De gamle delte rovet hos V

Så har regeringspartiet Venstres folketingsgruppe fordelt ordførerposter, og partiets såkaldte 'mellemgeneration' har med hjælp fra gruppeformanden Hans Chr. Schmidt fået lov af 'far' til at sætte sig på det meste. Michael Aastrup Jensen er eksempelvis blevet forfremmet til ny EU-ordfører og Torsten Schack Pedersen er ny skatteordfører.

Kun få af de nye MF'ere har fået del i rovet. Den unge Louise Elholm har fået boligordførerposten '“ der længe har været en uattraktiv vandrepokal i folketingsgruppen ved det, at partiet tidligere har betroet en kapacitet som Ingelene Ebdrup denne post. Ebdrup er som bekendt ikke længere er at finde i Venstres rækker. Den unge komet Sophie Løhde er blevet ny indfødsretsordfører, og jeg gætter på, at det ikke er en post, der helt tilfredsstiller hendes ambitioner. Claus Hjorts og Anders Foghs – måske forhenværende darling – Ellen Trane Nørby er blandt de få fra mellemgenerationen, der ikke blevet forfremmet med nogenting. Mon ikke hun fortsat skumler af raseri over det? Jeg tror det.

Uriasposten som integrationsordfører har Uffes datter Karen Ellemann fået lov at få. Den arver hun som bekendt fra Irene Simonsen, der ikke blev genvalgt. De næste måneder vil vise om Ellemann blot er i politik som 'fars datter', eller om hun faktisk kan selv. Karen Ellemann blev i øvrigt direkte frarådet af sin far at gå ind i politik. Jobbet som integrationsordfører er dermed både en test, men også en cadeau til de mange tusind vælgere, som uden tvivl også stemte på selve Ellemann-navnet. Består Karen Ellemann prøven, så skal hun fremover måles alene på egne meritter. Dumper hun, så skal vi næppe se hende siden på tunge ministerposter, og så lukker hun nok døren '“ indtil videre – for Ellemann/Jensen-dynastiets indflydelse i dansk politik. Under alle omstændigheder så har Karen Ellemann allerede fået min respekt for det udviste mod, det er, at påtage sig dette mere end krævende job.

Mest opsigtsvækkende er vel også, at Søren Pind er blevet valgt til udenrigsordfører. Venstres top kvitterer nok for, at Pind med egne ord 'er blevet voksen'. Siden sit sommer-interview med Politiken har den tidligere københavnske borgmester nedtonet sin liberale profil betragteligt. Pind forfremmes dermed udelukkende, fordi topledelsen mener, at han har arbejdet både godt og loyalt under valgkampen. Men de har dog givet Pind et job, hvor han er helt på samme linje som ledelsen, og her ligger udenrigsordførerposten lige for.

For statsministeren har ikke altid kunnet skjule sin begejstring for Pinds indsats under diverse udenrigspolitiske debatter, hvor han har vist sig som et aktiv. Og hvorfor ikke bruge Pinds retoriske egenskaber til noget fornuftigt frem for at lade ham gå rundt i lediggang, hvor det måske ender med at han laver ballade? Det er formentlig ræsonnementet, der ligger bag beslutningen. Om Pind 'er taget til nåde' er nok så meget sagt, men han er vel blevet lukket en smule ind i varmen. Skulle Pind pludselig få trang til at stille sig i spidsen for nye – ikke af ledelsen sanktionerede – ideologiske debatter i partiet kan de jo bare true med at hælde ham ned ad brættet igen. Men Pind har med dagens udnævnelse endelig fået sin chance for at vise noget i Folketinget.

Læs også Dr. Garbys grundige gennemgang af Venstres konstituering.