Dansk Folkeparti har længe stået til at få et smukt valg ved det kommende europaparlamentsvalg. Men nu er partiets nuværende Europaparlamentariker Mogens Camre åbenbart kommet under kritik efter at medvirket i et fransk radioprogram forleden, hvor han tillod sig at være bekymret over politikere fra et par af de nye EU-lande og deres indflydelse:
“- Europa er nu 27 meget, meget forskellige lande. Og når jeg ser på stemmereglerne, kan jeg se, at lande som Rumænien og Bulgarien har mange flere stemmer end Danmark og Sverige og Finland. Og jeg synes ærlig talt, at vi er dygtigere/klogere (more clever), end de er. Vi har skabt meget mere sunde, meget mere levedygtige samfund, vi har meget mere gennemsigtighed, demokrati og social velfærd. Og vi synes ikke, at folk, som ikke har skabt sunde samfund, skal bestemme for os. Vi er bekymrede over, at lande, som vi betragter som gammeldags, reformfjendtlige, i flere tilfælde direkte reaktionære, har så stor indflydelse i Europa.”
Disse udtalelser er tilsyneladende faldet nogle østeuropæiske politikere for brystet. Camres ord bliver naturligvis skarptvinklet og Villy Søvndals unge blomster i SFU kalder ham både “sindssyg” og “gal”. I så fald er vi nu mange, der må være rablende vanvittige.
Nu er det heldigvis sådan for Dansk Folkeparti, at partiets EP-spidskandidat Morten Messerschmidt skal vælges i Danmark og hverken i Bulgarien eller Rumænien. Det er han sikkert glad for. Jeg tror, det er meget få vælgere i Danmark i det omfang, at de måtte have en viden om sagen, som er imponeret over, hvad de rumænske og bulgarske politikere har udrettet med hensyn til at udvikle deres land på netop de områder, som Camre nævner. Det er faktisk absurd at påstå det modsatte.
Men i stedet for at journalister og alle os andre går i selvsving over Camre og hans udtalelser. Så lad os lige kigge lidt på substansen. Det er dokumenteret gang på gang, at politikerne i de to lande er bundkorrupte og befolkningernes tillid til samme ligger på nulpunktet. Læs fx. dagbladet Informations artikel fra sidste år.
I en anden artikel fra samme avis, fremgår det, at Bulgarien er ved at gå til i gangsteruvæsen, har tidligere misbrugt EU-midler og fået indefrosset EU-støtte fordi man ikke kunne redegøre for, hvad pengene blev brugt til. Det er først for nylig, at EU igen har udbetalt støttemidler til Bulgarien.
Antikorruptionsorganisationen Transparancy International har 'kåret' Rumænien til en førsteplads som mest korrupte land i EU og rangerer i den sammenhæng med lande som Colombia, Ghana og Kina.
Det er da muligt, at Camre måske ikke skulle have brugt ordet 'more clever' som blandt andet er oversat til “mere kvik”. Men kan nogen for alvor påstå, at politikerne i Rumænien og Bulgarien skulle være mere 'snu' end i Danmark? Jeg synes ikke, der er meget, som tyder på det, faktisk tværtimod. Så desuagtet, at der er nogle politikere i de pågældende lande '“ hvor af de fleste tilsyneladende er bundkorrupte og formentlig også inkompetente – som føler sig støt på manchetterne, så kan jeg ikke se, at Camre denne gang har sagt noget, der er direkte urimeligt eller lodret forkert. Udtalelserne rammer i hvert fald ikke uden for skiven i en grad, så han fortjener at blive kaldt for “sindssyg” og “gal” i den offentlige debat. Journalisterne burde spørge “Slick-Villy” Søvndal om han er enig i SFUs hysteriske facon, hvor på organisationens ledende kræfter debatterer i det offentlige rum.
Det kan godt være, at Camre ikke er jordens største diplomat. Det er mildt sagt ikke lige hans spidskompetence. Til gengæld så er det faktisk en god ting, at politikere klart og utvetydigt siger, hvad de mener. Og set i det lys, så hilser jeg Mogens Camres udtalelser velkommen. Der skal være nogle, der væmmes ved hans udtalelser i mediernes tilsyneladende fordrejede vinkling, men jeg tror næppe, at DF mister en eneste stemme ved EP-valget på grund af Camres udtrykte mistillid til Rumænien og Bulgariens politikeres evner. Nok snarere tværtimod!
Et eksempel på en journalistisk vinkling af sagen (hos Ekstra Bladet naturligvis), som er så tendentiøs, at det skriger til himlen. Det er sådan noget, man bare må acceptere, når journaliststanden er så ufatteligt ringe uddannet, som den er her i landet. (Af samme grund står jeg i DJØFs medlemsarkiv og derfor ikke i Journalistforbundets!)
31 kommentarer til “Camre siger bare sandheden”
Der er ingen tvivl om, at Camres ord er berettigede, men havde udtalelsen nu været Sarkozys, havde vi vel kaldt den “arrogant”…
1, ja og hvad så?
I sig selv afslører dit retoriske spørgsmål vel blot, at du har beskæftiget dig alt for længe med dansk politik.
Undskyld, det er off topic. Men Jarl, du bliver nødt til at hylde vores nye statsminister for de ord han ytrer i Bruxelles. Dét er sgu da rent ud af posen…Sådan!!
Alle kan vel blive enige om, at forholdene i Bulgarien og Rumænien er helt til rotterne i sammenligning med Danmark og andre lande i unionen. Dan Jørgensen og Jens Rohde er vel udmærket klar over tingenes tilstand.
Jeg tror, at det hele har skabt så stor forargelse, fordi det blev tolket som, at Camre mente, at de to lande skal have færre medlemmer af parlamentet end berettiget til. Altså at EU burde se bort fra princippet om en stemme per hoved og ikke per høved.
(Ved godt, at dette princip ikke holder helt i EU, eftersom Danmark og andre lilleputnationer rent faktisk har større magt, end vi er berettiget til i forhold til befolkningens størrelse)
3. Aha!(?)
4. Tolket – du mener vel bevidst fejlfortolket eller mistolket? Eller måske endda fordrejet?
Øhh var det et svar til mig?
Ja Camre har ret i at ikke alle lande er lige langt, men mon ikke de godt ved det i Rumænien og Bulgarien. De ville da gerne med i EU for at blive mere som vestlige lande, så jeg har svært ved at se hvad han er bange for.
Til alle de forargede – ignorer ham, han er en afgående politiker. Når jeg hører ham, sidder jeg med en stor undren over at han i mange år har været top-socialdemokrat.
7. Nej. Det var til Filip 🙂
Men det sandelig spændende udmelding hos Løkke!
Jeg er ikke helt så overrasket over at vi nu skal til afstemning. Løkke er langt mere pro-EU og pro-Euro end Fogh nogensinde var.
@Jarl
Tolket, fejltolket, mistolket. Who knows. Måske vildledt. Det kan jo være, at en journalist i et telefonrør har fremstillet sagen på en forkert måde.
Men ja, som jeg har læst Camres udtalelser over for RFI, så er han blot frustreret over, at de to landes befolkninger kan vælge så mange politikere ind i parlamentet. I princippet kunne Camres udtalelse tolkes, så han mente, at de to lande ikke burde have været indlemmet i EU tilbage i 2007. Ligesom Messerschmidt mener. Så burde de to herrer, Jørgensen og Rohde, forholde sig til dén holdning.
10. Helt enig! 🙂
“Det er sådan noget, man bare må acceptere, når journaliststanden er så ufatteligt ringe uddannet, som den er her i landet”
Vi kan godt blive enige om at de er dårligt uddannede. Men er dette ikke blot et eksempel på det hysteri der altid søges skabt omkring DF, og da særligt sådan en fæl en som Camre – selv hans udseende er jo faretruende.
Er det ikke blot en del af mange venstreorienterede journalisters evige jagt på dels DF og dels den allestedsnærværende racisme?
I vore dage er det jo trods alt det værste man kan beskylde folk for. Fanger man dem i racistiske udtalelser er de jo endegyldigt dømt ude – ligesom det klistrer til deres parti. Og prøv lige at find fem journalister her i landet der ikke ønsker at jorde Camre.
Men er fint indlæg, og rart at nogle beholder fødderne på jorden selv når hysteriet går i selvsving. Iøvrigt bemærkselsværdigt hvordan SF’ere har så travlt med at sygeliggøre alle folk de er uenige med.
12. I alle fald er vi enige så langt, at medierne i dette tilfælde gik efter manden mere en bolden.
At Camre så også opsøger provokationen – og ikke gør særlig meget ud af at nuancere sine synspunkter. Tjah det er evident.
Der er mange helt sikkert mange i debatten, der nu sviner Camre til uden at have læst hvad han egentlig sagde.
Camres holdning til andre medlemsstater skal han frit have lov til at lufte. Det er netop en velsignelse ved fællesskabet, at vi kan tale om hinanden og med hinanden uden at frygte diplomatiske eller militære sanktioner. Koblingen til stemmereglerne er imidlertid problematisk. I en dansk sammenhæng ville det vel svare til at tale nedsættende om beboere i den gamle Farum kommune og udmønte det i, at de så skulle have reduceret deres stemmevægt i valg til Folketinget. Jeg tror bestemt, at udtalelsen vil gavne DF i valgkampen: Der har til alle tider været stemmer i at fremhæve nationens egne dyder på bekostning af barbarernes uskikke. Men at betegne udtalelser af den art som “sandheden” forekommer mig at være en ringeagtelse af dette begreb.
15. Ja nu tror selv Camre næppe på, at han kan ændre stemmereglerne.
Med “sandheden” mener jeg at han blot siger det indlysende at vore politikere – i al deres fejlbarlighed – er lysår bedre/kvikkere (more clever) end dem bulgarere og rumænere trækker rundt med. Det dokumenterer udviklingen i de respektive lande til fulde.
Men jeg er helt klar over, at Camres motiv til at sige som han gøre partout må fortolkes i en retning så han kan stemples som “racist” endnu engang. Det ændrer bare ikke på, at der faktisk intetsomhelst “racistisk” er i hans udtalelse.
Hej Jarl.
“Med 'œsandheden' mener jeg at han blot siger det indlysende at vore politikere…er lysår bedre/kvikkere (more clever) end dem bulgarere og rumænere trækker rundt med. Det dokumentere udviklingen i de respektive lande til fulde.”
Det er længe siden du havde statistik på Uni, hva’?
16. Det er det såmænd, men jeg kan nu ikke se, hvad det har med sagen at gøre.
17. Du påstår, at Rumænien og Bulgariens udvikling dokumenterer, at politikere fra de to lande er “dårligere” end danske politikere. Man kan vel lige så godt hævde, at Rumæniens og Bulgariens udvikling er et resultat af eksempelvis høje kriminalitetsrater, højt bestikkelsesniveau, svag beskyttelse af ejendomsret mv, som ret beset er (tæt på) uafhængige af et lands politikeres niveau.
Jeg tror ikke Rumæniens og Bulgariens udvikling havde været markant anderledes havde Naser Khader, Mogens Camre, Freddy Blak, Line Barfoed, Henrik Sass, Jørgen Poulsen og hvad de ellers hedder beriget et østeuropæisk parlament i stedet for det danske. Tror du virkelig det?
18. Altså. Det er evident, at der andre parametre, der påvirker et lands udvikling. Men alt andet lige er indlysende at de danske politikere er mindre korrupte, mere demokratisk indstillede, bedre uddannede osv.
Jo – jeg tror derfor, at de er dygtigere, mere snu og “clever” end deres bulgarske og rumænske ditto. Jeg synes, det er en indlysende kendsgerning, at det forholder sig sådan.
Jarl, jeg synes du er lidt på dybt vand her. Bo Nielsen har fat i noget, hvad enten du kan lide det eller ej. Jeg respekterer din subjektive mening, men ligefrem at påstå at politikere i de pågældende lande er mindre “dygtige”. Hvilke parametre er det ud fra? Og hvordan måler vi det? Hvad med Spanien? Grækenland? Italien for den sags skyld, jeg forstår simpelthen ikke kalkylen…
20. Bo Nielsen har ikke fat i nogetsomhelst her.
Politikerne i de to lande er bundkorrupte og det er dokumenteret til fulde. Om de er mindre intelligente er nok tvivlsomt, men at de bruger deres evner og magt forkert (og dermed er mindre dygtige end danske politikere)- det er så indlysende, at jeg ikke forstår at der er nogen, der fortsat vil diskutere det.
@ 15 Jeg har end ikke antydet, at Camre skulle være racistisk.
Jeg kender ikke navnet på en eneste nulevende rumænsk eller bulgarsk politiker, langt mindre ville jeg være i stand til at stave disse navne. Derfor vil jeg også afstå fra at kommentere eller vurdere deres moralske habitus. Det udtrykker hverken en snu eller clever analyse, at skære to store landes politikere over én kam. Når det er sagt, må enhver erkende, at de to lande har omfattende samfundsmæssige vanskeligheder. Personligt undrede det mig, at man næsten uden betænkeligheder lukkede de to lande ind i fællesskabet. Ironisk nok, hviler en tung del af ansvaret for den beslutning på det daværende danske formandsskabs skuldre.
Fuldstændig enig mht. danske journalister. Jeg var kort medlem af Dansk Journalistforbund, og det fortryder jeg bittert. Af alle fag i landet, er journalistfaget nok det mest uprofessionelle. De gode journalister kan tælles på én hånd!
[…] DSU ´s “kamp for et rødt Europa”. Morten Messerschmidt er vant til lidt af hvert, men her stod hans humor af. Svenske deperadotilstande i det danske socialdemokrati. Næsten otte år som selvforskyldte bifigurer. 'œ- Europa er nu 27 meget, meget forskellige lande. Og når jeg ser på stemmereglerne, kan jeg se, at lande som Rumænien og Bulgarien har mange flere stemmer end Danmark og Sverige og Finland. Og jeg synes ærlig talt, at vi er dygtigere/klogere (more clever), end de er. Vi har skabt meget mere sunde, meget mere levedygtige samfund, vi har meget mere gennemsigtighed, demokrati og social velfærd. Og vi synes ikke, at folk, som ikke har skabt sunde samfund, skal bestemme for os. Vi er bekymrede over, at lande, som vi betragter som gammeldags, reformfjendtlige, i flere tilfælde direkte reaktionære, har så stor indflydelse i Europa.' Camre siger bare sandheden […]
sådan noget sludder og vrøvl, det land som er en absolut klar og utvetydig topscorer med hensyn til korruption og misbrug af EU midler er Grækenland!
Og de kan ikke undskylde sig med 50 års kommunistisk åg, og har været med 20 år mere end de pågældende lande.
Og så siger fjolset clewer ikke corrupt, og han opfatter tilsyneladende folk som mere intelligente hvis de er villige til at underkaste sig en statsmagt betingelsesløst, hvilket jo er det samme som at sige at folk der vælger en anden samfundsmodel end den danske er dumme, jeg ville da selv foretrække en hvilken som helst anden statsmodel end den den skandinaviske, (og den britiske, selvom landet for 15år siden var et foregangsland, er alt idag ødelagt, og de har aldrig haft en forfatning der kunne stoppe Labours vanvid) som forefindes i EU idag, selv om andre modeller også har deres svagheder, er de generelt bedre og beskytter deres borgere bedre mod statens overgreb end de skandinaviske modeller.
Kan i øvrigt tilføje, at min store drøm ville være netop at emigrere til Bulgarien. I dette land findes store samfund af gode konservative englænderne som har fået nok af New Labour og er emigreret, ikke rige mennesker, men borgerlige idealister, mennesker jeg føler en langt større fælles identitet med, end den ukritiske velfærdsdansker.
Lige hvor kloge er Danmarks neofeudalister, DJØFferne?
Hvad er det dog for et land, DJØFferne har indrettet, hvor skolerne er nr. 19, trods en dobbelt så stor skatteyderbetaling pr elev som EU-gns. og 1/6 er analfabeter efter 9 års skolegang, hvor sygehusvæsenet er nr. 34 efter bl. a. Chile, Marokko og Colombia, og hvor 5.000 patienter bliver slået ihjel hvert år af hospitalspersonalet, hvor de to statslige propagandasendere er gået fallit med gæld på 1 hhv. 5 Gkr, hvor offentlig transport er 7 år forsinket, trods skatteyderbetalinger på 6 Gkr/år, hvor statens flyselskab er gået på røven igen og skal have 1 Gkr fra skatteyderne, hvor de offentligt ansatte er så uproduktive, at 38% af al skat går til spilde og så ringe, at alle andre lande klarer opgaverne med færre ansatte og mindre skat. Hvis vi ikke havde en så elendig og dumt indrettet stat, kunne vi have en 90% højere levestandard med samme elendige offentlige service som i dag.
Danske kommuner er gennemkorrupte, for 25% af de private virksomheder tvinges til at bygge badeværelser o. lign. til skrankepaverne for at få de nødvendige stempler og tilladelser, iflg. Håndværksrådet.
Danmark er absolut ikke noget bedre indrettet land end Bulgarien.
I øvrigt er det måske mere avanceret med et korrupt system, så kan erhvervsvirksomhederne få de nødvendige tilladelser mod en kalkulerbar udgift, i stedet for at evnesvage kommunalarbejdere sidder og sylter sagerne, så virksomhederne er ved at gå fallit i stedet.
Som en tilføjelse kan nævnes, at netop Camres eget parti da har ført an i korruptionen ved at dele ud af skatteydernes penge til at købe deres eget vælgersegment: Ældrecheck og ½ Gkr til hjemmehjælp til de gamle. Den halve milliard blev naturligvis ikke brugt til de gamle. Nej, korrupte kommunale mellemledere fik alle pengene, så der blev ikke flere arbejdstimer hos de gamle.
Sådan. Korruption på dansk. Hurra! Vift så med Dannebrog!
Der er ingen tvivl om, at der kan stilles meget store spørgsmålstegn ved, om Rumænien og Bulgarien var modne til at blive optaget i EU.
Men indflydelse er meget andet og mere end størrelse (det kender vi jo også fra DK, hvor de radikale selv i mikro-udgave har haft stor indflydelse). Og Rumæniens og Bulgariens påvirkning af, hvad der vedtages i Bruxelles er ikke imponerende.
Så vurderer man indflydelse har Camre i og for sig ingen grund til at være bekymret. For Danmark, Sverige og Finland vejer i EU meget tungere end Rumænien og Bulgarien. Ikke formelt, men reelt.
Og så angående samfundsudviklingen, så kom Danmark jo let ud af 2. verdenskrig på grund af samarbejdspolitikken, hvorimod Rumænien og Bulgarien har været underlagt nogle af de værste regimer overhovedet. Og det hjæler jo ikke at være clever, hvis du ikke får lov til løbende at udvikle dit samfund. Så man kan jo spørge sig selv, om danskerne er så meget kvikkere eller om vi bare er så meget bedre, fordi vi har 40 års forspring.
@ Ryborg
Du har vel ret i det meste du skriver, men Camre det modsiger jo ikke Camre. Netop det at så vi har været så heldige at vi har 40 års forspring, gør vel også at man med rimelighed kan sige at vores politikere alt andet lige nok er en anelse mere kompetente i forhold til at styre udviklingen og styre den i den rigtige retning indenfor demokratiets og menneskerettighedernes rammer og uden at være styret af snævre særinteresser, nepotisme, mafia-vælde, korruption. Og det var jo netop det Camre mente. Han siger selv at han ligeså godt kunne have sagt competence istedet for clever. Måske er det et dårligt ordvalg han har truffet, og det kan man så grine af hvis man insisterer. Men at det skulle være kontroversielt er jo noget vrøvl.
Det er naturligvis ikke rart for de to lande, og de har naturligvis ikke lyst til at miste pladser i EU, men derfra og så til at gøre det til utlra kontroversielt og racistiske og være fuldstændigt chokeret som f.eks. Dan fra socialdemokraterne var det i tv2news, der må der dog være ganske langt. Det handler vist kun om at Camre er en mand det er legitimt at svine til og fejlfortolke helt bevidst ud på overdrevet. Og det er jo altid herligt at dæmonisere dem man ikke bryder sig om, så hvorfor dog lade denne chance forspille.
@Superman. Efter min opfattelse er den relevante debat, om det var rigtigt at optage Rumænien og Bulgarien. Den debat er også relevant, da Kroatien er på vej og andre Balkanlande presser sig på. Længere ude i horisonten venter lande som Tyrkiet og Ukraine. Man kan med andre ord lære en del af erfaringerne med Rumænien og Bulgarien – hvis man ellers er villig til at lære og diskutere.
En debat om det antal stemmer og MEP ´er disse lande har i EU er efter min personlige opfattelse skæv. Vi har forskellige principper vi bruger i nationalt demokrati og i internationalt samarbejde.
Det kan være en person en stemme eller et land en stemme.
Det eneste sted hvor man vægter økonomisk er i erhvervslivet eller i økonomiske institutioner. Den som har flere aktier bestemmer mere. Og det land som har bidraget mere til kapitalen i IMF vejer tungere etc.