Frank Jensen ser ud til at blive overborgmester. Her forleden dag var jeg i “Deadline” og forinden ringede jeg til en gammel kammerat, som kender Socialdemokratiet for kreative bud. 'Frank Jensen', sagde han, men uden at tro på det selv.
Så der sidder jeg i studiet ude i DR byen med Jens Christiansen og kommer med et sidste '“ indrømmet '“ vildt bud: Frank Jensen.
Bor han i det hele taget i København? Spurgte man her og der. Ingen troede på det. Ikke engang mig selv. (sagde hunden)
Så spurgte medierne Frank Jensen dagen efter. Han sagde blankt nej. Han var færdig med politik.
Men i dag ændrede han så mening. Tilsyneladende efter direkte opfordring fra rivalen under Socialdemokraternes formandsvalg i 2005: Helle Thorning-Schmidt. Det giver et stærkt mandat.
“Frankieboy”, “Evigtunge Jensen. “Bingo-Frank” og “Prins Charles”. Jo han har mange kælenavne. Og de er ikke alle venligt ment. Frank Jensen er kendt som en fløjkriger '“ vel og mærke på venstrefløj '“ også kendt som Auken-fløjen.
Hvem husker ikke en grådkvalt Frank Jensens trygle S-kongressen i 1992 om, at de skulle 'stemme på Svend'? Siden blev det til en pæn karriere som forskningsminister og justitsminister, hvor han også har lavet brede forlig. Den evne får han brug for på rådhuset.
Jensen var tæt på at blive formand, men valgte så at melde sig helt ud af politik. Det har nok været klogt. Og meget loyalt i virkeligheden.
Nu gør Frank Jensen faktisk sit parti en kæmpetjeneste ved at overtage det løsslupne ror, som Ritt har sluppet. Med en af de unge urutinerede BR-medlemmer i spidsen for partiet, så var man styret mod et stensikkert nederlag. Nu har man måske chancen for at ændre på det. Dermed redder han også Thorning ud af suppedasen. S forventer et valgnederlag til EP-valget til sommer, men nu behøver det ikke at gå så slemt, at man mister overborgmesterposten i landet hovedstad.
Nogle hænger sig i, at Jensen er nordjyde og ikke københavner. Det kan umuligt være et validt argument. Pia Allerslev og Bo Asmus Kjeldgaard er begge fra Vestjylland. Og resten af kandidatfeltet mere eller mindre rundet af provinsen.
Det er i øvrigt ret tankevækkende, at S for ganske få dage siden var virkelig på spanden. Nu er udviklingen vendt 180 grader, så man faktisk har fået håbet tilbage igen i løbet af no time. Den slags giver fremdrift og selvtillid. Og det har S så sandelig også brug for at kunne vende udviklingen. Samtidigt må SFs håb Bo Asmus Kjeldgaard se drømmen om overborgmesterposten forsvinde som dug fra solen.
Læs flere af mine kommentarer her og her.
STØT JARLS BLOG her.
20 kommentarer til “The return of Frankie-boy”
Hej Jarl!
Ku du ikke gøre dig nogle lidt længererækkende tanker om, hvad det egentlig signalerer, at det kongelige københavnske socialdemokrati nu for anden gang i træk henter en udefra? Jeg har ikke selv gjort min tankerække færdig endnu – men et eller andet sted er det dels en falliteklæring, men vel egentlig også en betænkelig ting for nærdemokratiet, at rådhuset åbenbart et blevet så sygt et sted, så man hele tiden skal have fat i folk, der ikke har været i berøring med det? Havde nogen fortalt i S i Kbh for blot 10 år siden, at ikke blot ville det ske en gang ,men to, ville vedkommende være blevet ekskommunikeret af Poul Øland og sendt til Sibirien… At man tilmed gør det, efter det vel ikke kan siges at have været andet end en vælgermæssig succes sidst er vel også… Eller hvad?
1. At tiderne har ændret sig. Det var vist Jakob Hougaard, der sagde at det hele handlede om “X-faktor”. Det er da noget om, men der er også grænser. Både Ritt og Klaus Bondam er gode eksempler på at det ikke er nok at være kendt. Evnerne skal også være til det. Det er dog også åbenlyst for alle at talentmasser i S-gruppen i BR er til at overse.
Apropos halvfærdige tankerækker, mon så ikke også at V og ikke mindst K havde hentet folk udefra, hvis de troede, at det gav dem en realistisk mulighed for at få overborgmesterposten?
@Jarl: Jo, det forstås. Men det er vel egentlig ikke så mærkeligt, at politik uddør, hvis man oven i købet til såkaldte lokale poster begynder at vælge landskendte folk. Så dør roden jo. Kunne man forestille sig. Det er i hvert fald skræmmende at se, at S i Kbh nu ikke engang er en dinosaur (som bekendt stor krop lille hjerne) men i virkeligheden blot et skelet. På lidt længere sigt varsler det ikke noget godt for det københavnske demokrati. Jeg tror sgu vi ska tilbage til den gamle tanke om at dele kommunen op og få beslutninerne tættere på.
4. Altså du fik jo et flot valg – 1052 stemmer – til BR i 1993, netop fordi du allerede dengang var kendt (berømt/berygtet). Bente Frost, Tove Fergo fik kun lidt mere selvom at de havde puklet i de forrige valgperioder.
Fame (og talent!) er alt. Så hvad har ændret sig, mein lieber alter Freund! 😉
Kunne det tænkes, at Frank Jensen vil forsøge at bruge København som afsæt til at afløse Helle Thorning, hvis hun ikke klarer sig bedre end p.t. 😉 Hvis formandsvalget kunne laves med tilbagevirkende kraft kunne det vel sagtens få et andet udfald.
6. Min kære Toft,
Min kompliment! Med dette spørgsmål MÃ… du simpelhen have en fortid i politik. Må jeg gætte? Det konservative Folkeparti eller KU? 😀
Det er netop sådan nogle som os, der igennem politisk aktivitet har det sådan, at vi ser konspirationer og underdagsordener overalt. Så jeg forstår – og anerkender – fuldt ud dit spørgsmåls relevans.
Alligevel så tror jeg ikke på, at det her med at Jensen kan true Thorning spiller nogensomhelst rolle. Altså Jensen har først for ganske nyligt tænkt sig ind i en politisk fremtid. Det tror jeg de fleste er enige om.
Hvis Helle Thorning IKKE bliver statsminister efter næste valg, så tror jeg – og mange andre herunder socialdemokrater – at en anden får buddet.
Men jeg ser ikke for mig, at det bliver Frank Jensen. Det ville kræve, at han så også blev valgt i folketinget. Og lige nu fokuserer han på at vinde et BR-valg, som S stadig står til at tabe, i november i år.
>Søren Pind
Du er en håbløs (og sympatisk) romantiker!
Men du ser for lidt amerikansk fodbold. Her skifter klubberne byer, når hovedsponsoren forlader holdet, har jeg ladet mig fortælle. Så flytter holdet fra Pittsburgh til Houston eller modsat, og skifter også lige navn og tilskuere.
Det fungerer da meget godt. Der er i hvert fald mindre vold til amerikanske sportsbegivenheder end til europæiske…tankevækkende.
Måske vi er for rodfæstede i historien? Det er Frank Jensen jo i hvert fald ikke i københavnsk historie 😉
Er det ikke længe siden, vi diskuterede nærdemokrati…?
@Jarl Tak for kommentar. Men jeg har nu ikke ikke nogen fortid i politik. Inspirationen er hentet her på bloggen :-).
Socialdemokraterne har vel deres største lederkrise i mands/kvindes minde, så hvem ved? Frank Jensens comeback er vel en gave til partiet i meget bred forstand.
NB Man behøver da vist ikke være medlem af folketinget for at blive minister/statsminister?
9. “NB Man behøver da vist ikke være medlem af folketinget for at blive minister/statsminister”
Næh. Men det er vist ikke heldigt i en medietid at have en formand for et politisk parti, som IKKE er medlem af folketinget. Det er vist alle enige om, IKKE er nogen god idé.
10. Meget enig.
@ Jarl 10
– hvis Helle taber næste valg, så går hun af, og S skal have ny leder. Det kan man vist ikke være uenig i.
Men, hvad er det der gør, at du slet ikke kan se Frankie som et leder-prospekt. Manden har erfaring, dokumenteret kompetence, ambitioner og vigtigst: han vil på det tidspunkt ikke have aktuelle lig i lasten fra Borgen. Hvis Frankie – målt på forskellige parametre – virker som en stærk kandidat i forhold til det felt S kan stille på det tidspunkt, så kan det da vel godt være?
Altså, man bliver vel nødt til at se det lidt i forhold til hvem S ellers kan stille med?
Jamen, er valget af Bingo-Frank ikke netop det endegyldige bevis på Socialdemokraternes største problem: En katastrofal mangel på talentmasse, ikke kun i København, men på Christiansborg?
Hvor er den politiske “brain-trust” og hvor er den række af landspolitiske begavelser, der er potentielle ministre?
Helle Thorning er selv inkarnationen: Den flakkende, afideologiserede, kønne “prime time TV” teenager, der stamper i gulvet i narcissistisk fornærmethed, mens hun selvretfærdigt kræver sin ret i al sin ubegrundede selvtillid.
Where’s the beef?
Nu er der jo flere aspekter i den her sag, hvis jeg var sosser og potentiel kandidat ville jeg nok også overveje mulighederne nøje, for ikke at fraskrive mig andre muligheder.
For ganske vist er der en god chance for at blive overborgmester, men samtidig ville man fraskrive sig evt ministerposter, mm. ved en fremtidig SR/SRSF regering, som dag for dag bliver mere sandsynlig, des mere VKO fører socialdemokratisk politik og er ude af stand til at genopfinde liberalismen hvis Kristian jensen og Claus Hjort skal være Løkkes nærmeste, siger det vist alt om en krise, det betyder kun en fortsættelse af den socialistiske linie) VKOs eneste håb er at sosserne er dumme nok til at føre endnu en valgkamp på velfærd og øget offentligt forbrug, alt andet ville bleve en vindersag for dem, og tro mig så dumme er de sikkert, selvom de for hver sosser der sikkert alligevel ville have stemt på dem, får to andre til at stemme på VKO, der sikkert havde fået nok af socialismen i de pågældende partier.
Antorini ville helt sikkert kunne vinde overborgmesterposten, da hun er en nytænkende fornyende socialdemokrat som kunne tiltrække de vælgere som ellers er gået til SF men ser hellere en ministerpost, fremfor en kommunalpolitisk toppost.
Men med Frankie boy, så har SF, jo rent faktisk en fantastisk chance, hvis de ellers ville spille deres kort rigtigt, men de er sikkert bange af hensyn til christiansborgpolitikken, for at udfordre kammeraterne. Hvis ellers de radikale ville vælte fjolset Bondam, kunne der ellers være gode perspektiver i et V,R, SF samarbejde, som kunne få skabe fornyelse i en ellers fasttømret betonsocialdemokratisme.
Jeg tror ikke på et borgerligt flertal i BR, det er vist naivt uden Ritts genopstllen, men ser meget gerne at man trods alt for gjort op med 100 års de facto etpartistyre ved at samarbejde med SF og R.
Frankie er for meget embedsmand og for grå og kedelig, folket ønsker DJØFere med for lang afstand til folket.
Ved godt at Pia K er den eneste partileder som ikke er det, men Frank jensen er arketypen på denne politikertype, som ikke kan blive folkelige.
Hvis sosserne er kloge, så kører de en Obama agtig valgkamp på forandring, som de klart vil vinde for der er en udpræget træthed med VKO i befolkningen.
Hvis ikke de havde kørt en valgkamp primært på velfærd, havde de måske heller ikke tabt så stort og måske vundet ved sidste valg, overbudspolitikken og karrikaturen af VKO som borgerlige får måske nok nogen til at stemme på dem, men i højere grad andre til at stemme på VK som ellers ikke ville gøre det.
Men nej Frankie er ikke det bedste bud, En Henrik Sass Larsen eller Christine Antorini vil være et langt bedre bud på en politiker som kan slå Lars løkke.
Som tidligere argumenteret her paa bloggen er genkendelsesfaktoren ekstremt vigtig, uanset om man saelger sodavand eller politik.Nu taenker folk Bingo-Frank og ikke Hvem? naar man hoerer om S i Kbh.
Selvfoeligelig ville S i Kbh gerne producere en intern kandidat, men de vil vel hellere vinde (ikke at personlige ambitioner ikke kan staa i vejen for kolletiv rationalitet). Noedvendigheden af en kendt kandidat er vel bare en afspejling af at loebet er taet – stod S til 70 % af stemmerne i Kbh skulle man nok kunne klare sagen internt, men jo taettere loebet, jo vigtigere er kendisfaktoren. Spoergsmaalet er hvornaar V indser dette – eller maaske snarere hvornaar de kan overtale en kendis-V til at forsoege sig, da det jo er en risikofyldt affaere (Haarder som overborgmester :-).
Det spejler vel hvad man ser paa Christiansborg, hvor det heller ikke skader, omend ikke giver nogen garanti, at vaere kendt fra TV. Hvornaar begynder vi for alvor at se det helt i toppen – hvornaar begynder ministerposterne i hoejere grad at tilfalde folk udefra end det ikke altid super-kompetente felt fundet i folketingsgruppen?
Kære Cordua
Du skriver, at Keldgaards overborm.chancer nu forsvinder som dug for solen. Men nu er Anne Vang så feks ude på politiken online og påpege det kissemisseri, der til stadighed foregår mellem Keldgaard og Allerslev. Denne alliance mellem SF- og V-borgmesteren vil sosserne selvfølgelig hamre løs på i den kommende tid.
Bluffer Keldgaard når han siger, at han for alt i verden vil holde sammen på den røde blok? (Ja!)
Kan Frankie kile sig ind mellem Bo A. og Pia A.?
Min fornemmelse er, at SF på Christiansborg modstræbende ville have accepteret en Vejle til nomvember uden om Ritt – men Frank J er lige præcis en så spiselig og samarbejdsvenlig venstrefløjs-sos, at Villy og co. aldrig vil acceptere en Vejle udenom Frank. Så ja, jeg tror, du har ret ang. Keldgaards chancer.
Eller kunne man nogensinde forestille sig, at S ville konstituere sig med en SF-overborgmester????
.
Siden han har meldt sig på banen har Frank Jensen gjort det godt. Han virker meget mere afslappet nu end for 4 år siden, og havde endda lidt af det der Søvndahl agtige blink i øjet.
Frank Jensens venstreorienterede profil – der i 2005 virkede som et problem for ham – er vel paradoksalt nok en af hans største styrker nu.
Socialdemokraterne i København har jo en åbenlys flanke til SF, der i tiden frem til november formentlig vil ikke vil forspilde en eneste mulighed for at fortælle vælgerne, at S lavede det sidste budget med den borgerlige blok, at S ikke er venstreorienterede nok, og at man derfor skal flytte krydset ned på liste F.
Det er en notorisk venstreorienteret [de facto] overborgmesterkandidat vel et ret godt svar på.
Derudover bliver det spændende at se, om Frank vil få samme position i København som hans helt Svand Auken havde i miljøministeriet efter det gamle formandsopgør – i så fald har han jo udsigt til noget større landspolitisk opbakning til sine mærkesager, end Ritt altid har haft – bl.a. med bompenge-miséren.
Det bliver iøvrigt også spændende at se, hvad hans mærkesager bliver. Hans tale i går tydede på, at han vil tage afsæt i sin tid som justitsminister og fokusere på bandekriminalitet og gadevold. Hvilket umiddelbart lyder som en ret fornuftig strategi.
@Isabella, 19
Socialdemokraterne i København har jo en åbenlys flanke til SF, der i tiden frem til november formentlig vil ikke vil forspilde en eneste mulighed for at fortælle vælgerne, at S lavede det sidste budget med den borgerlige blok, at S ikke er venstreorienterede nok, og at man derfor skal flytte krydset ned på liste F.
Det er en notorisk venstreorienteret [de facto] overborgmesterkandidat vel et ret godt svar på.
Omvendt kunne man mene, at SF nu har en højere grad af sikkerhed for, at de bliver en del af flertallet efter næste valg. Efter sidste budgetforlig med de borgerlige kunne man måske have Ritt Bjerregaard mistænkt for at pønse på en konstituering med de borgerlige, der måske i højere grad ville spise af hånden end et nyt og stærkere repræsenteret SF.
Derudover bliver det spændende at se, om Frank vil få samme position i København som hans helt Svand Auken havde i miljøministeriet efter det gamle formandsopgør – i så fald har han jo udsigt til noget større landspolitisk opbakning til sine mærkesager, end Ritt altid har haft – bl.a. med bompenge-miséren.
Auken havde, før hans valg som miljøminister, mange støtter i Socialdemokratiet bl.a. fordi han havde været dets formand. Så vidt jeg husker, var den daværende socialdemokratiske folketingsgruppe delt i to, da der skulle vælges partiformand i 2005. Men siden da har mange af de, der støttede Frank Jensen, nedlagt deres folketingsmandater. Jeg kan i flæng komme på Pia Gellerup, Sandy Brinck, Lene Jensen, Pernille Blach Hansen, Thomas Adelskov (der dog først forlader gruppen til november).
Derfor tror jeg ikke, at Frank Jensen kan påregne en støtte i folketingsgruppen, som er markant højere end Ritt Bjerregaards.