Politik er en hård branche, hvor tacklingerne kan være ret så hårde og ind imellem tangere det urene. Tag for eksempel regeringens redningspakke, der skal holde hånden over spekulative banker og deres kunder, hvor man eksproprierer værdier i sunde banker, som eksempelvis Danske Bank. (Hvor jeg er en lillebitte aktionær)
Denne redningspakke '“ som ind til videre har vist sig virkningsløst, når det gælder danske bankers muligheder for at låne penge i udlandet '“ blev forhandlet på plads i weekenden af finansminister Lars Løkke Rasmussen sekunderet af erhvervsminister Lene Espersen og bag aftalen står udover regeringspartierne også DF, de radikale, Liberal Alliance og Socialdemokratiet.
Også SF vil gerne med i aftalen '“ faktisk helt uden egentlige indrømmelser, men Løkke nægter at tage dem med. Hvorfor egentlig ikke? Normalt er det god Christiansborg-latin at anstrænge sig for at opnå bredest mulige flertal, og i særlig grad om politiske initiativer, der skal forsøge at afhjælpe nationale krisesituationer, som finanskrisen '“ åbenbart også – er udtryk for. Men Løkke vil ikke have SF med. Det er en lukket klub, hvor Villy Søvndal ikke har noget at gøre, forstår man på finansministeren. Klubben består nemlig kun '“ ifølge Løkke – af de partier, som tidligere har vist sig 'økonomisk ansvarlige'.
SF har fået stor succes med en strategi, der netop skal gøre partiet økonomisk ansvarligt og dermed regeringsdueligt. Den proces har blandt andet medført, at SF er begyndt at stemme for finansloven ved 3. behandlingen. Det bliver derfor sværere for regeringen at udstille SF, som uansvarligt og dermed bruge som skræmmebillede overfor i forvejen brandbeskattede middelklasse-vælgere, der overvejer at stemme på centrum-venstre-partierne. Derfor er der fortsat behov for nye argumenter, der kan marginalisere og påny udstille partiet som 'uansvarligt' og uegnet som regeringsbærende parti. Samtidig får Løkke også ført en kile ind imellem S og de radikale på den ene side '“ og SF på den anden siden. Venstre-oppositionen består altså af en ansvarlig del og en uansvarlig del. VKO derimod er 100 pct. ansvarlig '“ hvis man følger logikken.
Der er ikke noget at sige til at Villy Søvndal i diskussionen i går på TV2 News var helt oppe i det røde felt over at blive holdt uden for. Han mundhuggedes med Løkke i et omfang, hvor han et øjeblik kammede over. Søvndal afbrød en rolig Løkke og råbte til ham, at finansministeren var 'arrogant' m.v. Det er svært at bestride, at Søvndal har en pointe her, men Løkkes politiske “eksklusiv-aftale” viser bare, at han tager truslen fra SF ret alvorligt. Så Venstres kronprins’ strategi for at beholde magten på den lange bane er åbenbart at spille oppositionen ud mod hinanden ved at isolere SF: Det bliver spændende at se om, han får held med det.
Torsdag
SF tilslutter sig aftalen om redningspakken, og har klogt indset at de intet får ud af at kritisere regeringen for ikke at være med i aftalens oprindelige udformning. Det er for småt at hyle over det, når andre større problemer fylder på dagsordenen. SFs image som ansvarlig og rigtig parti skal ikke ødelægges ved, at man nu optræder indebrændt og forurettet. Men Villy stikker til Venstre!
Læs også Thomas Larsen torsdag, der yderligere understreger at V-toppen er på stikkerne mht Søvndals popularitet, som de nu ser som en trussel.
STØT JARLS BLOG her.
16 kommentarer til “Løkke vil splitte oppositionen ved at isolere SF”
@Jarl
“Så Venstres kronprins' strategi for at beholde magten på den lange bane er åbenbart at spille oppositionen ud mod hinanden ved at isolere SF: Det bliver spændende at se om, han får held med det.”
Er der overhovedet noget, der tyder på det?
SF har anlagt sig en stil, hvor de egentlig siger “vi vil sælge vores mormor for at være med” (jf. at Sohn efter at være udelukket fra at forhandle aftalen sagde at SF tilsluttede sig den). Den stil synes at være inspireret af DF, der har praktiseret deres høje retorik men lave resultater-politik i efterhånden en række år. Udlændingeaftalen efter Metock-dommen er blot seneste eksempel.
Så hvis SF er villig til at æde hvad som helst, som DF har været det hidtil, er der vel næsten ikke noget Løkke kan gøre for at lave splittelse?
En joker kunne naturligvis være de Radikale, der ser en mulighed for at hugge stemmer ved at kritisere SFs ansvarlighed – og i processen rykke deres egen blok endnu længere væk fra magten.
1. Det afgørende mht. min pointe er ikke, hvad SF vil være med til eller ej.
Det afgørende er, at Løkke vil udstille overfor væglerne, at venstre-opositionen i hans optik består af “ansvarlige” og “ikke-ansvarlige” partier.
Jarl:
Jeg synes egentlig, at der er et spørgsmål der springer i øjnene. Hvad så hvis SF bare smider deres mandater til, og stemmer JA i salen? Så må Løkke jo miste noget af sin pointe.
Hej Jarl
Det er jo rystende læsning, at mens vestens økonomi rystes i dens grundvold, så sætter Løkke partipolitiske hensyn højere end Danmarks økonomiske sikkerhed med brede flertal.
Godt at du har afsløret, at Løkke på den måde er dybt uansvarlig i disse så alvorlige tider for vores land.
🙂 Bo
[…] følge den borgerlige blogger Jarl Cordua, sætter Lars Lykke Rasmussen hensynet til hans egne statsministerdrømme højere […]
3. SF stemmer sikkert ja. Men de er jo ikke en del af forligskredsen der tager medansvar osv.
Du kan sige at det er ligegyldigt rent realpolitisk, men der kan gøres knuder over den politiske proces og det er jo hvad især Villy Søvndal gør.
Men det drukner jo nok i alt det andet.
4. Jeg ved ikke om det er “dybt uansvarligt”. Det viser bare at ingen mulighed er for lille for Lars Løkke til at drille/udstille SF. Det er jo ikke historien nu – og alle ved det.
Men jeg synes bare at den skulle fortælles! 🙂
He he, men tror du ikke Helle & Co i deres stille sind er meget godt tilfredse med at Villy blev sat udenfor døren?
7. Jo. Og især når S er så pressede, som de er af SF.
Det er også det, som gør Løkkes (udelukkelses)manøvre ret så raffineret. Der er jo heller ingen medier, der gider interessere sig for det 🙂
Jeg ved ikke, hvor raffineret det egentlig er.
SF kan vel med en vis ret bruge forløbet til at sige, at Løkke laver “Christiansborg-fnidder” og overfor vælgerne bruge sagen til at vise, at regeringen tænker mere på taktik end på at få alle kræfter bag en politik, at regeringen er arrogant etc.
Samtidig får Løkke ikke nogen gevinst ved det, hvis der, som Jarl skriver, ikke er nogen medier der interesserer sig for det.
Men der sikkert en højere mening som jeg almindelige dødelige ikke forstår 😉
9. Prøv så at læse min gamle ven Thomas Larsens skriv her:
http://www.berlingske.dk/article/20081009/thomaslarsen/81009003/
Larsen har åbenbart også set eller snarere – er blevet hvisket i øret – at SF er Venstre-toppens nye fokusområde.
Men husk, hvor I læste om det først! 🙂
Tillykke med din “exclusive”, Jarl 😉
Man kan også vælge at læse Larsens indlæg som regeringens erkendelse af, at den har begået en strategisk brøler af rang ved at have givet plads til SF (eller som Larsen skriver “undervurderet snuheden og styrken” hos Søvndal).
I øvrigt har de Radikale i mere end et halvt år ved enhver given lejlighed banket løs på SFernes økonomiske ansvarlighed eller mangelen på samme. Uden nævneværdige resultater.
Paradoksalt bliver det jo, hvis regeringens nye strategi med at tale SF ned, fører til at stemmerne i stedet ender hos S, hvor mange af SFs stemmer blev hentet både ved valget og i meningsmålingerne siden da. S, der i forvejen i de fleste meningsmålinger er signifikant større end V, står så endnu stærkere, hvilket vel sagtens må føre til at Helle Thorning-Schmidt styrkes?
Jeg siger ikke, at min “læsning” er den eneste rigtige, men det er i al fald en vinkel på dit og Larsens indlæg, som jeg også synes er interessant at overveje.
Det beskrevne er allerede begyndt:
http://jp.dk/indland/indland_politik/article1481169.ece
Nu vågner Villy op til dåd:
http://www.berlingske.dk/article/20081009/politik/810090375/
11. Du har skam altid gode overvejelser. Bare rolig, jeg er ikke så indbildsk så jeg ved det hele! 😉
Villys svar minder meget om den kommentar, Michelle Obama er kommet med i USA, når hun er blevet bedt om at kommentere McCains “that one”-kommentar: Det er vigtigere at løse de økonomiske problemer end at pege fingre af hinanden.
Det var i øvrigt lidt den samme “jeg er hævet over det”-strategi Løkke prøvede sidste uge, da Socialdemokraterne kom med en plan for en finansredningspakke (“der må ikke gå partikonkurrence i det her”), som Lene Espersen så tog brodden af ved at gå ud to timer senere og deltage i en partikonkurrence.
Løhmann
“I øvrigt har de Radikale i mere end et halvt år ved enhver given lejlighed banket løs på SFernes økonomiske ansvarlighed eller mangelen på samme”
Men nu er der jo ikke rigtigt nogen der bekymrer sig for hvad de radikale mener. Monstro ikke det har lidt mere pondus såfremt det er landets finansminister/kommende statsminister m.fl. der fører en konsekvent linie i den sag.