Kategorier

En afstemning om partiledelsens kurs

Dagens politiske historie handler om det så plagede regeringsparti SF, der nu er kastet ud i noget, der mere og mere ligner et bittert opgør om næstformandsposten.

Reelt ligner kampvalget mellem MF Meta Fuglsang og hovedbestyrelsesmedlem Mattias Tesfaye en afstemning om partiledelsens – dvs. Villy Søvndal og Thor Möger Petersens – politiske kurs for partiet er den rigtige.

Det falder især i øjnene, at det er de ældre 'traditionalister' som anbefaler et valg af den nuværende næstformand Meta Fuglsang, mens 'toppen' og 'ungdommen' står bag fagforeningsfunktionæren Mattias Tesfaye.

Og undervejs må man tage sig i trække på smilebåndet at en ellers normalt meget venstreorienteret skikkelse som fhv. MF Pernille Frahm river meget underholdende Tesfaye hans fortid i næsen, som tidligere betonkommunist hos stalinnostalgikerne i DKP-ML og hans yderliggående politiske idéer i form af '10 teser', hvor det fx skulle være forbudt at tjene mere end 50.000 om måneden. Røde Frahm advarer mod Blodrøde Tesfaye, der ellers har vist sig 120 pct. loyal mod partiledelsens strategi om at forblive i regeringen for indtil videre enhver pris.

Det kommende landsmøde bliver også interessant, fordi det, som Berlingske redegør for i dag, også er et opgør om partiets sjæl. Der skal skrives nyt partiprogram, hvor SF-toppen tydeligvis forsøger at få knæsat et princip om, at SF netop skal gå i regering med 'borgerlige partier' frem for at ligge og flyde i den politiske hængekøje, som partiet ellers har haft for vane i det meste af SFs levetid.

Som sagen er præsenteret i medierne, så tegner det sig til, at alliancen mellem 'Villys børnebande' (også kaldet 'fornyerne') og 'de grønne' med folk som Steen Gade, Pia Olsen Dyhr og Ida Auken er rigeligt stærk til også sætte sig på partiets politiske program, der således skal cementere den nuværende politiske kurs.

Derfor tror jeg, at Tesfaye bliver ny næstformand og i øvrigt inden næste valg begynder en politisk karriere i Folketinget. SFs partiledelse vinder også afstemningerne om partiprogrammet. For alternativet er en underkendelse af partiledelsen, og at Villy Søvndal og Co. må forlade regeringen. Mekanismen i politik er simpelthen den, at sidder  partiet  i regering, så har baglandet meget svært ved at sætte hælene i for topledelsens forandringer  Det er dog ikke umuligt, at partitoppen på landsmødet i næste måned alligevel taber et par afstemninger, men de vil med stor sikkerhed stå som klare vindere. Det var det, der også skete, da Anders Fogh Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen i 2006 ændrede Venstres partiprogram.  Topledelsen vandt alle afstemninger, men tabte en enkelt om et forslag om brugerbetaling på lægebesøg, som  Fogh i øvrigt promte afviste at regeringen nogensinde ville fremsætte.

Slagsmålene på  landsmødet  vil formentlig give yderligere afskalning af tillidsfolk og byrødder til Enhedslisten, men opgøret vil omvendt kunne skabe ro på bagsmækken. I hvert fald for en tid.

Kategorier

Københavns overflod, missoirs og Farvel til Aslam

Lidt forsinket grundet ferie i udlandet bringer jeg hermed min klumme “Københavnsk politik”, som jeg skriver for  lokalavisen “Bryggebladet”. I mellemtiden er der indgået et “lille budgetforlig” på rådhuset, men  klummen indeholder  også andre emner. Og så er der et bonusafsnit – som ikke kom med i papirudgaven – om  Kongen af Mjølnerparken, der nu er på vej ud af S.

Kategorier

Marianne Jelved i Cordua & Steno

Kravet om kvindekvoter dukker op alle vegne i øjeblikket til trods for at næsten 80 pct af befolkningen er i mod. Det diskuterer vi kl 14 med Socialdemokraternes ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff og den konservative ditto Mai Henriksen.

SF vil tilsyneladende gå meget langt, når det handler om at definere det gode menneske. I et oplæg til nyt principprogram er der forslag til, hvordan forældre skal opdrage deres børn. Det taler vi om med SFs politiske ordfører Jesper Petersen kl 14.35.

I programmets anden time får vi besøg af den radikale jernlady og gruppeformand Marianne Jelved, der vil forsvare forslaget om at gøre de økonomiske vismænd til overdommere i den økonomiske politik.

Til sidst ca. kl. 15.30 har vi besøg af Jakob Engel-Schmidt fra Dansk Iværksætterforening for at høre om der er skred i retning bort fra den herskende lønmodtagerkultur.

Du kan som altid skrive til os på facebook 'Cordua & Steno' eller på csATradio24syv.dk hvis du har kommentarer eller spørgsmål til ugens emner.

Hør med på Radio 24 Syv kl 14 i dag torsdag.

P.s.: her er en klar kandidat til “Ugens Fjols” på Christiansborg. Læs mere her.

Hør 1. time her

Hør 2. time her