Johanne Schmidt-Nielsen i ”Cordua&Steno”
Af Jarl Cordua | 26. januar 2012
I dag torsdag kl. 14.00 på Radio 24-Syv får vi besøg af Enhedslistens frontfigur Johanne Schmidt-Nielsen til en snak om partiets vælgersucces og politiske indflydelse nu og i fremtiden. Hør 1. time af udsendelsen.
I 2. time får vi besøg af DSU’ernes formand Peter Hummelgaard Thomsen, som sammen med bl.a. Poul Nyrup Rasmussen og socialdemokraterne i Europa-Parlamentet kæmper en kamp for at få den S-ledede regering til at gå ind for en Tobin-skat på kapitalbevægelser. Indtil videre uden held.
Sidst i 2. time kl 15.30 får vi besøg af Venstres gruppeformand Kristian Jensen, hvor vi skal høre lidt om, hvor længe partiet har tænkt sig at blive i hængekøjen, og hvordan det er ligge pænt i meningsmålingerne uden at have præsteret de store politiske udspil. Hør 2. time af udsendelsen.
Lytterne er som sædvanlig altid velkommen til at ringe ind under udsendelsen på telefon 20 247 247 eller skrive et spørgsmål på ”Cordua & Stenos” Facebook-side.
Stay tuned!
Overborgmester fik øgenavnet “Frank Klam”
Af Jarl Cordua | 25. januar 2012
Københavns Rådhus blev i dagene op til jul rystet af historien om, at byens overborgmester i en heftig vodkabrandert havde insisteret på at danse lige lovligt tæt o.a. med flere yngre kvindelige fuldmægtige i forbindelse med Økonomiforvaltningens julefrokost fredag den 16. december. Det var naturligvis Ekstra Bladet, som bragte historien på forsiden lillejuleaften, og i juledagene blev Frank Jensens påståede tilnærmelser – efter heftig indtagelse af vodka, idet julefrokosten havde et russisk tema – yderligere vendt og drejet af frokostaviserne. Den pæne del af pressen lod i første omgang tvivlen komme Københavns førstemand til gode, der på dette tidspunkt selv nægtede at kommentere påstandene. Jensen slap naturligvis ikke for at blive trukket gennem sølet bl.a. af det efter hånden mere og mere bornerte, Ekstra Bladet, der i øvrigt og paradoksalt nok i stigende grad lever af prostitutionsannoncer. Avisen mente imidlertid, at man i sin dækning af sagen nu var i sin gode ret til at udstyre Københavns overborgmester med et nyt øgenavn, ”Frank Klam”, henset til, at førstemanden ifølge de anonyme rapporter skulle have forsøgt at kysse – og siden – slikke mindst en af de førnævnte fuldmægtige i nakken for endelig at have ”omklamret” andre medarbejdere samt forsøgt at holde dem fast.
Læs hele min analyse i klummen “Københavnsk politik”, som jeg skriver for lokalavisen “Bryggebladet”.
Tid til rolleskift
Af Jarl Cordua | 24. januar 2012
ABF-partiernes første tid på regeringsbænkene har helt indlysende været en PR- og vælgermæssig fiasko. Det må være konklusionen henset til den enestående dårlige presse, den nye regering har fået i sine første tre måneder samt de ret entydige meningsmålinger, hvor flere og flere vælgere massivt fravælger den røde blok. I stedet sætter svingvælgerne deres lid til det tidligere statsministerparti Venstre, som i parentes bemærket er eneste borgerlige parti, der siden valget har mødt fremgang i de samme målinger.
Det er formentlig de såkaldte blå socialdemokrater – typisk privatansatte mænd med kort eller mellemlang uddannelse – der er vendt hjem igen til Lars Løkke Rasmussens fold, uanset V-formandens historisk pinlige pressemøde og V-ministres eventuelle indblanding i den seneste lækageskandale. Spørgsmålet er naturligvis om de skuffede vælgere blot er på ’en fransk visit’, eller om de har taget ’mere permanent ophold’ i den blå blok. Det korte svar: Det afhænger af den økonomiske udvikling og især beskæftigelsen frem mod det næste folketingsvalg.
Læs analyse som jeg skriver for ugeavisen “Kommunen”.
Mögers midterstrategi
Af Jarl Cordua | 24. januar 2012
Ved at hæve beskæftigelsesfradraget og hæve topskattegrænsen vil regeringen og skatteminister Thor Möger forsøge at vinde midten tilbage. Spørgsmålet er, hvad SF-vælgerne siger til, at man fører borgerlig skattepolitik og derved bliver endnu et midterpolitik i rækken?
Læs min kommentar i “Information” om den nye ideologi “Leverpostejssocialismen”.
Pind vs. Østergaard i “Cordua & Steno”
Af Jarl Cordua | 18. januar 2012
Torsdag i “Cordua & Steno” på Radio 24-Syv tager vi hul på den politiske diskussion om, hvilket jagerfly Danmark bør investere i. Med til at gøre os klogere i den sag er ”flybloggeren” Andreas Krog og militæranalytiker major Esben Salling Larsen fra Center for Militære Studier på Københavns Universitet. Det er kl. 14 og en halv time frem. Herefter får vi i en halv time besøg af folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, Søren Espersen, der har markante meninger om alt. Lige fra jagerfly til den borgerlige værdikamp. Men hvad mener han så om DFs nye rolle som oppositionsparti, hvor man står uden helt den samme indflydelse som før valget? Sidst, men ikke mindst, tager vi kl 15 og en time frem diskussionen med de radikales uddannelsesminister Morten Østergaard og Venstres tidligere ”Frihedsminister” Søren Pind om regeringens bebudede opgør med 10 års borgerlig værdikamp. Vi høres ved torsdag kl 14 på Radio 24-Syv.
Stay tuned!
Her er en liste over frekvenser, som Radio 24-Syv sender på. Så der er ingen undskyldninger for ikke at lytte med live i morgen uanset, hvor man bor i landet! Andre er velkommen til at lytte med på Internettet eller podcaste programmet umiddelbart efter dets afslutning.
Her er programmets første time – “kampflyverradio” – efterfulgt af en lille halv time om DFs politiske rolle efter regeringsskiftet med Søren Espersen.
Og her er programmets 2. time – Pind vs. Østergaard – i en diskusion om værdipolitik. Det er heller ikke kedeligt.
Politisk dyr bliver V-partisekretær
Af Jarl Cordua | 17. januar 2012
Venstre fik i weekenden ny partisekretær. Det blev den 39-årige Claus Søgaard-Richter, der p.t. er vicedirektør i Landbrug & Fødevarer, og som har en lang karriere i organisationsverdenen.
”Richter” er et politisk dyr, som Venstre helt sikkert vil kunne drage stor nytte af. Han er ekstremt målrettet og uhyre ambitiøs både på egne og ikke mindst de organisationers vegne, hvor han har været ansat. Det er således været godt for en organisation som Landbrug & Fødevarer, men ikke altid så godt for dem, der i det daglige måske ikke lige har kunnet levere varen.
Forgængerne på posten hos Venstre havde omvendt et ry for at være noget sentimentale mht. at afskedige folk. Det gælder selv en Claus Hjort Frederiksen, der ikke gerne fyrede partiansatte, selv hvis de havde været uduelige eller groft illoyale. Den slags øllebrødsbarmhjertighed skal man næppe forvente hos Richter. Han har tidligere vist, at han ikke tøver mht. at gøre det nødvendige uanset skrig og skrål. Der er således ikke plads til dødvægt på hans båd, og det har medarbejdere over årene på Axelborg også måttet sande. Richter er umiddelbart en charmerende, lidt underspillet og afdæmpet herre, men han har også ry for at være en særdeles hård hund, der ikke just plages af synderlige store kvaler ved at være det.
Hos Venstre er der såmænd nok behov for en kraftig oprydning, der trimmer organisationen yderligere, og får målrettet både ressourcer og indsats frem mod kommunalvalget næste år.
Det er i øvrigt generelt svært at finde kombinationen af talent for organisationsstyring og administration herunder også varetagelse af medlemskontakt, organisationsfolket, flair mht. optræden i medierne og så generel politisk forståelse. Her har man – vurderer jeg – set helt rigtig mht. at ansætte en type som Richter, der i øvrigt tidligere år tilbage var ansat som konsulent hos Venstre.
Richter har på Axelborg også ry for at være en vaskeægte imperiebygger. Dvs. han måler sin egen succes og status i antallet af medarbejdere under sig og sin plads i hierakiet. I Venstre har man fået en leder af organisationen, der vil være aktiv mht. at søge indflydelse, hvor han nu kan. Richter bliver således på ingen måde en passiv tilskuer, der modtager og ekspederer ordrer fra tilfældige folkevalgte. Han vil selv tage teten.
Den kommende partisekretær har naturligvis svoret Lars Løkke Rasmussen troskab, men Richter har over årene også fået opbygget et overordentlig solidt netværk til alle fremtrædende Venstrefolk blandt dem Kristian Jensen, men også en Søren Pind.
Richter vil med tiden utvivlsomt selv blive en spiller, der vil kæmpe hårdt for at vedblive med at være Venstres formands – uanset hvem det i øvrigt i fremtiden måtte blive, der engang efterfølger Lars Løkke – allernærmeste fortrolige. Præcis som Claus Hjort Frederiksen har været det for skiftende formænd igennem mere end 25 år. Og skulle Venstre atter komme i regering, så vil det næppe ligge Richters tanker fjernt, at han selv til den tid kunne komme med på ministerholdet.
Alt i alt så ser jeg ansættelsen som en kraftig og helt nødvendig styrkelse af ledelsen af Venstres organisation.
Lars Seier Christensen i “Cordua & Steno”
Af Jarl Cordua | 12. januar 2012
Saxo Banks markante direktør og Liberal Alliances mæcen Lars Seier Christensen er gæst i første time i programmet i dag torsdag kl 14.05 på Radio 24-syv til en debat om eurokrise, bankernes rolle i den globale finanskrise m.m.
Er den økonomiske krise så alvorlig, at den danske regering kun kan føre en politik, der gør det fuldstændig ligegyldigt hvilke partier, der sidder i ministerkontorerne?
Det diskuterer vi med SF’s gruppeformand Pernille Vigsø Bagge og de konservatives politiske ordfører Benedikte Kiær.
Og så er jeg tilbage fra USA efter en uges intense studier af det republikanske primærvalg!
Rapport fra New Hampshire
Af Jarl Cordua | 7. januar 2012
Denne blogger har nu opholdt sig et par dage i den lille nordøstlige amerikanske stat New Hampshire, hvor jeg sammen med en række andre danskere følger det republikanske primærvalg på nært hold.
Delegationen tæller en række journalister, aktive professionelle folk fra en række partier og kommunikationsfolk med spindoktorbaggrund eller andre iagttagere med forbindelse til det politiske miljø.
Indtil videre har vi mødt de fem toneangivende præsidentkandidater. FX. har jeg fået hilst på både tidl. senator fra Pennsylvania Rick Santorum og tidligere Speaker dvs. formand for Repræsentanternes Hus Newt Gingrich.
Her følger min lille Facebookdagbog plus andre af mine iagttagelser fra de første par dage:
Onsdag aften
Jeg befinder mig i Concord, NH. Vågnede frisk som en havørn kl 03.15 lokal tid efter at være gået i seng kl 21.30 (halv fire dansk tid). Der er hård nattefrost, så man skal huske vintertøjet. The early risers skal til rally med Mitt Romney, men vi andre overvejer møder senere med Newt og Jon Huntsman. Heldigvis er der masser af fremragende valg-TV, så man keder sig aldrig om natten!
Torsdag aften
Alle i den danske delegation var positivt overraskede over Rick Santorum, som vi mødte i Northfield til et rally. Ja han er højreorienteret, men han er også veltalende, begavet og levende, der jonglerer rundt med tal og henvisninger til det ene og det andet. Det er ellers ikke det indtryk, som man får, når man læser de danske US-korrespondenter. Vi troede alle, at vi nu skulle møde et kæmpefjols. Men vi mødte i dag i stedet en engageret politiker med meget på hjerte. Og så virker han faktisk seriøs.
Santorum kommer dog altid i store problemer når han skal tale om bøsser og homoægteskaber, familieværdier og sex før ægteskabet. Det har gjort ham til et hadeobjekt for mange. Aktivister er efter ham overalt, hvor de provokerer ham til at sige de underligste ting eller argumenterer med Bibelen i hånden. Men når han lader være med det og i stedet tager den amerikanske constitution i hånden eller taler om økonomi, så lyder han på store stræk ret fornuftig og indimellem endog overbevisende. Han er ærkekonservativ – “social conservative” – siger man herovre. Han har en interessant baggrund som søn af indvandrede arbejdsfolk. Men Santorums største force er, at han ligesom Ron Paul og Jon Huntsman virker som en politiker, der er oprigtig.
I aften gik hele delegationen – der også tæller flere fremtrædende socialdemokrater – fra Newt Gingrichs såkaldte “Town Hall Meeting” i Meredith, NH fuldstændig “blown way”. Der var tale om et stærkt underholdende arrangement. Og Newt leverede varen. Han er en belæst og raffineret populist, der gav adskillige sublime prøver på sit vid, sin store humor og sin uforlignelige evne til at imødekomme tilhørernes forventninger. Efter to møder står det lysende klart for alle, at de højeste og længste klapsalver får kandidaterne, når de forsikrer tilhørerne om, at Obama bliver væltet. Og så må man tilgive Newt hans store ego. Fx fik vi at vide at Newt havde bragt Sovjetunionen til fald i samarbejde med præsident Ronald Reagan. (Gingrich fører i øvrigt snævert den hårde konkurrence om at udråbe sig selv som den mest Reagan-konservative kandidat…) Og i 90‘erne skabte Newt millioner af jobs (uden at nævne Bill Clintons evt. medvirken til det). Men ingen er i tvivl om, at Newt er feltets skarpeste kandidat.
Fredag aften
Mødte i dag kongresmand Ron Paul og hans mange unge begejstrede tilhængere i en hangar i Nashua, NH. Første gang vi så virkelig entusiasme hos tilhængere. Han blev i øvrigt introduceret af sønnen, senator fra Kentucky Rand Paul. Det var også en storartet oplevelse. Og det var anderledes end de “town hall meetings”, vi ellers har været til. Men noget kortere. 20 minutter, så var Paul videre. Han er de klare budskabers mand, men er ikke just jordens største retoriker. Det er Jon Huntsman heller ikke. Han er en moderat og seriøs politiker. Men han er også lang i spyttet og momentvis decideret sludrende, da vi mødte ham i dag.
Jon Huntsman er en sympatisk fyr. Men han er også mormon og derfor som det ofte er tilfældet med mange af dem, lidt for pæn og renskuret. Selv ligner Huntsman en filmstjerne, men han har også en gudesmuk kone samt en stribe ret smukke døtre, der følger ham rundt “on the campaign trail”. Dertil kommer en pletfri karriere som tidl. guvernør i mormonstaten Utah og ambassadør i Kina. Men jeg kan godt lide ham. Hans verdensbillede er sammenhængende, og han tror ikke på lette løsninger. I dag gratulerede en ung tilhører Huntsman ham med, at han var den eneste, der troede på videnskab.
Huntsman kunne blive en fremragende præsident, men det bliver der ikke noget af dennegang. Det er tiden ikke til. Republikanerne vil vælge en, der kan slå Obama på en agenda, hvor de ruller hans politik tilbage. Huntsman er ingen revolutionær. “Jeg er “realist” eller “centrist”, siger Huntsman, som jo nok ender med at støtte trosfællen Mitt Romney inden måneden er slut.
Lørdag aften
Har været til Mitt Romney-rally i en sportshal i Derry, NH. Romney er en charmetrold og ikke nogen dårlig taler. Men der er det der polerede phoney overfladiske ved ham, som får en til at stå af. Men sammenlignet med George W. Bush, så er han jo en gedigen folketaler. Han var ikke så ringe i dag og Romney – som jo er ret moderat – kunne såmænd godt gå hen og blive en udmærket præsident. Selvom at han er stinkende rig og mormon (som nogle nævner som sider af Romney, der gør nogle vælgere skeptiske), så er der intet, der tyder på, at han er et dårligt menneske. Romney slog på de ting som den republikanske base hader allermest: Obamacare, skatter og budgetunderskuddet. Og klapsalverne lød allerhøjest da Romney insisterede på et stærkt millitær. Nåja så var der lidt drama, da nogle Occupy-folk afbrød mødet med råbet “Mitt kills jobs”. De blev så eksorteret ud af politiet til tilhørernes udbrede tilfredshed. Og Romney elskede bare friheden til at folk kunne sige deres mening. Og så elsker Romney USA så meget at han nævnte det 8-9 gange under den 20 minutters tale. Tænk engang jeg var ellers kommet i tvivl…
Mest opmærksomhed skabte guvernør fra South Carolina Nikki Haley som varmt anbefalede Romney i salen. Hendes støtte er guld værd for ham. Hun er ung, af indisk afstamning, social konservativ og populær i sin hjemstat, der netop afholder det næste primærvalg senere på måneden. Hun ligner en ideel som vicepræsidentkandidat. Og det er interessant at flere af de toneangivende repulikanere som fx guvernør i New Jersey Chris Christie også medvirker i et Romney-ralley senere, hvor han anbefaler ham. Alt – ikke mindst meningsmålingerne – tyder på, at Romney bliver republikanernes præsidentkandidat.
I dag var vi forbi Jon Huntsmans partikontor på Elm Street i New Hampshires største by Manchester. Her stødte vi på en dansk 3ger fra Kolding Magnus Frank, som havde taget fri et par uger for at give en hånd med i Huntsmans kampagne. Ham laver TV2s korrespondent Jesper Steinmetz et indslag med en af dagene. Huntsman kom også forbi med en kasse is for at hilse på de frivillige. På kampagnekontoret var der en god stemning og de håber på at Huntsman kan få 15 pct. (Og måske blive vicepræsidentkandidat selvom at det nok er usandsynligt med to mormoner på en republikansk “ticket”)
I aften skal vi se den første store TV-debat i New Hampshire i selskab med 400 republikanere på et hotel i Manchester med mad og drikke. Det skal nok blive fornøjeligt. Og mandag aften drager jeg op nordpå tæt på den canadiske grænse til flækken Dixville Notch for at overvære offentliggørelsen af det første primærvalgsresultat tidligt tirsdag morgen (lokal tid).
Vikarens Nytårstale
Af Jarl Cordua | 1. januar 2012
Statsminister Helle Thorning-Schmidt holdt sin første tale i sit nye job. Den var – som det næsten altid er tilfældet – helt uden nyheder og meget lidt konkret i sit indhold.
Som bebudet brugte Thorning taletiden til at tale meget om krisen, og at regeringen ville gøre det nødvendige for at få landet igennem den. Det vil blandt andet ske i kraft af, at man vil vende udviklingen med “seje skridt”, hvad denne sproglige nyskabelse så end betyder.
Derfor spidsede de fleste sikkert ører på det sted i talen, hvor Thorning varslede flere nedskæringer og besparelser i det offentlige. (Før valget hed det ellers, at vi skulle investere os ud af krisen..) Dermed understregede Thorning blot udsigten til den omfattende kamelslugningsøvelse, der allerede blev varslet på Socialdemokraternes kongres, og som mildest talt minder om den borgerlige regerings politik. Det bliver spændende at se, hvordan de konkret bliver omsat i praktisk politik. SFs politiske ordfører Jesper Petersen mente på TV2 åbenbart, at det blot handler om effektiviseringer og omprioriteringer i det offentlige. Det er netop behovet for besparelser og forringelser, der vil afgøre regeringens langtidsholdbarhed. Vi er en del, der regner med, at SF ikke kan holde til mosten, når der skal vises mod og handlekraft. Det er ikke just det, der kendetegner partiets forhold til den offentlige sektor.
Det var i øvrigt forbløffende lidt, der i talen blev sagt om EU og Danmarks formandsskab. Det blev bare nævnt. Forklaringen er vel den enkle, at emnet ikke rigtig optager de almindelige danskere. Så hvorfor dog forsøge at forklare, at Danmark ikke får den store indflydelse, når de heller vil høre om, hvordan regeringen får landet ud af krisen og skaber flere arbejdspladser.
Thorning kunne heller ikke stå for fristelsen til at forfalde til den billigste
venstrefløjspopulistiske retorik om, at de borgerlige i de gode tider klattede pengene væk på skattelettelser. Sandheden er, at gælden blev nedbragt under de borgerlige, og at skattelettelserne var små set over lang tid. VKOs største bedrift var faktisk skattestoppet, men det tør Thorning ikke angribe. For det har ikke helt den samme appel til middelklassen. Man kunne jo indvende, at Thorning slet ikke nævnte, hvorfor S-SF rendte fra Fair Løsning og alle valgløfterne? Men Thorning har ret i, at VK klattede pengene væk da de mistede kontrollen med de offentlige udgifter alt imens S og SF krævede endnu højere offentlige udgifter.
Thornings tale var i øvrigt et opgør med hendes egen regerings vækstpolitik. “Nye regler” gør, at virksomheder flytter ud af landet. Det er jo netop, det som regeringen har opnået med deres afgiftspakker.
Talens stærkeste dele var der, hvor der blev appelleret til almindeligt samfundssind og at vi alle bør opføre os ordentligt. Men hvem er dog uenig i det?
Thornings tale var fuld af de samme retoriske tricks, som man så i Lars Løkke Rasmussens taler. Fx forsøget på at personliggøre talen med henvisning til sin egen families baggrund og muligheder i og under velfærdssamfundet og dets udvikling, som man – bøde Thorning og Løkke – derfor støtter og så henvisning til den arbejdsløse “Søren” . Det er en idé, som hun sikkert har hugget fra Løkke, der har brugt det fif i sine taler i 15 år. På den måde fremstår Thorning som mere vikar end Løkke. Først overtog hun hans politik. Nu overtager hun hans retorik. Men når det kom til mod, så var det ikke i år, at hun – målt på denne skala – levede op til Løkkes tale forrige år. Det kan Thorning så bevise i praksis i årets løb. Hvis hun da formår at holde sammen på regeringen året ud.
Endvidere var det heller ikke en tale, der definerede noget egentligt politisk projekt for Thorning. Det er også uendeligt svært, når regeringen er i fuldstændig uenig med sig selv, om hvilken vej man skal gå i den økonomiske politik.
Endelig sad jeg endnu engang tilbage med det indtryk, at Thorning dybest set ikke brænder for noget som helst politisk. For hende er magten en karriere. Det landet har brug for er en politisk leder med klare visioner. Det er altså ikke en blændende gallionsfigur som blitzlysende elsker, men er uden indhold og tilsyneladende står i spidsen for en slags radikal teknokratregering. Jeg mistænker Thorning helst vil være til EU-topmøde frem for at bruge tid på det hjemlige besværlige, hvor de radikale og SF står og trækker i hinanden fra hver deres hjørne. (Men i EU gider de i øvrigt ikke høre på hende, fordi Danmark er de facto B-medlem)
Det var en god og stilsikker tale, der bestemt er godkendt, men som næppe gør fra eller til i forhold til regeringens aktuelle troværdighedsproblemer i forhold til befolkningen.
Cordua & Stenos Nytårsshow
Af Jarl Cordua | 29. december 2011
Torsdag er “Cordua & Steno-dag” på Radio 24-Syv.
Skal selskabslivet kriminaliseres yderligere? Eller kan man håbe på endnu et løftebrud fra den nye regering. Hvor går grænsen for statens indgreb i den personlige frihed? Det diskuterer vi med socialdemokraternes sundhedspolitiske ordfører Sophie Hæstorp Andersen og Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll.
Så afslører vi vinderen af julekonkurrencen om det bedste forslag til besparelser i den offentlige sektor.
I 2. time kl 15 kommer valgforskeren Sigge Winther Nielsen i studiet for at diskutere politisk marketing.
Vi debatterer fra ca. 15.30, hvorfor arbejderne ikke stemmer rigtigt rødt mere med forfatteren Jakob Mathiassen, der har skrevet den anmelderroste bog “Beton – Historier fra skurvognen”.
Lyt med i dag torsdag fra kl 14 og to timer frem på Radio 24-Syv.
Hele programmet kan høres her.
Og godt nytår til alle!
Kommentarer slået fra
