Kategorier

Milton Friedman og Anders Samuelsen i 'Cordua & Steno' torsdag

Økonomen Milton Friedman var en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige økonomer, der også har præget den politiske tænkning i Danmark. For nylig ville han være fyldt 100 år. Vi har Friedman-kenderen Lars Christensen i studiet.

Dagpengeperiodens længde er igen blevet et varmt emne på Christiansborg og fra regeringspartierne er der forskellige meldinger. Vi tager debatten mellem de radikales Nadeem Farooq og Enhedslisten Finn Sørensen.

Går Liberal Alliance i DFs forspor, når det gælder en stram udlændinqepolitik? Vi får partiets leder, Anders Samuelseni studiet kl. 11.30.

Men forinden skal vi have uddelt ugens fidusbamse. Vi modtager gerne forslag og andre kommentarer på vores Facebook-side 'Cordua & Steno'.

Hør hele 1. time her  fra Radio 24Syv.

Hør hele 2. time her

Kategorier

Kampen om dagpengene fortsætter

I går gik Christiansborg tilsyneladende i selvsving over Özlem Cekics heroiske gåen planken ud mht. at stemme imod regeringens skatteaftale med de borgerlige. Endnu engang udstiller det, at der er en himmelvendt verden til forskel på SFs politik i opposition, og når de er i regering. Her 10 måneder efter regeringsskiftet, står det derfor  fortsat endnu  ikke klart, om SF er regeringsduelige på den lange bane. Kampen om partiets sjæl fortsætter derfor og ikke uden underholdningsværdi,  og i mens kommentatorerne skændes om, hvorvidt det var smart eller usmart at strippe Cekic for posterne. Hvis SFs ledelse vil bevare lidt autoritet, så skal de smide hende på porten. Men den slags stalinisme er man inderligt imod i det gamle græsrodsparti. Så jeg holder med det, der mener, at ligegyldigt, hvad man gør, så er det lose-lose for SF-toppen. Bonusgevinsten ved at fjerne Cekic er, at hun ikke går ud og udsteder dyre løfter til vælgergrupper, som SF ikke kan levere i regeringen.

Det er nemlig en kunst, som ikke engang SFs formand Villy Søvndal evner. I hele hans politiske liv har han vel aldrig nærmet sig en mikrofon uden at udstede løfter om sociale forbedringer til allehånde vælgergrupper, som 'de onde' politiske modstandere af uforståelige årsager ikke kunne levere. Desværre havde SF længe slet ingen indflydelse, så det blev ikke rigtig til noget. Men nu '“ NU '“ endelig gryede morgendagen! Nu var SF i regering, og så 'ku det (pludselig) la sig gøre', som valgsloganet som bekendt hed. Men så var der jo de onde radikale, som man sad i regering med, som stopper alle initiativer. Men da man ikke rigtig kan skælde ud på regeringspartneren, så kan man jo bashe skatteminister Thor (Möger) Petersen. 'Han er ingenting', som det lød fra en af græsrødderne i går. Möger forsøgte sig med spin til sit forsvar. Det, som mange SF'ere før revsede som fuldblodsborgerlig politik, det var nu 'venstreorienteret politik'. Men den abracadabra-øvelse har ikke imponeret hverken baglandet eller vælgerbasen, hvor sidstnævnte forlængst er rendt i forvejen for at søge asyl i Enhedslisten.

Nu skar Helle Thorning-Schmidt igennem i går i diskussionen om dagpengeperiodens længde. Den bliver beskåret, og det står ikke til at ændre, forsikrer hun. Til gengæld taler regeringen om en (god?) 'løsning' på at mange mennesker til nytår ryger ud af dagpengesystemet. Dermed sparker man hele diskussionen til hjørnespark for at lukke den ned uden at nogle af regeringsparterne taber alt for meget ansigt. Umiddelbart må man rose regeringschefen for en god håndtering af en tabersag, som SF (endnu engang) sammen med Enhedslisten har insisteret på skulle på dagsordenen før tid.   Men det efterlader dog alligevel et indtryk af, at SF er presset mere end nogensinde, og de første kommentatorer så som Hans Engell og Troels Mylenberg (Chefredaktør på den vistnok borgerlige Fyns Amts Avis) med forskellig begrundelse gør sig nu til talsmænd for at de radikale nu skal bøje sig for SF i sagen om dagpengeperioden . Det til trods for at størstedelen af den økonomiske sagkundskab med den tidligere formand for   Arbejdsmarkedskommissionen  Jørgen Søndergaard i spidsen anbefaler  at man fastholder at  pille ved de vedtagne reformer  også henset til erfaringerne fra   de sidste 15 år. Så lidt har  SF, Enhedslisten mv.  da fået ud af det!

P.s. Vi er mange, der efterhånden er klar over, at regeringen ikke ledes af statsministeren – den nydelige kransekagefigur, der går rundt under navnet Helle Thorning-Schmidt. Derfor skulle man heller ikke tage det alvorligt forleden dag, da Thorning indvarslede “reformpause”. For den virkelige statsminister i landet Margrethe Vestager slår nu fast, at reformerne fortsætter. Så er det på plads!

Kategorier

Magtkamp i regeringen om dagpenge

Enten er dagpengeperiodens forkortning en god ting, som tvinger ledige ud på arbejdsmarkedet eller også er reformen et tilbageskridt, der kun tjener til det formål at pine og plage arbejdsløse, ved at fjerne det økonomiske sikkerhedsnet efter to år forgæves jobjagt i ledighedskøen. De radikale og de fleste borgerlige partier abonnerer på det første synspunkt, som også støttes af erfaringerne, som bl.a. Niels Krause-Kjær redegør for her. Det andet synspunkt deles '“ på skrømt '“ af SF og især af Enhedslisten, nordjyske MF'ere og fagbevægelsen. Man kan vel sige, at fronten stort set går, som man kunne observere det forud for skattereformforhandlingerne. Kampen står mellem de reformivrige kræfter og dem, der simpelthen vil bevare tingene som de var engang. De første tror på arbejdsudbudseffekternes positive indvirkning på økonomien, mens de andre mener at arbejdsudbud er irrelevant, for det gælder i stedet om at sætte gang i hjulene i kraft af øgede offentlige investeringsprojekter gerne finansieret af højere skatter på erhvervslivet og middelklassens indkomster. Indtil videre har venstrefløjen tabt den armlægning, når man ser bort fra at det lykkedes listen ved forrige finanslov at udsætte halveringen af dagpengeperioden med et halvt år.

Men nu skal vi til det igen. Og frem mod finansloven, så vil dagpenge-spørgsmålet blive stående på dagsordenen uanset, hvor meget Margrethe Vestager nægter at røre ved det. Det sørger Enhedslisten for, når der skal diskuteres finanslov om et lille øjeblik. Det bliver et spil 'kylling', som man i regeringspartierne '“ og blandt stort set alle iagttagere – er fuldt overbevist om, at Liste Øs vil tabe: Dvs. de kan hoppe og de kan sprælle undervejs, men de vælter ikke regeringen.

Alligevel kan man ikke helt afvise, at der kommer ændringer, som går i Øs retning, men det bliver ikke i nærheden af, hvad man puster sig op til i disse dage at kræve. Peter Mogensen skriver i dag i Politiken meget rigtigt, at regeringen naturligvis ikke indleder en forhandling ved at give indrømmelser (Det er vist kun SF, der konsekvent synes at de bør det'¦). Næh man bygger et drama op, som så ender med at alle parter giver sig, og så kan Johanne Schmidt-Nielsen og Frank Aaen komme ud på Finansministeriets stengang og fortælle, at de har fået en indrømmelse til et par milliarder kr. (højst).

Imens kan vi så hygge os med at SF fortsætter sin forvandling fra at være politisk studiekreds for seminarister uden indflydelse til regeringsparti med krav om politisk ensretning og stemmedisciplin i folketingssalen. Özlem Cekic havde nok håbet på at hendes politiske martyrium '“ efter en karenstid '“ kun havde forbigående ubehagelige konsekvenser. Hun kan godt tro om igen. Før sommeren strippede SF-toppen '“ med gruppens accept – hende fra hendes ordførerposter, og nu ryger den mere ceremonielle formandspost for Folketingets Socialudvalg. Så kan hun lære det, kan hun. Politisk illoyalitet betaler sig sjældent. I partier som DF og S er det decideret livsfarligt. Sidst man så en politiker, der faktisk fik gavn af åbenlys illoyalitet var da SFs Pernille Vigsø-Bagge på Facebook undsagde regeringsprojektet. Så trak Steen Gade sig fra formandsposten til fordel for Bagge, og  hvor efter hun blev omvendt på en formiddag, og har siden været med til at føre kniven mod de illoyale i gruppen. For siden da har det som bekendt været slut med at være privatist, når det gælder regeringens økonomiske politik.

I øvrigt er det meget underholdende at læse i  Papirpolitiken, hvor  frustrationen over  Thor Mögers uindskrænkede magt i partiet  får frit løb blandt SF-græsrødderne: “Det er da et problem, at en mand , som ikke er   valgt   for SF – han er ingenting- sætter sine fingeraftryk alle steder. Jeg forstår ikke, hvordan det kan lade sig gøre”. Det kan jeg nu godt. Det er fordi I ikke tør vælte Villy Søvndal som partileder og dermed trække tæppet væk under Möger… Jeg har i øvrigt til naboens store morskab her i sommer  navngivet hans havenisse “Thor Möger”. Den er lille og står jo alligevel og holder øje med alt, hvad der måtte ske i haven…

P.s. Hør med i 'Cordua & Steno' kl. 10-12 på torsdag i Radio 24Syv, hvor vi bl.a. skal diskutere dagpenge-regler.