Kategorier

Peter Birch-Sørensen og Lasse Rimmer i 'Cordua & Steno'

Vi får alt for lidt ud af vores ressourcer i Danmark. I hvert fald hvis man sammenligner med situationen i Sverige. Vi har formanden for Produktivitetskommissionens formand økonomiprofessor Peter Birch-Sørensen i studiet torsdag i Cordua & Steno kl. 10.05 på Radio 24Syv.

Derefter skal vi vende den seneste udvikling i dansk politik med regeringens jobakutplan, nye møder i skattesagskommissionen, Özlem Cekic er tilbage som ordfører i SF og så skal vi naturligvis have uddelt Ugens Fidusbamse til en værdig modtager.

Komikeren og entertaineren Lasse Rimmer gør sig også inden for politisk satire og er selv optaget af politik. Vi taler med ham først i 2. time.

Regeringen har lavet en aftale med Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner samt Kommunernes Landsforening, der angiveligt skaffer 12.500 ordinære akutjobs til de ledige, der pr.1.januar står til at falde ud af dagpengesystemet. Det diskuterer vi kl. 11.30 med Maja Panduro MF (S) Joachim. B. Olsen MF(LA)

Vi høres ved torsdag kl. 10-12 på Radio 24Syv

Hør hele 1. time her

Hør hele 2. time her

Kategorier

Regeringens job-quickfix

Regeringen har været under et massivt pres længe fra baglandet både i S-SF, Enhedslisten, fagbevægelsen, socialdemokratiske lederskribenter på Politiken og endda også enkelte kommentatorer.

Nu er  regeringen så kommet med en akutpakke, som er baseret på en aftale, den har indgået  med KL, Danske Regioner og arbejdsgiverne i DA.

De dagpengemodtagere som står til at falde ud af systemet pr. 1. januar skal nu øverst i bunken, når der arbejdsformidlingen skal formidle jobs og de private arbejdsgivere får en engangspræmie på 25.000 kr. for at tage en af disse dagpengemodtagere ind i et job.

For regeringen er det måske en '“ i hvert fald kommunikationsmæssig set – ret smart træk. De får  lettet noget  af presset  for at ændre dagpengereformen, som statsministeren i går på sit pressemøde fastslog med syvtommersøm ikke vil blive ændret.

Nu må man forvente, at fagbevægelsen, der er ude og omfavne forliget, og store dele af S-SF baglandet er passiviseret. Indtil videre. Vi må også imødese hyldestledere i morgendagens Politiken, der  kanoniserer initiativet.

For dem der håber på, at VK går med i en finanslovaftale må det være en god nyhed. For de kan næppe holde til at gå imod initiativet. Og nu er den største hurdle for at regeringen kan indgå en finanslovsaftale ryddet af vejen.

Politisk er det alt i alt tale om ret godt håndværk. Og prisen for alt dette er overskuelig: 115 millioner kr.

Til gengæld kan man diskutere effekten. Kommer disse mennesker i 'helt almindelige jobs', som statsministeren kalder dem? Det vil vise sig.

For hvorfor skulle arbejdsgivere ansætte medarbejdere 7.500 flere i jobs, som de ikke har brug for? Ellers havde de vel gjort det? 25.000 kr. forslår jo ikke langt, og så er der tale om en engangsindtægt. Det er det store beløb, hvis man skal vælge en medarbejder, der skal bruge længere tid på at blive trænet op til et job end en, som er gået ledig i kortere tid. Arbejdsgiverne kan jo ikke tvinge medlemmerne til at ansætte særlige medarbejdere. Virksomhederne har ikke mindst i en krisetid hele tiden fokus på at optimere deres produktion og minimere overflødige omkostninger, og til trods for alle de flotte ord fra politikerne, så kan man godt tvivle på effekten.

Kommunerne skal åbenbart også ansætte flere end de har brug for. Det er heller ikke godt for produktiviteten, som er historisk lav i det offentlige. De skal finde 5000 ekstraordinære jobs.

Og hvad gør man så med alle dem, der ikke får 25.000 kr. i ryggen? Ja de vil enten blive ansat alligevel fordi arbejdsgiverne blæser på præmien og gør som de plejer, eller også vil dem der søger job i det offentlige komme længere tilbage i køen. Man kan så glæde sig over at dette akutjobs-cirkus er forbigående, og at der kun er tale om en engangsforanstaltning.

Men måske er det en billig pris at betale for, at der ikke bliver rørt ved den dagpengereform, som også regeringen forventer, vil vise sig effektiv med at få ledige i jobs. Nu får nogle bare en ekstra tilskyndelse til at ansætte dem, når disse ledige er ude at søge jobs. Det kan da i hvert fald ikke skade.

Og regeringen kan så få lidt ro på bagsmækken. I hvert fald for en tid.

Kategorier

Hvem er lækken i SKAT?

Så oprandt dagen, hvor tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen mødte op i Skattesagskommissionen for at lade sig afhøre i sagen om, hvorvidt han som minister har blandet sig i SKAT Københavns afgørelse af Helle Thorning- Schmidt og hendes mand Stephen Kinnocks skattesag.

Som ventet afviste Troels Lund blankt at have blandet sig i sagen. Alt andet ville have nok undret, da det ville være ensbetydende med, at der kan rejses en rigsretssag mod ham. Så vi må vente og se, hvad anklagerne '“ fra SKAT Københavns folk med direktør Erling Andersen i spidsen '“ mere specifikt  lyder  på  i  denne sag. Alt står og falder med deres vidneudsagn, og evt. dokumenter, der kan sandsynliggøre uden for enhver tvivl, at skatteministeren forsøgte at blande sig i sagen.

Troels Lund Poulsen fik undervejs i afhøringen  i dag fremstillet sig selv som en yderst pligtopfyldende minister, der gik meget op i at lære alt om sagens principielle aspekter, men altså uden at blande sig i sagsbehandlingen. Det er nok lige lovligt spejderdrengeagtigt. Han har naturligvis været vildt nysgerrig for at finde ud af, hvad der var op og ned i denne sag, og hvordan den kunne ende som den gjorde.  Men overdreven nysgerrighed om en spektakulær skattesag, der omfatter oppositionslederen og hendes mand, er stadigvæk ikke det samme som at udøve magtfordrejning.   Under alle omstændigheder var det umådeligt uklogt af Troels Lund Poulsen at bringe sig selv i nærheden af sagen, så der kunne opstå denne mistanke om magtmisbrug.

Så var der ifølge Troels Lund Poulsen øjensynligt indbrud i Skatteministeriet, hvor der blev stjålet en mængde computere. Og det fik Lund Poulsen – noget søgt – til indirekte at antyde at papirer vedr. Thorning-parrets skattesag, der var efterladt på hans på det tidspunkt ulåste ministerkontor kunne være læst eller kopieret af tyve. Øjensynligt er der ikke fjernet noget, men det åbner en dør for at andre end Troels Lund Poulsen og hans spindoktor Peter Arnfeldt kunne have haft adgang til papirer vedr. Thorning-parrets skattesag. Disse lidt for smarte antydninger fjerner dog næppe mistanken mod, at det er en af de nævnte to – eller nogen på deres vegne – har lækket skattepapirerne til pressen. Tværtimod så øger det mistanken om, at Lund Poulsen ikke har helt rent mel i posen.

Det berømte BT-notat, der beskrev sagen for Thorning-parret voksede tilsyneladende i sideantal, da det vandrede  fra Arnfeldts til Troels Lunds bord. Det er meget mystisk, og det svækker begges troværdighed. Men det kan ikke gøre det ud for et fældende bevis om, at evt. onde hensigter er ført ud i livet.

Troels Lund viste meget interesse for sagen, og stillede mange spørgsmål så embedsmændene måtte i sving og besvare på dem. Det har helt sikkert været irriterende. Formentlig er det en usædvanlig fremgangmåde, men er det ligefrem magtmisbrug? Det er et vurderingsspørgsmål,  men juraen  kan ikke ligge i en gråzone,  når kommissionen  til sin tid  evt skal  anbefale, at der rejses tiltale.    Rimeligt eller ej, så er det vel en ministers ret til at undersøge, hvordan  embedsmændene er nået frem til  denne konklusion?

Hvis embedsmændene alligevel senere stiller sig op i Skattesagskommissionen og siger, at Troels Lund '“ uden for nogen rimelig tvivl '“ forsøgte at få dem til at ændre deres beslutning, så er han naturligvis færdig. Hvis ikke? Så ser Troels Lund nok noget flosset ud, men det kan aldrig føre til en rigsretssag og evig fortabelse i dansk politik.

Den tidligere skatteminister fik også inddraget de nye oplysninger om, at de samme embedsmænd netop i forbindelse med Thorning/Kinnock-skattesagen ændrede praksis i sagsbehandlingen til gavn for parret.   Det skete ved, at han fik sagt 'undskyld' for i god tro at have givet Folketinget forkerte oplysninger om, at praksis på området ikke var ændret. Det var det imidlertid. Det havde embedsmændene af en eller anden grund ikke fortalt toppen i Skatteministeriet, der så sendte deres minister i byen med forkerte oplysninger. Det er ganske besynderligt. Hvorfor fortalte de mennesker i SKAT, der behandlede Thorning/Kinnocks skattesag ikke den daværende departementschef Peter Loft og Co. om den ændrede praksis i en så højprofileret sag? De holdt jo immervæk fem møder med Loft om sagen? Hvad var embedsmændenes motiv? Ville de beskytte oppositionens statsministerkandidat? Og hvorfor ville de det?

Hvem har I øvrigt lækket oplysningen til Berlingske? Forleden i Christoffer Guldbrandsens program på Radio24syv 'Regnskabets time' kunne man høre journalist Lars Nørgaard Pedersen fuldstændigt afkræfte at historien var forsøgt plantet hos ham, som det er blevet antydet af både Henrik Qvortrup og Hans Engell. Nørgaard sagde, at han har gravet  oplysningen frem i sin research – formentlig gennem opdyrkede kontakter i miljøet i og omkring SKAT. Hvorfor brokkede Skattesagskommissionens formand sig  i begyndelsen af afhøringerne i dag  over, at visse oplysninger uden at specificere hvilke, var blevet lækket til pressen? Var det oplysningen som Berlingske bragte i sidste uge om, at SKAT havde ændret praksis i sagsbehandlingen til fordel for det nuværende statsministerpar?

En tanke. Da Thornings revisor Frode Holm i sin tid begynder overfor SKAT at udbrede sig om Stephen Kinnocks evt. seksuelle præferencer, så ligger det lige for at konkludere, at det sker i et forsøg på at få sagen behandlet i al diskretion og med et argument om, at Kinnocks 'livsinteresser' er et andet sted end i Danmark, hvorfor han kan slippe for at betale skat. Da sagen så bliver behandlet i SKAT, så bliver sagen afgjort med en helt anden begrundelse, at praksis har været forkert. Men denne gruppe embedsmænd tør ikke orientere niveauet højere op i SKAT, fordi man åbenbart mener, at oplysningerne siden vil blive brugt politisk til at skade Thorning. Men er det en eller flere af disse embedsmænd, der har ladet sive til pressen, fordi nogen i det stille mener, at man måske har trukket sin illoyalitet til SKAT lige lovligt langt for at beskytte Thorning? For hvem skulle det ellers være?

Hvad ellers? Troels Lund afviste, at han havde diskuteret sagen med nogen i Venstre. Det samme sagde daværende politiske ordfører Peter Christensen. Ingen af dem sagde noget, der kan bringe Venstres formand Lars Løkke Rasmussen i fedtefadet, og det er nok utænkeligt, at nogle af Venstres tidligere – eller nuværende – spindoktorer senere vil sidde nede i Skattesagskommissionen og antyde, at man har lagt skumle planer der har til fortsæt at skade Thorning.

Der var kort sagt intet i dag, som man fik at høre i kommissionen, der bare er i nærheden af at kunne bruges som grundlag for at stille Troels Lund for en rigsret. Det står og falder med vidneudsagn  fra netop de embedsmænd, der  ikke ville fortælle  Skatteministeriets top,  at de havde ændret praksis  i Danmarkshistoriens mest opsigtsvækkende skattesag.