Vi er en del, som med hovedrysten og til stor skuffelse sidste år måtte konstatere, at Venstres topledelse partout skulle hente Jens Rohde frem fra glemslen i sit lille etmands-firma oppe i Viborg for at gøre ham til partiets spidskandidat til Europa-Parlamentet.
Det skete imidlertid, og Jens Rohde skuffer slet ikke, når det gælder om at være en alt andet en samlende kraft i Venstre. At så splid i partiet har alle dage været hans store force, og det er også lykkedes denne gang, hvor de øvrige kandidater er mere eller mindre sure over, at Rohde har sat sig benhårdt på kampagnens budget og de politiske udmeldinger. Derudover har de også “fornøjelsen” af at modtage hysteriske telefonopkald fra den hidsige spidskandidat, hvis de siger noget, der afviger blot to millimeter fra hovedlinjen. Det skal nok blive hyggeligt i den nye Venstre-gruppe i Bruxelles!
Som nævnt i en tidligere analyse, så tyder alt på, at Venstre med baggrund i deres vælgeranalyser har lagt sig på en 'EU-skeptiker-light-kurs', hvor det altså er Jens Rohde, der repræsenterer Danmarks synspunkter i EU-Parlamentet og ikke omvendt. Denne EU-sketiske retorik er ikke desto mindre faldet en del traditionelt mere EU-begejstrede Venstrefolk for brystet blandt andet partiets mangeårige EU-ordfører Charlotte Antonsen, der også er kandidat og senest de tidligere partiformænd tidl. EU-kommissær Henning Christoffersen og tidl. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen. De to sidstnævnte kritiserer i dag i Berlingske '“ hvad der normalt er ganske uhørt '“ henholdsvis direkte og indirekte Rohdes kampagne for at være alt for populistisk.
»Når man går rundt og lover noget, som man ikke kan holde, så går det ud over kandidaternes troværdighed, « siger Henning Christophersen og langer specifikt ud efter Venstres spidskandidat Jens Rohde, der i sin kampagne har slået på, at han vil »sætte hegnspæle « op for EUs indflydelse. Det er helt galt, siger Christophersen til avisen.
Til trods for, at jeg mener, at Jens Rohde har det rigtige standpunkt i denne sag, så siger det lidt om mandens evne til at repræsentere eller give luft for, at der kan være flere lidt forskellige synspunkter i partiet. Men det gør intet indtryk på spidskandidaten, der tromler ned – ja nærmest håner – Venstres tidligere pro-EU-linje og Uffe Ellemann-Jensen:
»Jeg vil godt takke de to koryfæer for deres kritik, for det giver mig anledning til at fortælle vælgerne, at Venstre er slået ind på en mere realistisk EU-kurs, som tager borgernes bekymringer alvorligt, « siger Rohde og giver indirekte Ellemann skylden for danskernes nej til Maastricht-traktaten i 1992.
»Det kunne have hjulpet Uffe Ellemann i 1992, hvis han havde taget borgernes bekymringer alvorligt. Så må man gerne kalde det populisme, men det vi går til valg på er rent faktisk noget, vi mener. Det er det i hvert fald for mit vedkommende, lyder Jens Rohdes svar.
Der er ikke noget nyt i, at Jens Rohde taler nedladende om partifæller, der mener noget andet end ham selv. Det var den sædvanlige sarkastiske tone, som han brugte dengang, da han var partiets ordfører under Anders Fogh Rasmussen, hvor Søren Pind og Peter Christensen blandt fik at vide, at de var 'dybt usympatiske', fordi de stillede et forslag om, at borgeren skulle beholde halvdelen af sin indtægt efter skatten var trukket. Engang et liberalt synspunkt, men pludselig var det set med Rohdes briller udtryk for det rene kætteri mod 'Foghismen'. (Alene af den grund bør alle og enhver som kalder sig liberal selvfølgelig afstå fra at stemme på Rohde på søndag)
Jeg følger mig stadig lidt hjemme i Venstre, når partiets gamle folk som Uffe og Henning Christoffersen '“ ligesom jeg '“ har meget svært ved at se mandens charme. Tidspunktet for deres kritik er heller ikke voldsomt velvalgt og kan ikke undgå at skade Venstres valgkamp. Det siger lidt om, hvor desperate de to tidligere partiformænd opfatter situationen.
Nu tilkommer det ikke mig at rådgive Uffe, men han burde '“ med sine klare synspunkter '“ gå ud og anbefale en personlig stemme på enten Kasper Elbjørn eller Charlotte Antonsen, da de '“ som jeg vurderer det – tydeligst repræsenterer hans synspunkter. Det træk vil dog genere Venstres toppen, kampagnen og Claus Hjort Frederiksen i særdeleshed, men hvad gør det? Spidskandidaten har jo alligevel ingen respekt for Venstres tidligere EU-politik, så hvorfor sikrer Uffe ikke med sin anbefaling, at hans synspunkter bliver repræsenteret i EU-Parlamentet?
Det er i øvrigt en kendt sag, at Uffe har det overordentligt svært med Rohde. Blandt andet fordi Rohde 'kørte Uffe over ' i Muhammedsagen. Senest har konflikten også haft bund i det lidt prekære ved det, at Uffe i lang tid på de indre linjer havde lobbyet intenst for, at prorektor Lykke Friis skulle have været partiets spidskandidat ved EP-valget. Faktisk havde hun i følge mine oplysninger givet tilsagn derom på den ene betingelse, at der blev tale om en kåring. Friis var ikke medlem af Venstre, men ville først melde ud, når alt var klappet af og stod klart. Oplysningen kom dog også Rohde for øre, og han var så “elskværdig” at lække planerne om at gøre Friis til spidskandidat til Jyllands-Posten, der naturligvis skrev om sagen. Friis trak sig da fra sit tilsagn og dermed stod Rohde pludselig uden potentielle rivaler, selvom at han selv påstod, at han var gået i tænkebox om sine fremtidsplaner. For Uffe og flere andre Venstrefolk blev Rohdes manøvre set som noget nær en sabotagehandling for selv at kunne komme til fadet, og det mildnede på ingen måde gammelfars syn på manden, der selv mener, at han egenhændigt tegner Venstres Europa-politik i årene fremover.
Venstre ville have en markant spidskandidat. Det har de fået, men de har også fået en person, der er ude af stand til at samle partiet. Det er synd for Venstre, men Løkke mfl. skal ikke komme bagefter at sige, at de ikke forinden blev advaret.
Update: En anden Venstre-kandidat Poul Dahl er åbenbart også ved at få for meget af Jens Rohde. Well who can blame him! Ritzau skriver: Venstre har satset for meget på at markedsføre profilen Jens Rohde og for lidt på de øvrige kandidater, lyder kritikken ny fra V-listens nummer tre, Poul Dahl.
Læs mere her.
Torsdag. Nu har Rohde så sat sin modkampagne ind, hvor V-kandidaterne falder over Uffe.
Det er ikke nogen superdag for Jens Rohde. En måling foretaget af Ritzau og Catinét Research viser, at Venstres spidskandidat ikke rigtig formår at samle stemmer op. Han er kun nr. 5. Resultatet understreger blot min pointe, at han ikke er nogen samlende figur.
Nå, nu har Megafon lavet en måling, der også viser, at Jens Rohde ikke sælger biletter. EU-klogeåge Marlene Wind mener at Venstres strategi har slået fejl. Tjah. Noget kunne gode tyde på det.
31 kommentarer til “Rohde skuffer ikke”
Jeg har stemt på Anne E Jensen. Jeg kan godt li, at hun ikke lover guld og grønne skove, men ting hun reelt kan påvirke. Sådan oplever jeg det i hvert fald. Synes godt nok det er underligt, at hun er så fraværende i den offentlige debat, men omvendt er der jo politikere nok, der støjer i medierne.
Fx Jens Rohde… Han bliver jo nok valgt, men det er ikke fordi, jeg har hørt ham reelt tale meget politik i den taletid, han har fået.
Mht Lykke Friis, så kunne det være spændende, men man jo også omvendt sige, at det ikke synes videre sundt med folk, der kun vil gå ind i politik, hvis de kan blive kåret. Hvis de ikke vil risikere noget ved at stille op, synes jeg, det er en streg i regningen.
Enhver Venstre-mand, der tør at gå i flæsket på kvasikonvertitten, Uffe Ellemann-Jensen, har min fulde og ubetingede støtte. Det kunne bl.a. Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen godt lære noget af, og tro mig: Jens Rohde bliver ikke mindre populær i vælgerhavet – heller ikke blandt de borgerlige vælgere – ved at tage konfrontationen med Uffe.
Apropos updaten. Det er da utroligt, at så mange journalister ikke har fattet, at kandidaterne i Venstre, pånær spidskandidaten, stiller op i alfabetisk rækkefølge.
4. Ja du har helt ret, Morten. Det studsede jeg også over. Men det er jo et Ritzau-citat, så det må de “stå på mål for”, som Løkke plejer at sige 🙂
Jaja, uanset Jarl Corduas afsky for Jens Rohde, så skal Rohde have ros for, at han har gjort op med Uffe Ellemans ukritiske og naive EU-begejstring, og har fået Venstre ført ind på en mere nøgtern linje. At han i den proces også lige får givet Elleman et rap over snuden giver ham blot yderligere et plus i min bog.
Iøvrigt mener jeg at kunne huske, at Jarl Cordua i forbindelse med Mettoch-dommen herinde skrev, at han nu var blevet mere kritisk overfor EU, og havde droppet sin uforbeholdne EU-begejstring fra 1990’erne, så han burde da vel være glad for at Rodhe nu efterkommer hans og andre liberales ønske om en mere nuanceret EU-linje.
@JensH
Man kan sagtens være uenig med Uffe, uden at være bagstræberisk og konspiratorisk.
At Jens Rohde er usympatisk og ville få Machiavelli til at ryste af skræk er desværre en kendsgerning, som Jarl skriver, gør stor skade på Venstre.
Man kan godt være uenige politisk, og stadig være en gentleman.
Hvad var det lige, der fik Uffe Ellemann-Jensen til at deltage i en “dobbelt-date”, hvor han og Rohde debaterede med Dan Jørgensen og Poul Nyrup? Hvis han ikke kan afsky manden virker det som en underlig handling.
Flere kritiserer nu Rohde:
http://jp.dk/indland/indland_politik/article1713727.ece
@Filip Berghamar
“At Jens Rohde er usympatisk og ville få Machiavelli til at ryste af skræk er desværre en kendsgerning, som Jarl skriver, gør stor skade på Venstre.”
Hvorvidt Rodhe er sympatisk eller ej har jeg ingen anelse om. Jeg kender ikke manden personligt. Men jeg ville nu mene, at det Uffe Elleman der i disse år skader Venstre og VK-regeringen med alel sine besynderlige udmeldinger om høj-aktuelle politiske emner.
Specielt slemt var selvfølgelig Ellemans illoyalitet under Muhammed-‘krisen’, men det er langt fra den eneste gang han har skadet sit parti og den regering det står i spidsen. Senest har vi set hans offentlige kritik af Venstres EU-kampagne, og nu opfordrer han gudhjælpemig til, at stemme nej til ændringen af tronfølgeloven. På en skala fra et til ti, hvor imponeret tror du partiformand og statsminister Lars Løkke Rasmussen er over Ellemans seneste stunts i aktuel Dansk politik??
Jarl mener, at Ellemans kritik af Venstres EU-kampagne skyldes, at han er indebrændt over ikke at få sin vilje mht. hvem der skal være partiets spidskandidat. Hvis Jarl har ret så har manden jo slet ikke forstået, at hans tid som formand for partiet for længst er forbi.
Motivet for hans opfordring til at stemme nej til tronfølgeloven kan ikke lige gennemskue, men jeg tror ikke et øjebblik på hans egen forklaring om, at han ikke kan se relevansen af ligestilling i Kongehuset er der vel næppe nogen der tror på. Jeg vil gætte på, at Elleman frygter et ‘Ja’ vil kunne stå i vejen for en mere gennemgribende grundlovsrevision, hvor han kan få sin elskede idiosynkrasier, EU og de internationale konventioner, skrevet ind i grundloven. I så fald ville han og ligesindede i fremtide kunne være ligeglade hvad den gemene Danske hob måtte mene om udenrigspolitik.
Hvis ikke det skyldes dette ønske, så kan det kun skyldes, at Elleman stadig er indebrændt over, at han ikke selv blev statsminister, og at hans to efterfølgere som partiformænd blev det.
9. “Jarl mener, at Ellemans kritik af Venstres EU-kampagne skyldes, at han er indebrændt over ikke at få sin vilje mht. hvem der skal være partiets spidskandidat.”
Hvaaa, gør jeg det? Det er nu nyt for mig. Jeg vidste ikke at Ritt Bjerregaard havde “Jens” som alterego 😉
Men jeg indrømmer, at min tekst godt kan opfattes sådan!
Jeg tror nu Uffes motiv for at blande sig er såre enkelt: Han er uenig i Rohdes politiske linje. At han ikke – ligesom mange af os andre – ikke kan fordrage Rohde. Det er så en anden snak. Jeg synes nu, at det er et sympatisk træk ved min gamle formand. 🙂
“Han er uenig i Rohdes politiske linje”
Arh, det er vist ikke ‘bare’ Rodhes linje i EU-kampagnen Elleman er uenig i. Han har stort set været uenig med sit parti i alle store spørgsmål siden VK-regeringen kom til i 2001. Og det er ikke bare i værdipolitiske spørgsmål som eks. udlændingepolitiken. Han har også udtrykt misfornøjelse med den økonomiske politik generelt, og da specielt den manglende nedsættelse af marginalskatten. I det hele taget kan jeg efterhånden ikke se nogen forskel på hvad Elleman og de Radikale mener om alle de store politiske sprøgsmål. Er jeg den eneste der ikke kan det??
11: Nej, det er du bestemt ikke, men det afgørende er, at Uffe Ellemann åbenlyst stadig er en meget magtfuld mand, både i dansk politik og danske medier. Anders Fogh var bange for at lægge sig ud med ham, og det samme gælder Lars Løkke. Som bekendt har Uffe sin egen “borgerlige” avis, Berlingske, hvor han kan komme til orde efter forgodtbefindende, og han trækker åbenbart også den dag i dag i nogle tråde internt i Venstre. Omvendt vil jeg ikke desto mindre mene, der ligger mange stemmer i at lægge sig ud med manden p.g.a. hans islam-apologetiske holdninger, kritikløse EU-begejstring etc., men det er der altså stort set ingen i Venstre, der har turdet indtil nu.
12. Alle dem der har Islam-spørgsmålet højest på deres dagsorden – de stemmer alligevel på Morten Messerschmidt. Så jeg er helt uenig med dig. Der er stadigvæk mange Venstrefolk, som har en stor affektion for Uffe. Og det er alle dem, som Rohde nu lægger sig ud med. Hvilket er tåbeligt. Men det må Venstretoppen selv ligge og rohde med. Vi andre kan heldigvis være ligeglade.
@13 Jarl Cordua
Jeg er enig i at dem der har islam-spørgsmålet højt på dagsordenen stemmer på Messerschmidt, og sikkert også borgerlige vælgere der for alvor er blevet kritiske i forhold til EU. Jeg tror faktisk Messerschmidt får et virkeligt godt valg.
Men derfor kan der nu alligevel være noget fornuft i Rodhes EU-linje. Jeg tror altså tiden er løbet fra den kritikløse EU-bejgestring, som Ellemans Venstre stod for i 1990’erne. Det var altså en begejstirng i der fulgte i kølvandet på den optimisme der herskede efter Berlin-murens fald og Sovjet-imperiets opløsning. Jeg tror, at mange borgerlige vælgere har fået et mere ‘nuanceret’ syn på EU idag, dog uden at hoppe helt over til DF’s meget kritiske linje. Iøvrigt, hvis man som borgerlig er virkelig ‘flomme-Europæer’ hvorfor så ikke stemme på de Radikale, hvor der ikke er nogen som helst reservationer når det kommer til EU.
På den måde mener jeg egentligt, at det er ganske fornuftigt af Venstre/Rodhe, at prøve at ligge sig mellem DF’s meget kritiske linje og så de Radikales ‘alt-hvad-der-kommer-fra-EU-er-supergodt’-linje. Og så synes jeg ikke, at det klæder en eks-formand, at gå så direkte ind og spænde ben for eftefølgerne, og det gælder ikke bare når det kommer til Venstre. Behøver jeg bare at nævne eks-formand Anker Jørgensens rolle i forbindelse med udskrivelsen af ‘atom-valget’ i 1988. Partiformand Svend Aukens politiske troværdighed blev ikke ligefrem styrket i den proces der førte frem til det valg, og bedre blev det absolut ikke under selve valgkampen. Der er faktisk dem der mener, at hele atom-valget i 1988 blev begyndelsen til enden for Svend Aukens partiformandskab. Ganske vist vandt han mange mandater ved valget i 1990, (hovedagligt fra AF), men han blev ikke statsminister, og resten af historien kender vi.
Ja, det er ikke nemt at været skuffet over Rohde, de lave forventninger taget i betragtning. Man kan jo heller ikke blive skuffet over det danske landshold, hvis de taber 0-1 i Sverige på lørdag, når man forventer, at de bliver sendt hjem med 0-3.
Til gengæld er det nonsens at sige, at Uffe Ellemann skal støtte enten Elbjørn eller Charlotte Antonsen. Selvfølgelig bør Uffe Ellemann da ikke støtte en selv-erklæret borgerlig EU-skeptiker som Elbjørn. Elbjørn, der vist har mere end én tunge, snakker godt nok som om, at han er EU-tilhænger engang imellem, men kun ved ved festlige V-lejligheder. Men de EU-glade vælgere bør ikke lade sig narre. Har Ellemann ikke smidt alle sine EU-sokker ud, bør han varmt anbefale Charlotte Antonsen, som er Venstres mest pro-europæiske kandidat på Søndag.
Lur mig dog, om ikke falder i fælden i de kommende dage og støtter Elbjørn…………….
http://politiken.dk/politik/article724952.ece
Marlene Wind:
»Dan Jørgensen og hans hold har en del erfaring, som har givet dem et forspring. Hele højrefløjen har kørt en meget populistisk retorik, men jeg tror godt, at vælgerne kan gennemskue det «.
Hun er ekstremt farvet i sine såkaldte “analyser” – det tenderer det pinlige.
Hej Jarl…
Var det ikke en idé at gætte på hvem som blev valgt på søndag?
T
17. Jov. Søren Søndergaard, Margrete Auken, Emilie Turunen, Bendt Bendtsen, Jens Rohde, Dan Jørgensen, Britta Thomsen og Morten Messerschmidt er sikre. Det var otte
De næste mere usikre fire: Mit bud er Charlotte Antonsen og Anne E. Jensen fra Venstre. Christel Schaldemose og Ole Christensen fra S.
Det trettende mandat meget usikre mandat:
Måske Mette Abildgaard fra K. Man kan vel heller ikke helt udelukke de radikales Sofie Carsten Nielsen.
Skulle Venstre få fire: Så har vel både Morten Løkkegaard og Bent Claudi Lassen en chance og som dark horse Kasper Elbjørn.
16 Bo – du har fuldstaendigt ret mht. praestedatter Wind. Hun er ekstremt tendensioes i sin massive EU ER SUPER “analyse”.
Uffe, som det klart fremgaar af de mange ovenstaaende indlaeg, hoerer jo ikke hjemme i venstre men i DRV. Hans selsvageri passer perfekt til Margrethe og Mariannes tropper, ligesaa hans alliance med den socialdemokratiske chef for Berlngske.
Marlene Wind har nogle ganske forfærdelige holdninger – bl.a. er hun modstander af “flertalsdemokrati” – og sandheden er, at hun formentlig skader EU-projektet meget mere end de fleste politikere. Se i øvrigt en artikel, jeg skrev om hende på min blog sidste sommer: http://kortlink.dk/6nxk
Jeg må sige efter at have fulgt debatten så har Benjamin Dickow fra LA klaret sig eminent – han har udvist overblik og vid som har sat samtlige øvrige kandidater til vægs. Hvis han ikke komme ri parlementet kan man kun håbe at han kan berige folketinget. Valgforbundet med V og K er forståeligt men man gremmes over V kandidat liste – hvordan kan Poul dahl være højere på listen end Kasper Elbjørn – man undres.
Ellers sjov annekdote om Prorektor Friis som glimrende illustrer hvor ærgerligt den gode Rohde optræder og nej vi vil ikke se hans missil.
@Jarl: Så ser det ud til, at din ‘dark horse’ får lidt hjælp fra Uffe:
“Berlingske Tidende har tidligere fortalt, hvordan forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) har advaret imod at stille op med Rohde i front. På lørdag sætter han trumf på ved »varmt « at anbefale den mere ukendte venstre-kandidat Kasper Elbjørn (V) i store avisannoncer.”
(http://www.berlingske.dk/article/20090605/epvalg/706040080/)
Løkkegaard bliver valgt Jarl alt andet er ønsketænkning. I den undersøgelse de henviser til står han på 3 %
@Jarl: Hvis K får mandat nummer to, så er jeg overbevist om, at det falder i Vestjylland, hvor Tove Videbæk stiller op. Hun får langt flere personlige stemmer end Mette Abildgaard.
23. Ja det er sikkert rigtigt.
24. Det lyder forfærdeligt. Man bør måske overveje at stemme på Mette Abildgaard, så man slipper for Videbæk. Jeg har meget sympati for KUernes aktion i dag.
22. Ja det skal nok give Kasper nogle stemmer. Det er ham vel undt. Jeg håber for ham, at han kommer ind.
@21, Du bør i så fald græmmes over det latinske alfabet for det er det Vs kandidater efter spidskandidaten er sorteret efter. ;).
25 -> Sympati for hvad? Først sætter KU en ære i at være reaktionær og gammeldags når det gælder tronfølgeloven. I næste øjeblik beskylder de partifæller for at være reaktionære. Den eneste logik er vel, at KUs politik fastlægges i en tilstand, som man ville komme i fængsel for, hvis man kørte bil. Det eneste KU har formået, er at vise at de primært øver sig i den konservative folkesport: at dolke partifæller i ryggen.
@Jarl fik ikke sat kilde på min påstand
http://www.berlingske.dk/article/20090606/epvalg/90606008/
Ham skal venstre nok blive glad for !
Mit bidrag:
http://www.berlingske.dk/article/20090605/groftsagt/90605049/
[…] grænsedragninger mellem nationalstaterne og EU osv. osv. Det kunne også handle om Venstres selvmål med at udnævne Jens Rohde som spidskandidat, eller man kunne spørge Konservative om hvorfor de […]