Valget for 14 dage siden giver landet '“ må vi formode '“ en ny regering senest på mandag. Men hvis man skal tro de foreløbige meldinger fra 25. etage på Hotel Crowne Plaza på Amager, så bliver det ny regeringsgrundlag ikke et brud med VKO-æraens politik på en lang række områder.
Fjernelsen af den symbolske millionærskat og bankafgifterne er tilsyneladende lagt på forhandlingsalteret som offergaver til de radikale. Dermed anerkender en kommende regering, at højere marginalskatter er skadelige for arbejdsudbuddet, tilskyndelsen til at uddanne sig osv. og dermed økonomien. Den sammenhæng anerkendte S allerede i 90'erne, hvor Poul Nyrup Rasmussen gennemførte de hidtil drastiske sænkninger i marginalskatten. Det er så den første kamel i en lang række som SF må sluge for at komme i regering.
På det øvrige skatteområde er det endnu ikke helt gennemskueligt, hvad en ny regering har i sinde bortset fra, at en skattereform skal mindske skatten på arbejde. De radikale vil hæve boligskatterne, mens S-SF er imod. Hvis S-SF holder stand, så vil der heller ikke ske noget på dette område. Og her bør man bemærke, at Helle Thorning-Schmidt under valgkampen garanterede, at boligskatterne blev holdt i ro.
Under valgkampen 'garanterede' Thorning i øvrigt også, at der både kom en boligpakke og en betalingsring rundt om København. Det er dog formentlig 'garantier' hun '“ modsat boligskatterne – kan løbe fra, uden at det går akut ud over vælgeropbakningen.
Til gengæld må man formode, at en skattereform vil indeholde noget nær en tsunami af adfærdsregulerende afgifter på energi, fedt, cigaretter etc. Det skattepolitiske instrument er man lige forelsket i, hvad enten man kommer fra de radikale eller Enhedslisten. Det så man til fulde i 90'erne, og var i øvrigt baggrunden for, at Anders Fogh Rasmussen havde så stor succes med at love vælgerne skatte og afgiftsstop forud for valget i 2001.
S-SF står vagt om hjørnestenene i VKOs stramme udlændingepolitik 24 årsreglen og tilknytningskravet. I stedet lemper den ny regering på en række andre områder, som formentlig ikke på den korte bane vil skabe mistillid hos befolkningen til, at der for alvor pilles ved VKOs popuære 'faste og fair udlændingepolitik'. Spørgsmålet er hvor grænsen går for, hvor mange huller en ny regering kan tillade sig at bore i udlændingepolitikken, før vælgerne reagerer? Det er man formentlig opmærksom på hos SF. I et indlæg i Politiken i dag skriver de to SF’ere Ida Auken og Astrid Krag ligeud at rød blok aldrig ville have vundet valget, hvis man ikke forinden havde accepteret de centrale dele af VKOs udlændingepolitik.
Trepartsforhandlinger har længe været S-SFs magiske svar på spørgsmål om, hvor pengene til deres økonomiske politik skal komme fra. Nu bliver tilbagetrækningsreformen gennemført, hvorfor fagbevægelsen mener, at deres medlemmer ikke skal aflevere yderligere til fællesskabet. Og dermed må man undre sig over, hvad der så skal komme ud af forhandlingerne? Arbejdsgiverne er interesserede i løntilbageholdenhed, men det klarer krisen helt af sig selv. Tiderne '“ og løndannelsen – er skiftet siden de succesfulde trepartsforhandlinger for snart et kvart århundrede siden som nostalgiske iagttagere ofte henviser til. De fleste lønforhandlinger på industriens område finder sted lokalt, og medarbejderne er selvsagt mere interesserede i at beholde deres job end at kræve urealistiske lønstigninger, som de godt ved, der ikke er dækning for i disse usædvanligt usikre tider. Fagbevægelsen kommer sikkert til forhandlingsbordet i et lønligt håb om, at regeringen kan ændre deres rammebetingelser, så den katastrofale medlemsnedgang på en eller anden måde bremses. Fx ved at overført nye opgaver fra det offentlige og få nogle flere (arbejdsgiverbetalte?)midler til efteruddannelse mv. Spørgsmålet er dog i hvilket omfang de radikale mener, at det offentlige kan eller skal medvirke til det? Arbejdsgiverne ser i hvert fald ingen grund til at deres omkostninger skal stige for at hjælpe fagbevægelsen ud af klemmen. Og hvad kan lønmodtagerne i øvrigt lægge af nye indrømmelser på bordet til gengæld for det? Det er ikke til få øje på.
Hvor må de radikale så ellers give sig? Her ligger det umiddelbart lige for at pege på, at en anden kronjuvel i S-SFs økonomiske politik er fremrykkelsen af offentlige investeringer for 10 mia. kr. Det vil være meget svært for en ny regering ikke på denne måde at vise handlekraft. Spørgsmålet er dog, om det er den rigtige økonomiske politik? Det mener landets nationalbankdirektør ikke. Svaret afhænger nok også af, hvilken økonom man spørger. Og hvornår man spørger. Bruger man 10 mia. kr. på offentlige investeringer '“ der først får effekt tidligst til næste år '“ så vil det næppe gøre den helt store forskel på den lange bane. Men politisk set er det nok klogt af S-SF at gennemføre dette valgløfte, nu hvor de må rende fra alle de andre løfter, som de har givet.
Et langt mere interessant spørgsmål man må stille sig er, hvordan den ny regering vil lukke hullet i statsbudgettet til næste år på omkring 100 mia. kr.? Hvis de da vil lukke det? Og hvad gør man med udgifterne i den øvrige offentlige sektor? Lader man bare kommunerne igen bruge løs af penge for at øge aktiviteten i økonomien? Her støder de radikales opfattelse af, hvordan nationaløkonomi fungerer, igen sammen med S-SFs. Vi ved dog, at finansmarkederne vil reagere, hvis en ny regering lader stå til i for lang tid. Og det sker naturligvis ikke. Så igen: Hvor vil de finde pengene, hvis krisen trækker ud og yderligere budgetstimulering ikke virker? Svaret findes formodentlig et eller andet sted i højderne over Ørestaden.
————————————————————————————————————–
Indtil videre ser stillingen sådan ud i forhandlingsregnskabet, hvor der ikke er taget højde for vægtningen af de enkelte endnu meget usikre elementer:
De radikales indrømmelser til S-SF: Fortsættelse af stram udlændingepolitik, ingen stigning i boligskatter, ok til fremrykning af off. investeringer for 10 mia. kr. og måske trepartsforhandling, hvor man til sidst truer arbejdsgiverne til indrømmelser til fagbevægelsen.
S-SFs indrømmelser til radikale: Ingen boligpakke, fjernelse af millionærskat og bankafgift samt ny skattereform der sænker skatten på arbejde.
13 kommentarer til “Himlen over Ørestad”
Er de overhovedet enge om noget.
Dine sidste to punkter om indrømmelser til den anden part vidner om, at de står endog meget langt fra hinanden.
Det blive spændende at følge baglandene reaktion på politiken i de næste måneder.
Alt i alt Regeringen Anders Fogh Rasmussen IV. Glæder mig til Lars Løkke Rasmussen II.
I forbindelse med de manglende milliader, så ser jeg frem til, om S/SF vil overholde løftet om allerede i år at sænke priserne på offentlig transport med 40%
Det er en relativt dyr omgang…men det vidste de vel, da de lovede det. Og det øger jo bare mystikken, at der ikke er skyggen af finansiering af noget som helst.
I disse dage ville jeg ærligt talt hellere se på ‘Himmel der Bayern”!
http://www.flickr.com/photos/ob8/1434145832/
Prosit!
Det hedder CrownE Plaza .. ikke Crown Plaza. Men du er selvfølgelig undskyldt med, at pressen heller ikke kan finde ud af at stave det korrekt.
Jeg er altsaa stadig svimmel over hvordan vi er tilbage til 90erne. Det er helt slut med kontraktpolitik og tilbage til at ‘vi jo ikke har 90 mandater saa det var hvad det kunne blive til’. Det er nye tider som politikere, isaer de roede af slagsen, maa vaere glade for.
Foroevrigt Jarl, der MAA vaere ugler i mosen med den Henrik Sass historie og en oel med en rocker. Mit konspiratoriske bud er den er vaerre og at Thorning har benyttet anledningen til at give ham silkesnoren. Thorkild Simonsen maa vaere glad!
Henrik Sass Larsen blev det første offer.
Men hvad med Ole Sohn, mon han kan blive sikkerhedsgodkendt med hans fortid.
Det kunne være relevant at spørge Ole Sohn om han har givet samtyke til at blive sikkerhedsgodkendt? Det fremgår af PET’s hjemmeside at det er en konkret vurdering om man han kan blive sikkerhedsgodkendt af de oplysninger, der foreligger om personen.
I undersøgelsen lægges bl.a. vægt på oplysninger om personens pålidelighed i forbindelse med håndteringen af fortrolige oplysninger, eventuelle strafbare forhold, et eventuelt alkohol- eller narkotikamisbrug, eventuelle alvorligere økonomiske problemer samt andre oplysninger af sikkerhedsmæssig betydning.
Ole Sohns fortid burde diskvalificere ham fra at blive sikkerhedsgodkendt.
http://www.bt.dk/politik/her-er-beviserne-ole-sohn
I øvrigt virker det ikke troværdidt, at det er et enkelt møde med en rocker, der har gjort at Henrik Sass Larsen ikke blev sikkerhedsgodkendt. Hvilket tidligere PET-chef også undrer sig over.
http://avisen.dk/pet-chef-undrer-sig-over-sass-historie_153066.aspx
Mon denne historie havde mere i sig:
http://www.sn.dk/Henrik-Sass-Larsen-hvirvles-ind-i-narkosag/Koege/artikel/121193
Selvom politikere skal være pragmatiske, så har Sass jo flere gange sagt, at han ikke vil gå med i en regering, hvor der bliver pillet ved efterlønnen.
Så uagtet, hvad der er for og bag i PET sagen, så taber han da ikke ansigt i forhold til sine ( temmelig bastante) udtalelser ?
Der er vel ikke nogen, der kan afpresse Ole Sohn, ogtrue med at afsløre at han har været DKP-formand.
8. Nu har Henrik Sass Larsen aldrig sagt, at han ikke vil gå med i en regering, hvor der bliver pillet ved efterlønnen. Han har bare sagt, at han ikke stemmer for det. Med Folketingets clearingssystem, så var det altså forholdsvis nemt at undgå en situation, hvor Sass skulle sidde nede i salen og stemme for det.
Lige en tanke omkring tiden for hvornår en ny regering præsenteres. Jeg ser ikke nogen der hiver argumentet om at folketingets åbning er perfekt timing for Margrethe Vestager. Jo nærmere vi kommer den dag, jo mere vil Helle T ´gerne være færdig, og så meget desto mere forhandlingskraft har de radikale. Am I not right?
Synes alle skulle læse Krauses interessante kommentar:
http://nielskrause.blogs.berlingske.dk/2011/09/30/sass-og-eksperimentet/
@10, er det en påstand du lige opfinder til lejligheden? Jf. nedenstående har sass flere gange sagt, at det bliver over hans lig at røre ved efterlønnen, plus at han vil gå ud af politik, hvis der bliver rørt ved efterlønnen! Selvom alt det vel er ligegyldigt nu, hvis man ikke kommer til at høre en pind til ham i de kommende år..
http://politiken.dk/politik/ECE990930/sass-jeg-vil-hellere-forlade-politik-end-roere-ved-efterloennen/