Helle Thorning-Schmidts tirsdagspressemøde i dag er formentlig det mest pinlige, pressekorpset har overværet siden Anders Fogh Rasmussen og hans spindoktor Michael Kristiansen indførte traditionen for 10 år siden.
En synligt nervøs statsminister gik til pressemødet vel vidende, at hun kun havde en enkelt oplysning at meddele pressen, nemlig at regeringen onsdag kommer med et svar på, hvad regeringen vil gøre med den betalingsring, som de selv har skrevet ind i deres eget regeringsgrundlag, at de vil indføre i København.
Pressefolkene forsøgte naturligvis at gøre sig fortjente til deres løn og alligevel spørge Thorning, hvad hun så har tænkt sig at gøre med den betalingsring, som 'nogen' (SF naturligvis) i går orienterede pressen om, at regeringen havde holdt 'krisemøde' om tirsdag morgen.
Thorning må således være den mest naive statsminister i moderne tid, hvis hun troede, at hendes i forvejen meget skrøbelige autoritet og respekt hos pressen kan overleve, at hun besvarer kritiske eller blot opfølgende samt uddybende spørgsmål med sætninger som, 'der kommer en rigtig god aftale i morgen' og 'det tjener intet formål at gå ind i den diskussion'.
Undervejs hakkede og stammede statsministeren, der nu har siddet i snart et halvt år, mens hun som den meget usikre elev ved eksamensbordet har for vane 'øøhhhede' og et par gange nærmest messende gentog sine egne sætninger sikkert for at stive sin i forvejen synligt flossede selvtillid af. Nogle svar var decideret komiske, som da Thorning pludselig mente, at betalingsringen var 'et alvorligt problem' eller at det var en 'meget svær beslutning at elektrificere tognettet'. Også denne gang begyndte statsministeren at mundhugges med journalister om detaljer, som hun ikke havde styr på. Denne gang mente Thorning så at der var afholdt en høring om betalingsringen. Det var der så ikke. Måske en ligegyldig detalje. Måske endnu et vidnesbyrd om en statsminister, der tilsyneladende ikke kan sine ting eller i hvert fald lider af den vildfarelse, at det er vældig smart at starte offentlige diskussioner om detaljer, som hun ikke kender.
Og så er der de der evigt sympatisøgende blikke ledsaget af pigekluklatter og brede smil, som kommer fra den skræmte “Bambi” i et fortvivlet håb om, at pressen så vil lade nåde gå for ret også dennegang. Der var engang for ikke så længe siden, hvor landets statsminister gjorde sig bedst ved at fremstå med autoritet, sikkerhed og uden de store sindsbevægelser.
Der er sikkert nogle læsere af bloggen, der mener, at det i grunden er vældig synd for statsministeren, at hun ikke formåede at klare sig bare nogenlunde helskindet igennem pressemødet. Dertil er der vel kun at sige, at Thorning i sin tid fik jobbet som statsminister, bl.a. fordi hun i seks år har hævdet, at hun ville være bedre til at bestride det end Venstres statsministre. Det har hun så til gode at bevise. Til dato har Helle Thorning-Schmidt hverken sat eller vundet en politisk dagsorden. Jeg vil hævde, at man først er 'rigtig' statsminister, når man lykkedes med det. På intet tidspunkt i sin seks år lange karriere som statsministerkandidat har Thorning vundet den mindste politiske debat. Ã…rsagen er, at hun aldrig er eller har været rigtig parlamentariker, der har tjent selv den mindste spore som egentlig politisk forhandler i noget større politisk forlig. Hun har ikke engang vundet et valg. Thorning blev statsminister i fjor, fordi de radikale vandt valget for hende.
Kan Thorning lede en regering? Det er der heller ikke rigtig noget, der tyder på. Regeringens start blev forkludret. Man troede '“ meget naivt – at vælgerne, pressen og oppositionen glemte de valgløfter, der var blevet givet. Thorning mente vist, at hun kunne charmere sig igennem. Det er kun lykkedes momentvist. Det er vel sådan hun har levet sit professionelle liv. Smile kækt og charmerende til verden '“ så smiler den vel igen? Og pyt med de konkrete resultater, det finder vi nok ud af hen ad vejen'¦ Efter seks måneder uden større succes er der intet, der tyder på, at Thornings charme kan tilføre regeringen pludselig popularitet.
Men det er vel alle andre end den stakkels Thornings skyld. Snart begynder Politiken vel en kampagne sammen med sympatisører i pressen, der mener at Thorning bliver 'urimeligt' og 'unfair' behandlet. Hun har aldrig fået en chance! Inden længe hører vi de første røster fra landets feminister om, hvor onde mændene er. De kan ikke unde den første kvindelige statsminister lidt succes. De kræver inden længe særbehandling. Og kvoter! Ligesom i erhvervslivet. Man må vise lidt largesse overfor Thorning. Den kvindelige statsminister må tilsyneladende godt fremstå mere inkompetent end alle andre før end kommentatorDanmark og de borgerlige avisers lederskribenter går amok i deres kritikrus.
Henrik Dahl påpegede i sin bog sidste år, at Helle Thorning-Schmidt er spejlblank, når det gælder politik. Hun var '“ forstod man – komplet uegnet til jobbet. Mange var skeptiske overfor den umiddelbart bombastiske vurdering. Men i dag må det stå klart for mange flere, at Dahl havde ret. Mere ret end man bryder sig om henset til, at Thorning bestrider landets mest betydningsfulde hverv.
Vi står med en regeringsleder, der bestemt ser helt fantastisk ud og formår at begå sig flot på de bonede gulve ude i den store verden som repræsentant for det lille, smårige, men politisk set noget ligegyldige land. Hun har ingen holdninger af betydning og er vel knapt interesseret i at udtænke eller formulere ny politik. Intet har indtil i går tydet på, at hun kan lede en regering. Thorning har tilsyneladende tronet som regeringens evigt smilende galionsfigur for bordenden, men har så overladt 'den rigtige politik' til drengene – en 27-årig helt utroligt verdensklog student og en knapt 40-årig vestjysk teknokrat, der siden han forlod eksamensbordet aldrig har lavet andet end at arbejde for socialdemokraterne '“ at skabe politik sammen gennem komplicerede forhandlinger, de aldrig har nogen erfaringer med bortset fra S-SFs studiekredsene om valgoplæg. Disse er så sekunderet af en gammel fagforeningskommunist med Sovjet som forbillede, som man nu vil bilde folk ind pludselig evner at skabe vækst for erhvervslivet under kapitalismen og en guitarspillende skolelærer, der indtil for nylig ikke kunne binde et slips og nu rejser rundt forklædt som udenrigsminister. I det hele taget er SF i regeringen et eksperiment, der tilsyneladende udgør en mellemting mellem en overvintret hippielejr og amatørernes vagtparade.
Kun Margrethe Vestager og folk som Morten Bødskov og Mette Frederiksen, der alle repræsenterer en nødvendig parlamentarisk erfaring og modenhed, gør, at dette regeringsprojekt indtil nu ikke er blevet helt afvist som komplet utroværdigt.
Nu faldt Thornings maske (igen): Dennegang var det så hendes lederevner, der har vist sig mindre end mådelige. Dermed tror endnu færre vælgere efter betalingsringsfarcen på, at den socialdemokratiske formand er den rigtige person til at stå i spidsen for landet.
Lars Løkke Rasmussen skal dog ikke glæde sig for tidligt over Thornings deroute. For det er da i grunden utroligt, at Venstres formand formåede at tabe regeringsmagten til en så enestående ringe og talentløs statsministerkandidat som Helle Thorning-Schmidt.
61 kommentarer til “Bambi i Prins Jørgens Gaard”
Det allermest skræmmende ved pressemødet var faktisk, som du også nævner, at hun ikke vidste, der ikke havde været afholdt en høring om Betalingsringen på Christiansborg. Tænk sig: Hele hendes argumentation for, hvorfor regeringen endnu ikke var kommet med et udspil om sagen, baserede sig på, at man – i modsætning til den tidligere regering – reelt lyttede og indgik i dialog med alle parter, og så vidste hun ikke engang, at der end ikke havde været en høring. Det svarer til, at man ikke alene ikke ved, hvad Anden Verdenskrig handlede om – man er også i tvivl om, hvorvidt den overhovedet har fundet sted.
Glimrende analyse – det kunne være spændende, med noget inside viden om christiansborg pressens syn på statsministeren. Hvordan går det med hendes ry, som en eksamenspige, der kan “læse op” på en sag og så præsentere den?
Hun fremstår meget usikker…
Vedrørende din afsluttende sætning, så tabte Lars Løkke vel ret beset til Vestager – selvom Thorning fik statsministerposten… I den forbindelse gad jeg godt vide, hvad Vestager tænker om Thornings præstation…både idag og generelt.
Uhyggeligt så ringe regeringen er kommet fra start. Ufatteligt faktisk…
Vestager kan vel næppe længere gå på vandet efter firkantede udmeldinger om Tobin-skat og robot-støvsugere?
“så tabte Lars Løkke vel ret beset til Vestager”
Enig, og dertil kommer, at Løkke havde Lars Barfoed og de Konservative ‘på slæb’. Læg så dertil, at VK-regeringen havde siddet i 10 år, og som følge af finanskrisen i 20087 havde måttet genneføre upoplære økonomiske tiltag. Egentlig lidt af en ‘præstation’, at rød blok kun kunne vinde en så snæver sejr. Valgkampens første uge gik faktisk med Lars Barfoeds klumrerier med de Radikale, hvor medierne udelukkende fokuserede på ‘opløsning i blå blok’. Alligevel tror jeg, at havde valgkampen varet et par dage mere, så havde blå blok kunnet hente rød blok, og vinde valget.
Så nej, Løkke har i den henseende ikke noget at ‘skamme’ sig over.
Jeg forstår stadig ikke, at det ikke giver nogen skrammer til Vestager at muliggøre det svindelnummer som FARVEL-regeringen har vist sig at være? Integritet plejer da at være et væsentligt element i radikal selvforståelse!
God analyse.
Men man må i sandhedens interesse fastslå, at Thorning fuldt ud lykkedes at håndtere sagen, så alle er utilfredse.
Det må være det ultimative kompromis:
Alle får noget, som ingen har ønsket.
Et pendlerkort i Kbh på 4 zoner koster årligt 8.000,-
Når nu de 500 mio skal fordeles landet over, bliver der 100,- pr person.
Det må virkelig rykke.
Udmærket analyse som dog efterlader et par spørgsmål.
Hvordan kan SF tillade at der ikke kommer nogen løsning FØR et pressemøde og hvordan kan Noa Reddington tillade at det sker ?
Noget må være gået grueligt galt søndag og mandag siden at man kunne komme i den situation.
Hvordan er Reddingtons status i kommentariatet efter gårsdagens farce ?.
Kritikken af Thorning er selvfølgelig helt berettiget men dog skal man ikke glemme at internationale opgaver kan være med til at præge en statsminister ganske meget.Om noget sted skulle der være forståelse for det hos Venstre.
Ligesom Løkke var inde i en længere periode var inde i en boble hso vælgerne fordi det første halve år gik med klimatopmødet er det nok for tidligt at dømme Thorning ude for mange vælgere vil have forståelse for at et EU formandskab ikke er en normal situation.
Når euforien har lagt sig hos blå blok kunne der måske indfinde sig en vis eftertanke om ikke de vælgere der ikke ville stemme på rød blok ved valget på grund af valget måske kunne finde på at gøre det når røgen efter den miserable håndtering har lagt sig.
Som så ofte før er der ikke sammenhæng mellem virkeligheden og det HTS siger.
Til alt held er der også ringe sammenhæng mellem hvad HTS siger, og hvad hun gør.
Så samlet set er det alligevel en vis sammenhæng mellem virkeligheden, og det HTS gør. Hendes konkrete politik er ikke helt tåbelig.
En glimrende analyse af tingenes tilstand hos de røde.Ekstremt pinligt.
Hvor kommer egentlig udsagnet fra “at hun klarer sig godt på de bonede gulve”?
Kunne det være fordi hun er omgivet af “gamle” mænd som synes hun er en sød lille èn? Jævnfør Berlusconis blik.
For noget betydningsfuldt har hun da ikke bragt til torvs.
Men det er selvfølgelig der man kan snakke uden at sige noget og male med den meget brede pensel 🙂
Rød blok kom udelukkende til magten pgra. metaltrætheden hos de blå – særligt de konservative, som var udtalt. Det var til gengæld Anders Fogh, som indførte strategien om at ‘upopulære’ reformer skal komme efter massive folkekrav og ikke fra ansvarsfulde politikere. Først med forslaget om efterlønsreformen kom Løkke ud af den skygge.
Nicolai Wammens ‘degradering’ til EU-minister giver pludselig fuld mening efter HTS udstillen af sine meget små evner.
Undrer mig ganske såre over at ingen har fokuseret på det forhold at det har været en fejlbedømmelse uden lige at HTS har prioriteret formandsskabet i EU højere end de mange alvorlige problemer i DK hun burde have brugt sine kræfter på i dette forår.
Måtte da have været muligt at finde et erstatnings
land til at overtage DK ´s plads således at DK i stedet fik formandsskabet i dette efterår eller foråret 2013.
HTS har jo ganske givet ikke evnet at håndtere begge ting på een gang..
Sjovt som politik kan vende så hurtigt. Denne artikel er under et år gammelt:
'De seneste to år har været præget af nærmest tumultariske interne forhold mellem Venstre og De Konservative. Der har for at sige det mildt været kaos i de to år, Løkke har været ved magten,' siger Michael Kristiansen.
Løkkes to år med kaos borsen.dkTo år efter at Lars Løkke Rasmussen (V) blev statsminister, fremstår hans regeri…ng som en rodebutik. De interne forhold i VK-regeringen har været præget af kaos, og regeringens budskab til danskerne omkring den økonomiske politik er uklar.
http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/204974/loekkes_to_aar_med_kaos.html
Kasper Jensen, det sejlede i de første to år under Løkke, men husk på, at VK-regeringen allerede havde været ved magten i 7 1/2 år, da han blev statsminister, og i hvert fald i de første ca. 6 år var der tale om en meget stabil regering med meget få personsager. Den nuværende regering, derimod, har været i modvind fra dag ét og frem til i dag, med undtagelse af en kort periode lige efter jul.
# Michael
Fordi Villy skulle have lov til at for tælle om det fremragende resultat.
Sjovt nok synes jeg regeringen gør det rimelig godt. Virkeligheden og/eller Vestager fik luget ud i de værste ideer og de fleste ministre virker nogenlunde kompetente. Thorning og Søvndal er ikke imponerende, men de gør mest skade på sig selv.
Frivilligt eller ufrivilligt har det nye flertal gjort mere for at vinde de borgeligt-liberale værdikampe end ti års VKO-flertal gjorde.
Jeg stemmer liberalt igen næste gang, så regeringens manglende popularitet gør mig ikke rigtig noget, men samtidig stoler jeg ikke meget mere på VKO end jeg gør på ABF.
->Kasper
“Frivilligt eller ufrivilligt har det nye flertal gjort mere for at vinde de borgeligt-liberale værdikampe end ti års VKO-flertal gjorde.”
Amen brother! Jeg er ikke den eneste der har Özlem Cekic med i mine aftenbønner kan jeg høre 🙂
Vel enig i tendensen, men fortjener Corydon og Möger Pedersen – og de øvrige ministre – en sådan nedrakning? Burde det ikke afbalanceres med tanke på, at tingene kan vende hurtigt?
Men bevares, jeg er radikal, så uafhængig er jeg vel ikke.
Hursomhelst, jeg ville også gerne følge op på spm fra nr. 8: hvad kan et forløb som dette få for serviceringen af statsministeren, og mere generelt for regeringens indre omgangsformer – hvis du, Jarl, skulle komme med et bud?
Hvor er det ynkeligt når man hører folk forsvare Thorning, der kalder det mobning og at pressen er efter hende. Hvis man spørger mig, er det på tide. Hun fik næsten ingen kritisk presse før hun blev statsminister, det var som om at selvom hun ikke havde vist ret meget, havde vi brug for en kvindelig statsminister og VKO havde siddet længe nok. Løkkes år som statsminister var også præget af dårligt håndterede sager, men det var for mig som om han var forvandlet efter 2011-nytårstalen. Her lagde han op til afskaffelse af efterlønnen og fik senere Radikale og DF med på en aftale om det. Det eneste HTS gjorde var at kritisere, og når Løkke nævnte at den gav underskud, svarede hun ikke på kritikken. Kan huske engang hun sagde hun “ikke orkede at høre på det”. Det samme kostede Birthe Rønn en ministerpost. HTS stod for mig som meget træt og slidt den sidste tid op til valget, men medierne blev ved med at beskrive Løkke som den trætte. Det kunne jeg ikke se.
Jeg har det meget fint med at regeringen bryder løfter, da jeg er uenig med dem. Det burde jeg da være glad for og rose regeringen for, siger folk til mig. Mit problem er at det projekt Helle og Villy talte stærkt for inden valget, som ville blive gennemført “hverken mere eller mindre”, nu falder fra hinanden, og alligevel smiler Helle og siger det går godt. Det giver mig et billede af en magtsyg kyniker. En der bare ville have magten, uanset hvad den så skulle bruges til. Eller som Henrik Dahl sagde, hun er den første der bliver statsminister fordi “det kunne jo være sjovt at prøve”.
Man siger at regeringer ikke bliver væltet af oppositioner, men vælter sig selv med dårlige sager. I så fald arbejder HTS godt på sagen indtil videre.
Hej Jarl,
tak for klummen. Jeg forstår dog ikke helt den der “hun klarer sig bestemt godt på de bonede gulve” fortælling vi ofte hører.
Kræver det intet at begå sig på de gulve der? umiddelbart skulle man da tro det var sværere at imponere på den internationale scene end at mundhugges med Christiansborgs journalister?
Hvorfor er der ingen journalister der spørger Vestager hvordan hun synes det går? Hun kan da umuligt være tilfreds med slyngveninden Thornings præstationer, og stadig mene “hun bliver en fantastisk statsminister”. Alle tre partier står utvivlsomt til massiv tilbagegang, ikke bare nu men ved næste valg. Jeg tror denne snyde-regering har lært folk et par ting, bl.a. det skal ikke kunne lønnes at tilfuppe sig magten, og når man så har den ligefrem agere så amatøragtigt og arrogant. Iøvrigt er det jo næsten samtlige ministre der har bøvlet med dårlige personsager, pånær folk som Thor og Bjarne.
I modsætning til visse dele af kommentatorkorpset så kan man ikke sige at TV2s uhyggeligt stærke politiske redaktion ikke kan se at noget er noget lort, når det vitterligt er noget lort.
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-48388993:qvortrup-historisk-skidt-dag-for-regeringen.html?fbs
Ansvaret må ligge på pressens skuldre. De burde ikke have accepteret at HTS, skøjtede igennem valgkampen på ukonkrete løsninger på fremtidens problemer. Specielt set i lyset af den politisk selvmodsbombe fra Henrik Dahl.
22
Hvad gør Henrik Dahl til sandhedsvidne? Hvori består hans særlige uvildige ekspertise på dette område? Man kunne lige så vel have lyttet til Annegrethe Rasmussens vurdering
http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/helle-thorning-schmidt-som-statsminister
– og så var konklusionen blevet den modsatte.
23, ingen er uvildig, det siger sig selv, men en nær veninde er nu engang så langt fra at være det, som man overhovedet kan komme.
Man kunne også kaste sine øjne på denne artikel: http://kortlink.dk/9ggp læst 10.500 gange, og hvor tendentiøs man end måtte mene, den er, kan ingen betvivle de faktuelle forhold, den beskriver.
24
Jeg agter ikke at kommentere din artikel.
Men jeg har svært ved at se den store forskel på Henrik dahls subjektive vurdering af HTS og Annegrethe Rasmussens ligeså subjektive vurdering. Netop derfor forekommer det mig temmelig latterligt, når debattører rundt omkring tillægger Henrik Dahls vurdering nogen betydning overhovedet.
25
Tja, Henrik Dahls kritik og karakteristik af HTS kom frem i maj måned. Når man betragter hvad, der er passeret siden da, synes jeg faktisk godt at man kan sige at empirien har bekræftet Dahls vurderng!..
@23, L. Rasmussen. Der er intet, der nødvendigvis gør Dahl til sandhedsvidne. Men alt, hvad Thorning har foretaget sig de sidste 6 måneder, har vist, at han har ret. Hun er uden tvivl den mest blanke statsminister nogensinde.
Og jeg er nu så glad for, at hun kom til magten. Gjorde hun ikke det, ville vi evigt høre på feminister og socialister om, hvordan hun blev fravalgt, fordi hun var kvinde, og hvor fantastisk en statsminister hun kunne have været. Nu kommer hun til at smadre Socialdemokraterne fuldstændig og gå i historien som deres værste leder nogensinde. Når hun er færdig i senest 2015, vil venstrefløjen være bombet tilbage til Middelalderen, og de borgerlige vil komme til i mindst 3-4 perioder igen. Og hver gang man vil skulle til valg mod de røde, vil man kunne sige – “husk nu på, hvordan det gik med Thorning”. Fantastisk!
27
Dream on!
27
Måske nogen skal mindes om ledelsen af COP15 – var den kompetent? Hvem var det nu, der var aldeles blank på, hvordan FNs forsamlinger fungerer? Endnu er det vist ikke HTS, der i den udenlandske presse benævnes “klovnen fra København”.
Hvor var statsministrenes snarrådige handlekraft, da skænderierne om placeringen af det midtjyske supersygehus stod på, eller da det gik hedt til i det nordjyske om opstilling af vindmøller i Østerild Plantage – begge sager ikke så langt fra farcen om trængselsringen i substans?
Hvor længe gik der, før Fogh fik Gade til at trække sig efter flere pinlige sager i Forsvarsministeriet, og hvor længe var det nu, at Løkke lod Rønn hænge med sager op over begge ører, før han fyrede hende?
Hvor elegant var det lige, at Løkke håndterede madpakkefarcen og senere det australske giftskib?
Og hvor mange kommissioner er det lige, der er i gang med at undersøge den forhenværende regerings embedsførelse?
Mens vi er i gang kan man også spørge, hvad der blev af afstemningerne om euroforbeholdene, der har været indskrevet i samtlige VK regeringsprogrammer. Løftebrud?
Eller hvad der blev af K’s valgløfter om lavere registreringsafgift, tilskud til privates rengøring, penge til pasning af egne børn – forresten altsammen lovet, da pengene nærmest hang på træerne omkring Finansministeriet.
Der er mere, hvor det kommer fra.
L.Rasmussen
Måske anser du ikke Henrik Dahl for noget, men det var der mange der gjorde før han stillede tvivl om HTS. Min pointe er mere at pressens ikke formåede at stille den daværende opposition til ansvar for hvordan man vil løse vores udfordringer.
Jeg husker en valkamp, hvor Humanisterne stillede op, hvor jeg var meget imponeret af at pressen formåede at stille tvivl om modsætningen mellem det de sagde og det de gjorde (+ at de forsøgte at skjule at de alle tilhørte samme sekt). På samme måde syntes jeg det er rimeligt at man undersøger om en kommende regering konkret kan håndterer opgaverne, eller om denne kun kan skøjte rundt i et abstraktionsniveau, der ikke kan omsættes til konkrete løsninger.
Fra IT-verdenen hvor jeg kommer fra, ved vi alle at det er nemmest at programmerer i Power point, men at det der tæller er evnen til at omsætte sine ideer til virkelighed. Se bare på IC4, rejsekortet, Polsag, Amanda osv.
Jeg syntes ikke at løftebrudene er et særligt stort problem, for jeg syntes at det var indlysende at de en stor del af dem ikke kunne gennemføres. Men jeg syntes det er et problem at pressen ikke har været grundige nok til at analyserer de løfter man kom med, så vælgerne kunne se hvad der var realistisk at gennemfører.
> nemmest at programmere i Power point
LOL … det er topdollar værkstedshumor 🙂
Her er hvad HTS siger til EB om beslutningen om at droppe ringen:
“Jeg tror, at det er en rigtig god beslutning i det lange løb. Efter alle mine år i politik føler jeg mig overbevist om, at det er vigtigt at træffe gode beslutninger for danskerne.”
Den lader vi stå et øjeblik.
@31. Ubetaleligt! LOL
Men det er jo den slags tale hun har specialiseret sig i. Jeg ved ikke hvor mange, der hæfter sig ved det, når de hører det, men på skrift er det helt sort. Hvornår er der nogen, der virkeligt går til damen og siger: Hey, det er jo indholdsløst nonsens.
“Der vil være tale om, at vi retter op på en meget uhensigtsmæssig praksis og forhindrer muligheden for at bruge leasingbiler uhensigtsmæssigt i forhold til, hvad der er ret og rimeligt,” siger Thor Möger Pedersen til DR Nyheder.
Betyder det, at regeringen mener, at Helle Thorning har opført sig uhensigtsmæssigt i forhold til, hvad der er ret og rimeligt?
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-40344035:helle-thorning-sparer-skat-p%C3%A5-billeasing.html
“Hvornår er der nogen, der virkeligt går til [Helle Thorning-Schmidt] og siger: Hey, det er jo indholdsløst nonsens.”
Det venter jeg også utålmodigt '“ og hidtil forgæves '“ på. Hvis man virkelig lytter efter, er hendes sprog meget '¦ teenage-agtigt. Og hvad angår hendes indsats “nede i EU” (for nu at citere hende selv!), er der så andre end hende og hendes støtter, der roser den? Selv sagde hun f.eks. '“ som den artige elev, der havde fået lektier for, og lærerne derefter anerkendende nikkede '“ ved sit pressemøde 7. februar om det “europæisk topmøde”:
“Vi havde en rigtig god diskussion sidste mandag. Den varede flere timer(sic). Alle var meget tilfredse med, at vi har haft den diskussion, og den udmundede også i konkrete resultater. Der var både et oplæg fra kommissionen og også et oplæg fra det danske formandskab, det vil sige mig. Og det var en rigtig (sic) god diskussion, som understreger, at alle de europæiske stats- og regeringschefer er optaget af det her spørgsmål.”
Ih, hvor vi gungrer, som musen sagde til elefanten.
Personligt er jeg også træt af den åndeløse begejstring over hendes “perfekte” engelsk. Ja, hun har sikkert et større ordforråd og taler sproget bedre end sikkert alle sine forgængere på posten, men '“ helt ærligt '“ jeg kender folkeskoleelever, der taler et bedre engelsk. Med hendes baggrund og familiære forbindelser havde jeg forventet et meget mere “flawless” engelsk.
Én af grundene til at HT-S vandt over LLR.
😉
(Den var aldrig gået, hvis valgkampen udelukkende var blevet udkæmpet i radioen, hæ!)
En anden var Lars Barfoeds håndtryk med Margrethe Vestager. Dér vandt Margrethe Vestager regeringsmagten! Hendes efterfølgende forandring i medierne fra sur og vrissen til næsten pinagtigt overstadig, tydede på, at sådan konkluderede hun også.
34
Det er i orden at være indædt modstander af HTS – specielt af hendes politik. Men det er decideret småligt at slå knuder på sig selv for ikke at give credit where credit is due. Som engelsklærer i gymnasiet i 36 år har jeg aldrig – ALDRIG – mødt en non-native speaker, der kom fra folkeskolen med et engelsk bare i nærheden af det engelsk, HTS taler. Og ja, det er vel ikke underligt, at hun taler stort set perfekt, fejlfrit engelsk med en near-native speaker udtale, når hun dels har haft det som arbejdssprog i løbet af sin karriere og dels er gift med en native speaker og omgås hans gren af familien. Jeg gad nok høre dine eksempler på hendes “flaws” og møde dine bekendte folkeskoleelever. Eller bare opfordre dig til at få nummeret større i sko.
36, Lene Espersen taler faktisk engelsk ligeså godt som- eller bedre end Helle Thorning-Schmidt. Det har hun derimod næsten ikke fået ros for. Det, der irriterer mig ved sidstnævntes engelskudtale, er hendes meget betonede t’er, formentlig en udpræget vane i overklassemiljøer. Generelt er jeg dog enig i, at alle kan tale engelsk – nogle bedre end andre, men alle kan i ét eller andet omfang. Til gengæld kan statsministeren ikke tale tysk, selvom det grænser op til Danmark, er vores største handelspartner, og der bor en bagatel af 82 mio. mennesker i landet. På et møde i Bruxelles kunne man høre, hvordan hun gik hen til Merkel og sagde noget med, at de blev nødt til at tale sammen på engelsk.
M.h.t. den angivelige højdeforskel mellem Løkke og Thorning-Schmidt, er de næsten lige høje. Nogle kilder mener, statsministeren er 173 cm, andre 175 cm. Løkke er for sit vedkommende 172 cm, så det hele kan koges ned til én ting: Højhælede sko. Måske skulle Løkke tage et par på til en duel med den nuværende statsminister under den næste valgkamp. Det ville være ganske morsomt.
36
Rooolig nu! Det er da også helt i orden at være “indædt” beundrer af HTS '“ og af hendes politik. Og af hendes engelsk-kundskaber for that matter. No skin off my nose, lol.
Men tak for din interesse i størrelsen på mine sko. De passer skam fint. Hvad med dine? Er det knysterne, der gnaver og gør dig lidt ufokuseret og halstarrig?
😉
23.
heh det var det forsvar der fik mig til at tro Henrik Dahl nok havde ret. Annegrethe Rasmussen misser fuldstændig pointen, hvilket man, hvis man skal være ærlig, må sige ikke er usædvanligt.
Hr. Dahl anklager Helle Thorning for at være blank når det handler om politik og uinteresseret i politisk ideer, eller noget i den retning. Fru Rasmussen svarer at Thorning har internationalt fokus/netværk, taler godt engelsk, har en fin uddannelse, er en god veninde osv. Intet af det noget der modsiger kritikken.
Det er selvfølgelig pinligt at læse i dag hvor vi kan se hvad der siden er sket, men det var faktisk også pinligt dengang det blev skrevet.
37
Helt rigtigt, at lene Espersen taler fremragende engelsk. Det skyldes formodentlig til dels, at hun har taget den internationale studentereksamen, International Baccalaureate, fra Pearson College i Canada. De medier, der har hetzet mod hende i urimelig grad, har dog ikke kvajet sig med at forsøge at nedgøre hendes sprogkundskaber. Men heller ikke deres sko har været store nok til, at de har villet rose hende. Go figure!
Så har du da knagme ikke hørt godt nok efter, L. Rasmussen, for der er masser af folk der taler bedre engelsk end Thorning. Hendes alder taget i betragtning (jeg er hendes årgang), burde hun altså mestre det noget bedre, for slet ikke at tale om den familiære grund. Og tysk burde hun også burde have haft i skolen, det kan hun slet ikke, men det har vel med hendes geografiske opvækst at gøre. Faktum er, hun kun er en smule bedre til engelsk end Fogh og en hel del endda bedre end Løkke, men det gør hende altså ikke til synderligt sproglig talentfuld i udtale. Og alligevel ynder hun, sågar den provokerende Søvndal gør det ‘naturligvis’, at stille sig op og kævle gymnasie-engelsk i EU-Parlamentet velvidende der er oversættere dernede. lol
@L. Rasmussen og andre. Hvad er det, I diskuterer? Hvor god man er til at tale engelsk?!?!?! Det har intet, intet og atter intet af betydning (med den lille undtagelse, når man ikke kan tale engelsk, men forsøger af uforståelige grund – som villy – at gøre det alligevel). Og ang. din kommentar til mig, L. Rasmussen – der er da ikke noget med at dreame on, det er virkelighed. Thorning er den svageste leder, S nogensinde har haft. Konen har ingenting at have det i overhovedet. Selv Lykketoft fik flere stemmer en hende – længe før krisen, længe før, folk blev trætte af VKO. Alle de fejl, du nævner, som Løkke og Fogh har lavet – bevares – og hvad så. Alle de fejl til trods er de stadigvæk 10 gange stærkere end hende på både det faglige og det ideologiske, som hun i øvrigt slet ikke har. Hun har lært at begå sig på tv og holde tale. Politik har hun ikke. Men ved du hvad, tro du bare på, at hun bliver en succes, jeg er helt og aldeles ligeglad, jeg glæder mig bare i den grad over, at hun har magten. Hun kommer til at smadre S fuldstændigt, så de lander på under 2o procent næste gang. Og til sidst, vi lader lige denne her udtalelse, sagt EFTER valget, stå for sig selv: “Der er to ting, som bliver til noget. Det ene er hjælpepakken til boligmarkedet, det andet er betalingsringen.”
20 pct. til S i ny Megafon. 34 pct. til V
http://politiken.dk/politik/ECE1549764/katastrofemaaling-sender-s-til-taelling/
Gruppeformand for Socialdemokraterne, Mogens Jensen, om Socialdemokratiets håndtering af Betalingsringen:
“Det har det været i den her sag. Det tackler vi, ligesom vi har gjort mange før. Og jeg synes det er klaret – næsten – til UG med kryds og slange.”
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-48440126:s-vi-har-n%C3%A6sten-klaret-det-til-ug.html
Tidligere skatteminister Peter Christensen (V) blev med stor sandsynlighed allerede i maj 2011 orienteret om systematisk bedrageri med demobiler, der har kostet statskassen milliarder af kroner. Alligevel undlod han at gribe ind
http://www.bt.dk/politik/vk-topminister-kendte-skatte-skandale
Men nu er Peter Christensens niveau vel heller ikke meget højere end hos Troels Lunds Poulsen eller den uforståelige sortsnakkende Kristian Jensen.
Da man har mange tolke i det internationale politiske system synes jeg også det sproglige er lidt ligegyldigt, selvom nogle af Søvndal-parodierne har været sjove. Jeg vil altid mene hans politik er langt mere pinlig end hans sprogkundskaber.
Men jeg kan kun være spændt på hvordan regeringen vil håndtere den næste sag. Mette Frederiksen er blevet rost som en af de bedre ministre i regeringen, og hun har også virket god når hun har udtalt sig, men jeg synes det har været let købt indtil videre. Hun har jo bare udtalt der skal gøres noget og at de unge skal i job, ikke hvordan det konkret skal ske. Når der kommer et forslag til en reform på bordet, er det sikkert at nogen vil føle sig ramt af den. Og at medierne og Enhedslisten vil gå tæt på dem. Og det vil i høj grad presse SF. Lige på det punkt glæder jeg mig faktisk lidt til at se hvad de kommer op med, for når jeg har hørt den røde kritik af Claus Hjort og Støjbergs “pipfuglekurser” har jeg tænkt at det er sikkert rigtigt det var noget skidt, men så vil jeg gerne høre de intelligente aktiveringsting de røde kommer med i stedet. Det må vi jo så se frem til. Hvis ikke de 3 regeringspartier er rimelig enige om hvad de kommer frem med til sådan en reform, tror jeg det ender som med betalingsringen.
Noget andet er. Jeg er selv fabriksarbejder, jeg hører noget muren i krogene om at man ikke bryder sig om den overenskomst der lige er forhandlet på plads. Det er 14 år siden der sidst var storkonflikt og der er mange penge i LO-kasserne. Kommer der en konflikt giver det også problemer for SF. De er normalt dem der laver bannere og er med til at organisere protester under en konflikt. Nu er de magten. Og igen er Enhedslisten alene tilbage.
Jarl, du skrev for ikke længe siden på Facebook, at det kun kan blive bedre for socialdemokraterne. Det var nok mere udtryk for en kæk bemærkning end en analyse, men jeg er uenig. De to sager jeg lige har nævnt, kan hvis de bliver håndteret dårligt, få regeringen til at se langt værre ud end det ser ud nu.
Kan Helle Thorning score mål? spørger Peter Mogensen søndag i Politiken. Svaret giver vist sig selv.
http://politiken.dk/debat/profiler/petermogensen/ECE1551582/kan-helle-thorning-overhovedet-score-maal/
45. De kan næppe forkludre næste uge i samme grad som denne. Det tiltror jeg ikke engang Helle T.
Tidligere i debatten blev det diskuteret hvorfor Thorning ikke kunne afsløre ‘løsningen’ på ring problemet på sit pressemøde.
SF’s utrættelige Jesper Petersen afslørede hvorfor i sit debatindlæg på Politikkens blog forleden : Trængselsring erstattet af kollektive millioner i Søvndal-puljen.
Jeg ved ikke hvad SF’s spinfolk har gang i, men mon ikke dette navn får en ret kort levetid.
Er der ingen der har et link på en video af pressemødet?!
Hvad f….. er det for en ikke-analyse q-ball har begået i metroxpress?!http://www.metroxpress.dk/nyheder/lkke-dansk-politiks-ftter-hjben/KOblbB!8FkykOuSAQSoE/
Løkke er bare heldig, og hovmod står for fald.
Hvis man ikke har noget på hjerte, behøver man jo ikke at svine papir til.
51, du kan altid se pressemøderne på Statsministeriets hjemmeside: http://kortlink.dk/amnb
52, Qvortrup er ikke den største fan af Løkke, man kan opdrive. Det værste er imidlertid, at han igen og igen føler behov for at nedgøre manden p.g.a. hans udseende og fremtoning. Kunne man forestille sig, at han ville gøre det samme ved den nuværende statsminister eller andre kvindelige (top)-politikere? Næppe.
Angående diskussionen tidligere om, hvorvidt Henrik Dahl eller Annegrethe Rasmussen har ret i deres beskrivelser af Helle Thorning-Schmidt, ser jeg ikke nogen konflikt mellem de to syn. De kan sagtens begge have ret: HD udtaler sig på baggrund af et litterært samarbejde, AR på baggrund af et mangeårigt venskab.
Sidste uges pressemøde gav faktisk et eksempel på begge disse sider. Efter at Helle Thorning-Schmidt igen, igen havde kaldt JP Radios Dan Bjerring for “Kjeld” (angiveligt fordi han får hende til at tænke på Poul Bundgaards figur i Olsenbanden-filmene), blev hun opmærksom på fejltagelsen, og fremstod oprigtigt angerfuld i sin undskyldning:
“HT-S: Kjeld! '¦ Dan! '¦ Undskyld! [Holder sig for munden] Det var ikke engang for sjov!
DB, smilende med påtaget overdreven ærbødighed: Statsminister!
HT-S: '¦ undskyld, undskyld!
DB: Det er i orden '¦ du er tilgivet!
HT-S, lettet: Er jeg det?”
Efterfølgende sendte hun ham en buket blomster.
Så, på den ene side er hun så uprofessionel, at hun endnu ikke har lært hans navn. På den anden side viser hun en positiv side ved at undskylde og sende blomster. Det er ikke ofte, hun imponerer mig, men lige dér gjorde hun faktisk.
I øvrigt tror jeg, at hvis hun/hendes rådgivere tænkte lidt mindre på at få hende til at fremstå imødekommende og “likeable”, ville det nok medvirke til at skabe mere respekt om både hende og hendes embede '“ vha den deri indbyggede afstand '“ hvis man indførte en tiltaleform, hvor man brugte fuldt navn i stedet for som nu kun fornavn.
54
Hvad er grunden til din evindelige fokus på form og fokus på kvindelige politkere måde at agere på (feks kommentar 35 og 36) ?
Gælder der i din optik et andet kodeks for kvindelige politikere siden det skulle være et problem at Vestager skulle være “overstadig” ?
Og vedrørende Henrik Qvortrups artikel, vidste jeg allerede, da jeg så rubrikken, at den behøvede jeg ikke spilde tid på. Hvilket synes bekræftet af dem, der gjorde.
Derimod læste jeg den nuværende regerings “Tæskehold”s kronik i Berlingeren i dag. Phew! Skal dét sprog og den latterlig- og mistænkeliggørelse af Lars Løkke Rasmussen og Venstre være en indbydelse til samarbejde?!
😯
Som sving-vælger føles det snart sagt som et valg mellem pest og kolera ('“ selv om den ene nu vist slog flere mennesker ihjel end den anden!). Hvad med en lille smule værdighed? Og Venstres hoverende kagespisning var ikke meget bedre. Hvorfor insisterer de dog til stadighed på, både regering og opposition, at opføre sig som børnehavebørn!
54
Måske grunden til, hvad du ser som mit “evindelige fokus”(!) på de (tilfældigvis) kvindelige politikere, er, at de nu engang er landets mest magtfulde politikere: hhv Stats- og Økonomi-(og Indenrigs-?)minister. Uanset deres køn.
Gælder der i din optik, at man skal omtale og be/dømme kvindelige politikere anderledes end mandlige? Ikke i min. Og det er jeg også temmelig sikker på, at både Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager gerne vil have sig frabedt. Men hvis du kunne uddybe din kritik af mine synspunkter en smule mere, lytter jeg gerne. Oprigtigt!
Thorning troller om ikke Krugman, så i hvert fald Kristian Madsen så hårdt i det her interview i øvrigt: http://www.washingtonpost.com/blogs/ezra-klein/post/danish-pm-in-the-last-two-months-we-have-undertaken-more-far-reaching-decisions-than-perhaps-in-the-last-50-years/2011/08/25/gIQAUv6wXR_blog.html Det er lidt sjovt.
57
Jeg noterer mig at det tilsyneladende ikke er køn men generelt form og indpakning du har fokus på.
Når du skriver “Hendes efterfølgende forandring i medierne fra sur og vrissen til næsten pinagtigt overstadig, tydede på, at sådan konkluderede hun også.” minder det unægtelig meget om den fokus på hvordan netop kvindelige politikere agerer og fremstår som man stort set kun kan finde hos netop kvinder.
@ 59: “Jeg noterer mig at det tilsyneladende ikke er køn men generelt form og indpakning du har fokus på.”
Ja! Og '¦?
Hvis jeg nu '“ slet ikke utænkeligt! '“ om f.eks. Lars Løkke Rasmussens tumpede stunt med kagen havde skrevet: “Hans efterfølgende forandring i medierne fra sur og vrissen til næsten pinagtigt overstadig '¦', ville du så også se det som “noget med køn”? (Undskyld, men jeg forstår ikke helt din sidste paragraf, men den har da vist noget med køn '“ eller snarere kønsstereotyper at gøre, har den ikke? Dine vel at mærke.)
Har ikke lige rundet bloggen her i et stykke tid, men ser nu, at min artikel fra sidste år nævnt under Jarls som altid skarpe analyse.
Hvilket får mig til at sige til de herrer her: jeg er ikke idiot. Jeg er faktisk (trist nok egentlig) en efterhånden halvgammel dame, som har bedrevet politisk journalistik ude og hjemme i 20 år.
Så uagtet, at jeg ikke har befundet mig i Danmark i 10 år, og uagtet at jeg fortsat kun har det bedste at sige om Helle Thorning, så kan jeg selvfølgelig godt genkende en elendig situation, når jeg ser den. Så nej – det går da virkelig ikke særligt godt for regeringen.
Og så?
Ja, så må vi jo se, hvad der nu sker. Som bekendt er der så uendelig kort fra taber til vinder, fra narrehat til helt i politik. Hvem husker ikke Jelveds transformation fra ufejlbarlig superstar med svingende håndtaske og statsministerdrømme lige til den dag, de radikale faldt sammen og rodede rundt omkring spærregrænsen og alle syntes, de var latterlige og pinlige. Nu er de populære igen. Sådan har det også været for SF (med omvendt fortegn), for V og for K. Lige nu har statsministeren ørerne i maskinen.
Og det er faktisk sådan i politik, at hvis det er fortjent – hvilket jeg ikke kan vurdere fuldt ud fra USA – ja så bliver situationen ikke bedre (men måske endda værre). Og hvis det ikke er fortjent – ja så vil tallene (og HTS’ image) rette sig op igen.
Nogle her på bloggen husker måske Jens Stoltenberg som en total katastrofe i sin første, korte periode som statsminister (2000-2001). Alle mente han var en glat og utroværdig nar uden substans og færdig. Så kom partiet i opposition, Stoltenberg arbejdede sig op, og voila: han kom tilbage og er nu en statsminister, som alle (også mange danskere) elsker at elske.
Jeg siger IKKE, at sådan vil det gå min gode ven (selv om jeg kan håbe det). For det ved ingen. Men det er muligt.
Og så vil alle jer, der nu finder min gamle artikel på KForum langt ude og pinlig, skulle finde jer i alle dem, der fra “den anden fløj” vil sige (som Henrik Dahl siger nu) “hvad sagde jeg”.
I øvrigt vil jeg endnu engang minde alle om, at jeg ikke er Socialdemokrat, og ikke ville stemme på dem, hvis jeg havde stemmeret i DK. Selv om man er venner med en person, behøver det ikke betyde, at man ikke kan behandle dem professionelt. Hvilket også med jævne mellemrum igennem årene er sket her på bloggen, når Jarl har kritiseret sin gode ven, Søren Pind.
Alt godt fra Washington
Annegrethe Rasmussen