Måned: august 2012

I går kom der en meningsmåling, der viste, at de radikale gik pænt frem i målingerne. Det er en enkeltstående måling, så vi kan ikke være helt sikre på tendensen. Omvendt bekræfter målingen ikke, hvad en helt stribe såkaldt uhildede kommentatorer ellers har fremført, at de radikale skulle have et problem hos vælgerne.   Bl.a. har Hans Engell forudset, at de radikale på baggrund af diskussionen af dagpengenes længde og fordi Margrethe 'Sådan er det jo' Vestager mangler empati, må lide den skæbne at, hendes parti vil gå tilbage i vælgeropbakning. Da så målingen imidlertid viste noget andet end det Ekstra Bladets politiske orakel havde bebudet, så forlød det nu fra Engell, at det var fordi diskussionen 'ikke  er slået igennem hos vælgerne.' Engell har således konstrueret en lovmæssighed, hvor han altid har ret i sine forudsigelser, selv når han rammer skævt. Det er i sandhed imponerende. Jeg er sikker på, at Ritzau også ringer næste gang'¦

I øvrigt har tre kommentatorer uafhængigt af hinanden, men med Politikens mellemkomst her i weekenden identificeret et særligt 'socialt' radikalt vælgersegment. Det er pludselig blevet synliggjort efter at et par kritiske radikale i baglandet (som ingen ellers før har hørt om) har ytret sig kritisk, om dagpengereformen som ellers for længst er blevet vedtaget med radikale stemmer, men som blot mangler at blive fuldstændigt udmøntet mht. dagpengeperiodens længde.   Den sovende celle af 'sociale' radikale vælgere er ifølge folk som Henrik Qvortrup nu blevet vakt til live, fordi 'filmen' hos den uempatiske Margrethe Vestager angiveligt skulle være 'knækket', da hun konkluderede med, at  'sådan er det jo' mht. at der ikke trods protesterne bliver pillet ved dagpengereformen. Forude venter åbenbart evig fortabelse for Liste B. (Men som før nævnt: Det er vælgerne næppe blevet klar over endnu).

Venstrefløjen har et stort problem med at formulere sit store projekt. Dvs. de kan godt formulere det, men det er ikke noget, som man får at se konkret i lovgivning. Så kan man stille sig selv spørgsmålet. Hvad nytter det så? I dag har Socialdemokraterne så kommet med deres 'store projekt' formuleret i en kronik i mandagens udgave af Politiken, der udmærker sig ved at levere en analyse af verden, som enten 1. Er forkert 2. er banal. 3.er helt uden noget der bare minder om konkrete forslag, som kunne udmøntes i konkret lovgivning. Man kan vel sige, at hovedbudskabet står i overskriften: 'S er bedst for Danmark. Punktum.   Radio24Syvs politiske redaktør Jesper Termansen mente efter at have nærlæst kronikken to gange, at S-toppen er 'barslet med en mus'. Det er svært at være uenig.

Mere morsomt bliver det, når man læser et interview med SFs Holger K. Nielsen i Information, hvor han beklager sig over at velfærdsdebatten er 'blevet for teknokratiseret' og arbejdsudbudseffekterne beskriver SF'eren som 'ren voodoo'.

Amalie Kestler Information; Er du også kritisk over for Finansministeriets regnemodeller?

Holger K:  »Der skal jo være modeller. Men jeg synes bare, at man kan kigge på, hvilke kriterier, man putter ind i dem. Det skal man gøre i den politiske kamp, og her synes jeg måske også, at den nuværende regering er lidt for teknokratisk og for meget har indtaget den markedsorienterede tænkning i sit projekt. «

MIN KOMMENTAR: Det er da kritik af regeringens økonomiske politik og af finansministeren?

AK: Hvordan det?

HKN: Jeg mener: Hvis en centrumvenstreregerings hovedmål er at få strukturel balance i 2020, så er det lidt fattigt. Derfor synes jeg også, at man trænger til en diskussion af, hvordan man får ført markedsgørelsen tilbage til nogle andre værdier, som kan være menneskelige værdier. «

Min Kommentar: Markedsgørelse af andre værdier? Skal finansloven og budgetredegørelsen være dobbelt så lange og hedde noget andet?

AK: Hvordan gør man det?

HKN: Man kan lægge andre værdier ind omkring ressourceforbrug, menneskelige omkostninger og betydningen for vækst. Jeg synes, man skal tage den økonomisk- politiske diskussion op. Vi skal have vendt det om. Velfærd er ikke bare, at du kan producere sygehuse og daginstitutioner. Velfærd er måske også, at du lever et liv, som du er tilfreds med. Hele velfærdsdebatten bør i virkeligheden have en bredere dimension, som handler meget om kulturpolitik og dermed livskvalitet i bredere forstand. Vi siger, at vi skal arbejde mere for at have råd til velfærd. Men hvad hvis velfærd er, at vi ikke arbejder så meget? «

Min Kommentar: I så fald så skal vi vel have lidt mere arbejdsløshed? Og så skal vi gå ned i levestandard. Gå du forrest Holger K og fortæl dine vælgere det! Skattereformen går i den modsatte retning, for den præmierer jo flid (marginalt) frem for fritid. Og hvordan hænger det sammen med regeringens udmeldinger om at vi skal afskaffe helligdage, ferier mv?   

AK: Regeringen overtog jo den borgerlige regerings økonomiske forudsætninger. Skulle den ikke have gjort det?

HKN: Nå, men det vil jeg ikke ind i. Det har den gjort, og det er det '¦ «

Min Kommntar: 'Don't mention the war!'

AK: Men det var jo noget af det, som Lykketoft stillede sig kritisk over for '¦

HKN: Ja, men sådan er det. «

Min kommentar: Uha hvor er det dog arrogant af Holger K. Fy! Vestager sagde 'sådan er det jo' og nu begår Holger den samme store fejl, når  han udtrykker sig i korte sætninger helt uden at forklare eller uddybe, hvad han mener. Nu går kommentatorDanmark  da helt  amok!

P.s. Vi får Henrik Sass Larsen i studiet på torsdag kl. 11 i Cordua & Steno på Radio 24Syv. Her skal vi naturligvis tale om dagens kronik i Politiken.

Ja jeg ved godt, at der findes andre partier end SF, som man burde  blogge om,  men Villy Søvndal og hans ligeså rådvilde  og hastigt decimerede tilhængerskare har det med at tiltrække opmærksomhed,  så alt andet blegner i sammenligning.

I går bekendtgjorde flere aviser, at Villy går – som det hedder med en ludomanmetafor- 'all-in' (i gamle dage hed det 'satser alt') på, at de radikale bøjer sig for presset fra fagbevægelsen, socialdemokratisk-sindede arbejdsmarkedsforskere fra Aalborg Universitet og RUC, flere såkaldt uhildede kommentatorer, dagbladet Information, Ekstra Bladet, Enhedslisten, folkestormen der åbenbarer sig på Margrethe Vestagers Facebookside, det radikale hovedbestyrelsesmedlem Jørgen Estrup, Enhedslisten, stort set hele SFs bagland samt dele af S's bagland. I øvrigt nogenlunde de samme dele af samfundslivet, som også var imod alle øvrige arbejdsmarkedsreformer, som er blevet til siden midthalvfemserne, da SR-regeringen indledte reformperioden.

Fra nu af og de næste mange uger frem skal vi formentlig i stort set samtlige dagblade og nyhedsudsendelser læse og høre om forskellige menneskeskæbner, der af den ene eller den anden grund risikerer at ryge ud af dagpengesystemet.

Spørgsmålet er nu, hvad der sker, hvis SF IKKE får sin vilje med hensyn til at ændre dagpengereformen i al væsentlighed, og at de tiltag som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i dag holder møder om 1. Er overflødige 2. Ikke virker 3. ikke kan gennemføres, fordi det bryder med et forlig på området med VK, som stadigvæk gælder og som ikke er opsagt. Det ligner altså endnu en tabersag '“ i den lange række – for SF. Spørgsmålet er, hvilken konsekvens SF vælger at drage af det. Formentlig intet dramatisk. Man sidder immervæk i regering. Så hellere at bide ydmygelsen i sig. Det er først når vi nærmer os valgdagen, hvor halvdelen af SF'erne står til ikke at blive genvalgt, at det kan komme til paladsrevolutioner.

Søvndal mener i øvrigt, at han '“ udenrigsministeren – nu vil blive mere hjemme for at tage ud og møde samt forklare sig  for  folket. Smart forklarer han pressen, at han vil 'konvertere' den tid han i foråret brugte på at tage til møder i Bruxelles (For at være mødeleder under Danmarks EU-formandskab) til at møde vælgerne i Dannevang. Tilsyneladende har flere i SF med Anne Baastrup tryglet Søvndal om (ligesom en sømandskone!), at han skal til at være lidt mere hjemme.

Det man så kan undre sig over, er, at med tanke på Lene Espersens skæbne, hvor hun på grund af sine mildt sagt ikke særligt heldige dispositioner og  i nogens øjne mangeårige laidback-attitude blev stemplet som “ferieministeren”, der ikke passede sit arbejde, så er Villy Søvndal med sit kække spin lykkedes med ikke at falde i samme fælde, hvor han udsatte sig for kritik. Ingen lægger formentlig mærke til, hvor mange møder Søvndal må droppe i EU for at tage til vælgermøder i Jylland. Omvendt rejste Lene Espersen verden rundt i et forgæves forsøg på at rette op på sit ramponerede ry. Politik er ikke altid lige retfærdig.

De færreste kan græde tårer over Villy Søvndal, som igennem hele sin karriere har været blandt dansk politiks større populister. Nu ramler han konstant ind i den realpolitiske mur, og forsøger sig nu med kække ordspil, der klinger hult og som ikke overbeviser en levende sjæl. Ikke engang die hard-SFerne.

Det samme kan med sige om Helle Thorning-Schmidt som før valget tordnede mod dagpengereformen “som dolkede de ledige i ryggen”  og nu står udstillet og magtesløst tilbage og intet kan foretage sig, mens hun får sine tidligere udtalelser '“ som  nu kører i sløje for på TV2News  '“ lige i smasken.

Og hvem skal redde trådene ud for regeringen denne gang? Hvor i regeringen finder man de samfundssnedkere med en klar vision for, hvor vi skal hen og som besidder professionel indsigt i arbejdsmarkedspolitikkens kringelkroge, den store parlamentariske erfaring og med et godt netværk til de borgerlige partier og fagbevægelsen?

De borgerlige hjælper naturligvis ikke regeringen. De kan gøre som den gamle kinesiske vismand, der satte sig ned ved floden for at nyde solnedgangen, mens ligene drev forbi.

Ved indledningen til efteråret i dansk politik har Enhedslisten tilsyneladende genfundet kammertonen, hvor man behændigt undlader at tage ordet ‘ultimativt’ i sin mund. Samtidig har regeringen åbenbart rettet sine antenner alene i retning af Liste Ø.

Der har så vidt vides ingen kontakt været mellem Venstre og regeringen sommeren over, hvilket man i det ledende oppositionsparti tolker, som om regeringen ikke er interesseret i at lave en finanslovsaftale med de borgerlige. De første meldinger i sidste uge fra statsminister Helle Thorning-Schmidt peger heller ikke i den retning, da hun via interviews med morgenaviserne varslede, at den selvbestaltede ‘reformregering’ nu har sat sine store ‘historiske’ reformplaner på pause.

Læs hele analysen, som jeg skriver for ugeavisen “Kommunen”.