TVAvisen og ”21 Søndag” helt uden ledelse og troværdighed
Af Jarl Cordua | 8. februar 2010
I aften viser TVAvisen så langt om længe indslaget om filmmanden Christoffer Guldbrandsens lydfil, som de i går ellers pillede af kun en time før, at ”21 Søndag” skulle rulle over skærmen.
I indslaget indgår der ifølge DR den interessante oplysning, at forsvarsminister Søren Gades pressechef Jacob Winther IKKE medvirker på lydfilen. Dermed bliver det endnu sværere at sandsynliggøre Guldbrandsens advokat Anders K. Neméths fortsatte stålsatte påstand om, at lydfilen indeholder ”utvetydig dokumentation” for, at Winther i april 2004 til TV2 lækkede historien om Jægerkorpsets udsendelse til Irak.
Men hvorfor denne farce med at annoncere et indslag i en pressemeddelelse, på nettet i radioavisen mv. tidligt søndag aften, hvis ikke man var klar til at bringe nyheden? Hvad skete der? Hovedansvarlig for dette kiks er angiveligt souschef Jakob Kwon Henriksen fra DR Nyhederne. Hvorfor er der ikke styr på sådan en historie, før man annoncerer den? Kan DRs journalistiske faglige niveau i øvrigt holde til, at Kwon blamerer sig med den slags pressemeddelelser? Hvad mener DRs ledelse om det? Er det ikke lidt (for) sent at chefen for DR Nyheder Ulrik Haagerup kommer på banen og forsøger at få raget kastanjerne ud af ilden?
Er det i øvrigt det samme indslag, vi får at se i aften, som det ”21 Søndag” pludselig droppede i går? Hvad er i givet fald pillet ud? Andre oplysninger som mere eller mindre frifinder Winther? Vi ved det ikke.
Hvor længe har TV-Avisen i øvrigt vidst, at Winther ikke var på lydfilen? En af Guldbrandsens nærmeste venner journalist Michael Bech har arbejdet med denne historie i mindst fire måneder. Sikkert ansporet af sin vens tilsyneladende flammende had til Winther efter, at pressechefen “tørrede ham” ved at tilbagevise flere af Guldbrandsens skingre påstande i hans dokumentarfilm ”Den Hemmelige Krig”.
I sidste uge gik TV-Avisens Kristian Sloth hårdt til Winther. Han blev i nogle af udsendelserne nærmest fremstillet som en allerede dømt forbryder, hvor man tilfældigvis bare manglede et bevis.
Kendte TV-Avisen til indholdet af denne lydfil, da man kørte disse hårde indslag? I fald at det forholder sig sådan; Er det så ikke ret uvederhæftigt? Det er jo ikke ligefrem en helt almindelig politisk historie. Vi ved jo at 21 Søndag gerne bringer historier, som de har researchet i stykker forinden. Tænk bare på “21 Søndags” skattehistorie fra efteråret, som skatteminister Kristian Jensen skød i sænk for åben skærm. Var det anden gang på et halvt år, at 21 Søndag dummer sig fælt?
Hvorfor har ledelsen ikke for længst taget hånd om, at der sidder personer i redaktionen, som kender Guldbrandsens personligt, og som måske derfor ikke ligefrem er uhildet? Det er jo indlysende for snart sagt alle, at der ikke er tale om en helt almindelig sag. Alle alarmklokker bimler over, at den også indeholder et element af personlig fejde. Det er i sådan en situation, at man bør kunne få en fair dækning af DR – og ikke en standret.
Man tør næsten ikke tænke tanken om Christoffer Guldbrandsen endnu engang har været med inde i redigeringsrummet. Kan Haagerup egentlig leve med, hvis det er en lille kreds af venner til Guldbrandsen, der styrer vinklingerne på nyhedsmaskine i Ørestaden og måske/måske ikke får stoppet historier med uheldige vinkler? Det er jo set før, at journalister med særlige missioner – som oftest på venstrefløjen – blander sig aktivt og aktivistisk i andre mediers dækning.
Det er fastslået, at der internt i DR-systemet tidligere har lydt kritik af, at journalist på TV-Avisen Kristian Sloth, som han fik hjælp af Guldbrandsen til at redigere indslag og finde vinkler til TV-Avisen, der foromtalte filmen ”Den Hemmelige Krig” i december 2006. Hjælper Guldbrandsen nu Sloth med nye vinkler, der trækker Winther gennem sølet, så han mest muligt fremstår som én, der har begået en forbrydelse, der i yderste konsekvens kan give 12 års fængsel?
Kunne denne farce ikke være noget for seernes redaktør Jacob Mollerup at blande sig i? Hvad er op og ned i denne sag? Hvor tætte er 21 Søndags journalister på kilderne og Guldbrandsen? Svigter man ikke seerne søndag aften ved at droppe et allerede annoncerede indslag osv? Skal der da ikke tages hensyn til Jacob Winthers retssikkerhed, når der ikke foreligger beviser for påstandene?
Mandag aften: Berlingske har tirsdag en glimrende leder om sagen, hvor man lægger pres på Guldbrandsen for at lægge lydfilen frem, så man kan få stoppet sagen, der lammer det politiske system
Lækage-sagen: 21 Søndag skylder en forklaring på droppet nyhedsindslag
Af Jarl Cordua | 7. februar 2010
BREAKING NEWS: DRs forsvarsparader bryder nu helt sammen. TVAvisen vil bringe indslaget OM lydfilen i aften mandag:
Læs Politikens historie herom
Noget tyder på, at chefen for DR Nyheder Ulrik Haagerup har grebet ind. Det var så sandelig også på tide.
Ros til Haagerup herfra for at passe sit arbejde!
Hans forklaring er dog en anelse tynd: TVA skulle “dobbeltjekke”. Haha. To forskellige kilder, der havde hørt den samme lydoptagelse? Ja den er god med ham. Det lyder som en forklaring opfundet til lejligheden.
Det har været en cirkus-forestilling, som svækker 21 Søndags troværdighed. Jacob Kwon og hans folk står umiddelbart med aben.
——————————————–
Vi var mange, der efter at have læst Ritzaus telegram søndag aften og nyhed på DR Nyheders hjemmeside, der så frem til, at TV-Avisen/ “21 Søndag” bragte vigtigt og måske afgørende nyt om filminstruktør Christoffer Guldbrandsens sagnomspundne ”lydfil”, der ifølge hans advokat Anders K. Németh ”utvetydigt beviser” at forsvarsminister Søren Gades pressechef Jacob Winther i april 2007 lækkede til TV2, at jægerkorpset skulle på hemmelig mission til Irak.
1. Ritzau skrev:
Spindoktor ikke på hemmelig lydoptagelse
Søren Gades spindoktor optræder ikke på den lydoptagelse, der angiveligt skulle bevise, at han har lækket fortrolige oplysninger om jægerkorpset, erfarer DR.Søndag den 7. februar 2010, 20:04
Presset på forsvarsminister Søren Gades spindoktor, Jacob Winther, bliver nu lettet en smule. Den hemmelige lydoptagelse, der efter sigende skulle kunne fælde ham, er nemlig ikke helt så belastende som først antaget, oplyser DR-programmet 21 Søndag.
Jacob Winther er blevet beskyldt for at have lækket fortrolige oplysninger om Jægerkorpset til TV2. Beskyldningen er blandt andet kommet fra filminstruktør Christoffer Guldbrandsen, der mener at være i besiddelse af en lydoptagelse, der utvetydigt skulle kunne dokumentere denne påstand.
Men 21 Søndag erfarer nu fra en fortrolig kilde, at Jacob Winther slet ikke optræder på lydoptagelsen, og dermed er optagelsen måske slet ikke så belastende som hidtil antaget.
Jacob Winther har bebudet en injuriesag mod Christoffer Guldbrandsen, og her vil lydoptagelsen formentlig blive afspillet. Spørgsmålet er så, om det er bevis nok, når Jacob Winther selv ikke optræder på optagelsen.
Ifølge Søren Gade har Jacob Winther afvist, at han skulle stå bag lækken.
/ritzau/
Ritzau-telegrammet røg ud på blandt andet Politikens, Informations og Berlingskes websites. Men kun 15-20 minutter. Så blev det pillet af igen uden nogen begrundelse.
Det kan der naturligvis være gode grunde til. Vi ved det imidlertid ikke. Det forekommer dog noget mystisk.
Måske hænger telegrammets pludselige ”aflysning” sammen med, at heller ikke 21 Søndag bragte indslaget. Men sker ”aflysningen”, fordi der indgår forkerte oplysninger i telegrammet eller fordi 21 Søndag af en eller anden grund en time forinden pludselig beslutter at droppe indslaget? Vi ved det ikke, men sagens alvor taget i betragtning er det vældig interessant.
Men hvad nu hvis der er hold i oplysningerne i det nu ”aflyste” Ritau-telegram og på DR-nyhedernes hjemmeside? Ja, så er der endnu engang fastslået, at der er en forbindelse mellem Guldbrandsen og TVA/DR. Det har DR Nyhedernes souschef Jakob Kwon Henriksen ellers mere eller mindre benægtet i fredags.
Hvad foregår der her? Er det Guldbrandsens nære ven og journalist på 21 Søndag Michael Bech, der nu i kraft af “en fortrolig kilde” har fået adgang til lydfilen eller hvad? Da BT torsdag spurgte Bech ud om lydfilerne, så havde han “ingen kommentarer”. Hvis det var en politiker, så ville man jo straks fastslå, at manden havde noget at skjule.
Hvorfor bliver Ritzau-telegrammet og nyheden på DR Nyheders hjemmeside egentlig annulleret? Er oplysningerne kommet ud ved en fejl? Eller er de overfortolket?
Hvis oplysningerne er sande? Så må lydoptagelsen vel næsten være med Rasmus Tantholdt, der siger til en kollega, at Winther er kilden, før at der er tale om egentlige holdbare ”utvetydige beviser”. Alt andet er jo 2. håndsviden og nærmest en halv frikendelse af Winther.
Det fremgår jo også af denne oplysning i telegrammet:
”Men 21 Søndag erfarer nu fra en fortrolig kilde, at Jacob Winther slet ikke optræder på lydoptagelsen, og dermed er optagelsen måske slet ikke så belastende som hidtil antaget.”
Er man uenig internt i redaktionen på “TVAvisen/21 Søndag” – eller med Guldbrandsen – i fortolkningen af lydoptagelsen?
Jeg aner det ikke, men synes, at Jacob Kwon Henriksen, Naja Nielsen, Michael Bech eller en eller anden fra 21 Søndag skal forklare os – skatteborgere, borgere, licensbetalere – hvad i alverden, dette handler om? I kan ikke gemme jer bag den sædvanlige journalistiske arrogance. Vær nu rare og oplys os om sagens rette sammenhæng!
Og I skal gøre det NU! I stedet for at holde os alle for nar! De er jo også 21 Søndags troværdighed, det handler om!
Kan de ikke selv finde ud af det, så må DRs generalsekretær Kenneth Plummer naturligvis på banen. Nu må denne legen kispus med befolkningen og det politiske system høre op!
BT fortæller søndag aften sent – at også DR Radioavisen bragte historien.
BT har også været i kontakt med Jakob Kwon fra 21 Søndag, der dog ikke rigtig vil ud med, hvorfor indslaget blev droppet:
- Vi besluttede at trække inslaget tilbage kort før udsendelsen skulle gå i luften, siger Jacob Kwon Henriksen, redaktør på 21 SØNDAG. Han vil – blandt andet af hensyn til kildebeskyttelsen – ikke oplyse, hvorfor indslaget blev trukket tilbage.
- Der skete noget, som ændrede forudsætningerne for indslaget, siger Jacob Kwon Henriksen uden at ville uddybe, hvad der skete.
——————–
Hvad skete der, Kwon? Trak Guldbrandsen og hans advokat stikket på jeres historie?
Er det rimeligt at opretholde presset på Jacob Winther efter denne omgang?
Er det ikke nu at de dele af pressen, der endnu ikke er vågnet op – i fald de er uafhængige og uden særlig sympati for sagens hovedpersoner – nu begynder at være bare en smule kritisk overfor den person, der rent faktisk har bragt disse ret alvorlige anklager mod Winther til torvs? Eller er der stadigvæk logemøde på det venstre-intellektuelle københavnske medieparnas om, hvordan man bedst kan beskytte deres vidunderbarn Christoffer Guldbrandsen?
Mandag formiddag: Politiken har også ringet til Kwon, der dog svarer nogenlunde det samme, som til BT. Pinligt Pinligt Pinligt. DR. Hvad sker der for dem?
EFTERLYSNING!
Ved du noget om, hvorfor 21 Søndag droppede indslaget? Kontakt mig gerne. I modsætning til TV2 og dagbladet Politiken så kan jeg garantere fuld anonymitet og kildebeskyttelse! Skriv eller Ring 2663 4128.The People has a Right to Know!
Mandag kl 10.55:
Sidste: Ritzau har netop udsendt et nyt telegram, der ligner det som røg ud i går søndag. Det er en pressemeddelelse fra DR.
Dvs. Spindoktor Jacob Winther er IKKE på hemmelig lydoptagelse.
DR erfarer fra en fortrolig kilde, der har hørt optagelsen, at Jacob Winther slet ikke optræder på lydoptagelsen og dermed er optagelsen måske slet ikke så belastende som hidtil antaget.
Pludselig kommer en advokat Jakob Arrevad på banen, som sniksnakker lidt om hvilken betydning lydfilen, så evt. kan få som bevismateriale, hvis det kommer til en retssag.
Så bundlinjen er nu, at DR – for at det hele ikke skulle blive alt for lagkagekomisk – måtte rykke ud med en nyhed, som allerede – ved en fejl – røg ud i går.
Flot forsøg på damagecontrol, Kwon.
Vi ved nu, at 21 Søndag IKKE har lydfilen. De har bare talt med én, som har…
Men det besvarer ikke spørgsmålet om i hvilket omfang “21 Søndag” samarbejder med Guldbrandsen?
Er det ved at være selvransagelsens tid på det venstreintellektuelle københavnske medieparnas? Fx stiller endnu en Politiken-redaktør (de har mange!) sig op i rækken og kræver Winthers afgang uden skyggen af beviser foreligger. I dag var det Anders Jerichows tur. I morgen bliver det vel Lars Trier Mogensen eller Anita Bay Bundegaard? Vi får se.
Mandag kl 11.09.
BREAKING NEWS: DRs forsvarsparader bryder sammen. TVAvisen vil bringe indslaget om lydfilen i aften mandag:
Læs Politikens historie herom
Noget tyder på at chefen for DR Nyheder Ulrik Haagerup har grebet ind. Det var så sandelig også på tide.
Ros til Haagerup herfra for at passe sit arbejde!
Led eller forsvind
Af Jarl Cordua | 7. februar 2010
Meningsmålingerne for regeringen er entydigt fornedadgående. Møgsagerne hober sig om. Der er ingen politik på hylderne og ikke engang en regeringsrokade evner Lars Løkke Rasmussen at time ordentligt. Oppositionen tager det ene nemme stik hjem efter det andet, mens regeringen fremstår rådvild, forpjusket og ude af stand til at sætte dagsordener eller gå i offensiven. VK-regeringen har aldrig stået svagere siden 2001, og den har helt indlysende for alle aldrig været så dårligt ledet som nu. Katastrofen synes uundgåelig, hvis ikke regeringschefen begynder at tage sig sammen og begynder at lede sin regering.
Nu melder selv V-kilder i regeringen, at Lars Løkke Rasmussen allerede er træt og udbrændt. I så fald: Vig pladsen for en anden. Det er et privilegium at være landets statsminister. Det kræver en umådelig fightervilje, jætteindsats og kompromisløs selvopofrelse fra tidlig morgen til sen aften. Hvis man ikke er i stand til at ville det, så er der kun én ting at gøre. Gør plads for en efterfølger.
Det borgerlige Danmark tørster efter en leder. Der har ikke været en reel borgerlig leder siden 2007-valget, hvor alt blev underlagt Anders Fogh Rasmussens udlandsambitioner.
Bevares. De konservative har deres del af skylden for, at januar ikke har været let. Men det forklarer jo ikke, at Løkke hos vælgerne fremstår som sur, indebrændt og forurettet. Det er en indstilling, som mig bekendt aldrig har vundet et valg.
Nu vælter topvenstrefolk tilsyneladende ud af skabet og kræver af Løkke, at han træder i karakter som bossen. Det er helt indlysende for alle, at der er behov for et gearskifte. Selve det at topvenstefolk begynder selvransagelsen i pressen tyder på panikstemning. Det er et faux-pas af de store. Det gør de jo kun, fordi chefen selv ikke vil erkende, at der er problemer og i øvrigt nægter at tage imod fornuftig rådgivning fra sine nærmeste.
Jeg gætter på, at fornuftige folk som Carl Holst, Kristian Jensen og Claus Hjort Frederiksen nu stiller Løkke et ultimatum: Led landet nu – eller forlad posten. For landets skyld, for Venstres skyld, for det borgerlige Danmarks skyld og ikke mindst af hensyn til manden selv.
Løkke kommer hjem i dag fra sin ferie på Tenerife. Det skulle ikke undre mig, at det bliver Claus Hjort, der tager snakken med ham for at høre, hvad hans fremtidsplaner egentlig er.
Min forventning er, at Løkke tager kampen op. Skulle det mod forventning ikke ske, så er spørgsmålet, hvem i Venstre, der kan overtage statsministerposten? Som jeg ser det, er det vel kun Claus Hjort Frederiksen, som p.t. kan opnå Pia Kjærsgaards støtte. Tænk engang.
Holder bukserne, Villy?
Af Jarl Cordua | 5. februar 2010
Oppositionen har i de sidste 8 år aldrig været tættere på regeringsmagten, hvis man skal tro de aktuelle meningsmålinger, der spår en valgsejr til rød blok. For ikke så lang tid siden, var der sikkert borgerligt flertal. Ifølge en Green-måling fredag i Børsen tror ikke engang borgerlige vælgere, at statsministeren klarer pynten ved næste folketingsvalg.
Udviklingen skyldes ikke kun Lars Løkke Rasmussens møgsager i metermål og noget besynderlige og uklædelige evne til at se forurettet ud, når oppositionen kører på ham. Peter Mogensen skriver fredag i en analyse, at jobbet som statsminister er hårdt. Det har det altid været, og det stiller særlige krav til dem, der sidder i det.
Men oppositionen har også selv gjort sig regeringsduelige. Blandt har SF tilsyneladende opgivet en del af deres ufolkelige politiske bagage. Fx den kritikløse omklamring af indvandrere eller ”ny-danskere”, som de politiske korrekte siger. Villy Søvndal fisker stemmer på nye jagtmærker med holdninger, partiet aldrig har haft før. Henrik Gade Jensen udtrykte det mest præcist forleden i radioprogrammet “Krause på Tværs”, at det største højresving i nyere tid i dansk politik er foretaget af SF under Villy Søvndal. Og især i det stemmefiskeri-mæssige Klondyke, der går under navnet “værdidebatten”
Eksemplerne på det er nærmest talløse. Mest berømt er Villys opfordring til yderliggående islamister om at ”gå ad helvede til” og senest i går stillede han sig op i det fortrinsvis borgerlige kor af kritikere, der skældte ud på Københavns kommune for at tillade Holberg-skolen i København at holde møde med kvinder, hvor fædre ikke havde adgang. Af hensyn til integrationen.
SF på Nørrebro var ikke enige med partiformanden og bad ham kontant om at holde sin mund og blande sig uden om. Et klokkeklart bevis på det store skisma mellem blødere SF-vælgere i Københavns holdninger – og så de vælgergrupper ude i resten af landet, som “Rottefængeren fra Sdr. Bjert” forsøger at indfange med sine DF-light udtalelser. Alligevel er det næppe denne uenighed, der sprænger bukserne hos SF: Det går det simpelthen alt for godt til.
Blandt iagttagere er der almindelig konsensus om, at Villy Søvndal efterhånden har afmonteret det tidligere lettere anarkistiske basisdemokrati, hvor SFs hovedbestyrelse også havde en finger med i spillet, når partiet skulle indgå i vigtige politiske aftaler. Hovedbestyrelsens indflydelse fik Søvndal kortsluttet sidste år, da landsmødet vedtog nye spillerregler. Da SF mistede sin næstformand for nogle uger siden, så ligger det tilsyneladende i kortene, at han skal afløses af den erfarne og lettere sagnomspundne SF-teknokrat og en af Søvndals nøglemedarbejdere på Christiansborg, nemlig den kun 25-årige Thor Möger Pedersen.
Han har i denne uhørte unge alder fået skabt sig et navn som politisk strateg. Måske gør han på sigt karriere som politiker som man så det med Tony Blairs legendariske strateg Peter Mandelson, som siden hen blev minister og EU-kommissær. Det er i hvert fald en parallel, som umiddelbart falder mig i øjnene.
Möger udpeges som en af disse såkaldte ”fornyere”, der har overbevist Søvndal om at opgive de mere SF-håbløse standpunkter for i stedet at trække DF-vælgere tilbage henover midten med en mere populistisk kurs også i integrationsdebatten. At den strategi måske er på vej til at lykkes, kunne nyheden om, at den tidligere bagsædepolitiker, fhv. MF hos DF Pia Kristensen vil stemme på SF i fremtiden, ses som et tegn på. Man skal næppe være Albert Einstein for at kunne regne ud, at SF – der for tiden svømmer i midler på grund af pludselig enorm vælger- og medlemstilgang – har brugt nogle af pengene på såkaldte fokusgruppe-interviews. Formentlig viser disse fokusgruppeinterviews med bevægelige vælgere, at netop SFs tidligere totale afvisning af, at nogle indvandrergrupper skaber problemer i mange vælgeres hverdag, har været en årsag, der har afholdt dem fra at stemme på partiet. Udlændinge er og bliver DFs mærkesag og det bliver naturligvis en front, som Pia Kjærsgaards tropper skal forsøge at holde for enhver pris. De bliver så ikke ligefrem hjulpet af folk som Jesper Langballe og andre tossers rabiate udfald, der klart overskrider grænserne hos mange pæne borgerlige midtervælgere. Her – blandt VKO-vælgerne – holdt bukserne i hvert fald ikke!
Jagten på den rygende pistol II
Af Jarl Cordua | 2. februar 2010
I følge Christoffer Guldbrandens advokat Anders K. Neméth så er filminstruktøren i besiddelse af en lydfil, der ”utvetydigt beviser”, at Søren Gades spindoktor Jacob Winther er ophavsmand til den for tiden kraftigt debatterede jægerkorps-lækage.
Hvilken lydfil kan der så være tale om? Måske – vi ved det ikke – kan det være et båndet interview med Winther fra oktober 2009, som er foretaget af TVA-journalisten Michael Bech. Undervejs i dette lange telefoninterview konfronteres Winther med påstanden om, at han har lækket sagen i 2007. Winther svarer i lang tid afvigende på spørgsmålet, dels fordi interviewet skifter karakter fra at have været en meget venlig samtale til pludselig at blive aggressivt konfrontatorisk, dels at Winther simpelthen misforstår, hvad interviewet egentlig handler om. Han tror, Bech taler om jægerbogsagen, hvor Winther også har været i søgelyset, og som han lige har lagt bag sig. Et langt stykke hen i samtalen går det op for spindoktoren, at Bech spørger ind til noget helt andet. Han spørger ind til lækagen i 2007.
På intet tidspunkt under samtalen indrømmer Winther direkte, at han står bag lækagen, men med det rette sammenklip er det ikke umuligt, at pressechefen kan fremstå som værende endog ganske meget i defensiven.
Jarls blog er vidende om, at TV-Avisen Søndag ved mindst en lejlighed – for ganske nylig- har overvejet at bringe interviewet eller snarere dele af det, men det er altså endnu ikke sket.
Det interessante spørgsmål må i givet fald være, hvordan TV-Avisens båndede interview pludselig er endt i Christoffer Guldbrandsens hænder? Hvis det altså er den lydfil, filminstruktøren påstår at han har.
Hvis det forholder sig sådan, så stiller det naturligvis en række spørgsmål. For kan alle og enhver så fremover bestille lydfiler hos DR, som de så kan anvende i private retssager? Hvad mener Kenneth Plummer og TV-Avisen Naja Nielsen herom, hvis det forholder sig sådan? Er det i overensstemmelse med DRs interne regler?
Og i øvrigt er der klippet i lydfilen? Og under hvilke omstændigheder er båndet optaget? Det bør vel komme frem? Winther risikerer jo 12 år, hvis han en dag skulle blive dømt skyldig i lækagen, så det er vel ikke urimeligt at DR allerede nu gør sig nogen tanker herom? Vi betaler jo ikke licens til en standret!
TV-Avisens journalister og hele DR-systemet havde ofret meget prestige i ”Den Hemmelige Krig”. Derfor er det tænkeligt at flere af TV-avisens journalister – ligesom Guldbrandsen – forståeligt nok er meget optaget af at ”vinde på forlænget spilletid” efter spin-nederlaget til Winther for tre år siden.
Med til historien hører, at Guldbrandsen angiveligt for tre år siden havde et lidt for tæt samarbejde med den i politiske kredse ganske blakkede TVA-journalist Kristian Sloth i forbindelse med TV-Avisens foromtale af ”Den Hemmelige Krig”. Dette muligvis lidt for tætte samarbejde gav i hvert fald anledning til intern debat og kritik af, hvorfor filminstruktøren var indblandet i klipningen af TVAs indslag.
Under alle omstændigheder så lyder det ikke specielt sandsynligt, at interviewet med Winther skulle være netop den rygende pistol, men det er da et bud blandt de mange forskellige teorier, der lige nu florerer på Christiansborg og blandt mediefolk.
Hvis det er TV-Avisen, der har et eller andet på Winther, så bør man jo fremkomme med snarest muligt, med hvad man nu har på båndet, så alle kan dømme i sagen. Og hvorfor er båndet ikke blevet bragt i TV-Avisen i oktober, hvis der skulle være noget på det, som har offentlighedens interesse?
Er det nu, at TV-Avisens nye chef Naja Nielsen skal til at træde lidt i karakter og spørge drengene, hvad de egentlig har gang i sammen med deres gamle ven Christoffer Guldbrandsen?
Update Torsdag:
Ralf Pittelkow kan heller ikke forstå, at man kan pege Winther ud som lækken helt uden beviser.
Se “Presselogen” fra i søndags hvor Tøger Seidenfaden direkte udpeger Winther som læk – oplysninger Politikens ansvh. chefredaktør siger, at han har fra en tidl. ledende medarbejder på TV2. Dagbladet “Politiken” – engang stålsat fortaler for retssikkerhed – nu standret og politisk parti i uskøn forening.
Update fredag aften: BT har nu spurgt for 2. dag i træk i DR. Nu afviser DR Nyhedernes souschef Jakob Kwon Henriksen overfor avisen, at DR har noget at gøre med Guldbrandsens lydfil. Læs hele historien her.
Med Kwons melding, kan man nu aflive spekulationer om, hvorvidt Guldbrandsens ven DR-journalist Michael Bech har leveret ham optagelser fra interviewet med Winther, som kan udgøre det for den sagnomspundne “lydfil”. Det er ganske betryggende, at det nu står krystalklart.
Nu må vi vente at se til retssagen, hvad Guldbrandsen så har i ærmet.
Jagten på den rygende pistol I
Af Jarl Cordua | 2. februar 2010
I den spændende tvist – eller hævntogt, om man vil – for nemheds skyld kaldet ”lækagesagen” – mellem udfordreren TV-manden Christoffer Guldbrandsen og hans venner på TV-Avisen (Kristian Sloth og Michael Bech), partiet Politiken på den ene side og forsvarsministeriets pressechef Jacob Winther på den anden side, spøger en såkaldt lydfil, der ifølge Guldbrandsens advokat Anders K. Neméth ”utvetydigt fastslår”, at Jacob Winther lækkede historien om, at Jægerskorpset skulle udsendes til Irak til TV2 før Folketingets Udenrigspolitiske Nævn vidste besked. En lydfil, som indtil videre må betragtes som et fantom i debatten.
Partiet Politikens statsministerkandidat, Tøger Seidenfaden, har også kastet sig ind i sagen. Søndag kom det frem i programmet ”Presselogen” , på TV2News at ” en daværende ledende TV2-medarbejder åbenbart har fortalt Seidenfaden om sagen. Dermed må Kaare R. Skou nok udelukkes som kilde. Han er ikke tidligere ledende TV2-medarbejder. En anden mulighed er TV2s tidligere politiske redaktør – og snart kommende studievært samme sted – Anders Krab-Johansen – der måske, måske ikke har været så flink, mens han var nyhedschef på Politiken, at have delagtiggjort Seidenfaden i sin viden/vurderinger mv.? Det er naturligvis ren spekulation. Seidenfaden er en begavet mand, så han må jo vide, at han med sine udtalelser retter søgelyset mod fx Krab-Johansen. Jeg gætter på, at Politikens chefredaktørs frimodige udtalelser om, hvor han har sin viden fra, næppe øger de varme følelser mellem Krab og Seidenfaden. Førstnævnte skred som bekendt tilbage til TV2, da han ikke længere kunne holde ud, at Seidenfaden hellere vil bedrive politik end nyhedsjournalistik.
I øvrigt er det interessant, hvis altså at præmissen er sand, at nutidige, tidligere og fremtidige medarbejdere på Politiken risikerer, at chefen afslører dem på fjernsyn, når han er presset. Hvis jeg var medarbejder på Politiken, så ville jeg bede tillidsmanden tage en snak med chefen for at få en forklaring. Hvorfor skal medarbejderne drages ind i Seidenfadens korstog mod VKO? Politiken ledes af en mand med en sag.
Når ikke journalistforbundet tør gå ind i sagen og andre journalister heller ikke tør lægge sig ud med JP/Politikens hus plus TV2. Så må vi andre jo… Får vi nogle kritiske spørgsmål til Tøgers kilder? Eller tøver journalisterne kollektivt, fordi de er bange for ikke at kunne få arbejde de nævnte steder i fremtiden? Det er jo et nemt spørgsmål at stille Tøger: Hvem er din kilde? Da Tøger – det kom klokkeklart under udsendelsen “Presselogen” ikke er fundamentalist mht. kildebeskyttelse – så er det da bare med at tage fat?
Hele Mediedanmark må i øvrigt betragte Cirkus Seidenfaden med en vis skepsis – også i denne sag. Èn ting er at få ram på Søren Gade igennem hans pressechef Jakob Winther for derved at tilføre regeringen endnu et ret alvorligt nederlag i rækken. Noget andet er, at man ved samme lejlighed dermed også kan retfærdiggøre, hvorfor avisen i efteråret optrykte ”Jægerbogen” som tillæg til Politiken uden forudgående tilladelse fra forfatter eller forlag.
Stol trygt på, at Jarls blog vender tilbage i denne sag.
Berlingskes USA-blogger, skribent Poul Høi er på baggrund af udviklingen i denne sag tydeligvis og forståeligt nok bekymret for journalistikkens arbejdsbetingelser i fremtiden. Med rette. Men nu er terningerne kastet og sagen drevet så langt ud, at denne fight kun kan ende med at enten Winther eller Guldbrandsen står oprejst tilbage.
Jyllands-Posten har i dag en aldeles glimrende leder. Det er da forjættende, at ikke alle medier herhjemme har tabt hovedet i denne sag.
Også “Ralphie” bevarer begge ben på jorden.
Berlingskes leder tirsdag kan man ligeledes kun være enig i. Lederen taler om “svinestregerne” begået af den ukendte, der i sin tid lækkede historien om jægernes udsendelse og siden Kaare R. Skou i sin bog, Tøger Seidenfaden i presselogen søndag og sidst men ikke mindst Christoffer Guldbrandsen for at startet sagen igen ved at have udpeget Winther i “Ekko” som den, der lækkede.
Update: tirsdag aften Anders Krab-Johansen skriver til Jarls blog, at han ikke ved, hvem kilden dvs. lækagen er.
Troels Lund – Venstres frelser
Af Jarl Cordua | 30. januar 2010
Det er trange tider for statsminister Lars Løkke Rasmussen. Madpakker og burkalovgivning skal gøre det ud for regeringens politiske trækplastre. De konservative vil generelt ikke, som han vil, og DF er åbenbart ved at gå op i limningen, hvilket ses af, at nogle af partiets mere rabiate kræfter pludselig insisterer på at lufte de mest skøre af deres synspunkter i offentligheden.
Men pludselig midt i buldermørket, da tændes nu et velsignet lys med nyt håb til de tvivlende hærskarer af borgerlige vælgere. Et lys, der som en fakkel vil skinne og føre ikke blot Venstre, men også regeringen og borgerligheden mod morgendagens nye glorværdige sejre.
Is it a bird? Is it a plane? No, no, no – it’s it’s TROELS LUND POULSEN. That’s Who!
DRs politiske redaktør Ask Rostrup skriver i en analyse følgende:
”Miljøminister Troels Lund Poulsen er på vej mod et comeback i Venstres interne hieraki, og dermed kan et gryende magtopgør om kronprinse-rollen i landets største parti være skudt i gang.”
Videre hedder det:
“Venstre sætter nu turbo på processen med at konkretisere statsminister og partiformand Lars Løkke Rasmussens danske drøm – hans ti visioner for Danmark, som blev lanceret på partiets landsmøde i november i fjor. Og i spidsen for dette arbejde har han placeret tidligere politisk ordfører og nuværende miljøminister, Troels Lund Poulsen, som den 1. april næste år skal aflevere en plan til partiets hovedbestyrelse for, hvordan de 10 ambitiøse mål nåes med en liberal dagsorden.”
”Siden udnævnelsen til miljøminister efter valget i 2007 har Troels Lund Poulsen ligget lavere i det intern-politiske landskab – primært på grund af store opgaver i Miljøministeriet – men ses med sit nye hverv at være tilbage i rollen som bejler til den uformelle titel som kronprins i Venstre. Troels Lund Poulsen er næstformand i partiets interne udviklingsudvalg – et udvalg, der har partiets næstformand, skatteminister Kristian Jensen, som formand. De indviede i planerne betragter det som noget opsigtsvækkende, at det således ikke er Kristian Jensen, der er blevet betroet den helt afgørende opgave med at formulere og konkretisere Venstres politiske platform i de kommende år. – Det er ingen hemmelighed, at Løkke og Kristian aldrig har klikket helt – hverken personligt eller egentlig politisk – og selv om de begge har prøvet at få det bedste ud af det siden Anders Fogh gik af, så er det her en antydning af, at Løkke i hvert fald spiller på flere heste, siger en V-kilde”
————————————————————————————–
Troels Lund er, som alle ved, en politiker af Guds nåde, som for længst har indskrevet sig stor ære i dansk politik. Hans miljøministerperiode er gået over i historien og Lund er elsket og beundret overalt. Både på Christiansborg, i folketingsgruppen og blandt interessenterne lige fra Landbruget til miljøorganisationerne.
Den største beundrer er således Lars Løkke, som længe har været slået af forbavselse og beundring over sin ministers virketrang, idérigdom og synlighed. Og har Lund været en smule usynlig, så er det ifølge Rostrups analyse “primært på grund af store opgaver i Miljøministeriet”
Onde tunger påstår, at Troels Lund blot er blevet sat i spidsen for et underudvalg i Venstre, hvor alle og enhver landsbytosse med medlemskort kan melde sig med gode idéer, og så skal miljøministeren lede alle mulige møder og konferencer, der også helst skal ende ud i et eller andet skriftligt, som måske – måske ikke – kan bruges til noget politisk.
Det er naturligvis ikke tilfældigt at det blev DR, der bragte denne enestående og for vor tid epokegørende nyhed. Også Berlingske og JP har overvejet at bringe historien, men da de fandt ud af, hvor banebrydende den var, så overlod de den nådigt til statsradiofonien at viderebringe den til folket.
Også spændende at Troels Lunds fremtid ifølge V-kilder, der har viderebragt historien, åbenbart skal ske på bekostning af partiets næstformand Kristian Jensen. Det er virkelig loyalt holdspil, der vil noget. Det var den slags dyder, som Lund, da han var politisk ordfører for Venstre ellers plejede at fremhæve i folketingsgruppen.
Så Jarls Blog bringer lige en advarsel til skatteministeren:
Kære Kristian Jensen! Du skal passe på Claus Hjort Frederiksen. For han går åbenbart og fortæller Ask Rostrup, at Troels Lund er på vej op – på bekostning af dig!
Kære Lars Løkke. Troels Lund er lidt nervøs forud for den kommende regeringsrokade. Når han nu har påtaget sig denne opgave med alle dine visioner, hvor han også skal bruge tid på at høre på alle tosserne i Venstre, så bliver du altså nødt til at forfremme ham. Det må åbenbart meget gerne ske på bekostning af Kristian Jensen. Pas nu på Lars, at partiet ikke går op i sømmene på grund af intriger, som denne!
Holdet bag ”Den hemmelige krig” prøver igen
Af Jarl Cordua | 28. januar 2010
Det blev hverken til Cavling-pris, Woodward & Bernstein-fame eller ikonstatus i pressekredse, da Christoffer Guldbrandsen og DR-dokumentarist Nils Giversen – blandt andet i samarbejde med den nuværende Politiken-journalist Martin Kaae – i december 2006 med det DR-licensfinansierede TV-dokumentarprojekt ”Den hemmelige Krig” forgæves forsøgte at vælte forsvarsminister Søren Gade. Det påstås også af en kilde, at Politikens journalist Mathias Seidelin har deltaget i et samarbejde omkring filmen, men det afviser Seidelin overfor Jarls Blog.
Filmen påstand var, at danske soldater overdrog afghanske fanger i amerikansk varetægt, selv om regeringen vidste, at USA ikke overholdt Geneve-konventionerne. Dokumentationsværdien i filmen var og er stadig til debat. Men den politiske konklusion blev, at der ikke fandtes en rygende pistol i dokumentationsmaterialet, og trods støtte til Guldbrandsen fra oppositionen endte sagen uden at få nogen politiske konsekvenser. Undervejs følte Guldbrandsen og Co, at de blev ”outspinned” eller at pressen blev manipuleret af forsvarsminister Søren Gades spindoktor Jacob Winther. Spindoktoren som – ud fra en faglig betragtning – på ganske fremragende vis effektivt fik imødegået mange af de påstande, som filmen bragte til torvs. Påstande, som filmen altså ikke i noget overbevisende omfang evnede at dokumentere.
Den slags nederlag til magthaverne og deres hjælpere har den journalistiske selvfølelse det naturligvis rigtigt dårligt med. Det blev næppe bedre af, at Winther fortalte om, hvordan han som sejrherre trak sig ud af spinkrigen – til journalistens fagblad “Journalisten”, hvilket var den ultimative ydmygelse og provokation. Måske det kan forklare, hvorfor Christoffer Guldbrandsen og Nils Giversen siden de led dette forsmædelige nederlag til Winther har dyrket allehånde konspirationer om forsvarsministeren og navnlig hans spindoktor. I journalistkredse er der stor ørenlyd for den slags, hvor grundsynspunktet er, at det altid er magthavernes manipulation og dølgen, der gør, at en historie endnu ikke er kommet frem til offentlighedens kendskab. Historien er der nemlig sjældent noget i vejen med. Man mangler bare dokumentationen, før sagen ruller og Cavling-prisen hjemme!
Det blev altså ikke til Cavling-prisen til Guldbrandsen og Giversen det år, og forvarsministeren gik heller ikke af, selvom at Mathias Seidelin ellers et halvt år før filmen fik premiere overfor sine omgivelser højlydt havde udtrykt sin klare forventning om, at netop dette vil ske ligeså snart filmen ramte lærredet ved forpremieren i Grand. Siden denne store personlige skuffelse har Seidelin som skrivende journalist i Politikens spalter nidkært jagtet forsvarsministeren fra Herodes til Pilatus.
Hans nuværende makker på Politiken, Martin Kaae, overtog for et par år siden et falleret bogprojekt, der fik titlen ”Vejen til Irak”. Det var i øvrigt ved den lejlighed, at Søren Gade offentligt fastslog, at Kaae var den eneste journalist i kongeriget, som han ikke vil tale med. Forsvarsministeren havde nemlig erfaret, at Kaae citerede ham i sin bog, men altså UDEN nogensinde at have talt med Gade.
Både Kaae og Seidelin dækker historien for Politiken, selvom at – i hvert fald Kaae – personligt har aktier i floppet med ”Den Hemmelige Krig”, et forhold som måske, måske ikke kan sløre deres dømmekraft. Det er i hvert fald værd at have med i baghovedet, når man skal vurdere deres skriverier.
Men nu tilbage til den aktuelle sag:
Siden oktober 2009 har Guldbrandsen og Giversen rejst rundt til danske nyhedsmedier med historien om, at det i 2007 var Forsvarsministeriets spindoktor, der lækkede sagen om, at jægerkorpset var på en hemmelig mission i Irak. En lækage, som allerede dengang blev omtalt i en række medier, men som ikke endte med nogen konklusion. Ingen anede eller ville sige, hvem det var i Forsvarsministeriet, som angiveligt havde lækket historien til TV2.
Guldbrandsen graver – uden at der er kommet nye oplysninger frem – igen historien op om, at det er Winther, der skulle stå bag lækagen.
Blandt de medier, som har overvejet Guldbrandsens påstande, men altså ikke viderebragt dem, er Ekstra Bladet og TV-Avisen. Det har de formentlig ikke gjort, fordi der netop mangler fornøden dokumentation for påstandene, som i øvrigt ingen kan bekræfte. Til sidst endte Guldbrandsen med at medvirke i et interview til filmmagasinet ”Ekko”, hvor han siger, at Winther i 2007 skulle have fortalt TV2-journalisten Rasmus Tantholdt om Jægerkorpsets mission. Winther afviste blankt Guldbrandsens påstand, mens Tantholdt nægtede at forholde sig til spørgsmålet, da han ikke vil diskutere sine kilder, eller hvordan TV2 i sin tid havde fået historien.
Journalisten, der skrev artiklen til “Ekko”, Peter Schepelern , ringede – en uge efter, at bladet var gået i trykken – til Jacob Winther for en kommentar. Pressechefen var dog ikke til at træffe ved den ene lejlighed, og så mente journalisten, at han ikke behøvede at foretage sig yderligere! Journalisten var dog så hensynsfuld, at han efterlod det nytrykte eksemplar af Ekko i Forsvarsministeriets vagt.
Forsvarsministeren siger, at han ikke er vidende om, at nogen i Forsvarsministeriet i 2007 har lækket sagen til pressen. Jacob Winther indrømmer også, at han dengang var i kontakt med medierne – formentlig for at de IKKE skulle bringe historien, der kunne bringe forsvarets personel i fare. I første omgang var han i kontakt med TV2, som sammen med Jyllandsposten havde historien. TV2 sagde først nej til at bringe historien, hvor imod Jyllandsposten ikke mente, at situationen berettigede et hensyn til soldaterne.
Nu i 2010 hopper pressen så på sagen igen, men foreløbig med udgangspunkt i én kilde, som er TV2s Kaare R. Skou. Han har overfor flere medier bekræftet, at det var en kilde i Forsvarsministeriet, der lækkede de fortrolige oplysninger. Skou vil dog ikke ud med, hvem hans kilde er.
Internt i TV2 er man imidlertid ikke enige om, hvorvidt der er en kilde i Forsvarsministeriet eller ej:
Først hævdede Skou kun, at han havde regnet ud, hvem kilden var. Men så sagde Skous chef TV2 Nyhedschef Michael Dyrby, at Skou ikke kunne vide, hvem kilden er. Den påstand afviser Skou idet han hævder, at han ved, at kilden er placeret i Forsvarsministeriet, men lod samtidigt forstå, at det i princippet kan være hvem som helst – lige fra rengøringskonen til Gade selv. Det eneste man på TV2 tilsyneladende er enige om, er at beskytte kilderne.
Kaare R. Skou, Christoffer Guldbrandsen og Nils Giversen er alle tre på en eller anden måde finansieret af det offentlige med henblik på at lave seriøs journalistik. Der er ingen, der blander sig i, hvad disse tre bringer frem af historier i de offentlige medier, som betaler deres løn.
Alligevel må man efter min mening stille krav til de redaktioner og de chefer, som er ansvarlige for deres journalistik, at der er et vist minimum af dokumentation. Anklagerne fremstår indtil videre som en gang halvkvædede viser, der mere minder om landsbysladder fra journalisternes kantiner og loger end egentlig hæderlig journalistik byggende på tilbundsgående research.
Kaare R. Skous chef Michael Dyrby og cheferne på DR, som mig bekendt finansierer Nils Giversens og Christoffer Guldbrandsens journalistiske aktiviteter, må efter min mening nu stille sig selv følgende spørgsmål:
”Er vi seriøse nyhedsformidlere, som skatteborgerne helt eller delvis skal finansiere eller render vi med landsbysladder, hvor vores journalister i offentligheden bare helt uden videre – og på niveau med overrislede kværulanter i en ølstue – kan slynge ret alvorlige beskyldninger ud mod Gade og hans spindoktor – og i øvrigt helt uden skyggen af dokumentation?
Det er faktisk ikke småting, at anklagen går på. Ifølge Kaare R Skou, så er det ”så alvorlig en sag, så det formentlig er strafbart efter ministeransvarlighedsloven, men også parlamentarisk vil det være fuldstændig uhørt”.
Hvad nu, hvis Guldbrandsen og Skou havde anklaget en almindelig borger for ulovligheder – helt uden dokumentation. Er det en opførsel, der i DR-chefernes øjne kvalificerer Guldbrandsen til, at man finansierer hans næste dokumentarfilm?
Hvis ikke cheferne for disse mennesker selv kan finde ud af at lægge en seriøs journalistisk linje, ja så må Kenneth Plummer og Merete Eldrup vel til at finde nogle andre chefer, der kan?
Forsvarsministeren vil naturligvis ikke foretage sig noget i sagen. Hvorfor skulle han det? Han kan jo ikke iværksætte undersøgelser alene på baggrund af sladder i pressekredse.
Nu har SF meldt sagen til politiet. Hvilket er oplagt at gøre for oppositionen, men man må da håbe for anmelderen Jonas Dahl, at evt. undersøgelser ikke viser, at det er en politiker fra rød blok, som lækkede sagen til TV2. For ledende enkeltpolitikere i oppositionen kunne meget vel være taget i ed om jægerkorpsets hemmelige mission før, at sagen blev forelagt Udenrigspolitisk Nævn.
Update fredag eftermiddag: Politikens Mathias Seidelin pointerer i en telefonsamtale til Jarls Blog, at han:
1. Aldrig har deltaget i produktionen af “Den Hemmelige Krig”, men afviser ikke, at han taler både med Guldbrandsen og Giversen, “sådan som journalister nu gør”.
2. Afviser, at have udtalt som beskrevet her på bloggen, at “Den hemmelige Krig” ville vælte forsvarsministeren, et halvt år før filmen blev vist. Seidelin fastholder at han først så filmen 3-4 dage før premieren.
En kilde har til Jarls Blog oplyst, at det faktisk forholder sig sådan, men det er dog sandt, at Seidelin IKKE optræder på Filmens creditliste. Det gør hans makker på Politiken Martin Kaae derimod.
Fredag aften: Jacob Winther stævner Guldbrandsen for æreskrænkende beskyldninger og injurier Læs mere her:
Læs også Søren Pinds blogindlæg om sagen.
BREAKING News Lørdag: Christoffer Guldbrandsen hævder nu overfor Ritzau, at han har en båndoptagelse, der beviser, at Jacob Winther står bag lækagen.
Rettelse: Jeg har tidligere skrevet, at René Fredensborg skrev ovennævne artikel i “Ekko”. Det er ikke korrekt. Fredensborg skrev en netnyhed på Ekkos hjemmeside om artiklen. Jarls Blog beklager fejlen.
“Når du først er blevet spurgt, så er du fucked”
Af Jarl Cordua | 27. januar 2010
“Game-Change” er en ny bog om det amerikanske præsidentvalget i 2008 skrevet af John Heilemann og Mark Halperin. Informations uforlignelige Annegrethe Rasmussen skriver på K-forum om bogens afsløringer om kandidaternes under valgkampen (de er mange, opsigtsvækkende og indimellem ret morsomme), hvordan den er blevet til, debatteret osv. Der er ingen tvivl om at alle, som er bare en smule hooked på amerikansk poliitk må ud og anskaffe sig denne bog snarest muligt.
Annegrethe Rasmussen skriver:
”Jeg kan ikke påtage mig jobbet som udenrigsminister. Det er Bill, du ved jo, hvordan han er. Der vil ikke gå en dag, hvor du ikke kommer til at forklare, hvad han nu har sagt. Jeg kan ikke styre ham. Det går ikke”. Cirka sådan sagde Hillary Clinton til den indkommende præsident Barack Obama, da han lige efter valget havde en lang samtale med hende om, hvorfor han syntes, hun skulle være Secretary of State, og hun ikke ville. Som bekendt vandt han, og Hillary endte med at påtage sig jobbet. “Når du først er blevet spurgt, så er du fucked”, tænker hun med et citat fra den berømte demokratiske presserådgiver James Carville. Obama siger, at han vil koncentrere sig om indenrigspolitikken og har brug for hendes viden, træfsikkerhed og enestående politiske talent.
Episoden er hentet fra Game Change, en nyudkommet bog, der i nogle uger satte den politiske klasse i Washington DC på den anden ende. Den er fyldt til bristepunktet med personlige, intime, overraskende og afslørende detaljer om hovedpersonerne i valgkampen i 2008, der første til valget af Barack Obama”
Snyd ikke dig selv for resten af artiklen over på Kforum
Disclaimer: NEJ, Der linkes ikke til Annegrethes artikel, fordi hun til sidst nævner en perifær dansk bloggers navn!
Frank Jensen-administrationen
Af Jarl Cordua | 27. januar 2010
Der er ikke noget nyt i, at Frank Jensen tilsyneladende har håndplukket folk fra sin politiske kampagner til offentlige stillinger i sin nye administration. Han følger faktisk bare en gammel praksis på rådhuset. Det nye er, at dagbladet Politiken er begyndt at skrive kritisk om ansættelserne. Og hvorfor kritiserer oppositionen kun modstræbende Frank Jensen for “kammerateri”?
Læs min analyse af københavnsk politik, som jeg skriver for lokalavisen Bryggebladet.
Update onsdag: Frank Jensen erkender nu i en redegørelse til Ombudsmanden, at reglerne for ansættelser af fire stillinger ikke har levet op til kravene i en bekendtgørelse fra 2007, der kræver qat stillingerne er slået op på internetportalen jobnet.dk. Imidlertid er kommunens regler ikke overtrådt. Det skriver Politiken onsdag aften.
Det er pinligt for Frank Jensen, men også for hans ledende embedsmand kommunens adm. direktør Claus Juul, som må antages at have rådgivet overborgmesteren i sagen.
Intet tyder dog på, at Frank Jensens “erkendelse” får nogen konsekvenser. Hverken for ham selv eller de nyansatte partisoldater. Sagen er dermed formentlig slut.
