Måned: september 2012

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) er gæst i 1. time af denne uges udgave af “Cordua & Steno” på Radio 24-Syv. Vi skal naturligvis tale om, hvordan vi får nedbragt ledigheden, får ledige aktiverede mv.

Informations kloge mand Rune Lykkeberg har barslet med en ny bog med titlen 'Alle har ret', hvor han denne gang gennemanalyserer vores forskellige opfattelser af demokratiet. Det er kl. 11.

Kl. 11.30 får vi besøg af SFs nyeste formandskandidat MF Annette Vilhelmsen. Vi skal tale om, hvorfor hun stiller op, og hvad SF'erne og alle vi andre har udsigt til, der bliver lavet om i regeringen, hvis hun bliver SFs nye formand.

Og så skal vi naturligvis også have uddelt Ugens Fidusbamse. Hør med kl. 10-12 på Radio 24 Syv. Husk at lytterne kan skrive ind til programmet med lytterspørgsmål og kommentarer via Facebook på siden 'Cordua & Steno'

Hør hele 1. time med Mette Frederiksen her.

Hør hele 2. time med bl.a. Annette Vilhelmen her

Regeringens etårs-fødselsdag blev her i weekenden markeret i pressen. Det var dog så som så med opmuntringerne, hvis man ser bort fra den umiddelbare glæde, der altid må være over at sidde forholdsvist sikkert på magten i nogle år endnu.

Beskæftigelsen står i stampe, og ledigheden stiger. De økonomiske udsigter for væksten '“ bortset fra de prognoser, som man selv får lavet '“ er negative.

Meningsmålingerne er stabiliseret sig på historisk ringe niveauer for regeringen og især for det store regeringsparti S. Og for at det ikke skal være løgn, så er udenrigsministeren forladt formandsposten i sit parti '“ slidt ned eller brændt ud efter kun 11 måneder i regering og efterladende sit parti i intern og muligvis ødelæggende  borgerkrig. Udfaldet af denne dyst i SF er uanset, hvem der vinder en ren tabersag for regeringen, som allerede er destabiliseret af valgkampen i SF, der varer nogle uger endnu. Interne spekulationer  om, at det hele kan ende med, at SF  må  forlade regeringen, siver allerede til pressen som advarsel til SF’erne, om nu at tage sig lidt sammen.

I den kommende weekend, hvor S holder kongres i Aalborg skal statsminister og partiformand Helle Thorning-Schmidt forsøge at tale ny luft ind under vingerne på sit partis tillidsmænd og valgte politiker. Hun skal bibringe dem troen på, at meningsmålingerne vil ændre sig markant inden kommunalvalget næste år, som naturligvis vil blive tolket som et midtvejsvalg. Her har vælgerne en næsten gratis mulighed for at give regeringen en huskekage, inden det for alvor går løs ved næste folketingsvalg. Enten ved at blive hjemme på sofaen eller stemme på de blå, de meget røde eller DF i protest.

Man kan selvfølgelig håbe på, at Skattesagskommissionen forinden vil åbenbare den rene råddenskab i Venstres topledelse, da de havde magten, men spørgsmålet er, om vælgerne går så meget op i det til næste år? Et stort flertal er formentlig mest optaget af regeringens førte politik og de resultater, den formår at skabe. Her er den vigtigste markør uden tvivl 'nye jobs'. Uden nye jobs '“ intet genvalg. Så enkelt er det.

Men hvad mener Statsministeren? Hvad synes hun? Hvor er vi? Hvor skal vi hen? Og hvordan? Hvad er hendes visioner og idéer? Det er det som S-folket '“ hendes vælgere og alle os andre formentlig vil længes for at høre her i weekenden.

I TVAvisen i søndags fik man måske en generalprøve på, hvordan Thorning har tænkt sig at løse opgaven. Eller rettere: Det må man da ikke håbe for dem! For sjældent har man set en mere udbrændt, træt, opgivende, vag og svag regeringsleder helt uden gnist og selvtillid på TV. Det er meget muligt, at Thorning var blevet syg eller led af jetlag efter sin store Kina-rejse, men så skal hun da ikke gå på fjernsyn! Hun lignede en direktør i et bankforetagende, der lige var blevet overtaget af Finansiel Stabilitet, og så med  den der ru stemme, der vel nærmest skreg på kamillete! Faktisk virkede det mere rystende alt den stund, at noget af det eneste Thorning altid har været ret god til, netop har været at virke frisk, ukuelig, selvsikker, når hun har været på TV. Hun var alt andet i søndags. Og så var de der kiksede metaforer som 'Vi er halvvejs inde i 1. halvleg'¦' og 'regeringen har en del børnesygdomme'. Eller hvad med undskyldningen 'vi har præsteret mere end man kan forvente'?   Og så blev hendes (formodentlig gamle) enlige (og vellønnede akademiker) mor igen  trukket af stalden'¦

For tiden kan Thorning selvtillid måske stives af med, at Financial Times netop har nævnt hende som mulig kandidat til Manuel Barossos post som EU-kommissionsformand, når/hvis han skal udskiftes i 2014.   Det er smigrende, men det hjælper hende ikke her og nu. Tværtimod sætter det bare fut i de spekulationer, der efterhånden længe har kørt i det politiske miljø om, hvordan S mon slipper af med hende inden næste folketingsvalg, så hun kan overlade posten til en efterfølger, så den helt store vælgerkatastrofe måske kan undgås.

Er sundhedsminister Astrid Krag sikker på at blive valgt til SFs nye formand? Det er indtil videre den almindelige antagelse blandt iagttagere. Men et par målinger foretaget blandt SFs lokalformænd antyder kraftigt, at noget er i gære.   Man kan diskutere målingernes validitet, men at udfordreren i formandskampen MF Annette Vilhelmsen har solid støtte i dele af organisationen, det  er nu uden for enhver tvivl.

Tilhængere af Annette Vilhelmsen mobiliserer tilsyneladende effektivt blandt græsrødderne på at være anti-Thor Möger. Man er ikke nødvendigvis imod regeringsdeltagelse, men man reagerer imod, at 'børnebanden' med Astrid Krag og Thor Möger er ved at overtage magten i partiet. Det ligger lige for, at Vilhelmsen '“ i hvert fald når man skal overtale folk på de indre linjer '“ gør formandsvalget til en folkeafstemning for eller imod Thor Möger, som ingen betvivler er frygtelig upopulær i store dele af SF.

Berlingske har i en analyse opgjort opbakningen til de to formandskandidater til at være 8-8 i folketingsgruppen. Det er et langt fra imponerende resultat set fra SF-ledelsens stol.  Det er en eklatant  ydmygelse af Krag, og det kan kun give Vilhelmsens kampagne blod på tanden.

I øvrigt bliver det ret interessant at se, hvordan de to kampagner vil orkestrere og eksekvere deres aktiviteter under den interne valgkamp. De sædvanligvis ret dygtige kampagnefolk i SF er formodentlig låst i kraft af deres arbejde som særlige rådgivere i diverse ministerier, og Thor Möger selv er jo minister. Det er nok spørgsmålet, hvor meget de kan '“ og må '“ arbejde for Krags valg. Ofte har man kunnet ty til de politiske ungdomsafdelinger for arbejdskraft, når der har været kampvalg, men SFU er '“ siger de '“ neutrale i valgkampen. Det er alt andet lige en fordel for udfordreren.

Og hvad med SFs sekretariat på Christiansborg? De må vel også forventes at være neutrale under slaget. Hvis andet viser sig at være tilfældet, så hører man sikkert hurtigt fra udfordreren.

Så hvem er det, der skal arbejde for Sundhedsministeren bliver valgt? Næppe nogle af de professionelle folk.   Og vil Villy Søvndal i øvrigt ende med at blande sig aktivt for at forhindre Krag i at tabe?

Vilhelmsen-kampagnen lægger i øvrigt smart ud med et forslag om konjunkturafhængige dagpengeperioder. Det er i modstrid med regeringens politik, og der peges ikke på nogen finansiering.  Forslaget har heller ingen chance p.t. for at blive realiseret, og  Søvndal er allerede ude og skyde det ned.  Men det betyder ikke det store. Det afgørende er, at SF-baglandet er begejstrede for forslaget, og at Astrid Krag er sat skakmat og ikke kan omfavne det, da hun jo er en del af regeringen.

Krags tilhængere er begyndt at tage fløjlshandskerne af overfor Vilhelmsen, som man ser af et par giftigheder i dag i Berlingske:

Den 52-årige Annette Vilhelmsen har fremhævet sin erfaring fra byrådet i Kerteminde, men nu går Astrid Krag-støtten Jesper Johansen, der er SFs lokalformand i Brønshøj, til frontalangreb på netop hendes politiske fortid.

 »Jeg ved ikke meget om lokalpolitik i Kerteminde, men det, jeg ved, er, at Annette Vilhelmsen konstituerede sig med Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti, hvorefter hun kom ud som formand for deres arbejdsmarkedsudvalg, og at de arbejdsløse i kommunen blev sendt ud og klistre plakater op med Lene Espersen, « siger Jesper Johansen med henvisning til den konservative toppolitiker.

Lokalformanden har svært ved at se Annette Vilhelmsen som  »en særlig seriøs kandidat «.

 »Det var ikke en kandidat, jeg havde regnet med. De må have kigget ret langt ned på listen, « siger han.

Hold da op, hvor det går lystigt for sig. Det kan godt gå hen og blive en lang og meget underholdende valgkamp, hvor der blivere gået yderligere til vaflerne. Og jo flere af den slags udtalelser fyger gennem luften, jo mere ondt blod bliver der skabt mellem fløjene i SF-organisationen. Det bliver interessant at se, om mudderkastningen eskalerer i de kommende dage. Det er noget tidligt, at man ser den slags  rå udtalelser. Det betyder dog også, at Krag-folkene tager udfordringen fra Vilhelmsen ganske alvorligt.

Lige nu tror jeg stadigvæk mest på Krag, men jeg har i lyset af de seneste målinger af baglandets opbakning og støtteudmeldinger fra SF-gruppen flyttet mig markant i min vurdering af Vilhelmsens chancer:

60 pct. Krag

40 pct. Vilhelmsen