Hos far på Marienborg

Som alle journalister ved, så er det supervigtigt at have kildenettet i orden. Hvis man er politisk journalist eller politisk kommentator, så er det helt indlysende genfundenes fressen ind imellem at blive ringet op af landets statsminister, der orienterer én om regeringens fremtidsplaner. Dealen er dog, at journalisten får eksklusivitet på historien, som så til gengæld skriver rimeligt loyalt om planerne samt redegør for den strategi, hvor i for eksempel emnet “skattelettelser” indgår.

Et sådant forløb fandt åbenbart sådan sted i august før Venstres Sommertræf, hvor Anders Fogh Rasmussens skatteplaner (som var ukendt for offentligheden og de konservative) noget pludseligt stod at læse tre dage før den 8. august i Berlingske pakket ind i kommentator Thomas Larsens 'analyse':

'MED KVALITETSREFORMEN PÃ… PLADS kan det næste store tema i regeringens drejebog handle om en skatteplan med det argument, at lettelser af skatten på arbejde vil føre til flere hænder i det offentlige og det private erhvervsliv, hvor der mange steder er skrigende mangel på arbejdskraft. Argumentet om, at skattelettelser kan gøre det mere attraktivt at arbejde, og at flere på overførselsindkomst får større incitament til at tage et job, vil kunne føres slagkraftigt frem for vælgerne, ligesom regeringen vil kunne sige til lavt lønnede medarbejdere på f.eks. landets plejehjem, at de vil få mere ud af at gå på arbejde. '

Som bekendt så gik de politiske forhandlinger om skat ikke helt, som Fogh havde regnet med. Skattelettelserne var for små syntes Bendt Bendtsen, og regeringen gerådede ud i et internt slagsmål om topskat, hvor K endte med at spille det ultimative kort: True med at gå ud af regeringen. DF nægtede at æde større lettelser i topskatten og resultatet blev et uskønt kompromis med egentlige få reelle skattelettelser.

De politiske kommentatorer er siden blevet skældt huden fuld af en mængde mindst ligeså kloge mennesker, fordi de havde 'udskrevet valget før tid'. Sagen er, at Fogh rent faktisk havde planlagt valgets komme. Alt var timet og tilrettelagt til et hurtigt valg her i september. Det er dog ligeledes helt åbenlyst for de fleste, at hele slagsmålet om skat bragte regeringen i defensiven især i forhold til marginalvælgerne, og at det derfor var klogt af Fogh at droppe idéen.

Umiddelbart efter hev Fogh en stribe toneangivende politiske kommentatorer enkeltvis op på Marienborg, hvor statsministeren over en frokost forsøgte at forklare, at der på ingen måde havde været nogen ko på isen under hele forløbet omkring skatten, og slet ikke efterfølgende. Ja al postyret om skattelettelserne var nærmest noget Fogh havde planlagt for at få det overstået før et valg, og forløbet var i hvert fald ikke længere problematisk for regeringen. Yeah right!, ville mange nok have tænkt. Det er da et let gennemskueligt spin for de fleste, og kommentatorerne afstod alle fra at videreformidle statsministerens ævl. Bortset fra én.

'Med skatteaftalen i hus har regeringen fået tro på, at den kommer i offensiven igen. VK føler, at regeringen er landet stærkere end ventet, og fra nu af bliver det Socialdemokraternes tvivlsomme fornøjelse at skulle kæmpe mod skattelettelser.'

Rigtig gættet. Sådan skrev Thomas Larsen den 4. september i år under overskriften 'Skatteaftalen giver regeringen ny luft'.