Den nye ABF-regering vader i dårlige sager. Og nu er den næste lige ved at arve en af de sager, der har ligget og hørmet siden valget. Det er sagen om, hvordan det lykkedes BT at få indsigt i Helle Thorning-Schmidts skattesag, hvor mistanken i regeringspartierne siden valget har kredset om, hvorvidt det er tidl. skatteminister Troels Lund Poulsen (V), hans daværende særlige rådgiver Peter Arnfeldt eller VK regeringens sidste skatteminister Peter Christensen (V), der har lækket de sidste ni hemmelige sider af SKATs afgørelse på Thorning/Kinnock-parrets skattesag, der endte med en noget nær total frifindelse, fordi Thornings mands Stephen Kinnock '“ i modsætning til hvad parret ellers gerne gav indtryk af i pressen – faktisk ikke opholder sig ret meget i Danmark.
Forleden kom det i Politiken så frem, at skatteministeriets mangeårige departementschef Peter Loft sidste år havde holdt fem møder med SKAT København, der var den myndighed, der afgjorde skattesagen og havde forsøgt at få noget tekst med i afgørelsen, hvilket myndighedspersonerne i SKAT København pure afviste.
Der har indtil nu været almindelighed enighed om, at det er usædvanligt, at en departementschef blander sig i '“ sådan ser det ud '“ afgørelsen af en skattesag. Og sagen bliver ekstra kulørt, når det drejer sig om en så opsigtsvækkende sag, der i sit udgangspunkt kunne have potentialet til at afgøre et folketingsvalg. Peter Loft har helt indlysende bragt sig selv i søgelyset og har udsat sig for en mistanke om, at han som højt rangeret embedsmand har ageret politisk '“ måske endda på vegne af sin minister og den tidligere regering.
Om det så i virkeligheden forholder sig sådan, det skal Lofts og SKAT Københavns redegørelse så nu kaste et mere klart lys over. Det er muligt, at Loft i virkeligheden blot har ønsket at sikre sig, at sagen blev tilstrækkeligt belyst og afgjort korrekt fra starten af, sådan at den ikke ville belaste SKAT som myndighed. Det er dog et hæderligt motiv, selvom ikke ret mange iagttagere pt. tror på den udægning.
Skatteminister Thor Möger Petersen har indtil videre håndteret sagen rigtigt. I stedet for at følge pøbelstemningen og promte kræve hovedet hugget af Loft, så har skatteministeren valgt at slå koldt vand i blodet, vinde tid og få klarlagt, hvad der mon er gået for sig, før han fælder sin dom. Hvis ikke man hverken kan bevise eller sandsynliggøre at Loft har foretaget sig noget, der er urent trav, så står Möger i et dilemma. På den ene side så er der næppe mange blandt skatteministeren egne, der vil forstå, hvorfor han lader nåde gå for ret. Skatteministeren '“ der i forvejen savner popularitet blandt sine græsrødder – vil formentlig kunne vinde lidt tiltrængt sympati ved at vende tommelfingeren nedad og ekspedere Loft til de kommitteredes rækker og dermed til evig politisk fortabelse på Slotsholmen. På den anden side har Möger stærkt brug for en eminent dygtig – og loyal – embedsmand til at skrue en kompliceret skattereform sammen. Möger – må man gå ud fra set i lyset af at han stadig er student og uden erhvervserfaring – er fagligt set ude af stand til at løse opgaven uden embedsværket i Skatteministeriet og en uhyre erfaren departementschef med adskillige skattereformer på bagen. Möger har så meget brug for Loft, at han vil gøre sit alleryderste for at beholde ham.
Det er sivet fra skatteministeriet, at Möger i starten ikke viste sig særligt meget på kontoret på Christiansbro. Han passede nemlig sin datter, og fik sendt alle mapperne med sagerne til sin bopæl. Til embedsmændenes udelte glæde, så blev de desuden returneret stort set uåbnede. Möger er en minister efter deres hoved. Han stoler på deres faglighed og interesserer sig ikke for detaljer. Til gengæld ved embedsmændene at de skal løse den bundne opgave, der ligger i til foråret at levere en skattereform til regeringen i foråret, der både opfylder alle SFs krav om social ansvarlighed og på krav fra de radikale sænker marginalskatten for de højest lønnede. Det er en svær for ikke at sige umulig opgave. Og en ny skattereform, der opfylder alle krav, vil formentlig aldrig kunne holdes over dåben uden at Peter Loft er med som fødselshjælper.
Det er derfor i regeringens '“ og ikke mindst Thor Mögers '“ interesse at Lofts redegørelse er så tilfredsstillende, at de lader ham slippe.
Vi vil følge sagen med stor spænding, mens vi med stor moro betragter rådvildheden hos venstrefløjens sædvanlige strikkekoner.
I mellemtiden har de 'røde lejesvende' hos P1-Orientering forsøgt at undersøge Lofts mistænkeligt opsigtsvækkende foretagsomhed i sagen, og de kan indtil videre ikke udelukke, at manden rent faktisk har handlet lovligt. Måske er Thor Mögers politiske instinkter mere veludviklede end hans 26 somre umiddelbart tilsiger?