Kategorier

Betaling ved lægebesøg, udkantsmyten og venstrefløjens unuancerede forhold til religion i Cordua & Steno torsdag

Er det begyndelsen til enden på velfærdstaten, som vi kender den, hvis vi ligesom i Sverige eller Norge betaler et mindre beløb for at gå til lægen, som flere Venstres folketingskandidater for nyligt i en undersøgelse for nyligt mente var en god ide? Debat mellem Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance og tidl. sundhedsminister Astrid Krag (S).

Det er i 1. time af programmet Cordua & Steno, der sender hver torsdag kl. 10-12 på Radio24syv.

Det er en myte, at Udkantsdanmark er uden fremtid, og at alt er gået i stå uden for Danmarks storbyer. Myten skyldes kulturlivets nedladende iscenesættelse af provinsen som et hul i jorden og ikke mindst politikernes bevidste centraliseringspolitik, der har drænet udkantsområderne for offentlige arbejdspladser. En anden politik kan ændre udviklingen, hvis man altså vil. Det mener debattøren Kaare Dybvad, der er aktuel med bogen 'Udkantsmyten'. Han er gæst i 2. time.

Religiøse og troende mennesker har altid vakt skepsis og ubehag på venstrefløjen. Når der ikke er andre emner at fat på, så graver venstrefløjs-debattører adskillelse af kirke og stat frem. Hvis man ikke kan mene andet, så er det altid gratis at give omgang præster og folkekirken en tur med grovfilen. (..) Det er symptomatisk for venstrefløjens unuancerede forhold til religion Sådan skrev Jens Jonatan Steen for nylig i en leder i den socialdemokratiske netavis Piopio.dk Han er gæst sidst i 2. time.

Som sædvanlig må I lyttere meget gerne skrive til os med kommentarer og forslag til vores gæster og emner via vores Facebookside Cordua & Steno.

Hør hele 1. time med bl.a. Astrid Krag og Simon Emil Ammitzbøll her  

Hør hele 2. time med Kaare Dybvad og Jens Jonatan Steen her  

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718