Lene Espersen har fået en forrygende start som konservativ partileder. Stort set alle meningsmålinger viser pæn fremgang for partiet, der primært er kommet ved kannibalisering af Dansk Folkeparti og Venstres vælgerbase. Udsigten til en kraftig tilbagegang vil også skabe uro i Venstres folketingsgruppe. Anders Fogh Rasmussen selv er i det store hele formentlig ret ligeglad med Ks fremgang på bekostning af V. Han er væk om valget om to-tre år, hvorimod Lars Løkke Rasmussen arver problemerne med desperate Venstre-MF'ere, der sidder på de yderste mandater. Hvis målingerne holder på valgdagen peger flasken på Løkke. Hans forfængelighed vil ikke stå tilbage for at fastholde Venstres mandattal. Næsten for enhver pris.
Derfor er det heldigt, at Lene Espersens navn kan kædes sammen med politireformen, som hun som justitsminister gennem syv år har ansvaret for at have forhandlet med partierne og iværksat. Alle er enige om, at politireformen nu kræver 'et eftersyn'. Realiteten er at politireformen åbenbart er kuldsejlet i en grad, hvor borgerne oplever en ringere service, samtidig med at personalet flygter fra politiet.
Under selve åbningstalen indrømmede selv statsministeren, at 'der var noget at komme efter'. Men også Venstre-toppen har en indlysende interesse – som del af regeringen – at få løst problemerne med politireformen hurtigst muligt. Men de samme venstrefolk '“ og især Lars Løkke '“ er sikkert ikke kede af, at lidt af glansen i samme anledning går af Lene Espersen. Spørgsmålet er dog om vælgerne på den lange bane forbinder politireformens 'indkøringsvanskeligheder' med den konservative leder. Lene Espersen vil dog på den anden siden ikke kunne kanoniseres som ' en stor politisk håndværker' på linje med Lars Løkke. Den forskel vil Venstre udnytte på et eller andet tidspunkt.
Da det er umuligt for Venstre at tale dagsordenen: ' Lene E har ansvaret for politireformen” op '“ mere end statsministeren '“ naturligvis helt tilsigtet '“ gjorde med sin sidebemærkning her i tirsdags, så er det ganske heldigt, at Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard i dag i åbningsdebatten af sig selv påtog sig den fælles opgave om at stække Lene E.:
Jyllands-Posten skriver i dag torsdag:
»Statsministeren kunne nok have sagt det lidt stærkere. Han kom med en kvik replik om, at der var noget at komme efter. Ja, det tør jeg nok sige, « lød den skarpe melding fra partiformand Pia Kjærsgaard (DF).
Hun efterlyste flere betjente på gaderne, et mere tillokkende arbejdsklima for politifolk og bedre patruljering i landets yderområder.
»Det er stik imod hvad justitsministeren lovede, og jeg må sige det lige ud: Det er ikke acceptabelt for Dansk Folkeparti. Det er justitsministerens ansvar ene og alene, og jeg forventer at se positive effekter af reformen inden længe, « sagde partiformanden.
Man kan næsten fornemme, hvordan Lars Løkke smiler over håndsrækningen fra Pia Kjærsgaard.
STØT JARLS BLOG her.