Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Thornings ynglingehold II

Author icon

Skrevet af

Clock icon

oktober 3, 2011

Comments icon

11 kommentarer

Manu Sareen, Kirke og ligestillingsminister
Hans udnævnelse til minister er en af de store overraskelser. Det er en lille ministerpost med alt godt fra havet, men i forhold til de andre 'statssekretærposter' så følger der dog et ægte departement med. Det er klogt valg. Sareen er ret ferm til at får skabt opmærksomhed om de ting, som han bliver sat i spidsen for. Det er allerede sket nu, hvor hans tidligere udmelding fra august om at melde sig ud af folkekirken på grund af dens afvisning af homovielser, er blevet kontroversiel. Sareen er dog fortsat medlem af Folkekirken. Og så er det interessant, at han er den første minister med indvandrerbaggrund. Jeg tror på, at Sareen får succes i jobbet, så han kan komme videre. Men nu får vi sikkert homovielser og adskillelse af kirke og stat sat på dagsordenen. Inden Sareens tid er omme har ministeriet måske endda skiftet navn til 'Religionsministeriet'. Det skal nok blive muntert.

Martin Lidegaard, Klima- og energiminister
Han er tydeligvis en stor kapacitet på området som leder af den grønne tænketank Concito. Der findes vel næppe nogen i den radikale lejr, som ved mere om klima- og energipolitik. Men er han ikke mere fokuseret på klimaet end energiforsyningen? Mon ikke de energiforbrugende virksomheder kigger sig om efter et nyt land at producere i med udsigten til Lidegaard som minister? Det kan man da ikke fortænke dem i. Lidegaard er en mand med en mission, men han har dog parlamentarisk erfaring. Og da han har et sikkert flertal med Enhedslisten bag sig til at gennemføre de grønne afgifter og stramme regulering af erhvervslivet, så får han det helt sikkert nemt på posten. Vi må så se om erhvervslivet stemmer med fødderne. Og ellers kan han vel regne med opbakning bag sin politik fra storebrorens avis på Rådhuspladsen.

Morten Østergaard, Videnskabsminister m.v
Ingen er i tvivl om at Østergaard er nr. 2 efter Vestager i partiet. Nu bliver han videnskabsminister. Det er et ressort, der passer godt til de radikale, men er også et ministerium, hvor man hurtigt bliver væk. Østergaard har i opposition været en meget synlig debattør. Nu bliver det spændende at se, om han formår at synliggøre sit ministerium. Det bliver svært. Til gengæld sidder Østergaard med i magtens maskinrum som det andet radikale medlem af regeringens koordinationsudvalg.

Mette Gjerskov, Fødevareminister
Den nye minister kender sit stofområde godt. Hun er både agronom og har været ansat i FødevareErhverv. Alligevel har hun været rendyrket populist i opposition, hvad der ikke er så usædvanligt, når det gælder fødevarepolitiske område. Nu bliver det spændende at se om Gjerskov anlægger en realistisk pragmatisk linje mht. regulering af fødevarevirksomheder eller det bliver en yderligtgående stil med krav og afgifter, der får virksomhederne til at flytte produktionen ud af landet. Gjerskov er nok så meget inde i sagerne og så erfaren som parlamentariker, at hun næppe laver de store fejl. På den anden side har jeg svært ved at se hende som det store vælgeraktiv for regeringen.

Uffe Elbæk, Kulturminister
Den udnævnelse er nok den største overraskelse overhovedet. Elbæks engagement og interesse for kulturen er brændende, og det er alt andet lige en fordel. Elbæk er trods det lidt flegmatiske indtryk, som han giver ingen total nybegynder i politik. Han har siddet i Ã…rhus byråd i en periode. Bliver han en succes i jobbet? Formentlig. Tiden er ikke til de store udvidelser af kulturbudgettet, men på den anden side så burde Elbæk have alle muligheder for at synliggøre området med sin personlighed, sin kreativitet og sit engagement. Men det vil nok hjælpe lidt på sagen, hvis han skruer lidt ned for den varme luft og i stedet bruger tid på at konkretisere sine utvivlsomt store visioner for kulturområdet. Hvis ikke det sker, så ender han med at blive til grin og selv skrive sin fyreseddel i forbindelse med næste regeringsomdannelse.

Karen Hækkerup, Socialminister
Det er en stor overraskelse at Hækkerup får dette ministerium, men bestemt ikke, at hun bliver minister. Hækkerup har et godt navn på Christiansborg og er bredt afholdt. Hun tilhører højrefløjssocialdemokraterne og går for at være moderat ja næsten borgerlig når det gælder det retspolitiske område, som hun har røgtet som markant S-ordfører. Efterhånden har hun fået så megen parlamentarisk erfaring, at jeg spår hende til at blive en driftssikker minister, som utvivlsomt vil vokse med opgaven. Socialministeriet er dog blevet noget rundbarberet under den nye regering, og har derfor måttet afgive en række områder til andre ministerier.

Senere kommer jeg med en vurdering af de resterende ministre.


Thornings ynglingehold I

Author icon

Skrevet af

Clock icon

oktober 2, 2011

Comments icon

30 kommentarer

Så er den kommende ABF-regerings ministerhold sat. Her er listen med mine kommentarer.

Helle Thorning-Schmidt, Statsminister
Thorning har ingen større erhvervs- eller ledererfaring bortset fra som leder af Socialdemokraterne på Christiansborg på 6.år Hun har dog bestået den ikke helt nemme opgave med at vinde et valg og samle en ny regering om en centrum-venstre politik, hvor S-SF dog har måttet rende fra store dele af deres valgløfter. Derudover er det småt med den parlamentariske erfaring herunder som politisk forhandler.

Villy Søvndal, udenrigsminister
Stærk retorisk minister som dog ikke har gjort det store væsen af sig på dette politikområde. Spørgsmålet mange stiller sig er, om SFs profil risikerer at blegne ved, at deres politiske leder vil være uden for medieloopet i perioder. På den anden side har flere forgængere opnået stor popularitet i embedet. Det var dog ikke tilfældet for den seneste forgænger. Jeg er meget skeptisk mht. Søvndals succesmuligheder. Jeg regner det for sandsynligt, at han, der synligt for alle er ældet stærkt de senere år, brænder ud i løbet af kort tid.

Margrethe Vestager, Økonomi og indenrigsminister.
Er sammen med Henrik Dam Kristensen den mest erfarne minister i regeringen og sidder nu med et stort og magtfuldt ressort-ministerium, hvor hun også bliver en slags kontrolminister af socialdemokraternes finansminsterium og vogter af den økonomiske politik. Oven i hatten har hun også alt bøvlet med at holde styr på kommunernes økonomi. Vestager bliver regeringens stærkeste minister efter Thorning. De kommende år bliver en fest for den radikale leder. Spørgsmålet er, om befolkningen kan holde Vestager ud om et par år, når de har fået tudet ørene for fulde af af hendes evindelige belæringer mv.

Bjarne Corydon, Finansminister
S-kometen går for at være analytisk stærk og stor politisk tænkende kraft. Men ingen kender noget til hans evner som forhandler eller billetsælger. Han har nul parlamentarisk erfaring, så det bliver spændende at se, hvad det ender med. Går det godt, så bliver han en ny politisk superstjerne. Går det skidt, så vil pilen pege på Thorning og hendes lederevner blive endnu mere omdiskuterede. Så Corydon har bare at levere varen. Jeg tror på ham som håndværker, men ikke som folkeforfører.

Thor Möger Pedersen, Skatteminister
Han bliver den yngste minister nogensinde. 'Lille Thor', som han kaldes, går dog i S-SF kredse for at være et wunderkind, men af en eller anden grund så er det ikke noget, der er gået op for hverken SFs menige medlemmer eller partiets vælgere. Han blev i hvert fald ikke ved valget valgt i Folketinget. Til gengæld er Möger blevet minister på bekostning af SFs ellers meget kompetente skatteordfører Jesper Petersen. Forklaringen er sikkert, at Villy Søvndal ser det store lys i ham og hans politisk-strategiske evner, og derfor giver Möger en stor del af æren for, at SF i det hele taget er kommet i regering. Hvad Möger duer til som billetsælger og som forhandler i en ny skattereform, det bliver uhyre interessant at se. Og skatteministerposten er ikke nogen let post for nogen. Jeg har svært ved at se, hvordan Thor Möger skulle kunne få sit folkelige gennembrud på denne post.

Ole Sohn, Vækst og erhvervsminister
Kamæleonen Sohn overlever hvad som helst. Så jeg spår ham faktisk stor succes i jobbet, hvor der er nul forventninger til den gamle kommunist ude i erhvervslivet. Han kan faktisk kun overraske positivt. Skulle Sohn komme i problemer har han flere gange bevist, at han er en mester i at tale sort eller udenom. Så det kan kun gå godt. Om han og navnlig hans politik kan skabe ny vækst i det private erhvervsliv er stærkt tvivlsomt, men han skal jo ikke leve op til ret meget set i lyset af, hvad hans forgængere har præsteret på den front.

Mette Frederiksen, Beskæftigelsesminister
Hun er klart et af regeringens stærkeste kort, og det er godt set, at man sætter Mette F ind på denne uriaspost. Der er ingen garanti for, at en ny regering kan ændre beskæftigelsen i positiv retning. Så hvis regeringens økonomiske politik ikke kan ses i arbejdsløshedsstatistikkerne fremover, så må man have en troværdig person i spidsen, der kan forklare det. Havde man i stedet sat en sortsnakkende Carsten Hansen til at forklare, hvorfor der ikke kommer flere i arbejde ville det sikkert have været en katastrofe for den nu regering. Så klogt af Thorning at bruge en af sine trumfkort her.

Nick Hækkerup, Forsvarsminister
Et fremragende og helt ukontroversielt valg. Hækkerup er særdeles spiselig for de borgerlige og vil kunne lave masser af forlig om forsvaret henover midten.

Astrid Krag, Sundhedsminister
Krag er gravid og må forventes at være ude af cirkulation i en periode, men det har man åbenbart set stort på hos SFs ledelse, da man fordelte ministerposter. Krag tilhører et parti, der i hele dets levetid kun har råbt på flere ressourcer. Nu skal de forsvare synspunktet, at ressourcerne er tilstrækkelige og forsvarlige. Det bliver spændende at se, om SF’erne kan falde ind i rollen. Krag tilhører dog de moderate i sit parti, så det er nok ikke helt umuligt, at hun kan løfte den pænt store opgave på et område, hvor de dårlige sager står i kø.

Nicolai Wammen, Europaminister
Den nye statssekretær for EU.. undskyld'¦Europaminister! Det er udmærket at udnævne en Europaminister, der kan aflaste udenrigsministeren for de møder i EU som ikke er så interessante og afhjælpe Villy Søvndal lidt under formandskabet. For Wammen må ministerposten være en stor skuffelse. Han har skiftet en borgmesterpost med mange tusind ansatte og et stort budget ud med et lille kontor i hjørnet af UM med en håndfuld ansatte og et lille rejsebudget. Hverken ministerposten eller Wammen får næppe større opmærksomhed. Det passer sikkert Thorning godt. Så får Wammen engang for alle at vide, hvem som bestemmer. Og da Wammen ligesom Thorning ikke går for at brænde lidenskabeligt for nogetsomhelst – bortset fra sin egen karriere – så skal han såmænd nok løse den opgave, som han er blevet stillet.

Jeg kommenterer de øvrige ministre senere i dag.

Bottom border