Birthe Rønn Hornbech vurderes langt ind i regeringen som en politisk katastrofe, som endnu intet har vist, og som fastholder regeringen i defensiven på integrationsområdet. Gang på gang siden sin udnævnelse efter valget i november har integrationsministeren oveni demonstreret en betydelig og hidtil uset politisk klodsethed.
Først var der hele sagen om de afviste asylansøgeres børn, som skulle hjælpes ved hjælp af en aftale med Ny Alliance. Det var en bunden opgave fra Fogh, som Integrationsministeren klumrede rundt i begyndelsen – blandt andet fik hun ikke holdt den nødvendige kontakt til de på dette tidspunkt interessante løsgængere. Undervejs fik den iltre og indimellem ret arrogante minister generet pressen så meget, at hun trak hårdt på pressekorpsets sympatikonto, der ellers i mange år har agtet den i deres øjne principfaste retspolitiker. (Et efter min mening helt ufortjent sympatisk ry)
Ved sin tiltræden fik Birthe Rønn også erklæret, at hun skam heller ikke havde brug for nogen spindoktor desuagtet at vi var mange, der så undrede os over, hvad Berlingskes tidligere politiske redaktør Jesper Termansen så laver som pressechef i Integrationsministeriet. Bevares '“ Termansen er ansat på sædvanlige embedsmandsvilkår, men ingen forestiller at han ikke foretager sig nogenlunde det samme, som de 'særlig rådgivere', der ryger ud ved en ministers afgang. Det er reelt kun teknik, der adskiller.
Men hvad laver Termansen så for sine penge, når pressen ringer? Ja det er formentlig ikke så meget. Han kunne måske endda spares væk og skiftes ud med en telefonsvarer, da Birthe Rønn Hornbech '“ formentlig gennem sin pressechef '“ tilsyneladende mestendels besvarer pressehenvendelser om sit ressortområde med disse få ord: Ingen kommentarer.
Her er et udvalg af de mange sager, hvor ministeren har benyttet sig af nødbremsen i stedet for at levere klare svar til pressen:
I sagen om flygtningebørns netværk i hjemlandet ved deres hjemsendelse, der var omtalt den 17.2.08 i Politiken, så hejste ministeren nærmest det hvide flag med ordene 'ingen kommentarer'.
Da Sverige begyndte at sende irakiske asylansøgere hjem og Kristeligt Dagblad den 13.3.08 ringede til ministeren for en kommentar lød det brave svar såmænd: 'Ingen kommentarer'.
Da regeringen var lige ved at komme i mindretal og Søren Pind opfordrede regeringen til at ignorere flertallet, skulle ministeren ikke nyde noget. Det var også indrømmet en svær sag, hvor man ikke skulle træde forkert, men det er dog altid et svaghedstegn, når det eneste pressechefen fik over sine læber til den Berlingske journalist, der den 21.1.08 ringede i denne anledning var et'¦ja rigtigt gættet: Ingen kommentarer.
Som kirkeminister bruger Birthe Rønn også taktikken. Da der var ballade over at mandlige præster angiveligt skulle mobbe kvindelige præster, og Ã…rhus' stifts socialdemokratiske biskop Kjeld Holm, i denne anledning også så sig nødsaget at nævne de præster, der var imod kvindelige præster, så var Birthe Rønns kommentar til Urban 11.1.08? Ja svaret giver sig selv.
Tjah. Det er jo ingen kunst at kokettere med, at man har nægtet sig selv en spindoktor og samtidigt insistere på at være bedrevidende, for ikke at sige hellig og “uberørt”, når det gælder behov for presserådgivning, når Birthe Rønn angiveligt har lagt en strategi, hvor hun ikke tør kaste sig ud i den integrationsdebat, som regeringen ellers SKAL vinde, for at være sikre på at blive siddende.
Endnu er der ingen '“ og slet ikke i regeringen – der har ladet sig imponere af Birthe Rønns evne til at sætte en dagsorden på området. Forsøg er der vist ikke blevet gjort. Men hun kunne jo også starte med at forsvare regeringens position, hvis den da har én?
Vi er en del, der venter på, at Birthe Rønn Hornbech kommer på banen i debatten. Hvis ikke det sker, så vil jeg sætte hende blandt de ministre, der står til at ryge ud ved næste regeringsomdannelse. Og pressen kunne måske begynde at revidere deres billede af en politiker, som bestemt forstod at sætte sig selv i centrum ved at gå enegang til jubel for pressekorpset, som så fik lejlighed at tegne det falske billede af Rønn som 'Folketingets eneste mandfolk'.
Men siden er Fru Hornbech faldet noget fra tinderne, da hun hidtil som minister kun har evnet at demonstrere egen rådvildhed og handlingslammelse. Måske pressekorpset på Christiansborg skulle lade hende vide, at hvedebrødsdagene er ved at være ovre for madamme. Her hjælper næppe længere et 'ingen kommentarer'.
P.S. Som en læser Jan Christensen rigtigt pointerer herunder, så har Birthe Rønn TO GANGE for nylig nægtet at medvirke i Debatten på DR2, selvom emnerne var henholdsvis indvandreruroligheder og integration, som man vel kunne forvente at hun havde en mening om, som ansvarlig minister.
7 kommentarer til “Birthe Rønn er en katastrofe”
Hun har et ganske særligt forhold til AFR. Men mon ikke det særliges karakter er ved at ændre sig?
Betyder det noget i denne sammenhæng, at Søvndal så småt er ved at etablere sig som dagsorden-sættende på udlændingeområdet?
Skulle BRH ikke op og sætte ting på plads og markere?
Jeg forstår vist stadig ikke politik.
Lige et par tilføjelser til artiklen: Birthe Rønn Hornbech har to gange nægtet at medvirke i Debatten på DR2, selvom emnerne var henholdsvis indvandreruroligheder og integration.
Hvad angår sagen med Kjeld Holm, afgjorde Birthe Rønn Hornbech, at han ikke havde gjort noget forkert ved at lække navnene på de pågældende præster. Hvad ingen endnu har nævnt er, at ministeren er personlig ven med Ã…rhus-biskoppen og derfor i den grad var inhabil, da hun frikendte ham.
Til sidst vil jeg i al beskedenhed henvise til en artikel, jeg havde i Jyllands-Posten for et par uger siden. Den reagerede Rønn Hornbech heller ikke på…: http://jp.dk/meninger/breve/article1291343.ece
Problemet for BRH er vel at hun er sat til at administrere en resort hvis sekularitet er under pres fra Islam. Som erklæret troende (kristen + præstedatter) tillægger hun derfor Islam som teologi en positiv værdi i sig selv – og måske derfor ender hun med at se Imamerne mv. som en del af løsningen snarere end en del af problemet.
I forhold til de seneste uroligheder og den defaitisme politiet, med Per Larsen som fremmeste eksponent, demonstrerede kunne man måske gøre opmærksom på at BRH selv er viklet ind i det system som tidl. vicepolitimester; det har trods hendes ellers driftssikre ligefremhed utvivlsomt været mere end vanskeligt for hende at deltage i kritikken af politiets selvpålagte magtesløshed. Passiviteten gør, at hun kommer til at fremstå som repræsentant for det system, der har lidt skibbrud.
Iøvrigt enig i at BRH er en katastrofe for regeringen – og for integrationsindsatsen, ikke at forglemme.
Jeg har svært ved at se katastrofen. Måske endelig en minister der ikke vil løbes over ende af enkeltsager og detaljer? Ikke altid til rådighed, fordi nogle journalister synes det er en god ide. BRH er et menneske med moral og etik på plads.
NB. Søren Pind er jo på banen. Er det tilfældigt?Statsministeren begår jo ikke mange fejl. Eller hvad?
Tænk sig bare. BRH har TO GANGE nægtet at komme til DR2. Hvad bilder hun sig ind? Måske ligesom da Kronprinsen ikke ville stille op hos Morten Ankerdal på TV2. Ankerdal var smækfornærmet! Findes der en lov (skrevet eller uskrevet) der siger, at man har at stille op hvis journalister ønsker det? Kan man ikke sige nej uden at blive beskyldt for både det ene og det andet?
En sidste ting. Kunne det ikke tænkes, at vinden er ved at vende? Med det nyhedspres vi har nu til dags, har pressen måske mere brug for bl.a. politikerne end omvendt??
5. Toft: Bevares. Rønn kan da gemem sig, så meget for pressen og kritiske spørgsmål, så meget hun vil. Men hun vinder ingen RESPEKT som politiker. Og det er sagen her.