Et nyt EU-topmøde står for døren. Vi får vores EU-ekspert Sine Nørholm Just fra CBS i studiet kl. 10.05 i “Cordua & Steno” på Radio 24Syv.
Regeringens reformer, der skærer i SU’en og kontanthjælpen for at sænke skatten for erhvervslivet, er usympatisk politik, mener Dansk Folkeparti. Har DF meldt sig ind i rød blok eller hvordan? DFs gruppeformand Peter Skaarup er gæst kl. 10.30.
Alle taler om vækst og arbejdsplader, og regeringen foreslår en lettelse i selskabsskatten. Nu må de da være glade i erhvervslivets organisation, DI. Hør med når vi får besøg af DIs adm. direktør Karsten Dybvad kl. 11.05
Regeringen foreslår at vi skal kunne stemme til valg over nettet. Det såkaldte E-valg. Men er teknologien tilstrækkelig udviklet og sikker? Debat kl. 11.30 mellem Socialdemokraternes IT-ordfører Trine Bramsen og Venstres Michael Aastrup Jensen.
Husk at I kan skrive ind med spørgsmål og kommentarer før og under udsendelsen, og I må også gerne komme forslag til en værdig modtager af Ugens Fidusbamse via Cordua & Stenos Facebook-side.
Hør hele 1. time med Sine Nørholm Just om EU, Ugens Fidusbamse og DFs Peter Skaarup.
Hør hele 2. time med DIs adm. direktør Karsten Dybvad og siden debat om E-valg