Kategorier

En afstemning om partiledelsens kurs

Dagens politiske historie handler om det så plagede regeringsparti SF, der nu er kastet ud i noget, der mere og mere ligner et bittert opgør om næstformandsposten.

Reelt ligner kampvalget mellem MF Meta Fuglsang og hovedbestyrelsesmedlem Mattias Tesfaye en afstemning om partiledelsens – dvs. Villy Søvndal og Thor Möger Petersens – politiske kurs for partiet er den rigtige.

Det falder især i øjnene, at det er de ældre 'traditionalister' som anbefaler et valg af den nuværende næstformand Meta Fuglsang, mens 'toppen' og 'ungdommen' står bag fagforeningsfunktionæren Mattias Tesfaye.

Og undervejs må man tage sig i trække på smilebåndet at en ellers normalt meget venstreorienteret skikkelse som fhv. MF Pernille Frahm river meget underholdende Tesfaye hans fortid i næsen, som tidligere betonkommunist hos stalinnostalgikerne i DKP-ML og hans yderliggående politiske idéer i form af '10 teser', hvor det fx skulle være forbudt at tjene mere end 50.000 om måneden. Røde Frahm advarer mod Blodrøde Tesfaye, der ellers har vist sig 120 pct. loyal mod partiledelsens strategi om at forblive i regeringen for indtil videre enhver pris.

Det kommende landsmøde bliver også interessant, fordi det, som Berlingske redegør for i dag, også er et opgør om partiets sjæl. Der skal skrives nyt partiprogram, hvor SF-toppen tydeligvis forsøger at få knæsat et princip om, at SF netop skal gå i regering med 'borgerlige partier' frem for at ligge og flyde i den politiske hængekøje, som partiet ellers har haft for vane i det meste af SFs levetid.

Som sagen er præsenteret i medierne, så tegner det sig til, at alliancen mellem 'Villys børnebande' (også kaldet 'fornyerne') og 'de grønne' med folk som Steen Gade, Pia Olsen Dyhr og Ida Auken er rigeligt stærk til også sætte sig på partiets politiske program, der således skal cementere den nuværende politiske kurs.

Derfor tror jeg, at Tesfaye bliver ny næstformand og i øvrigt inden næste valg begynder en politisk karriere i Folketinget. SFs partiledelse vinder også afstemningerne om partiprogrammet. For alternativet er en underkendelse af partiledelsen, og at Villy Søvndal og Co. må forlade regeringen. Mekanismen i politik er simpelthen den, at sidder  partiet  i regering, så har baglandet meget svært ved at sætte hælene i for topledelsens forandringer  Det er dog ikke umuligt, at partitoppen på landsmødet i næste måned alligevel taber et par afstemninger, men de vil med stor sikkerhed stå som klare vindere. Det var det, der også skete, da Anders Fogh Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen i 2006 ændrede Venstres partiprogram.  Topledelsen vandt alle afstemninger, men tabte en enkelt om et forslag om brugerbetaling på lægebesøg, som  Fogh i øvrigt promte afviste at regeringen nogensinde ville fremsætte.

Slagsmålene på  landsmødet  vil formentlig give yderligere afskalning af tillidsfolk og byrødder til Enhedslisten, men opgøret vil omvendt kunne skabe ro på bagsmækken. I hvert fald for en tid.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

5 kommentarer til “En afstemning om partiledelsens kurs”

Udmærket analyse

Helt efter hukommelsen men er der ikke en noget med en sag om tyveri fra en pølsevogn med eftefrølgende dom som gør at Tesfaye selv har udelukket muligheden for en folketingskarriere ?!?

Det giver vel meget god ræson at vælge en mand som ham til næstformand for at give ventrefløjen lidt ´når partiet må dreje så meget til højre for at kunne komme i regering.

Man kan dog godt som udenforstående undre sig lidt over om der dog ikke kunne findes et lidt mindre løstgående missil til det.

I analysen glemmes det måske lidt at der trods alt stadig findes en del blodrøde arbejderstemmer rundt om i skurvognene og det er måske netop i den del af fagbevægelsen at Tesfaye kan styrke SF.

2. Jo men Tesfaye har jo netop været åben om sagen og at det ligger langt tilbage.

For mig er det langt værre at Ole Sohn i 30 år hyldede Sovjet og kindkyssede med Erich Honecker og alle de andre psykopater.

2

I et opgør med Meta Fuglsang der støttes af Pernille Frahm er Tesfay jo at regne for midtersøgende og den der støtter partiledelsens linie hvor Meta mener at repræsentere en Old School SF linie

De politiske fløje i SF, der som de er lined up mest minder om et generationsopgør, og egentlig ikke så meget som højre og venstre fløj. Jeg har læst lidt af Tesfay, bl.a. hans bog fra sidste år bl.a. om truslen/konkurrencen fra de nye eu lande ( og den er faktisk god) hørt ham i radio. Tesfay’s holdninger og attituder ( og hans selviscenesættelse) minder mest om klassiske venstrefløjs fagforenings mænd ( om de var DKP,SF eller Socialdemokrater er det samme) med den gruppes populistiske kendetegn.
Og når man som jeg er groet op med ‘den gamle SF fløj’ og vokset fra dem, er han forfriskende. Hans teser og hvad han har sagt siden, rammer lige ind i de klassiske selvtilfredse SF holdninger, som de selv ( og mange mange andre) identificerer som venstreorienterede. Tesfay peger lige præcis på, at det er svært at formulere end politik, der bygger på universelle holdninger der ikke har en forankring i konkrete gruppers (økonomiske) interesser.
By the way mon ikke Tesfay deler en del holdninger med Sass Larsen.

Lukket for kommentarer.