Kategorier

Der står ingen respekt om statsministeren

Helle Thorning-Schmidt er formentlig den mest udskældte statsminister kongeriget har haft i nyere tid. Der står ingen respekt om regeringslederen, og meningsmålingerne er i bund både, hvad angår opbakning til regeringspartierne, og når det gælder Thorning selv. Som Politiken beskrev i går, så er der tale om en  ledelsesfri regering, hvor statsministeren ikke evner at skære igennem magtkampene mellem de radikales Margrethe Vestager og SFs Thor Möger Petersen, hvorfor der nu eksisterer permanent borgerkrig i S-SF-R-regeringen. Indtil videre har de radikale stort set vundet, men sådan som SF'erne er presset fra baglandet, så er det ingen given sag. Specielt ikke, fordi ingen rigtig regner Thornings vurderinger mht. økonomiske spørgsmål  for noget. Hun ejer ingen autoritet. Og det kan man ikke laste hendes interne kritikere i regeringen for. For hvornår har Thorning sat en politisk dagsorden og vundet en politisk debat? Er det nogensinde sket i hendes karriere?

Kritikken af Thornings ledelse dukkede allerede op lige efter nytår. Ikke mindst efter række af katastrofale pressemøder (der kommer en god løsning i morgen!). Først skulle vi alle sammen lige se tiden an, og 'hun skulle da lige have en chance' lød det fra Thornings forsvarere, som i parentes bemærket bliver færre og færre. Selv Ekstra Bladet, der ellers offensivt støttede Thorning i valgkampen udkom i foråret med forsiden 'Hun duer ikke'. Men nu nærmer vi os ét-årsdagen for Tho ´rnings overtagelse af hjørnekontoret i Prins Jørgens Gaard nr. 11, og statsministerens popularitet når nu nye kælderniveauer. Det kan ikke engang Radio Tirana (Mandag Morgens) let gennemskuelige propaganda-analyser på side 26-27(eller deromkring) i Berlingskes Politiko ændre på. Også uanset hvor meget inspiration de får fra deres tidligere medarbejder Noa Redington til nye artikler.

Det patetiske 'kvindekort' om, at Thorning er udsat for massiv ondskab og fornedrelse fra alle de  væmmelige mænd,  som findes i dagspressen, kan snart heller ikke trækkes af venstrefløjen (som i øvrigt også er dødtrætte af Thorning).  De kvindelige vælgere stempler også ud.

På Politiken håber de sikkert på, at Thorning kan få lidt sympati i den seneste saftige sag, som avisen '“ mod deres vilje forstår man '“ forleden smækkede på forsiden.   Men for alle, der kan læse indad, så er historien om hendes mands seksuelle præferencer ene og alene frembragt ved hendes egen revisors mellemkomst. Kendsgerningen er, at det hverken er hendes politiske modstandere eller pressen, der har bragt den '“ tilsyneladende forkerte – historie frem i lyset. Det har hun udelukkende selv sammen med hendes egen håndplukkede revisor.

Snakken har i øvrigt længe gået om, hvem som skal efterfølge Thorning. Da fire top-sosser for et par uger siden offentliggjorde en kronik, der skulle beskrive det nye S-projekt, bemærkede bl.a. Hans Engell, at det nu stod klart, at Mette Frederiksen  bliver den, som de forskellige S-fraktioner vil samles om, som ny leder, når den dag måtte komme, at Thorning går af – eller vælgerne smider hende på porten.  Længe har spekulationer kørt om, at hvis ikke Socialdemokraterne fik fart i meningsmålingerne, så de minimum røg over 20 pct., så skifter man lederen '“ og dermed statsministeren ud '“ inden næste valg. Det kræver dog en værdig exit, så Thorning ikke taber alt for meget ansigt. En oplagt mulighed er, at udpege Thorning til ny dansk EU-kommissær, når kommissionen skal udskiftes i 2014. Herefter kunne Mette Frederiksen overtage statsministerposten og forsøge at sætte en ny kurs inden valget, der måske kan skabe fornyet respekt hos vælgerne om Socialdemokraterne. Hvis nogen stadigvæk mistænker Thorning for at brænde for et eller andet, så er det sikkert EU, og her vil hendes kompetencer sikkert kunne udnyttes bedre. Som tidligere statsminister er det endda muligt, at Danmark også vil forbedre chancerne for at få en tung kommissærpost.

Men der sidder stadigvæk et par fans her og der, som nu håber på, at Thorning får et comeback. Og hvordan skulle det så ske? Chancen kommer i forbindelse med S-kongressen om et par uger, og siden kommer åbningstalen. Bagtæppet er økonomiske nøgletal og ledighedstal, som er dræbende for enhver regering '“ og ikke mindst en socialdemokratisk regering, hvis eksistensberettigelse hos mange vælgere er resultater for jobskabelse her og nu.   Mit gæt er, at der bliver fyldt godt op i floskelkanonen, Thorning smiler alt det, som  hun har lært, afleverer det hele med sin særligt indlærte og let belærende staccato-facon, som hverken inspirerer eller overbeviser nogen.   I salen vil snakken herefter gå om, hvordan i alverden de kan slippe af med Thorning, før at katastrofen indtræffer. Hvad har man at miste?  Har man ikke snarere alt at vinde? For der  er efterhånden ingen, der tror på, at regeringen kan overleve med Thorning ved roret.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

18 kommentarer til “Der står ingen respekt om statsministeren”

Tjah, en mere visionsløs opportunist findes vist ikke. Det er fa…. sørgeligt at have en statsminister der er så ringe.
Mvh Stefan

M.h.t. en eventuel fremtid i EU – som jeg er enig i er det helt oplagte scenario – har Hans Engell begået noget, der godt kunne minde om “en Thomas Larsen”. Her er, hvad han skrev i sin brevkasse i Ekstra Bladet d. 16. juni i år:

THORNINGS FREMTID “Tror du, Helle Thorning-Schmidt bliver som S-formand til næste valg? Jeg forestiller mig, at S, når Danmarks EU-formandskab er overstået, finder et godt (vellønnet) job til hende. EU er jo hendes spidskompetence, så hvis EU har en pigegarde, kunne et job som tamburmajor ligge lige til højrebenet.”

Venlig hilsen Poul Svendsen, Vellerup

“Kære Poul Svendsen, du tager fejl. Thorning stopper ikke som statsminister, og hun forsvinder heller ikke til EU. Statsministeren bliver på pladsen til næste valg – eller længere. Vinder hun valget, fortsætter hun som S-leder – taber hun, vil hun selv træde tilbage og formentlig fortsætte som MF et stykke tid. Thorning har tidligere været medlem af EU-Parlamentet og vender ikke tilbage, selv om hun måtte miste regeringsmagten.”

Et par uger senere skrev Engell i øvrigt følgende i samme avis: “Helle Thorning er hverken som politiker eller menneske en, der lyver. Hun er ordentlig, og hun kan også virke meget konservativ og gammeldags. Det kan jeg godt lide.”

Hvis S skifter Thorning ud med Mette Frederiksen, så skal de lige huske, at udskrive nyvalg. Det hamrede Frederiksen jo selv fast, da Lars Løkke overtog statsministerposten efter Anders Fogh! Så det går jeg da ud fra, at de besteeeeemt vil gør….

Hvilken rolle og del i Thornings deroute giver kommentariatet egentlig Noa Redington ?

Havde man holdt fast i betalingsringen havde SF en gang for alle fået sin kronjuvel og stort set legitimeret sin videre regeringsdeltagelse.

Mon ikke Thorning forsøger sig med enten en rokade eller at få skibet SF ud af regeringen for det er vel også en del af forklaringen at SF overhovedeet ikke var klar til at sidde i regering og da slet ikke med de selvbevidste radikale.

2014 passer meget godt. Thornings eneste lille chance er nok at der med skattereformen kommer gang i privatforbruget men hvis ikke det er sket om et år kan der tages tilløb til at Mette F overtager ca 1 ½ år inden et nyt valg så hun har en chance for at markere sig.

Thorning kunne bruge det elendige kommunalvalg der er lagt op til som en slags undskyldning. Det samme kan de i S der vil af med hende.

Re: Din pointe om et værdigt exit. Helt ærligt tror jeg tiden for længst er kørt for partifællernes interesse i Helle Thorning-Schmidts ansigt og eftermæle. Det er kun de allermest hårdkogte partisoldater der stadigvæk tror på hende, resten så hellere ryggen af hende.

Problemet er nok snarere, at der langt fra er konsensus om at Mette Frederiksen er løsningen på problemerne, og at der derfor ikke er nogen påtrængende lyst til at give statsministeren sparket.

Problemet er ikke kun Thornings amatørisme alene, men hele den forkerte socialdemokratiske udgift-og-afgift politik hvor vælgerne troede de kunne få den klassiske gamle røde politik. Det var det de ville da de stemte, men den tids vilde spenderen-politik er jo forbi og passe’, så hvad hjælper det egentlig dette efterhånden håbløst overflødige parti evt. at skifte leder. Ja, Mette F. ville bedre kunne tale til arbejdere da hun er langt mere troværdig rød, men hun har jo selv om nogen også skuffet vælgerne. Problemet er for så vidt det meste af fløjen der endnu lever i et naivt ideologisk utopia hvor deres hardcore vælgere vil ikke se fakta i øjnene, så længe det er sådan sejler partiet uhjælpelig rundt.

Helle har fokus på Danmark økonomiske holdbarhed. Sjældent har vi set en Regering påtage sig så mange upopulære beslutninger. Det afkræver respekt!
Tænk hvis Fogh og Løkke havde bremset boligboblen. Frem for at smide benzin på bålet og samtidig lade udgifterne løbe løbsk i den offentlige sektor.
Stor ros til Helle for at rydde op med barske reformer og for at stå fast på trods af de mange, som kun går op i meningsmålingerne. Det er sagen nemlig for vigtig til.

@Palle

Problemet er at Helle gik til valg på det komplet modsatte.

De vidste godt at deres politik var plat populisme, men alt galdt blot man vandt regeringsmagten.

Det kan ikke undre at de vælgere som var dumme nok til at tro på deres løfter er skuffede.

“De vidste godt at deres politik var plat populisme, men alt galdt blot man vandt regeringsmagten.”
Troede et øjeblik det handlede om Løkke/Anders F

1.,

Det sjove er at de, set med borgerligt-liberale øjne, har gjort det ret godt. Rimelig gode teknokratiske løsninger er ikke at foragte. Det er i hvert fald klart at foretrække fremfor de ti foregående år, hvor der blev givet gas med visionerne mens indholdet ofte sejlede.

Hvad med det det kommunale bagland i Socialdemokratiet?? Kan de virkelig vente til 2014 med at skifte HTS ud, såfremt menningsmålingerne forbliver så katastrofalt ringe som de er nu?? Der er trods alt kommunalvalg i 2013, og man siger såvidt jeg ved, at den landspolitiske tendens slår igennem med cirka 50 % på det kommunalpolitiske, og dermed står flere S-borgmestre til at miste den gyldne kæde. Kan komunal-rødderne i Soc. virkelig leve med det, blot for at give HTS en ‘værdig exit’??

Men får Jarl ret i, at Mette Frederiksen bliver ny S-formand skal det virkelig blive morsomt at se hvordan Poul Madsen og EB vil forholde sig til det. Da EB stadig havde HTS som politisk idol blev Mette Frederiksen i bladets spalter trods alt konsekvent omtalt som ‘skringeskinken’.

14. Ja jeg er ikke i tvivl om at MM og Noa Redington er enige om den udlægning.

Kan den manglende respekt, der også stod om Løkke ikke mindst efter Klimatopmødet – måle sig om ditto vedr. Thorning?

Jeg mener nej. Løkke har 10 års erfaring som minister, hvor han immervæk lavede et utal af reformer. Han satte og vandt flere debatter senest om efterlønsreformen.

Vi venter stadigvæk på en debat, som Thorning satte og vandt.

15

Ja, jeg mener nok, at de i MM-artiklen nævnte citater fra kommentariatet om Løkke i 2010 (efter ca samme tid på posten som HTS nu) viser, at respekten for Løkke på det tidspunkt var på nogenlunde samme lave niveau som HTS’ idag.

Løkke satte godt nok efterlønsdebatten med sin nytårstale 2011 – og vandt den (fordi det var radikalt hjerteblod). Men det gjorde han altså først efter næsten to år som statsminister. Før det var kritikken jo netop, at han intet gjorde udover at fungere som administrationschef.

Jeg er nu ret kold over for, om HTS sætter en debat og vinder den. Faktisk synes jeg, at det er betydelig vigtigere, hvis hun kunne forhandle sig til flertal for en politik, der skaber arbejdspladser. Det må være første prioritet lige nu. Der er brugt for meget krudt på 2020 og at please markederne ad den vej. Når det er på plads, kan regeringen overveje at søsætte en debat om velfærdssamfundets fremtid. Men de akutte problemers løsning er altså vigtigere end debat, tabt eller vunder om dette eller hint.

16. Du er kold, skriver du. Men det er vælgerne ikke. Det er en kendt sag, at man som politiker står sig godt ved i god tid at overbevise vælgerne om at ens handlinger er nødvendige. Det hedder strategisk kommunikation og Anders Fogh var en mester i det.Han tabte aldrig et valg.

Vi får se, hvordan Thorning klarer sig fremover uden at debattere med befolkningen og ignorere at man skal overbevise offentligheden og vælgerne om, at ens politik er den rigtige.

Når man tænker på hvilke forudsætninger hun havde for at besætte jobbet vil jeg egentlig mene at hun gør det ok. Hun forsøger reformerne, selvom det er svært. Hendes ægteskab og manglende erfaring giver hende dog store udfordringer – så meget er vi enige om.

Lars Løkke blev også beskyldt for inkompetence – det hører åbenbart med til jobbet, hvis ikke man kører den hårde Fogh-stil. Anders Fogh blev hyldet som en fantastisk leder, men fakta er, at vi grundlagde mange af Danmarks ulykker under ham. Eksempelvis er vi en historisk investeringskrise, som har medvirket til en mis-allokering af kapital i samfundet i retning af byggeri frem for maskiner og kompetence.

Lukket for kommentarer.