Hvad med regeringsrokaden?
Samlet set er regeringen klart blevet styrket med den store rokade. Danskerne får en stribe helt nye ansigter at forholde sig til og er blevet andre kvit, som længe har klaret ministeropgaven skidt.
Læs min analyse, som jeg skriver for dagbladet Information.
Jeg er irriteret over de “talking heads” fra tryksværtemedierne som skulle forestille at vide noget om politik. Det er ynkeligt at se hvor lidt de egentlig ved. Jeg foretrækker sgu Dan og David – på trods af deres farve. De ved da mere om emnet end redaktør-danmark.
10 kommentarer til “Løkke sætter sit eget hold”
Hopla, alt er nu klar til at VK vinder folketingsvalget til næste år. Bortset fra Karen Ellemann skamroser du alle de nye håbefulde ministere.
Jarl, du plejer at være meget mere kritisk; hvorfor nu denne champagnehyldest?
Jeg håber at du får meget mere ret i forhold til din spådom fra den 19. oktober 2009, hvor du modigt gav dit bud på den kommende minsterrokade. Ved den lejlighed havde du 4(fire) rigtige og 20 fejl!
Nuvel, at forudsige det sidste døgns begivenheder for flere måneder siden er måske også for meget at forlange: dansk politik minder jo snart om lørdags Lotto…..
1. Prøv lige at læse artiklen igen.
Roser jeg Brian Mikkelsen? Troels Lund? Hans Chr. Schmidt? Jeg er vel stort set neutral overfor langt de fleste.
Så har jeg det grundsynspunkt at nye folk skal have en fair chance før jeg hælder dem ned af brædtet.
Ja. Det er sgu ikke imponerende, men det var så for flere måneder siden.
Hvor har du ret, Jarl, når du skriver:
Jeg er irriteret over de 'œtalking heads' fra tryksværtemedierne som skulle forestille at vide noget om politik. Det er ynkeligt at se hvor lidt de egentlig ved.
Hele dagen har de narrehoveder fra “the chattering class” roteret rundt i det ekkorum af det trykte kredsløb uden egentlige analyser eller indsigt.
The New York Times havde for et par år siden et slogan: Mind over chatter. Hvor vi dog savner lidt selvstændig hjerneaktivitet, begrebsapparat, intellektuelt analyse, eller bare lidt køligt overblik.
De eneste, der er værd at læse og høre på, er Informations Rune Lykkeberg og i få (men desværre netop kun få) klare øjeblikke fra Mogensen og Kristiansen. Og af og til Peter Kurrild-Klitgaard.
Lad os få nogle flere “minds” og langt mindre “chatter”. Måske er dette land bare for lille til at kunne fostre en George F. Will fra The Washington Post eller David Beooks og Thomas L. Friedman fra The New York Times.
Spændende analyse – som jeg bestemt ikke ser megen skamros i.
Det er forresten interessant at se, hvor hurtigt alle får travlt med at snakke om alt muligt andet, end at Løkke er en gammel træt mand, blottet for handlekraft.
Solid og spændende analyse. To kommentarer:
– Jeg er ikke nødvendigvis enig i, at Fogh manglede mod. I mange situationer fandt jeg det såmænd mere modigt at beholde ministre på trods af pressens mere eller mindre lødige krav om afgang – som jeg husker det, var Nyrup hurtigere på aftrækkeren, men gjorde det ham virkeligt mere modig at (forsøge at) tække folkestemningen?
– Jf. din kommentar om, at landbruget mister sin bedste ven: Som jeg forstår det, så er der meget, meget stor utilfredshed i landbruget over Grøn Vækst-pakken og de vandplaner, der i øjeblikket er sendt i høring, og den utilfredshed er vel også nået ind i Venstres folketingsgruppe. Du ved givetvis bedre end jeg, hvordan dette opleves dér, men når man f.eks. husker en gammel artikel som denne http://www.berlingske.dk/politik/v-og-k-skaendes-om-groen-vaekst, så er det da bemærkelsesværdigt at tre af fire navngivne kritikere i går blev gjort til ministre (og vel at mærke alle en smule overraskende, jf. dine november-bud). Har det samlede danske politiske kommentator-landskab, inklusiv Dan og Dan for den sags skyld, overset vigtigheden af en uenighed, der er så stor, at det har krævet tre ministerposter at lukke den? Eller overfoltolker jeg bare ud i det aburde?
@ 2 Det er netop uforudsigeligheden i politik, der gør det hele så spændnede. Derfor er min opgørelse heller ikke en negativ kritik, men en konstatering over dansk politiks uforudsigelighed.
I virkeligheden læser jeg denne blog med stor fornøjelse.
Ja, det er helt umuligt med de forudsigelser, ift. hvem der bliver minister, og hvor længe. Jeg synes denne fine blog, ville være bedre foruden. Ét af de sørste fejlskud er denne:
“Birthe Rønn Hornbech bliver ny integrationsminister… Det bliver ikke nogen succes. Hun er ude igen om et år til halvandet.”
http://jarlcordua.dk/2007/11/23/genbrugsministeriet/
Rønn er den eneste minister, der sidder på samme post som efter valget 2007.
7. Det er sandt. Jeg tog fejl. Det gør man jo ind imellem! 🙂
Jeg delte så skæbne med resten af kommentar-danmark. Så det lever jeg vel med.
Det tæller vel med i billedet at Rønn var blevet fyret inden et et halvt år var gået, hvis hun havde fortsat den stil, som hun i begyndelsen praktiserede med at true journalister og opføre sig bizart. Siden fandt hun melodien blandt andet efter en kraftig sidste advarsel fra Fogh.
Du nævner ikke, at jeg var blandt de allerførste iagttagere, der skrev også på denne blog, at jeg troede hun overlevede som minister. Netop fordi hun har vist sig at være eminent til at få området til at forsvinde og har i øvrigt indordnet sig DF.
Jo, jo. Det er selvfølgelig også et umuligt område, du forsøger at forudsige, hvilket var min egentlige pointe. Men når du har ret, skal du naturligvis også credit for det!
I lørdagens Politiken refererer Jacob Axel Nielsen den telefonsamtale han har haft med Lene Espersen om hans fyring.
Ifølge ham siger Espersen at rokaden er blevet mere omfattende end oprindeligt planlagt.
Det kan naturligvis tænkes at han gerne vil se sig selv som et offer af strategiske overvejelser men hvis han har ret hvordan så den oprindelige så ud ?
Er der nogen rygter om det og hvad gik anderledes end man havde tænkt sig ?