Kategorier

Ole Stephensen i tinget, kuren mod syg kapitalisme, Græsk-tyrkisk krise, fransk præsidentvalg og højreradikal terror i Canada i Cordua & Steno torsdag

Tyrkiske officerer er flygtet til Grækenland og søger politisk asyl. Det har genoplivet den gamle konflikt mellem de to nabolande, der begge er medlem af NATO. Lektor Mogens Pelt fra Saxo-instituttet, KU analyserer konflikten.

Der er i Cordua & Steno torsdag kl. 10.05 på Radio24syv.

Han var i mange år mr. sofa-interviewer i TV2s morgenfjernsyn og i 80'erne lavede han film og TV-underholdning med Jarl Friis-Mikkelsen, hvor han var den flinke steward 'Walther'. Nu vil Ole Stephensen i Folketinget for de konservative. Hvad synes han, der skal laves om?

  2. time:

Kapitalismen er blevet syg, mener Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen. Kuren er mere fondskapitalisme. Lempeligere beskatning skal gøre det attraktivt for flere virksomheder at overføre den kontrollerende del af ejerskabet til fonde. Det skal sikre, at virksomhederne investerer langsigtet og forbliver i Danmark.   Vi tager debatten mellem Socialdemokraternes Peter Hummelgaard og Liberal Alliances Christina Egelund.

Så blev Canada ramt af terror. Denne gang var det så ikke en islamist, der stod bag. Landets premierminister Justin Trudeau har i øvrigt gjort en del ud af at byde flygtninge velkommen. Om de så reelt er velkommen, ja det er så en sandhed med modifikationer. Vi får en analyse af Canada-kender Michael Böss.

De franske socialister har valgt en præsidentkandidat, Benoit Hamon, som mange siger ikke kan vinde. Hvad er problemet? En ny favorit og uafhængig centerkandidat Emmanuel Macron er pludselig blevet en kandidat, som mange regner med kan tage kampen op mod Front Nationals Marine Le Pen? Hvilken politisk platform går han til valg på? Sidst, men ikke mindst, så er en anden tidligere favorit Francois Fillon ved at segne under anklager om nepotisme? Fransk politik er farverig mere end nogensinde. Vi får Frankrig-kender Pierre Collignon til at analysere løjerne.

Har du spørgsmål, kommentarer eller gode idéer til emner og gæster? Så skriv til os via Cordua & Stenos Facebookside. Også hvis man er et bud på en modtager af Ugens Fidusbamse.

Hør hele 1. time med bl.a. Ole Stephensen her

Hør hele 2. time med bl.a. Pierre Collignon om det franske præsidentvalg her

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718