Kategorier

Ølfaktor, venstrefløjens sprog og fremtidens forsvar i 'Cordua & Steno'

Hvem vil vælgerne helst drikke øl med? Ja det spørgsmål kan afgøre folketingsvalg.   'Ølfaktoren' er blevet identificeret som ny variabel for vælgeradfærden. Vi får strategisk direktør Claus Andersen fra mediabureauet OMD i studiet kl. 10.05 torsdag i 'Cordua & Steno'Radio24Syv.

Venstrefløjen bør skrotte sin revolutionære jargon samt deres symboler som hammer og segl. Det er fremmed for 99 pct. af befolkningen, og det tilhører det 20. århundrede.   Det mener fagforeningsmanden Jan Hoby, der selv er medlem af Enhedslisten i et indlæg på hjemmesiden modkraft.dk Men hvilket sprog skal Venstrefløjen så benytte sig af i sin agitation? Mød Jan Hoby kl. 10.30

Forfatteren Henrik Nordbrandt er en af Danmarks kendteste lyrikere.   Han lider heller ikke af politisk berøringsangst fx mht. at samarbejde i et TV-projekt med Dansk Folkepartis Pia Kjærgaard. Mød Henrik Nordbrandt først i 2. time.

Det danske forsvar er i forandring. Ender vi med at lægge samtlige af forsvarets grene sammen? Og er endemålet ikke, at fx det danske luftforsvar bliver en del af et nordisk eller europæisk luftforsvar – simpelthen fordi det er det mest rationelle både hvad angår effektivitet og drift? Debat mellem Dansk Folkepartis Søren Espersen og Socialdemokraternes Jeppe Kofod.

Hør hele 1. time om ølfaktor og venstrefløjens sprog her

Hør hele 2. time med Henrik Nordbrandt og debat om forsvarets fremtid her

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718