Kategorier

Jarls Blog anbefaler Venstres Jakob Engel-Schmidt

Traditionen tro så spiller jeg med åbne kort, mht. hvor jeg sætter mit kryds.

Jeg har som så mange andre borgerlige vælgere været meget splittet mht. hvilket parti jeg denne gang ville støtte. Politisk er jeg mest enig med Liberal Alliance, men jeg har jo et mangeårigt tilhørsforhold til Venstre. Endelig er der enkelte konservative kandidater, som jeg har en personlig stor sympati for.

Jeg bor i Københavns Omegns Storkreds og stemmer på VU-formanden Jakob Engel-Schmidt. Det gør jeg af to grunde. Dels fordi Engel-Schmidt er en glimrende liberal kandidat, og så for at undgå, at platuglen Eyvind Vesselbo løber med Venstres yderste mandat i storkredsen. Liberal Alliances spidskandidat i storkredsen er ikke '“ set med mine øjne – et seriøst alternativ. Skulle der være nogle, der havde præference for de konservative, så vil jeg anbefale socialminister Benedikte Kiær, som jeg finder er en både seriøs og troværdig politiker.

Imidlertid har jeg meget stor sympati for mange af LA's kandidater. Havde jeg boet i Østjylland havde Ole Birk Olesen uden betænkeligheder fået min stemme, og i Nordsjællands Storkreds har jeg mest fidus til Niels Westy Munch-Holbek. Stålsatte Venstrevælgere i Nordsjælland bør efter min mening alternativt støtte Sophie Løhde med deres stemme og i Østjylland klima- og energiminister Lykke Friis.

I Københavns Storkreds anbefaler jeg Venstres Martin Geertsen. Det sker i erkendelse af, at Søren Pind, som jeg stemte på sidst, er sikker på genvalg. Det samme kan jeg sige mht. Simon Emil Ammitzbøll, som jeg også håber får et smukt personligt valg. Er man til de konservative, så anbefaler jeg Nikolaj Bøgh.

I Sydjyllands Storkreds anbefaler jeg at man stemmer på skatteminister Peter Christensen, og på Fyn bør Venstrefolk genvælge Lars Chr. Lilleholdt eller nyvælge Jacob Elleman-Jensen. Er man konservativ er Mai Henriksen et godt bud.

I Nordjyllands Storkreds håber jeg på et genvalg af Venstres Karsten Lauritzen og Torsten Schack Pedersen. Et konservativt alternativ er Thomas Krarup.

I Vestjyllands Storkreds anbefaler jeg Venstres gruppeformand Kristian Jensen alternativt LA's landsformand Leif Mikkelsen.

I Sjællands Storkreds bør man genvælge Venstres finansordfører Jacob Jensen. Et konservativt alternativ er Rune Kristensen.

På Bornholm ville jeg anbefale Venstre-kandidaten Martin Sten Jørgensen alternativt de konservatives Kirstine van Sabben.

Jeg har aldrig overvejet at stemme på Dansk Folkeparti, men skulle jeg nævne et par kandidater, som indimellem kan have min sympati og professionelle respekt, så må det være Søren Espersen, Peter Skaarup og Kristian Thulesen Dahl.

Hos de radikale håber jeg, at vælgerne betænker Rasmus Helveg Petersen i Sjællands Storkreds samt Manu Sareen og Uffe Elbæk i Københavns Storkreds med flotte personlige valg.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

47 kommentarer til “Jarls Blog anbefaler Venstres Jakob Engel-Schmidt”

Det er nogle gode folk, som du anbefaler.

Da jeg bor i København vil min stemme gå til Lars Berg Dueholm (LA).

Jarl, jeg tror nu du bor i Københavns Omegns Storkreds!

Godt valg! (Må dine fingre få krampe og sætte X ved B!)

Er det en politisk eller personlig overvejelse der ligger bag at ville støtte Martin Geertsen og ikke Jan E Jørgensen ?

Eller er du Brøndbyfan (Undskyld! )?

Det kunne være morsomt med en lignende gennemgang
af S og SF udfra devisen “hvis jeg nu skulle”..

Tillykke med jubilæet, det er en fornøjelse at følge med.

Undrer mig lidt over at dit konservative valg i Nordjylland ikke er en vis L. Espersen.
Jeg havde også forventet at du havde haft mere fidus til Rasmus Jarlov

Christian Friis Bach hos de radikale (et parti jeg ikke stemmer på) vil være en god saglig mand mht. udviklingshjælp. Han er kommet længere end til at være traditionelt RV-naiv.

3. Tak. Rettet!

2,4 Glimrende kandidater I nævner her.

Det er nok mest personlige. Martin er min ven (på trods af at han holder med Bundby)

Jarlov er glimrende, men igen: Bøgh er min ven.

7. Det er svært at sige. Der er nok ingen tvivl om at stemmeslugere alt andet lige kan veksle det til politiske tunge poster. Fx var en Svend Auken aldrig til at komme udenom hos S.

Det giver vel også mening at sige, dem som slæber sig ind på få personlige stemmer på et tillægsmandat måske ikke står forrest, når der skal fordeles poster. Men det er ikke en grundregel.

Jeg vil af nysgerrighed geren støtte spørger nr 4 Jesper Knudsen skrev:

Det kunne være morsomt med en lignende gennemgang
af S og SF udfra devisen 'œhvis jeg nu skulle'..

Fordi du om nogen kender håndværkeren i de enkelte kandidater

Jarl. Du glemte undertegnede i Omegns Storkreds for Radikale Venstre. Men alt forladt, det er sent i valgkampen, og alle kan have et svagt øjeblik :o)

Bh. Nadeem

Ærgrer mig, at du har overset Benjamin Dickow fra Liberal Alliance. Selvom han ikke fører valgkamp mig bekendt, så er han mere kvalificeret end mange andre af LAs kandidater.

I sydjylland bør tænksomme borgerlige stemme på Marie Krarup og i vestjylland bør de stemme på Christian Langballe. Ellers virker listen meget fornuftig.

Hvis man ikke ønsker de to andre kronprinser, bør man stemme på Pind. Kristian Jensen er hjortens opfindelse, og var derfor den eneste der ikke blev pandet ned, fordi hjorten ville have ham som efterfølger, til gengæld lovede han aldrig at gennemføre noget som helst liberalt, og gav os multimedie- og iværksætterskatten, der var hans tåbelige ide.

Der findes flere fornuftige kandidater blandt de radikale, med liberalt sindelag, desværre vil partiet gøre Bolchevikken Ole Sohn til finansminister, men der er en del bla Linda Kristiansen på Sjælland.
Glæder mig ellers til reflektioner efter valget, jeg kan allerede nu forudse at de konservative vil få store problemer, derfor vil de nok gå i samarbejde med de røde, hvis de tilsammen får flertal, og Mike Legarth vil jo desværre kunne samarbejde rigtigt godt med Ole Sohn om nye skatter og nationaliseringer af virksomheder.

I nat siger Løkke han ikke vil stemme for en finanslov der indeholder skatteforhøjelser

Hvis BØSSF-kooalitionen inkluderer tilbagetrækningsreformen i finanslovforslaget, vil V ikke stemme for sit eget forsalg?

Holder det?

PS., og Jarl, kom tilbage, cudo for det gode indspark på JP

Jeg må indrømme jeg er forundret over at du anbefaler Uffe Elbæk?? Hvad får dig til det? Han er jo den mest uliberale og venstreorienterede kandidat i Det Radikale Venstre – det er meget svært at se hvorfor han ikke er medlem af SF. Og hans politiske korrekte forargelse over enhver der kommer til at sige noget provokerende i den offentlige debat, eller hans forkærlighed for kønskvotering er ikke umiddelbart holdninger jeg forbinder med dig.

Hvad er baggrunden?

Nu vi er i afdeling for forklaringer,
Karsten Lauritzen fra V i Nordjylland? Hvad en i hedehulehelvede for en ellers fornuftig mand til at anbefale en halvstuderet røver uden liberale værider som Karsten Lauritzen?

Resten er jeg i store træk enig i.

Hvad er det du finder særligt sympatisk ved Søren Espersen, Peter Skaarup og Kristian Thulesen Dahl?

Karsten Lauritzen, det var ham, der rejste til Mellemøsten under Muhammed-krisen for at undskylde for de helt fantastisk krænkende satiretegninger og senere vendte hjem til Danmark iklædt muslimsk hovedbeklædning. En sand hædersmand og indædt forkæmper for ytringsfriheden: http://kortlink.dk/9hnz
Når det er sagt, er han en dygtig politiker, men det stunt var i min optik utilgiveligt, selvom han til dels kunne undskylde det med sin unge alder.

Jakob Engel-Schmidt? Er det ikke ham, der i årevis kom med det, man på tysk kalder “Hasstiraden” mod Dansk Folkeparti, VK-regeringens parlamentariske grundlag? Én ting er, at man ikke bryder sig om DF men Engel-Schmidt scorede efter min mening lidt for højt på skingerhedsskalaen, og en politiker, der ikke mener, islamiseringen skrider hurtigt nok frem i et land, hvor shariaen styrer i adskillige områder, danskerne snart risikerer at komme i mindretal, og hvor visse muslimske fundamentalister truer/opfordrer trosfæller til ikke at stemme, får sikkert heller ikke topkarakter alle steder i det borgerlige vælgerhav.

Jarl, kan du ikke knytte en kommentar eller to til de personlige stemmer?

Dronning Vestager er kun nr. 8 på top 10 listen, Johanne Schmidt-Nielsen får 47000!, Støjberg slå Søren Pind etc.

25. Når man vurderer de personlige stemmetal, så skal man altid se på
1. Bevægelser ift sidste valg
2. Storkredsenes størrelse
3. Konkurrence både internt og fra andre kendte kandidater
4. Andel i pct. som en kandidat har fået af de afgivne stemmer. Se fx. Jeppe Kofoed der fik en fjerdedel af samtlige stemmer på Bornholm

For mig at se er vinderne dennegang klart folk som som Johanne Schmidt-Nielsen, Løkke, Lykke F, N. Wammen, Vestager, Pind mfl. som alle har fået store personlige stemmetal og høstet stor fremgang ift til sidste valg.

Nogle kredse er jo større end andre, og derfor giver det ikke altid mening at fx. vurdere Nordsjællands storkreds med Østjyllands storkreds. Men det er bemærkelsesværdigt at Lars Løkke Rasmussen har fået valget højeste personlige stemmetal til trods for at han stillede op i landets næstmindste storkreds.

Det er imidlertid iøjnefaldende at Helle T. er gået pænt meget tilbage i personlige stemmetal. Villy S er lidt sværere at vurdere, for det er første gang at han stillede op i Københavns Storkreds, hvor der stærk konkurrence fra Johanne Schmidt N. Det er i kraft af JSN personlige stemmetal at Thornings personlige valg er pinligt ringe. På den anden side, så er der ingen, der tænker over eller snakker om det om 14 dage.

Valgets samlede resultat og de personlige stemmetal er virkelig opsigtsvækkende. Det, man kan konkludere i de fleste, men ikke alle, tilfælde er, at de politikere, der har været involveret i person-/skandalesager er blevet straffet af vælgerne. Det gælder ikke mindst Helle Thorning-Schmidt, og i den forbindelse er det værd at slå fast, at alle de Kloge-Ã…ger, som f.eks. Niels Krause-Kjær, der hele tiden har sagt, vælgerne var ligeglade, ikke fik ret. Thorning-Schmidts griskhed og dårlige moral har formentlig kostet Socialdemokraterne 2-4 % vælgeropbakning. Personsager er altså ikke ligegyldige. Hvis ikke hun og partiet skulle få et brag af et valg nu, efter den borgerlige regering havde siddet i 10 år og var meget nedslidt, hvornår så? Det kunne vel stort set ikke lade sig gøre for en socialdemokratisk formand at få et dårligere valg.

Også politikere som Lene Espersen, Birthe Rønn Hornbech, Helge Sander og Kamal Qureshi blandt mange andre har fået dårlige valg af de ovennævnte årsager.

Til gengæld viste det sig, at Lars Løkke Rasmussen er landets mest populære politiker. Hvad kunne det ikke være blevet til, hvis ikke medierne havde lavet grin med- og nedgjort ham, næsten lige siden han blev statsminister? På trods af medierne og kommentatorernes hån klarede han sig altså ikke desto mindre fremragende og der manglede ikke meget, før han næsten ene mand havde sikret de borgerlige valgsejren. Som jeg forudså på Jarls Blog på Jp.dk på valgdagen var han med sine præstationer i bl.a. de sidste debatter i stand til at få et langt bedre resultat, end nogen meningsmåling havde spået, hvormed han endnu engang gjorde Venstre til Danmarks største parti. Løkke er valgets største vinder, og havde Lars Barfoed ikke indgået sin latterlige alliance med De Radikale, var han stadig landets statsminister den dag i dag.

Kommer du ikke med et bud på en ministerliste ?

Hvis de radikale kommer med så bliver Manu Sareen vel et sikkert kort. Man kan vel næsten ikke forestille sig en nu regering uden en indvandrer på ministerpost.

Og hvem er ellers kvalificeret. Oslem Cekic er vel næppe. Og Qureshi er alle vist glade for er ude. Og Akdogan er også ude.

27

Noget letkøbt konklusion
S går massivt tilbage i København og det rammer også Thorning og hvis man har haft fingeren bare nogenlunde nede i jorden vil man vide at betalingsringen har kostet S dyrt mange steder i hovedstaden.

Udover Jarls anbefaling (ha ha) er Martin Geertsen næsten med garanti blevet valgt pgra hans meget synlige modstand mod ringen imt hans modstander Jan E Jørgensen som valgte at spille på andre heste.

På fyn og i Jylland går S derimod frem.

Selvfølgelig har skattesagen ikke gavnet men mange har nok sagt til sig selv at det intet tilfælde var at historien kom en uge inden valgdagen og det har mindsket effekten kraftigt.

Alle ved, at Betalingsringen var en tabersag for Socialdemokraterne og SF i hovedstadsområdet, men den er ikke forklaringen på decimeringen af Thorning-Schmidts personlige stemmetal. Når jeg taler om hendes personsager, tænker jeg helt tilbage til sidste sommer og frem til i dag. Summen af sagerne har uden tvivl skadet hende og Socialdemokraterne meget. Nu får hun til gengæld muligheden for at blive populær i hele befolkningen – eller det modsatte.

29

Du modsiger dig selv.
Når stemmerne går væk fra S pgra betalingsringen betyder det selvfølgelig at det er en kraftig medvirkende årsag til at Thornings personlige stemmetal bliver mindre.

Se på stemmetallene på afstemningssteder der lå i radius på betalingsringen hvis ikke du tror på at
det har haft kolossal betydning.

At tro at det kun er hendes personsager der har bidraget til det relativt lave antal personlige stmmer må skyldes en blind plet.
Dem der prosfessionelt beskæftiger sig med det er uenig med dig i at der er nogen stor effekt og jeg tillader mig at tro at de er mere objektive.

http://www.bt.dk/politik/her-er-danskernes-dom-i-thornings-nye-skatte-sag

28. Skal vi ikke lige se om de radikale kommer med i en regering?

Det giver ikke rigtig mening at begynde på den leg før vi ved det.

Thorning, Søvndal, Vestager, Wammen, Sass, Bødskov, Mette Frederiksen, Sohn, Morten Østergaard, Nick Hæk er vel de mest sikre ministre. Og så er der frit slag mht hvem det ellers kan blive.

Blandt mine favoritter er: Corydon, Antorini, Astrid Krag, Mogens Jensen, Karen Hæk, Sofie Carsten Nielsen, Rasmus Helveg, Steen Gade, Carsten Hansen, Pia Olsen Dyhr, Camilla Hersom, Christian Friis Bach, Henrik Dam Kristensen eller Jesper Petersen.

24. Jeg er ofte enig med Søren Espersen når det gælder Grønland, Mellemøsten og udenrigspolitik.

De er alle tre som jeg ser det på den “liberale” fløj af DF. Dvs. de er “reformvenlige”, når det kommer til arbejdsmarkedet, som de har bevist.

Og så respekterer jeg især Thulesen Dahls forhandlingskunst.

Jesper Knudsen, du har stadig ikke ret i, at oprulningen af skattesagen ikke spillede nogen rolle for valgresultatet. Som du kan læse her: http://kortlink.dk/9hv7 var 55 % af tvivlerne negativt påvirkede af sagen, og det viste sig som bekendt også, at de i meget stor grad endte med at stemme på Venstre og Lars Løkke Rasmussen.

At tro, Helle Thorning-Schmidt mistede 1/3 af sine personlige stemmer p.g.a. betalingsringen, er langt ude. Under alle omstændigheder tilsiger al logik, at hun burde have fået en masse nye stemmer fra vælgere, der var dødtrætte af VKO-blokken, så de to ting kunne opveje hinanden.

35

Den undersøgelse du henviser er taget lige efter BTs afsløring.Det svækker validiteten.

BTs undersøgelse er lavet betydeligt tættere på valget og er dermed også et bedre fingerpeg på vælgernes humør på valgdagen.
http://www.bt.dk/politik/her-er-danskernes-dom-i-thornings-nye-skatte-sag

Du bor formentlig ikke i eller omkring hovedstaden for så havde du haft et bedre indblik i hvor meget betalingsringen har skadet S.
Mange S vælgere er gået til V pgra betalingsringen, det er tydeligt mange steder.
Feks Tårnby.

Selvfølgelig spillede skattesagen da en rolle men dit gæt på mellem 2-4% er helt vildt. En halv procent havde haft realismens skær over sig men det er stadig ren gætværk.

Igen så mener jeg, det er summen af sager, herunder altså den seneste om de uberettigede fradrag, der har skadet hende. Hvorom alting er: Ét eller andet må der være galt med hende og Socialdemokraterne i vælgernes optik. Hvis man f.eks. sammenligner med Anders Fogh og Venstre, der fik 31,2 % af stemmerne ved valget i 2001, er forskellen til de 24,9 % enorm, men Fogh havde selvfølgelig også en række klare og markante mærkesager: hård rets- og udlændingepolitik, skattestop etc., mens Thorning-Schmidt er valgt på varm luft, som f.eks. de 12 min. og ønsket om at se nye ansigter.

M.h.t. ønsket om at blive statsminister, så kan jeg huske, at Søren Pind også havde den drøm, da han var purung. Det kan slet ikke sammenlignes med det her, selvsagt, men gade vide, om drømmen stadig lever i ham? Det er jo slet ikke umuligt, at han en dag kan blive Lars Løkkes afløser, og derfra er vejen normalt ikke særlig lang.

39. Jo og det har Pind fået lov til at beklage mange gange siden 😉

Om han vil være statsminister? Prøv at se på ham og stil dig selv spørgmålet igen. 🙂

Skulle han få spørgsmålet så vil han svare udenom. Ligesom de fleste andre rutinerede politikere.

37

Hvis du ville pakke din antipati bort og se lidt objektivt på tallene ville du se at betalingsringen er en dræber for S i mange områder hvor man skulle tro at S ville gå frem.
Vestegnen i København feks hvor mange der arbejder eller kommer meget i Købnehavn har været rasende over ringen.

Jeg er klar over at det passer skdit ind i dit verdensbillede at det skulle være betalingsringen der bærer hovedskylden for Thornings fald i de personlige stemmer og at intet derfor vil kunne overbevise dig om at det er tilfældet.

Undersgøelsen i BT viser at skattesagen har haft lille betydning.

@33 går de i regering, skal de vel have 4-5 poster og det er næste sikkert ,at Vestager går udenfor gruppen og der kunne jeg snilt forestille mig Charlotte fischer
kommunikationsdirektør i Forsikring & Pension.Tidligere Mf. hun er tæt på at være det klogeste hoved i hele bevægelse og hun kan bruges flere steder

Jarl, er du gået helt død ovenpå det skuffende valgresultat? Hvis det er tilfældet vil jeg bare sige: op med humøret, i det mindste er der en underholdningsværdi i at skulle følge diverse socialister med ansvar på skuldrene, og det skal nu nok ikke tage så lang tid inden vi skal til urnerne igen. Kan du ikke give noget insider-viden omkring valgaftenen og diverse reaktioner fra forskellige politiker osv osv..

43. Det foregår over på JP-bloggen.

Jeg tager det lidt stille og roligt efter at have skrevet hver dag under hele valgkampen.

P.t. sker der heller ikke alverden i dansk politik mens de forhandler i rød blok.

Humøret er skam højt! 🙂

42.
Kunne Charlotte Fischer så ikke overbevise RV om at det er en dårlig idé at gøre forsikringer dyrere ved at øge lønsumsafgiften.

Hensigten er jo at ramme bankerne, men forsikringsselskaberne og pensionsselskaberne bliver også ramt.

44. du har givet den bedste valgdækning og dine trofaste læsere venter med længsel på en opsurmering af valget set med dine øjne, hvad virkede for blå blok og hvad virkede ikke – hvordan kan man få mest indflydelse som opporsition og almindelig sladder om dagen på borgen savnes 😉

Hvilket parti kan være mest tilfreds med valgets resultat?

Mit bud er enhedslisten foran de radikale.

Lukket for kommentarer.