Atter er Christiansborg og Omegn vågnet op til en måling, der sætter en tyk streg under, at regeringen har store problemer med vælgerne. Socialdemokraterne '“ der ikke er gået frem ved noget valg siden anno domini 1998 '“ rammer i dagens Greens måling i Børsen all time low på sølle 18,5 pct. Statsministerens 'approval rate' dvs. vælgere, der mener, at Helle Thorning-Schmidt – gør det godt – er nede på 27 pct. ifølge Greens (61 pct. er omvendt utilfredse). Vælgerne har hovedrystende har tilsyneladende søgt (midlertidigt) asyl hos Venstre, der igen nærmer sig Stauningske højder med hele 35,5 pct. Engang '“ for mange år siden – Socialdemokraternes naturlige niveau mht. vælgeropbakning.
Forklaringerne for vælgerflugten fra S ligger lige for: Fortællingen '“ som de borgerlige har haft nemt ved at forklare vælgerne '“ er som følger: Helle løj sig til magten. Hun sagde et før valget og gjorde noget andet bagefter. Hun 'garanterede' både boligpakke og betalingsring. Intet blev til noget. Poul Nyrup Rasmussen nøjedes endda kun med at 'garantere', at der ikke blev pillet ved efterlønnen, da han efterfølgende ramte den hidtidige bund mht. S-meningsmålinger i efteråret 1998.
Dertil kommer den anden del af fortællingen: Thorning duer ikke som statsminister og regeringsleder. Her vader kritikerne '“ og jeg er en af dem '“ rundt i eksempler: 1. Hun kludrede rundt i betalingsringen. En relativ banal og lokal sag eksploderede op i hovedet på Thorning og ødelagde yderligere hendes troværdighed 2. Hun kan ikke sine ting. Thornings image er ellers den eliteuddannede UG-elev, der passer sit arbejde. Men hver uge kan pressen og oppositionen '“ og alle vi andre '“ fange hende i små sager, hvor Thorning ikke har styr på fakta, men alligevel forsøger at bluffe sig igennem. Først havde Statsministeren ikke styr hvilket provenu, som betalingsringen skal give i regeringsgrundlaget. Så var der afholdt en konference, som i virkeligheden aldrig var blevet afholdt. Og senest (3.) kludrer statsministeren rundt, da hun må trække tidligere fremsatte påstande om finanspagten i land. Hver uge har snart hver sin Thorningkikser.
Det er en farlig leg. Og det er helt ubegribeligt, at Thorning ikke viser mere ydmyghed og i stedet for at slynge påstande ud i stedet holder sig til ting, hvor hun står på sikker grund. Det burde være børnelærdom for statsministeren, som immervæk har opholdt sig på Christiansborg i seks år, at alt hvad man siger og udtaler sig om efterfølgende bliver gennemtjekket. Og er der noget, der er uklart eller ikke stemmer, så får man det i hovedet igen. Det burde også stå tindrende klart, at en statsminister skal kunne sine ting. Der er ikke plads til sjusk. Den forrige statsminister fik på puklen i offentligheden tit og ofte, når han var uklar eller hvis ting ikke stemte. Han lærte det med tiden. Denne statsminister får præcis den samme behandling. Naturligvis.
Skal Thorning have fremgang igen, så skal de grundlæggende ting være i orden. Der skal simpelthen bedre styr på fakta.
Der skal også være styr på andre ting. Thorning skal lægge en kurs. Og det er der faktisk andre ministre, der har fået held med. Mette Frederiksen og Karen Hækkerup har gjort et UG-job, da de fremlagde deres reformforslag først på ugen. Det er godt nok politik, som de før valget ikke gik ind for, men indpakningen er åbenbart tilpas socialdemokratisk, at det formentlig glider ned også hos vælgere i rød blok. Der også andre ministre, der klarer sig udmærket. Den eneste der gør det rigtigt elendigt, det er faktisk statsministeren selv, som ifølge Michael Kristiansen tilsyneladende isolerer sig mere og mere og ikke modtager rådgivning og sparring. Måske Mette Frederiksen kunne hjælpe med nogle tips? Hun er fortrinlig og godt kørende p.t. (Allerede nu taler man i krogene om, at hun efterfølger Thorning som partiformand efter et tabt valg. 76 pct. af vælgerne tror ifølge Greens i dag, at Thorning taber valget)
De rødes fortælling om de blå handler om at Løkke og hans hird ligger og flyder rundt i hængekøjen. Det ligger lige for, at kritisere Venstre for det, når partiet endnu ikke har bidt til bolle i energiforhandlingerne. Men før nogle af Christiansborg-journalisterne flyder over i væmmelse over, hvad mange sikkert opfatter som Venstres selvfedme, så hører det vel med i billedet, at regeringen først i denne uge har spillet ud med noget konkret reformpolitik. Venstre har ikke afvist at medvirke, men stiller krav. Det er heller ikke unormalt, at et oppositionsparti gør det forud for en forhandling.
Regeringen har i øvrigt en god sag. For naturligvis kan Venstre ikke holde til IKKE at lægge stemmer til en reform af førtidspensions og flexlønsområdet, der ligner deres eget forslag, da de sad i regering før valget. Men Venstre er – ikke mindst på grund af den ledelsesmæssige nedsmeltning i regeringen og de pæne meningsmålinger '“ udstyret med så gode kort på hånden, at de i forhandlingerne selvfølgelig vil forsøge at presse citronen mest muligt og få mest muligt indflydelse på lovgivningen. Der er dog grænser. For i denne uge viste Dansk Folkeparti (og deres iskolde, men ganske enkelt fremragende strateger), at de gerne medvirker til at lave aftaler med regeringen. Det skete, da DF efterlod Venstre på perronen og gik i forlig med regeringen mht. at udmønte 'trafikmilliarden'. Venstres vælgere vil næppe heller flokkes om Lars Løkke Rasmussen og Co. i samme grad, hvis ikke partiet medvirker til at gennemføre reformer på socialområdet, som de borgerlige har råbt og skreget på i årevis.
Venstre skal passe morderligt på med, at man ikke overspiller kortene så at sige. På den politiske børs er der p.t. hausse på Venstres aktier. Med andre ord: De kan næsten kun falde herfra. Det man '“ pressen og regeringen – mangler er en anledning til at give Venstre kniven. P.t. er det påstanden om Venstre ligger i hængekøjen, spindoktorerne i regeringskontorerne forsøger at sælge. Det slutter dog, når partiet på et eller andet tidspunkt indgår et stort forlig med regeringen. Men så finder man nok noget andet at løbe med. En dum udtalelse eller noget helt tredje. (Og vi mangler stadig en konklusion på Troels Lund Poulsens evt. medvirken i lækagesagen) Man leder – naturligvis – med lys og lygte. Pressen har inden så længe skrevet sig ud mht. historier om 'Thorning er et fjols', hvorfor de leder efter en “ny fortælling”. Snart handler historierne helt sikkert igen om Venstre og Lars Løkke. Og der er det så, at denne blogger undrer sig en smule: Hvorfor render den tidligere statsminister rundt på Christiansborgs gange med en kagemand foran rullende kameraer? Det er en sjov idé og ingen kan fortænke Venstre i at glæde sig i anledningen af Thornings ulykke med den forliste betalingsring. Men kunne man ikke gøre det lidt mere diskret? Hvis fx et yngre V-folketingsmedlem kom anstigende med en kage, og Løkke blev set indtage et stykke med glasur. Det kunne nok altid gå. Men Løkke skal fremstå som det seriøse alternativ '“ ikke en kandidat udi lagkagekomik, der hoverer (ved at sige at han ikke hoverer, alt mens han spiser 'Nej-til-betalingsring'-kage) Det gik denne gang, men ingen siger, at det også går godt den næste. Så et godt råd til Venstre: Hold krudtet tørt, vis til stadighed pæn ydmyghed og pres regeringen politisk på alle områder '“ blot så længe man ender med at gå med i et forlig, der viser, at V har fået klare indrømmelser. Med Lars Løkkes 25-årige erfaring i dansk politik – heraf 10 år som topminister – burde der være en ret god chance for, at Venstre trods alt ikke går i den fælde.