De første meningsmålinger viser ikke overraskende, at regeringen stadigvæk er langt bagud i forhold til oppositionen.
Et par bevægelser har løbet med overskrifterne. S stiger lidt i forhold til all time low udgangspunktet med et par procent til ca. 20., men det er stadigvæk langt under niveau. Det er fuldstændigt uacceptabelt og ville være katastrofalt, hvis det blev valgresultatet. (Det bliver det ikke). Samtidig er Ø lidt tilbage, men partiet ligger stadigvæk ganske pænt over valgresultatet. Har Henrik Sass Larsens frontalangreb på Enhedslisten og 'kommunistdebatten' skræmt vælgere tilbage til S? Næppe. Det meste kan sikkert forklares ved statistisk usikkerhed, og at nogle S-vælgere afreagerede på skattereformen ved at pege på Johanne Schmidt-Nielsen og Co.
I mellem blokkene er der heller ikke sket det store. De blå fører med 100 vs. 75 mandater over rød blok. Det er pænt, men det er ikke mere end et år siden, at rollerne stort set var byttet om. Venstre er gået lidt tilbage, mens DF er gået pænt frem, måske som følge af Pia Kjærsgaards elegante stafetskifte til Kristian Thulesen Dahl. V og Lars Løkke Rasmussens indsats imponerede ikke ret mange i forbindelse med skattereformforhandlingerne. Ingen forstod Venstres forhandlingsstrategi, selvom man dog i sidste ende slap ganske heldigt fra det hele, da skattereformaftalen udløste en mindre borgerkrig i rød blok.
Kan DF holde niveauet under den nye leder? Det vil være en ret enestående bedrift, hvis 'Tulle' kan få fremgang ved sit første valg. Normalt vil en ny leder tabe sit første valg. Spørg bare Helle Thorning-Schmidt, Margrethe Vestager, Poul Nyrup Rasmussen, Uffe Ellemann Jensen, Mogens Lykketoft og Lars Barfoed. Men der er også en del eksempler på det modsatte: Pia Kjærsgaard, Anders Fogh Rasmussen, Bendt Bendtsen, Villy Søvndal og Lars Løkke Rasmussen. DFs bundniveau er ganske højt, så mon ikke man vil være rigeligt tilfreds, hvis Thulesen Dahl ved det første valg kan fastholde mandaterne så længe partiet får ny indflydelse under en ny borgerlig regering?
Foran os står nu finanslovsforhandlingerne, og de allerfleste iagttagere regner med at Enhedslisten skal lægge stemmer til en finanslovsaftale, som de borgerlige efterfølgende stemmer for. Enhedslistens pris bliver et eller andet på dagpengeområdet, hvor man fx lemper på kravene til adgangen til at kunne få dagpenge. En forlængelse af perioden bliver der næppe råd til, for så skrider regeringens økonomiske målsætninger.
I Venstre åbner man dog også for en aftale, men spørgsmålet er nok om, regeringen ikke er så ramponeret, at den magter at spille ud med yderligere reformer, der kunne vække Venstres interesse (eller ligesom med skatteaftalen gør det svært for Venstres at sige nej tak). Noget tyder dog på, at regeringen satser på en aftale med de borgerlige om en kontanthjælpsreform, der så skal forhandles EFTER en finanslovsaftale. Spørgsmålet er dog om Enhedslisten under forhandlingerne vil insistere på at en finanslovsaftale skal indebære en aftale med dem. Det vil regeringen dog med stor sikkerhed afvise, og så kan nervekrigen begynde igen.
Især SF må føle sig klemt. For hvis der kommer en kontanthjælpsreform, der på en eller anden måde forringer nye gruppers adgang til kontanthjælpen fx nedsætter den til SU-niveau, så må man forvente at kritikerne i SF får ny medvind og måske må den gamle nestor Aage Frandsen endnu engang en tur i blækhuset for at afskibe en kritisk kronik til Politiken, der stiller yderligere spørgsmål ved SFs regeringsdeltagelse. Endnu er der dog ikke tegn på, at en eller anden SF-minister eller markant figur har tænkt sig at rejse oprørsfanen og udfordre Søvndal/Möger-doktrinen (Den lyder: 'SF er i regering for enhver pris'). Og spørgsmålet om det sker på denne side af valget. Deraf kan man slutte, at man ikke kan overvurdere værdien for politikere af at sidde i regering.
P.s. Jeg ved godt at jeg har svigtet kunderne i lang tid. Jeg beklager, men familien skal passes. Jeg vil tilstræbe at skrive 4-5 gange om ugen og publicere noget her dagligt ca. mellem kl. 10-11. Dog ikke torsdag, hvor Torben Steno og jeg sender liveradio i vort program på Radio 24syv.