder særdeles meget om nutidens S-politikere måske med en enkelt undtagelse. Jeg mener i hvert fald at kunne identificere Helle Thorning-Schmidt, tidl. S-partisekretær Jens Christiansen, Svend Auken, Carsten Hansen og måske også Henrik Sass Larsen , den tidl. DSU-formand Jacob Bjerregaard og den nuværende S-partisekretær Lars Midtiby. Dog har Allarp gjort sig en del umage med at få personerne til at se fysisk anderledes ud, og i et enkelt tilfælde har hun endda ladet en af nøglepersonerne skifte køn.

Romanen indeholder en hel del krads kritik af S-partisystemet (hvor Allarp var ansat fra 2003-2009), som der bruges meget energi på at hudflette. 'De gode' er få, naive og renhjertede, mens det myldrer rundt med intrigante, 'onde' og/eller svage karakterer.

Det er nemt at konkludere, at især den gamle Auken-fløj nok vil føle sig mest hængt ud. Dermed er det helt sikkert en bog, som alle socialdemokraterne vil skynde sig at læse, blive rasende over og dernæst hurtigt forsøge at glemme. Andre vil nok af samme grund finde den i hvert fald momentvist ganske underholdende.

Genremæssigt ligner romanen, når det gælder skildringen af det politiske miljø, forgængere som Niels Krause-Kjærs 'Kongekabale', der i langt højere grad end “Falske Stemmer” var en nøgleroman og Hanne-Vibeke Holsts bøger om den unge kvindelige socialdemokratiske politikers opstigning i et mandschauvinistisk hieraki. Allarp er dog knapt så feministisk militant som Holst.

Romanen, der officielt udkommer den 23. august, skal nok blive et samtaleemne på Borgens gange de næste par uger!

Kategorier

Økonomisk ustabilitet og vælgeropbakningen

Der er kommet godt gang i det politiske spåkoneri efter at verden endnu engang skal igennem økonomisk ustabilitet med faldende aktiekurser før og efter, at analysebureauet Standard & Poors nedgraderede deres vurdering af sikkerheden ved at ligge med de amerikanske statsobligationer.

Det ryster verdensøkonomien, at analysebureauet nu officielt siger det, som de fleste har været klar over i lang tid, at der er en grænse for statsunderskud og gældsætning, og at selv 'The greatest Nation on Earth' på et tidspunkt (nu!) skal sætte tæring efter næring.

I Danmark, hvor økonomien sammenlignet med stort set alle andre nationer, er stabil, flytter dagsordenen nu fra, at vi skal konsolidere økonomien ved at bringe finanserne i nogenlunde balance til, at vi skal 'sætte gang' i økonomien ved at øge de offentlige udgifter overnight. Det ser man ved de radikales udmelding her i weekenden og med finansminister Claus Hjort Frederiksens udtalelser, hvor der åbnes for den mulighed. Økonomerne (undtagen AE-Rådet) melder stort set enslydende, at man bør vente og se.

Hvilken af de to blokke vil uroen gavne rent politisk? Det er umuligt at sige.

Der er to tendenser.

Isoleret set vil den mediedrevne tendens til at afkræve handling hos politikerne 'her og nu' gavne rød bloks dagsorden om at fremrykke (flere) offentlige investeringer. Sagligt set vil det dog ikke kunne materialisere sig før om halve eller hele år. Til den tid kan verdensøkonomien se anderledes ud, hvorved at tiltaget kan vise sig skadeligt, fordi det muligvis til den tid vil ophede økonomien. Men det er næppe alle, der kan gennemskue det her og nu. (Slet ikke journalister)

Dertil kommer, at rød blok kan bruge forværringen af krisen til at påstå at det er de blås 'fejlslagne politik', der er skyld i problemerne (som jo strengt taget ikke er i nærheden af, hvad andre lande oplever)

Er der i øvrigt nogle medier, der i den økonomiske debat spørger politikerne ud fra en præmis om, at deres tiltag/forslag i virkeligheden kan vise sig skadelige? Næh. Det er derfor, at seriøse medier ikke bør lade journalister beskæftige sig med det økonomiske stofområde uden en baggrundsviden, der matcher et akademisk niveau. De anskuer ofte verden ud fra et børnehaveperspektiv om at dette og hint virker, hvis bare at politikerne 'handler'. Jeg kan i øvrigt kun smile af, at medier som fx TV2 og DR lader journalister uden nogensomhelst økonomisk baggrund optræde som eksperter på området.

Her er i øvrigt en Berlingske-journalist, der åbenbart selv ved så meget om økonomi, at han kan konkludere, at Løkke skal gå i panik og skifte strategi nu. Det samme mener en anden politisk ekspert, der heller ikke er økonom.

Den anden tendens er, at vælgerne '“ ligesom investorer – i en krisetid vil 'søge i sikker havn' dvs. give statsminister Lars Løkke Rasmussen opbakning. Ikke af den store lyst, men fordi de trods alt mener, at han er bedre end Helle Thorning-Schmidt til at styre samfundsøkonomien gennem en krisetid. Målinger har i hvert fald indtil nu vist, at der kan være noget om snakken.

Hvilken en af tendenserne er så stærkest? Aner det ikke. Jeg tror jeg ringer til min mormor på 91. Hun ved formentlig ligeså lidt om virkningen på vælgerne, som de andre kommentatorer, der kloger sig på sagen.

Kategorier

Og om lidt: Skræmmekampagne!

Et helt forrygende politisk efterår venter alle politiske junkiees, partisoldater, politikere og ikke mindst vælgerne! De røde render rundt og koketterer med at de snart kommer til. Det ser også sådan ud, når man læser meningsmålingerne. Men er de blå helt uden chance? Hvad skal de gøre? Hvad får vi at se i de kommende uger og måneder? Hvor vil de angribe? Her er mit bud i en analyse, som jeg skriver for Kforum.dk.