Siden forsommerens store ballade efter at regeringen indgik en aftale med Venstre om Skattereformen, har det været god latin at analysere sig frem til, at finansloven '“ set i lyset af vreden hos Enhedslisten og balladen hos SF '“ måtte indgås med Enhedslisten.
Fro hvis ikke det skete, så ville SF gå helt op i limningen og forlade regeringen. Det ville de ikke kunne holde til, og Enhedslisten ville formentlig også langt om længe gøre alvor af truslen om at save benene af regeringen, så den falder.
Lige nu må man konstatere, at SF ER gået op i limningen, og de facto er uden ledelse. På lørdag er en ny leder for SF valgt, men det vil være '“ uanset hvem det måtte blive – en svag leder, der skal balancere mellem mange forskellige synspunkter og uden det store spillerum for at skabe ændringer i regeringens politik. Bliver Astrid Krag formand, så er chancerne for at SF bliver i regering '“ lidt endnu '“ nok større, mens en Annette Vilhelmsen må føle sig fristet til at forlade regeringen i samme sekund, at anledningen bliver god nok. SF vil miste indflydelse ved det skridt, men til gengæld vil partiets kommunalvalg muligvis blive reddet. Spørgsmålet er så, hvad Krag-fløjen gør til den tid, og om den vil føre krig, som nogle medier skriver.
Indtil videre vil Vilhelmsen forsøge at blive i regeringen, og rygterne tyder på, at hun vil fjerne Ole Sohn, Thor Möger Pedersen og måske Pia Olsen Dyhr fra ministerbænkene. Villy Søvndal er også i farezonen siges det, men det tror jeg ikke på, at Vilhelmsen har modet til. Mögers hoved må række for nu mht. at slukke baglandets blodtørst. Og Vilhelmsens rådgivere har indtil videre virket som nogle folk, der har givet hende gode råd. Ikke mindst mht. at holde hovedet koldt selv, når der i duellerne med Krag blev talt rigeligt sort og sunget pænt med sange fra de varme lande. Det får hun også brug for nu de sidste dage, hvor stemningen i pressen og blandt kommentatorer tydeligvis er ved at vende til fordel for Astrid Krag. Jeg er af samme grund heller ikke sikker på, at Vilhelmsen vinder formandsvalget, selvom jeg stadig har hende som favorit.
I går kom Enhedslistens finansordfører Frank Aaen på banen med et ultimativt forslag om at regeringen skal skaffe job til alle dem, der ryger ud af dagpengesystemet til nytår. Det er 'uomgængeligt', hed det.
Man må sige, at for den blå blok, så falder julen tidligt i år med den melding. Det giver ikke regeringen andre muligheder end at forsøge at lave en aftale med Venstre (og de konservative selv om deres mandater er ligegyldige). Det giver nemlig alt andet lige Venstres chefforhandler Peter Christensen nogle flere kort på hånden at spille ift. regeringen.
Men hvorfor spiller Aaen ud som han gør? De er mange ting i Enhedslisten, men ukløgtige udi det taktiske spil er de ikke. Er forklaringen på Aaens 'ultimative' krav den enkle, at Enhedslisten har fornemmet, at de ingen vegne kommer med regeringen mht. at få indrømmelser, at de lige så godt '“ først som sidst '“ kan spille spillet til ende. Dels spiller de regeringen i armene på de borgerlige, men de øger også presset på SF, hvor de to formandskandidater nu i de sidste dage skal tage stilling til om de vil indgå finanslovsaftaler med V. (Det vil de gerne begge to, men selvfølgelig helst med El..). Hvis El skulle blande sig i formandsopgøret på en indirekte måde, ja så skulle meldingen komme nu.
I den del af regeringen, der er optaget af ikke at begå harakiri hver uge, der er signalerne fra Venstre om, at man gerne samtidig med finansloven indgår en aftale om en kontanthjælpsreform mv. naturligvis glædelig. Det betyder nemlig, at regeringen kan få sit regeringsgrundlag gennemført og endda med stemmer henover midten. Regeringen må formodes at være klar over, at den ikke bliver genvalgt, hvis den udelukkende laver finanslove med Enhedslisten de næste fire år. Valget kommer formentlig tidligst om 2 år, og der kan SR '“ og hvem der måtte være tilbage i regeringen til den tid '“ nå at klinke skårene med Frank Aaen og co. forinden med andre aftaler.
Men kan situationen opstå at Venstre vil vælte regeringen? Alt kan ske i politik, men det er næppe tænkeligt, at statsministeren udskriver et valg, når man er bagud med ca. 25 mandater i meningsmålingerne, og de færreste tror på, at Enhedslisten kan finde på at bringe regeringen i mindretal. Hvis Venstre overspiller deres kort, og begynder at lave julelege, som bibringer befolkningen det indtryk, at man nu igen er blevet optaget af det taktiske spil frem for at tænke på nationens bedste, så vil de negative reaktioner hurtigt ligne dem, som man så forud for skattereform-aftalens indgåelse i juni. Og da Venstres-top heller ikke hører til de mest ubegavede, så må man formode, at de har lært den lektie.
Det eneste, der måske kan forhindre det er den 'geniale' regeringschef, som alt for mange kommentatorer åh så gerne ser det helt store potentiale i, fortsætter med at demonstrere, at hun er jordens vakseste mht. at anlægge en fornuftig strategi. Det er altså ikke specielt begavet under åbningsdebatten at svinge krabasken overfor dem, der tilsyneladende er dem, som regeringen selv har udset til at skulle lægge stemmer til hendes finanslov. Det eneste man opnår, er som bekendt, at prisen for et forlig stiger. Men det synes alle de kommentatorer, der åbenbart lider af ulykkelig kærlighed til den på næsten alle måder parlamentarisk svage Helle Thorning-Schmidt, sikkert også er utroligt smart. Men pyt. Statsministeren dummer sig jo igen i morgen, og hun har da en kompetent finansminister Bjarne Corydon til at rydde op efter sig.
29 kommentarer til “Finansloven peger i blå retning”
Det er muligt eller måske ligefrem sandsynligt at Aaen spiller regeringen i armene på Venstre men det giver jo så også Venstre et valg.
Hvis ikke regeringen har sit parlementariske flertal på plads for en finanslov kan V jo vælte regeringen og det må være fristende med et forspring på 25 mandater.Er det et helt usandsynligt scenarie og kan Venstre stå for fristelsen.
Et par strøtanker. Kunne den noget underlige timing i Søvndals afgang hænge sammen med at der blev truffet en principbeslutning i regering inderkreds om et bredt finanslovsforlig og det ville han ikke kunne ryste af sig ?.
Hvem foretrækker EL som formand for SF.
Krag er den nuværende linje hvor SF fortsætter i regeringen men bløder til EL eller er det Wilhelmsen som vil trække SF til venstre.
EL har en vis interesse i at regeringen ikk
e bliver endnu mere ustabil end nu men hvis Wilhelmsen på et eller andet tidspunkt får nok og trækker SF ud kan SF jo langt bedre gå på strandhugst mellem de 15-16% af vælgerne som de to partier deler.
“… den på næsten alle måder parlamentarisk svage Helle Thorning-Schmidt, …”
“Næsten”?
Jeg ser ikke lige nogle parlamentariske styrker. Medmindre evnen til at udvælge og bære en spadseredragt er blevet en parlamentarisk disciplin? 😉
Tre steder mener jeg din analyse halter, Jarl:
1) “Annette Vilhelmsen må føle sig fristet til at forlade regeringen i samme sekund, at anledningen bliver god nok”
Hvad bygger du det på? Jeg har ikke hørt Vilhelmsen påtænke det, omend hele kommentariatet ser ud til at køre den vinkel. Læs Elisabeth Svanes analyse – Vilhelmsen er ikke venstrefløj i partiet: http://www.fyens.dk/article/2170493:Elisabet-Svane–Nej–Vilhelmsen-er-ikke–bagland
Forskellene på de to er at Vilhelmsen vil lave værdipolitik a la radikale og økonomisk politik a la 90erne, mens Krag vil føre værdipolitik a la Socialdemokratiet (og V og DF) og økonomisk politik a la de borgerlige (regeringsgrundlaget).
2) “de færreste tror på, at Enhedslisten kan finde på at bringe regeringen i mindretal”
EL har i går stillet utimative krav til finanslovsforhandlingerne. Hvis regeringen laver aftale med V – og overlever – hvormeget forhandlingsposition har EL så fremover?
3) “den 'geniale' regeringschef, som alt for mange kommentatorer åh så gerne ser det helt store potentiale i,”
What?! Hvem?? Hvilke kommentatorer ser efterhånden et potientiale i hende??
mvh
Morten
1. Analysen i regeringen og i Venstre er – som jeg fornemmer det – at Enhedslisten IKKE vil vælte regeringen.
Bryder forhandlingerne sammen med Venstre, så vil regeringen naturligvis forsøge at komme igennem med noget med EL. Så må EL kravle ned af træet.
Det er mit klare indtryk, at V har droppet alle idéer om at vælte regeringen nu.
2. HTS har trods alt et flertal bag sig. Hendes tale forleden var ikke så dårlig, og den blev godt afleveret. Men hele det parlamentariske spil – ja det er hun utroligt ringe til. Navnlig fordi HTS aldrig fik det lært i tide.
3. Vilhelmsen bliver mødt af virkeligheden lige om lidt. Hun er svag. Det er da fristende at finde udgangen hvis baglandet også kræver det frem for at stemme for forringelser af kontanthjælp og Su sammen med Venstre.
Thorning har stadigvæk sine fans. Det er bare at læse analyser. Hver eneste uge bliver hun talt op at kommentatorer. For så at skuffe ugen efter…
Men vi er også mange, der synes hun er håbløs. Det er rigtigt nok.
Forleden dristede David Trads sig over fra USA til at forudse at HTS ender med at vinde valget til sidst. Ligesom Obama…
4. Måske et dumt spørgsmål men hvorfor vil Venstre ikke vælte regeringen på finansloven ?
Hvis en regering ikke har et flertal for sin finanslov så vælter den. Sådan er spillereglerne.
Hvis man ikke vil komme ELs ultilmative krav i møde har man ikke noget flertal og så det ikke EL men Venstre der bestemmer og regeringen kan fortsætte eller ej.
Om 2 år kan meget se anderledes ud. Det gør det sandsynligvis ikke men det ved man aldrig.
@ Jarl –
Ikke for at være polemisk, men ang. HTS’s ikke-svagheder:
1)”HTS har trods alt et flertal bag sig.” – Skyldes dette ikke mere politisk inerti, specielt hos DRV, end manglende svaghed hos HTS?
2) “Hendes tale forleden var ikke så dårlig, …” – du er jo et regulært fyrværkeri af ros Jarl 😉
3) “…og den blev godt afleveret.” – Er der egentlig nogen grund til at socialdemokraterne ikke bare hyrede en skuespiller til at læse taler op? Jeg tror en professionel kunne gøre det endnu bedre end HTS.
Jeg tror egentlig vi er ret enige. Man skal godt nok have luppen frem (eller være ansat på Politiken), for at finde noget positivt at skrive om HTS.
7. Fordi Venstre ikke tror på, at regeringen kommer – når alt kommer til alt – i mindretal ved afstemningen for finansloven. Forinden har regeringen og EL fundet hinanden.
8. Jeg synes HTS er den dårligste regeringschef siden Anker Jørgensen. Men hun har dog et par åbenlyse talenter. Ledelse er dog ikke et af dem.
3.
Cordua er tættere på sandheden om Vilhelmsen, end du er. (Tror jeg)
Du har ret i, at hun har sagt, at hun støtter SFs deltagelse i regeringen – men kun valgperioden ud. Hvorfor dog det? Det turde da være indlysende, at en regering satser på genvalg!
Forklaringen finder du i Vilhelmsens bagland: hendes vigtigste støtter er Aage Frandsen (fanatisk modstander af regeringen) og Holger K. Nielsen, som tilsyneladende også har udviklet sig til modstander.
Vilhelmsen repræsenterer den gamle garde i SF. Hængekøje-SF, om du vil.
Nå, nu kræver EL (Johanne) lige pludselig kun en “løsning” på “dagpengeproblemet”. Får det dig til at revurdere sandsynligheden for en blå FL, Jarl?
11. Hvor har du set/hørt/læst det?
Jeg tror ikke det betyder det store. Børsens historie i dag er jo et stort signal om, hvad vej pilen peger for regeringen mht. hvem de vil forhandle finanslov med.
Men klogt af EL at kravle lidt ned af træet.
Imens fører kulturminister Uffe Elbæk krig mod Venstre om en eller anden ligegyldig sag om et museum i Løgstør, hvor politisk ordfører og medlem af kulturudvalget Ellen Trane har stillet 700 spørgsmål. (8 spørgsmål om 87 museer)
På din foretrukne hjemmeside http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article1842138.ece
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article1842138.ece
Her er det:
http://jyllands-posten.dk/politik/article4867422.ece
Aha. Johanne S-N siger:
– Vi er ultimative på, at der skal findes en løsning.
Og hvad er så “en løsning”. Hrmmm.
Tjah. Nu kan man fortsætte med at udstille regeringen som “dem, der ikke sammen med El vil finde en løsning” uden dog specifikt at forklare, hvad denne “løsning” indebærer. EL har nogle forslag, men ingen af dem er “ultimative” for at finde “en løsning”.
De er ret snu i EL. Men jeg tror ikke at regeringens tid er til falbelader og ELs ordlege lige nu.
@7+9
…og fordi HTS vel ikke behøver udskrive valg, hvis finansloven falder, men teknisk set kan nøjes med en ny dronningerunde?
Det vil jo være selvmord at udskrive valg, men der er stadig flertal for HTS som regeringsleder blandt EL-SF-S-R og uanset om man ender med en SR regering, eller om de radikale i anden omgang støtter f.eks. en V eller VR regering, så vil partierne i den nuværende regering stå stærkere med den nuværende mandatfordeling end efter et ærkeblåt valgresultat.
@12
Elbæk vs Trane en ligegyldig sag?
http://www.bt.dk/politik/se-ellen-tranes-vrede-mail-til-minister
Det lyder som at Ellen Trane har været ret godt inde i sagsbehandlingen af “mors museum”. Det ser vel ikke helt godt ud?
16. Ja her slår en ekspert fast, at der ikke er nogen sag:
http://politiken.dk/kultur/ECE1777081/ekspert-ellen-trane-noerby-maa-gerne-kaempe-for-mor/
Og hvordan skal der være tale om at hun har været inden i en sagsbehandling af en sag? Hvordan skulle det i praksis ske? Det er jo ikke hende, der sidder og deler penge ud.
Det eneste man vel kan undre sig over, det er omfanget af spørgsmålene. Og det er selvfølgelig også derfor at Uffe Elbæk eller en der vil ham det godt 😉 formentlig har tippet BT.
16.
Og hvad så med alle de gange hvor FM’ere (ingen nævn, ingen glemt) stiller spørgsmål på vegne af familie, venner, bekendte, journalister, interesseorganisationer og andre. Folketingsmedlemmer er faktisk sat i verden for at fremsætte sager på vegne af deres vælgere, herunder deres familie.
Uanset, at det ikke er ulovligt, er denne “tranering” af Kulturministeriet blevet et eklatant selvmål for ETN. Man behøver ikke at bevæge sig langt omkring på debatspalterne, herunder hendes egen FB side, for at se en næsten entydig fordømmelse af hendes ageren. Selv Kastrup kører det store skyts frem:
http://kastrup.blogs.berlingske.dk/2012/10/09/vagner-lokke-og-siger-borgerlige-ord/
19. Enig. Det er en tabt sag. Umulig at forklare og derfor umulig at forsvare.
Alle forstår den. ETN skal passe på, at den ikke kommer til at definere hende som politiker.
Jeg synes de fleste analyser mangler en vigtig pointe.
Den Landsledelse som Wilhelmsen lover at indrage og give vetoret er den samme landsledelse som bakker op om den politik som Krag står for.
Derudover så handler Wilhelmsens valgkamp jo netop om at lederen ikke skal være magtfuld hvilket vil sige at hun ifølge den særlige SF logik skal demonstrere sin eventuelle sejr ved netop ikke at bruge magt men give så meget til modparten som muligt. Det her er en magtkamp i SF og ikke i K, S eller V
Mon ikke det er Dyhr (som jo var modkandidat til Søvndahl) og Sohn som aldrig er blevet en integreret del af SF, som er i størst risiko for at ryge, at fyre Möger vil bære alt for meget præg af en magtdemonstration og hvis hun er klog vil hun også huske på ordene om at holde sine fjender tæt på sig.
Uanset om ETN rent juridisk ikke gør noget ulovligt er det naturligvis moralsk set forkasteligt at gå ind i en sag på den måde. Selvfølgelig påvirker det sagsbehandlingen at det er Venstres politiske ordfører der er involveret, og derfor bør en politiker holde sig helt ude af den slags enkeltsager.
Det minder meget om måden Morten Messerschmidt for et par år siden fik skaffet tilladelse til sin kærestes rutschebane på Bakken. Juridisk måske ikke strafbart, men samtidig var det jo tydeligt at ministeren – Troels Lund Poulsen – gav sagen særbehandling af hensyn til det gode forhold mellem V og DF.
http://jyllands-posten.dk/politik/article4189295.ece
ETN kan kun håbe at denne sag også bliver glemt, men den sætter alvorlige spørgsmålstegn ved hendes troværdighed.
Jarl, så har der været sættemøder. Hvad er din fornemmelse nu?
Udover “Frank Aaen: Corydon har ikke forstået hvad vi siger” (http://www.bt.dk/politik/frank-aaen-corydon-har-ikke-forstaaet-hvad-vi-siger), så virker det som om Enhedslisten og regering nærmere sig hinanden.
25. Ja nu er alt jo relativt. Fra at den meget erfarne Frank Aaen for et par dage siden specifikt – og i øvrigt gentog – betonede ordet “ULTIMATIVT” så er EL kravlet ned af træet igen. Det gør dem selvfølgelig “spilbare” på en helt anden måde end før.
På bundlinjen står stadigvæk, at regeringen kan få mest mulig af sin politik igennem med Venstre.
Men det skaber selvfølgelig et problem for SF.
Vi skal om lidt – efter på lørdag – være vidne til endnu et afsnit af magtkampen i regeringen mellem SF og RV. Vi har dog til gode at se SF vinde.
Jeg skal lige undskylde overfor læserne. Jeg fandt en del kommentarer i spamfilteret som er blevet frigivet nu. Det skaber lidt rod i talrækken ovenfor!
Ad. 8 og 7 m.fl.
Føler mig kaldet til et delvist forsvar af HTS. Velvidende at man i dette selskab lyder som en glad tosse! Men altså følgende bør indgå i vurderingen:
– Pga. opgøret mellem Nyrup/Auken/Lykketoft blev en kronprins aldrig kørt i stilling/ fik parlamentarisk erfaring. Dette var et vilkår for HTS
– Men hun forenede et dybt splittet parti eller i hvert fald mere end længe set
– Hun fik gjort taber sager som efterløn og udlændinge håndterbare
– Hun fik smedet en skrøbelig alliance sammen af S, RV og SF
– Hun fik flyttet soc.dem på mange værdipolitiske områder
Alt i alt ikke nogen dårlige resultat liste tage de elendige vilkår i betragtning
Kronprins:
Der var kørt en kronpris i stilling, Frank Jensen, men han ville socialdemokraterne ikke have.
Hun forenede partiet:
Det er vel mere retvisende at sige at hendes manglende lederevner fik store dele af de rutinerede kraft i socialdemokratiet til at løbe skrigende væk fra Christiansborg.
Efterlønnen:
Ja, hende og Villy “udskrev” en folkeafstemning om efterlønnen under valget i 2011, den tabte de så med et brag. Og nu fremhæver Thorning og socialdemokratiets partitop bla. efterlønsreformen som en symbol på at socialdemokraterne tager svære beslutninger i krisetider.
Udlændinge:
Nu hedder det “Sass doktrinen”, og ikke Thorning-doktrinen. Når det er sagt, så er der vist ikke nogen tvivl om at Thorning tilhøre liste As strammer fløj. Så her har du ret.
Alliance skaber:
Først indgik hun i et partnerskab med de radikale hen mod 2007 valget. Efter 2007 valget skiftede “hun” så de radikale ud med SF og ydmygede de radikale. Forår 2011, de radikale siger tak for sidst og indgår tilbagetrækningsreformen med de borgerlige, en af de største “gamechanger” i nyere dansk historie. Valget 2011, de radikale vinder valget og tryner S+SF i regeringsforhandlingerne som endnu et tak for sidst, og denne gange bliver der ikke rykket på et komma.
Værdikriger:
Lige udover udlændinge området, hvilket værdipolitiske område har Thorning så flytte socialdemokratiet? Ja altså udover hun svingede det kraftigt til venstre op til og under 2011 valgkampen, for så at flytte det tilbage til midten efter valget.
Har hun haft gode vilkår? Nej, men hun har gjort en dårlig situation værre. Alliancen mellem S+SF, har vist sig at være en katastrofe, hendes lederstil har renset socialdemokratiet for talent, hun har håndteret en langt række politiske emner (tilbagetrækningsreform, betalingsring…) som en elevrådspolitiker og hendes forhold til de radikale…listen er lang. Var hun til eksamen ville hun få 00 eller 02, hun er jo statsminister – omend det er de radikale der har givet hendes titlen.