Landets borgerlige opposition kan for tiden glæde sig over en ganske pæn føring i meningsmålingerne på mellem 6-8 pct.point. Problemet er bare, at medmindre Helle Thorning-Schmidts regering bryder sammen forinden '“ hvad de færreste forventer '“ så kommer valget formentlig først om tidligst 3 år. Til den tid vil statsministeren omhyggeligt forsøge at time valgudskrivelsen til et tidspunkt, hvor rød bloks opbakning er i top. Hvis der måtte komme et jobskabende opsving som følge af en markant bedring i de internationale konjunkturer, så skulle det heller ikke være umuligt for Thorning-regeringen vinde et valg.
Selv når man tager i betragtning, hvor elendigt regeringen er ledet, og hvor dårligt regeringen formår at sætte og vinde dens egne centrale politiske dagsordener. Ja den kan knapt nok komme igennem Folketinget med sin politik, når der ses bort fra de dele især på det økonomiske område, som man har overtaget fra de borgerlige. Betalingsringen er bedste eksempel på, at regeringen kløjes i sin egen politik.
Men hvad med de borgerlige? Hvor længe kan man holde dampen oppe? Oppositionen er mildt sagt heller ikke en homogen masse. Den består af fire forskellige partier, der hver især skal finde deres helt egen strategi frem mod næste valg at være oppositionsparti på.
Læs hele analysen her, som jeg skriver for ugeavisen “Kommunen”
5 kommentarer til “Det kører for oppositionen”
Som altid er du en fornøjelse at læse Jarl. Velunderettet og velskrivende. Jeg har dog et spørgsmål. Du nævner kun Messerschmidt og Thulesen Dahl som mulige aftagere efter Pia K. Hvad med Peter Skaarup? Vil han ikke?
1. Det tror jeg ikke. Det er ikke ham, man taler om. Og jeg tror Skaarup har det fint med det.
Henrik, Peter Skaarup vil ikke være formand. Det bliver Kristian Thulesen Dahl; Det har Pia Kjærsgaard mere end antydet, og Messerschmidt har også sagt det klart. Til gengæld er det interessant, hvornår sidstnævnte vender hjem fra Europa-Parlamentet. Han er som bekendt meget mere liberal end Pia Kjærsgaard, der efter eget udsagn er socialdemokrat på den gode, gamle måde, og Thulesen Dahl. Det kan godt føre til konflikter, og derfor kunne man godt formode, de to ledende DF’ere helst ser ham blive i Strasbourg og Bruxelles. Spørgsmålet er så, om Messerschmidt orker det i fem år til? Under alle omstændigheder har Messerschmidt en intet mindre end fantastisk gennemslagskraft i befolkningen. At han – efter B.T.’s nazibeskyldninger og med sit partitilhørsforhold – kunne få 284.258 personlige stemmer ved EP-valget i 2009 var enestående. Han er det største politiske talent i Danmark – uden sidestykke.
Jan: Han er ihvertfald en dygtig mærkesagspolitiker. Kan han lande politiske forlig? Kan han indgå i det almindelige politiske arbejde på Christiansborg, når/hvis DF igen får indflydelse? Først der kan man bedømme om han er det største politiske talent i Danmark – eller blot en af de mange mærkesagspolitikere der formår at samle de utilfredse vælgere bag sig.
Mads, det er rigtigt, men det, jeg mener adskiller ham fra de fleste andre karismatiske politikere er, at han forstår den politiske substans på de områder, han beskæftiger sig med, helt ned i den mindste detalje. Hans svaghed er – og det gælder for mange DF’ere og partiet generelt – at han nogle gange kommer med vilde udmeldinger om enkeltsager. F.eks. sagde han sidste sommer noget med, at Danmark skulle boykotte tyske turister, fordi Tyskland havde kritiseret den danske toldkontrol.