Kategorier

Politisk humor, taxakørsel efter UBER, Matlok om Merkels valgsejr, socialdemokratisk indvandrerpolitik og samtaler med Rusland om Arktis i Cordua & Steno torsdag

Politikerne har ikke megen humor, og det står særligt slemt til med brugen af selvironi. Det har cand. public. Ida Fabricius undersøgt i sit speciale, der også afslører, hvem der er Danmarks mest humoristiske politiker.

Fabricius er gæst i Cordua & Steno torsdag kl. 10.05 på Radio24syv.

Samkørseltjenesten '“ eller pirattaxaselskabet som nogen mener der er tale om '“ UBER lukker sin app den 18. april. Hvad sker der nu med taxabranchen efter UBER?   Vi tager debatten med transportordførerne Joachim B. Olsen, LA og Kim Christiansen, DF.

Hvordan skal vi tale med Rusland? Nogle mener, at det er bedst at det foregår i fora, hvor man anerkender landets stormagtsstatus. Det sker for eksempel for øjeblikket i Archangelsk i Rusland, hvor russerne er vært for et møde i Arktis Råd, og hvor både Putin og Anders Samuelsen deltager. Her foregår samtalerne i smult vande. Vi taler med Ruslands-kenderen Jørgen Staun fra Institut for strategi ved Forsvarsakademiet om det mon er vejen frem?

'Velkommen Mustafa!' Det er titlen på en ny bog af det socialdemokratiske folketingsmedlem Mattis Tesfaye, der tager læserne på en rejse tilbage til 60'erne, da de første indvandrere '“ 'gæstearbejderne' kom for at knokle i dansk industri, der skreg på arbejdskraft og den udlændingepolitik '“ som især Socialdemokratiet stod for '“ i de efterfølgende årtier.   Bogen kan læses som et opgør med den tidligere gæstfrie udlændingepolitik som ledelsen af Socialdemokratiet længe stod for og en opbakning til den kritiske linje, som de københavnske omegnsborgmestre dengang stod for.

Nu troede mange ellers, at Socialdemokraternes nye kanslerkandidat Martin Schultz red på en folkelig bølge, at han kunne true kansler Merkel ved forbundsvalget. Men ved delstatsvalget i Saarland overraskede CDU ved at vinde valget stort. Hvad nu? Vi spørger Tysklands-kenderen Siegfried Matlok, der er med på en telefon fra Apenrade/Aabenraa.

Har du spørgsmål eller kommentarer så skriv til os på Cordua & Stenos Facebookside også med idéer til Ugens Fidusbamse.   Undervejs vender vi også hele den hjemlige politiske situation.

Hør hele 1. time med bl.a UBER-debat her

Hør hele 2. time med bl.a. Mattias Tesfaye om sin bog “Velkommen, Mustafa!” her

Kategorier

Borgerligt frontalangreb på KVINFO, oprør mod teknologien, Hønge om SF som regeringsparti igen, den store stemmetaber Løkke, og Folkekirkens faldende medlemstal og stigende indtægter i Cordua & Steno torsdag

Kulturminister Mette Bock (LA) har frataget videncenteret KVINFO opgaven med at drive bibliotek. Folketingsmedlem Laura Lindahl (LA) har erklæret krig mod organisationen, som hun mener repræsenterer 'statsfeminisme'. Den holdning deler debattør Majbritt Maria Nielsen, som peger på, at neutraliteten, og dermed den demokratiske legitimitet er væk hos KVINFO. Hun gæster sammen med Tonny Skovgaard, bestyrelsesformand i KVINFO, programmet i 1. time.

Det er kl. 10.05 på Radio24syv

Jarl Frijs-Madsen fra Copenhagen Institute for Futures Studies forudser, at begejstringen for den teknologiske udvikling står for fald, og at vi i fremtiden vil se en politisk modbevægelse, som arbejder for at begrænse teknologien. Vi taler med ham sidst i 1. time.
På fredag udkommer bogen 'Oprør fra udkanten- Folketingsvalget 2015', som er skrevet af valgforskerne Rune Stubager og Kasper Møller Hansen. De konkluderer, at Lars Løkke Rasmussens dårlige image var 'massiv dødvægt' for Venstre og var lige ved at koste blå blok sejren ved valget i 2015. Vi taler med Rune Stubager, som vil afsløre flere af bogens tankevækkende konklusioner. Det er i 2. time.

Under overskriften 'Kom bare an '“ magt skræmmer os ikke' proklamerede Karsten Hønge mandag i BT, at SF '“ under de rigtige omstændigheder '“ er klar til at gå i regering igen. Hør mere om den udmelding i 2. time.

Til sidst skal vi tale om den danske folkekirke, som styrtbløder medlemmer, men oplever voksende indtægter. Politikerne kræver, at alle andre i den offentlige sektor skal skære ind til benet, så hvor længe kan politikerne fastholde kirkens særstilling, når den folkelige opbakning er i frit fald, spørger religionssociolog, Brian Arly Jacobsen i et indlæg i Politiken. Han debatterer med LA's kirkeordfører Leif Mikkelsen og medlem af Kirkeudvalget for S, Daniel Toft Jakobsen sidst i 2. time.

Har I lyttere idéer, kommentarer, spørgsmål eller bud på Ugens Fidusbamse, så skriv til os via Cordua & Stenos Facebookside.

Hør hele 1. time bl.a. med debat om KVINFO  her

Hør hele 2. time bl.a. med debat om Folkekirken her

Kategorier

Jarlov om indvandring, tilliden til det offentlige eroderer, forvrænget debat undergraver tillid til velfærdssamfundet, hidsig Erdogan, og hollandske valg

De konservatives Rasmus Jarlov mener, at indvandring er vor tids største politiske problem. Forleden kaldte han dansk udlændingepolitik hovedløs og i modsætning til sin egen regering, så vil han have Danmark til at bryde konventionerne. Jarlov er gæst i 1. time.

'Skat kradser ikke skat ind, posten sender ikke post, politiet bryder reglerne, togene kører bus, og Arbejdstilsynet har fået en sur smiley. Hvad i alverden er det, her sker? Hvad kan man efterhånden regne med? Det reelle problem er dog straks værre: Vi er ved at miste tilliden til den offentlige forvaltning.'

Sådan skrev erhvervskvinden Esther Dora Rado på sin blog hos dagbladet Børsen. Mød hende sidst i 1. time.

Debatten om velfærdsstaten skaber så forvrængede billeder, at der på sigt er risiko for, at den vil miste sin folkelige opbakning og legitimitet, er budskabet i en ny bog med titlen 'Hvordan får vi bedre debat om velfærd?’

'De forskere, politikere og debattører, der udtaler sig i velfærdsdebatten, har et ansvar for, at den offentlige debat ikke bliver så generaliserende og fortegnet, at borgerne slet ikke kan genkende velfærdssamfundet”, siger Nanna Mik-Meyer, ph. d. i sociologi og bl.a. professor MSO ved CBS.

Nanna Mik-Meyer er gæst først i 2. time.

De sidste stemmer ved det hollandske valg er ved at blive talt op. Vi får en analyse af kender af hollandsk politik cand. mag. Christian Foldager.

Så røg låget ellers af Tyrkiets præsident Erdogan, der beskylder både Tyskland og Holland for at være nazister, fordi de ikke vil tillade hans ministre i at føre valgkamp i de pågældende lande. Hvad er reaktionen i Tyskland? Og hvordan har reaktionen været hos Merkel og de tyske politikere på det hollandske valg? Vi spørger Tysklands kender Siegfried Matlok.

Har I lyttere idéer, kommentarer, spørgsmål eller bud på Ugens Fidusbamse, så skriv til os via Cordua & Stenos Facebookside

Hør hele 1. time med Rasmus Jarlov og Esther Dora Rado  her

Hør hele 2. time med Nanna Mik-Meyer, Christian Foldager og Siegfried Matlok her