Kategorier

En statsminister uden autoritet

Betalingsringen rider regeringen som en mare. Regeringen er dybt splittet internt og SF presser på for at få denne indrømmelse. Nu på 7. måned, og der sker først noget nyt i april, forlyder det nu.

Når nu brikkerne er stillet sådan op, så kan det derfor undre, hvorfor regeringschefen ikke for længst på eget initiativ har lukket sagen om betalingsringen? For eksempel ved selv at sætte sig for bordenden i forhandlingerne og lave en konkret forpligtende aftale, som alle regeringspartier og Enhedslisten kunne forholde sig til, så man siden kunne mobilisere sagkundskab, regeringsvenlige dagblade og andre interessegrupper til at bakke op om et forslag. Måske er årsagen, at statsminister Helle Thorning-Schmidt simpelthen ikke evner det politiske håndværk, som engang var forudsætningen for at man kunne blive formand for Socialdemokraterne.

Læs min kommentar i dagbladet Information onsdag.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

15 kommentarer til “En statsminister uden autoritet”

Helt med på at der er frit slag for Thorningbashing ifm betalingsringen men måske kunne det rent faktisk tænkes at EU formandskabet ér grunden til at forslaget ikke kommer,

Hvis Thorning “sætter sig for bordende” ift at det er Möger og Corydon der sammen laver lofforslaget vil mange SFere kunne få indtryk af at de er blevet trynet hvis der ikke er ret meget af provenuet der skal bruges til takstnedsættelser.

SF har landsmøde i april. Det må betyde at lovforslaget kommer inden for Søvndal kan næppe holde landsmøde uden.

hej Jarl. Du skriver på 7. måned. Er det fordi du tager tid før valgkampen med eller en tryk fejl? Din analyse er jo som vanlig skarp – men hvis du inddrager tid inden valget, så synes der at mangle noget i argumentationen.

Det gælder for politik som for alle mulige andre emner: Man bliver aldrig nogensinde rigtig god til noget, hvis ikke man har en brændende interesse for det. Politiske dyr som Lykketoft, Nyrup, Fogh, Løkke, Svend Auken etc. beskæftigede sig med politik i døgndrift, og det kunne man se og høre. Thorning-Schmidt derimod er, som Arne Hardis skrev i Weekendavisen sidste eller forrige år, en “eksamenspige”, der nok er i stand til at læse op på ting, når det er påkrævet, men som af de ovennævnte grunde aldrig vil opnå den samme indsigt som bl.a. sine forgængere som statsminister. Til gengæld er hun så væsentlig mere charmerende, men det er en anden sag.

En anden forklaring er, at Thorning-Schmidts fokus hovedsageligt er koncentreret omkring EU, det eneste område, hun virkelig brænder for. Det er også derfor, hun rejser så meget: EU-formandskabet skal bruges som et springbræt til en topstilling inden for systemet. I øvrigt brændte hun alene i 2011 2,4 mio. kr. af på sine udlandsrejser, mere end dobbelt så meget som alle 22 andre ministre tilsammen: http://kortlink.dk/ahpr

4. “I øvrigt brændte hun alene i 2011 2,4 mio. kr. af på sine udlandsrejser, mere end dobbelt så meget som alle 22 andre ministre tilsammen”

Er det egentlig ikke OK? Statsministeren rejser immervæk ikke for sine blå øjnes skyld eller er på solferie, men fordi hun repræsenterer nationen. Jeg tør vædde på at Løkkes udlandsrejsebudget havde lignet Thornings, hvis han havde genvundet regeringsmagten. Og et lands regeringschef rejser nu engang meget lige før, at hun eller hun står og skal overtage EU-formandskabet.

5, Der er mange, der deler din holdning på det punkt. Det er fint nok, og jeg kan i og for sig godt forstå argumentationen, men jeg synes nu nok, det er temmelig mange penge – specielt i disse sparetider – og bare fordi Løkke og Fogh til tider gjorde det samme, bliver det ikke mere rigtigt. Man kan jo også konstatere, at ikke én eneste minister i den nuværende regering, ud over statsministeren, på noget tidspunkt har rejst med privatfly. Under alle omstændigheder vil Thorning-Schmidt slå alle tidligere rekorder i rejseudgifter: Hun ender næppe med at have brugt mindre end 15 mio. kr. efter sit første år som statsminister. Der tror jeg ikke, Fogh eller Løkke kunne have været med.

Jeg forstår virkelig ikke hvordan man er havnet i en situation hvor betalingsringen er Villys Last Stand.

Det er forståeligt nok at man ingen penge har, og derfor ingen gaver SF kan dele ud af, men der må da være masser af gratis fornøjelser man kunne have sendt den vej. En legalisering af hash, et øget fokus på retssikkerhed/svækkelse af PET, reform af aktiveringsystemet, afbestilling af nye jagerfly, og sikkert en masse andre ting må da kunne gøre de rigtige mennesker glade (og sure) uden at koste det store.

At det hele skal satses på et vismandsanbefalet forslag om øget brugerbetaling er sjovt for os andre, men selv en sejr må da føles lidt mat dem.

Den formelle leder af regeringen er Helle Thorning Schmidt, men den uformelle leder med indflydelsen er Margrethe Vestager. Så vidt jeg har kunnet orientere mig er De Radikale ligeglad med om der kommer en betalingsring eller ej.

Så længe Margrethe Vestager forholder passivt til denne betændte byld tror jeg ikke der sker noget afgørende.
Hun scorer også stemmer på at forholde sig passivt.

7.
Arggh, SF har da fået en del “gratis” goder.
Liste over skattebetalende firmaer, øget skatteindsats overfor de multinationale, skattepligtige sundhedsforsikringer,Noxafgift mv

Det er vel kun Last stand i den forstand at SF formentlig ikke kan holde til at der ikke kommer nogen ring.

Hvor meget eller hvor lidt af provenuet der skal bruges til takstnedsættelser er vigtigt men formentlig ikke afgørende for SF og Willy.

7. “Det er forståeligt nok at man ingen penge har, og derfor ingen gaver SF kan dele ud af, men der må da være masser af gratis fornøjelser man kunne have sendt den vej.”
– Problemet er at de gratis fornøjelser(ændringer på flygtning/indvandrere området) allerede er blevet delt ud.

Det ligger i SF’s politiske DNA at kræve udgiftstunge løsninger eller forbud på konkrete problemer, nu hvor de selv skal stå på mål for udgifterne kan de ikke kræve udgiftstunge løsninger og Radikale har hidtil sat en effektiv stopper for SF’s forbudsmani.

Forbudsmaniet er den eneste andre gratis fornøjelser SF kan diske op med, altså udover afbureaukritisering floskler. Men befolkning er generelt imod SFs forbudspolitik kombineret med at de Radikale ofte anser forbudspolitik som værende tom symbolpolitik eller strider imod Radikals liberale tankegods.

“kombineret med at de Radikale ofte anser forbudspolitik som værende tom symbolpolitik eller strider imod Radikals liberale tankegods.”

Øhh? Det passer da overhovedet ikke. Radikale elsker forbud lige så meget som resten af partierne på Christiansborg. Partiet går ind for en lang strammere rygelov, og i dag har Camilla Hersom sagt, at hvis hun kunne, så ville hun forbyde tobak fuldstændigt.

Strategien fra Thornings side kunne også være, at lade sagen dø ud under udvalgsbehandlingen og udskyde implementeringen til man har penge nok/forbedret de offentlige transportmidler. På den måde undgår hun at træde på SF.
Men SF ligger som de har redt. Partiets manglende fornemmelse for de økonomiske problemer som DK – Europa befinder sig, har medført en mental overbudspolitik de har svært ved at slippe. SF har også utrolig svært ved at se sager fra flere sider, eks. ‘ringen’. De vil simpelthen ikke se, at en stor gruppe borgere bliver ramt. Alt efter implementeringtidspunkt, så vil den let kunne falde sammen med næste folketingsvalg, måske ikke så smart.

Med hensyn til Hersom kan vel bare mene at regeringens problemer nu også viser sig i at personer i regeringspartierne har så let at gøre, at de føler sig nødsaget til at lufte private tanker og fantasier ( Pia Vigsø og nu Hersom ) der bærer præg af deres store lyst til at forme verden i deres eget billede.
I det hele taget indtager forbudspolitik i forskellige afskygninger en forbløffende stor plads blandt regeringspartierne (var det ikke BT der under valget lavede en liste af forbudsforslag). Det skyldes vel bare at det alderssegment der for 20-25 år siden drømte om verdensrevolutionen, nu er skiftet ud med et segment, der støtter en revolution, der skal realiseres ved at forbyde det enkelte menneske alt skadeligt.

13

Nej, hun undgår da på ingen måde at træde på SF ved lade “sagen dø under udvalgsbehandlingen”.
Ringen er SFs kronjuvel.

Thorning ved da godt at SF har landsmøde i april og kommer der ikke et lovforslag inden da vil Willy opfastte det som en meget uvenlig handling for at sige det på jysk.

Nogen vil endda kalde det et decideret vink med en vognstang om at SF ikke har en plads i regeringen.

Danmark er uden politisk ledelse. Økonomien er gået i stå og selv udlandet er begyndt at se bekymret på det danske boligmarked.

Mens de øvrige nordiske lande er kommet ud af nedsmeltningen i 2009 er Danmark ikke kommet videre.

Thorninngregeringen har endnu ikke adressseret i de vigtige reformer og Venstre har ikke lært af Fogh/CHF/Løkke periodens økonomiske deroute.

Mange peger fingre af uduelige græske politikere og vælgere, men er danske bedre?

Lukket for kommentarer.