Kategorier

COP21, Sophie Løhde, folkeafstemningen og ambassadøren i Holland om Europol i Cordua & Steno torsdag

Det er dagen, hvor folkeafstemningen om at erstatte Danmarks retsforbehold med en tilvalgsordning plus 22 retsakter, bliver afgjort. Mens folket stemmer, analyserer vi valgkampen, dets hovedaktører   og ja og nej-kampagnerne.

Det er i Cordua & StenoRadio24syv fra kl. 10.05.

Klimatopmødet COP21 i Paris er løbet i gang, og eksperterne forventer en aftale om begrænsningen   af C02-udledningen. Men nytter det noget, og er den førte klimapolitik i det hele taget gavnlig?   Vi tager debatten mellem to ingeniører Karl Iver Dahl-Madsen og MF Christian Poll fra Alternativet, hvor sidstnævnte er med på en telefon fra Paris.

  Sophie Løhde (V) er landets Sundheds- og ældreminister. Med finanslovsaftalen får landets kommuner en 'ældremilliard' til en 'værdig ældrepleje' forsikrer blandt andet Dansk Folkeparti, mens samtidig skal kommunerne levere et såkaldt 'omprioriteringsbidrag' til statskassen, som kan gå ud over kommunernes serviceniveau overfor de ældre.   Hvad vil hun i øvrigt gøre for at sikre sundhedsvæsnet som kæmper med hastigt stigende udgifter til medicin. Sophie Løhde er gæst i 2. time.

Det stærkt diskuterede 'Europol', som Danmark risikerer at ryge ud af med et nej ved folkeafstemningen '“ medmindre at vi får forhandlet en ny ikke kendt og formentlig dårligere aftale '“ ligger i den Hollandske regeringsby Haag Her ligger også Danmarks ambassade i Nederlandene, hvor ambassadør Ole E. Moesby følger livet i en ny, der med   sine mange internationale organisationer bl.a. den internationale domstol er blevet Europas juridiske centrum.   Vi får en snak om Haag og Europol med ambassadøren, og så aflægger vi besøg ved mindesmærket i Rotterdam for den i 2002 myrdede og omdiskuterede hollandske politiker Pim Fortuyn.

Husk at I kan skrive ind med spørgsmål og kommentarer til programmet, emnerne og vores gæster og give et bud på en værdig modtager af Ugens Fidusbamse via Cordua & Stenos Facebookside.