København venter på, at regeringen spiller ud med lovgivning på en lang række områder. Betalingsringen blev som bekendt aflivet i denne uge (efter denne klummes deadline), men ellers venter Frank Jensen og Co. på lovgivning vedr. styreform og politik omkring genanvendelse af affald, så Amagerforbrændingen kan komme i gang med at bygge deres forbrændingsanlæg og København få en skibakke. Nå ja. Og Frank Jensens ungdomserfaringer med fniseurt (Oh yes…he did inhale all right!) var – afslører han selv – omtrent ligeså succesfulde da han senere som voksen tog for sig af vodka under Økonomiforvaltningens nu berømte julefrokost. Til gengæld kan overborgmesteren glæde sig over, at kommunen formentlig når i mål med at kunne levere Socialdemokraternes valgløfte om at man kan få sit barn i en daginstitution i nærheden af bopælen. Det er blevet tid til endnu en analyse “Københavnsk Politik”, som jeg skriver for Bryggebladet.