Hvad skal vi dog med alle de spindoktorer? Politikerne kan da sagtens håndtere pressen selv. Det er et synspunkt, der er ganske udbredt i den brede befolkning, men det er ikke et, der holder i en moderne tid med massemedier. Spindoktorernes primære opgave er – som jeg ser det – nemlig ikke at manipulere rundt med befolkningen. Den går snarere ud på at hjælpe ministre – med alt for store ego’er – til at undgå, at de dummer sig alt for meget i medierne.
Integrationsministeren (i hvert fald ind til videre) Birthe Rønn Hornbech a.k.a. 'Madam Mim' har også forfægtet synspunktet om, at hun skam ikke har brug for nogen spindoktor. Konsekvensen af Rønns “fixe idé” kombineret med hendes legendariske stædighed, arrogance og stupiditet har resulteret i en række bemærkelsesværdige optrin i det ene år, hvor hun har siddet på ministertaburetten. Integrationsministeren har – i tilfældig rækkefølge – forsøgt at tage billeder af medlemmer af pressekorpset (formentlig til et eller andet arkiv), truet dem med ikke nærmere definerede repressalier og '“ måske mest komisk – forsøgt at løbe fra dem (!)
Kort kan man sige, at pressen er vant til lidt af hvert fra Madam Mims side, som Anders Fogh Rasmussen i går på sit pressemøde beskrev som 'ikke en helt almindelig minister'. Men i dag blev det så stillet til skue for alle, da TV2s Lasse Sjørslev passede sit arbejde ved at stille integrationsministeren en række ret så indlysende spørgsmål oven på hendes seneste skideballe fra bossen. Det var naturligvis de færreste, som forventer, at Rønn var hudløst ærligt, hvad hun mente herom. En god spindoktor ville formentlig råde til, at hun svarede undvigende og kortfattet på spørgsmålene.
Rønn forfulgte imidlertid en noget anden og ret så hjemmestrikket kommunikationstrategi, som måske kan være inspireret af fodboldlandsholdet efter sejren over Portugal. For hun sagde ingenting. Intet. Rønn var helt tavs, mens hun stirrede journalisten ind i øjnene i ført et let hånligt og overbærende smil. Man så derved “arrogancen” som begreb personificeret i Birthe Rønn. Det var ikke en præstation, som vinder kommunikationspriser. For nu at sige det mildt.
Her forleden dag hørte jeg Rønns kredsformand lovprise sit folketingsmedlem for hendes indsats som minister. Man må nok enten netop være hendes kredsformand eller leve et sted på månen for at have det synspunkt. Det klip, tipper jeg til, vil gå over i den politiske historie som et skoleeksempel på en minister, der ikke evner at tackle pressen. Forklaringen på det er, at Rønn selv er ude af stand til at se, hvor dårlig hun er til at kommunikere. For man kan jo ikke afhjælpe et problem, hvis personen ikke erkender, at der er et problem. Det er derfor ret utroligt, at Fogh ikke så, at Rønn mangler selvindsigt på dette område, FØR at han udnævnte hende til minister.
Det er da meget muligt, at Anders Foghs regering er bedre til at kommunikere end Poul Nyrup Rasmussens, men Foghs regering har i hvert fald fornøjelse af den ringeste politiske kommunikator, der i moderne tid har siddet på en ministertaburet. Og ansvaret for det, det er ene og alene Anders Foghs.
Update Onsdag eftermiddag: Dagbladet Politiken fangede Fogh på Christiansborgs gange her i eftermiddag. Det kom der et bemærkelsesværdigt interview ud af, hvor Statsministeren bad pressen om, at tage hensyn til Rønn, da “hun er fra en anden tid”. At være integrationsminister er åbenbart nu et skånejob. Mest bemærkelseværdigt var det dog, da Fogh afviste, at Rønn skulle have et problem med at håndtere pressen:
»Jeg synes ikke det er rigtigt, at Birthe ikke er i stand til at håndtere pressen. Men hun håndterer den på sin facon.”
Den første del af udsagnet er indlysende for enhver rent sludder. Den anden del har han såmænd ret i. Men det løser jo ligesom ikke problemet…
STØT JARLS BLOG her.
9 kommentarer til “Madam Mims seneste TV-stunt”
Ikke alene var det en højst besynderlig strategi, det var også første gang man har set en så ren, rå og ufiltreret arrogance på direkte tv. Det klip er allerede nu pensum på diverse “what not to do” mediekurser. Hvis ikke det var så alvorligt, ville det være morsomt.
P.S. Stakkels Lasse Sjørslev som godt nok har dagens tv-scoop, men som nu også risikerer store traumer.
Jeg syntes ikke, Rønn virker arrogant. Hun virker nærmere psykotisk. Gad vide hvad der foregår inde i hendes hoved. Måske noget i retningen af: “Lalalala. Her kommer Pippi Langstrømpe…” Måske er det det, hun griner af.
Enten er hun inkompetent i meget sjælden grad. Eller også er hun slet og ret syg. Helt ligevægtig virker hun i hvert fald ikke.
Ikke engang Margrethe Vestager evner at være så arrogant.
Jeg synes faktisk, det er endnu mere bemærkelsesværdigt, når Fogh udtaler, at »Det hjælper en lille smule, hvis I indimellem også kunne finde på at smigre Birthe «.
Omvendt så er det vist også en temmeligt indiskret sviner, når han mener, hun opfører sig som en politiker fra 1901.
Jeg har selv skrevet en artikel om Birthe Rønn Hornbechs stunt på min blog, og jeg konkluderer, at når Fogh ikke har villet fyre hende, må han, og selvfølgelig især Rønn Hornbech selv, leve med, at medierne begynder at fokusere på hendes mentale sundhedstilstand. Det er helt legitimt, når hun gentagne gange opfører sig på den måde i offentligheden, og der er en begrundet formodning om, at sindstilstanden påvirker hendes embedsførelse. Det bliver ikke kønt, men man ligger, som man har redt.
Jeg har svært ved at se, hvorfor det er i demokratiets (for slet ikke at tale om skatteborgernes) interesse, at der skal bruges skattemidler på at hjælpe ministre med alt for store ego'er – til at undgå, at de dummer sig alt for meget i medierne.
En spindoktor er naturligvis i Birthe Rønn Hornbæks interesse, og derfor må regningen også ligge hos hende selv eller hendes parti. På samme måde som oppositionen selv må betale for presserådgivning. (I teorien i hvert tilfælde, for jeg er godt klar over, at partierne langt hen ad vejen også er statsfiansieret.)
6. Ja Morten.
De skal vel også have madpakke med hjemmefra, ikke? 😉 Der også andre ting som er skatteyderne fuldstændigt uvedkommende. Jeg nævner i flæng:
– forbrug af toiletpapir
– gåsefjer og blæk
– ministerbil – de kan gå kan de!
Morten. Sammen med Birthe Rønn, så lever du på systemskiftets tid 😉
På grund af lidt teknik, der drillede, så er her en replik, som jeg har modtaget fra den gode Morten Sørensen:
“Jeg synes ikke din humoristiske sammenligning holder. IT udstyr og
ministerbiler gør, at ministeren effektivt kan udøve den lovgivning,
Folketinget beslutter. Naturligvis er det i folkestyrets og skatteborgernes
interesse, at ministeren ikke spilder tid på gåsefjer og busbilletter.
Ligeledes er det også o.k. med løn, frokost og andre personalegoder som
toiletpapir 😉 Hun laver jo et stykke arbejde og skal honoreres for det.
Men hvordan ministeren tager sig ud i pressen, burde ikke påvirke hendes
hverv. Det har kun noget at gøre med hendes chancer for at blive genvalgt og
forfremmet. Og det kommer altså ikke skatteborgerne ved.
Jeg ser spindoktorer som ekstra partistøtte til den siddende regering, der
på den måde bruger staten til at fremme sit genvalg. Dette synspunkt
underbygges såmænd af regeringens egne folk. Her hvad Connie Hedegaard
udtalte til Jyllands Posten 12/8-2008, da hun fik en spindoktor:
“Jeg får rasende travlt det næste halvandet år op til klimatopmødet også
med de mange udlandsrejser. Så er det vigtigt, at jeg får en person, som har
tid til at se lidt længere frem og tage sig af partipolitiske ting, hvilket
jeg ellers typisk ville sidde og gøre om aftenen.”
Hvad i alverden kommer partimæssige ting skatteyderne ved? Jeg finder det
problematisk, at regeringspartierne på den måde får mere offentlig
partistøtte end oppositionen. (Og for en god ordens skyld så går jeg
naturligvis ind for at al partistøtte fjernes, ikke at oppositionen skal
have mere for at udligne.)
Endelig er jeg ikke i tvivl om, at spindoktorernes indtog har været med til
at gøre politik så ideforladt og kynisk, som det er i dag. Dette filter
mellem vælgerne og toppolitikerne dræber alt nytænkning og gør politik
r..kedelig og forudsigelig.”
Jeg har ikke læst det “bemærkelsesværdige” interview før. Hold da op hvor er det bare super sjovt 🙂 (men også lidt tragisk).