Regeringen forsøger at vinde de borgerlige vælgere tilbage med klassisk borgerlig politik, der skal krisebevidstgøre danskerne. Samtidig hvæsser VK knivene og venter på, at oppositionen præsenterer sin økonomiske plan.
Læs min analyse af Lars Løkke Rasmussens nye omprioiriteringsplan, som han fremlagde i dag på pressemødet efter regeringsseminaret. Analysen skriver jeg for dagbladet Information.
11 kommentarer til “VK-regeringen vil vinde konkurrencen: Mest økonomisk ansvarlig”
Hej Jarl,
Fin analyse, og det er glædeligt at regeringen endeligt tør fægte med nogenlunde åben pande!
Du er selv lidt inde på spm om at krisebevidstgøre danskerne. Jeg tror det er helt afgørende for at regeringen skal vinde duellen. Debatten om offentlige bespaerelser vs offentlig velfærd vs skattelettelser ligger nemlig også ret godt til S-SF.
Da Schlüter kom til var det ikke ham, som krisebevidstgjorde danskerne. Det var de i forvejen, og den foregående Anker Jørgensen regering gjorde selv sit til, at krisebevidtsgøre – fx ved at smide håndklædet i ringen.
Løkke har nu den udfordring, at han skal krisebevidstgøre danskerne selv. Og det skal han gøre ved at sige, at krisen ikke er den nuværende eller tidligere regerings skyld, men alle andres. Den bliver nok svær! Især når man kommer til at stå overfor social-populistiske udmeldinger om at vi bare kan hæve top-skatten etc.
Jeg tror istedet der ville være meget vundet ved at tage den helt fundamentale debat om hvor stor den offentlige sektor i dk egentligt skal være, istedet for at gemme sig bag en krise, som for de fleste ser ud til at være stort set overstået alligevel (hvad enten den er det eller ej).
Jeg tror der vil være meget at hente hvis nogen gider grave i, hvad vi egentligt bruger alle skattepengene på i dk. Der er ingen der rigtigt ved det. Løkke kunne med fordel have givet eksempler på, hvor der kunne spares, hvor beureaukratiet og det offentlige forbrug er gået over gevind. Altså helt konkrete eksempler som enhver kan se giver mening at skære væk. Populistisk? Ja – og? Oppositionen bruger samme trick ved at hævde, at Løkke nu vil skære i velfærden.
Torben Mark Pedersen har gennemgået Finanslovsforslaget fra forrige år for mærkelige poster, og her der der en del ammunition til Løkke – hvis han bare gider bruge det.
Lars Løkke kunne med fordel hive en masse eksempler frem på diverse udgifter til selverklærede terapeuter og coaches, fredning af langnæbbede skovskider, etc. og spørge om ikke penge var bedre brugt på sygehuse og politi?
Link: http://www.180grader.dk/Oekonomi/yserhistorie
Men … seriøst: Er det ikke 8-9 år for sent til at virke troværdigt?
“Efter regeringsseminaret står det klart, at folketingsvalget bliver et klart ideologisk valg: Enten findes besparelserne i det offentlige, eller også hæves skatterne.”
Jeg håber, du har ret i, at det bliver et ideologisk valg – men det fordrer da, at politikerne kan løfte diskussionen over “velfærd eller skattelettelser”. Men måske er spørgsmål om personligt ansvar, frihed, formynderi og statslig omklamring sværere at sælge..?
10 mia. skal spares det ene sted og bruges til noget andet. Det er noget de borgerlige vælgere kan lide!
Desuden: 10 mia. Helt ærligt! På finansloven for 2010 er der udgifter for tæt på 700 mia. Dertil kommer kommunernes nettoudgifter. Correct me if I’m terribly wrong: 10 mia. svarer sådan nogenlunde til 1 % af det offentlige forbrug på ét år.
Denne besparelse skal fordeles på 3 år, 2011-2013, så det giver reduktioner på under én procent per år i tre år for den offentlige sektor samlet set.
Regnet i fuldtidsstillinger er der mellem 700.000 og 800.000 ansatte i den offentlige sektor. Fyres de 8.000 (som regeringen har estimeret) på én gang svarer det til en reduktion på godt 1 %. Men igen skal reduktionen fordeles over nogle år, så det bliver knap så dramatisk.
Disse tal er nærmest så små at de er umulige at regne med. Det bliver en kunstners arbejde at dokumentere hvor der bliver foretaget besparelser som ikke skulle gennemføres alligevel. Det bliver en kunstners arbejde at dokumentere effekterne af besparelserne, udover de øgede bevillinger til sundhed osv.
De sparede penge bruges nemlig på sundhed, uddannelse og andre ting. Så besparelserne er i høj grad omprioriteringer pakket ind i den sidste nye politiske dille: ansvarlighed under økonomisk krise.
Løkke ser alvorlig ud på billederne: “Det bliver hårdt, men vi er ansvarlige,” er hans budskab. Det er stort set spil for galleriet. Men det kan da godt være det appelerer til de borgerlige vælgere.
Mest ansvarlige, det er da store ord.
Især når man tænker på at antallet af offentligt ansatte og det offentlige forbrug er steget ca. 3 gange mere end Nyrups 2010 plan.
At de røde så nu er endnu mere uansvarlige er en ringe trøst.
Jeg ville hellere bruge betegnelsen mindst uansvarlig.
Kurrild: Man behøver ikke være karrig med om det er statslige besparelser eller fx i socialdemokratisk ledede kommuner eksemplerne skal findes….. Man behøver egentligt heller ikke se på hvor store beløbene er. Egentligt er det mestendels blot en måde at starte debatten om, hvor grænsen går for hvad det offentlige skal betale for. Den debat eksisterer ikke i dag i dk. Se blot på brugen af ordet velfærd. Velfærd betyder pr automatik, at det er noget det offentlige skal sørge for. Er det det?
@7: “Egentligt er det mestendels blot en måde at starte debatten om, hvor grænsen går for hvad det offentlige skal betale for. Den debat eksisterer ikke i dag i dk.”
Men det er jo ikke mindst netop regeringen selv, der har lagt den type debatter døde. Tag f.eks. Lars Løkke Rasmussens infantilt benævnte “skandi-liberalisme” eller hans forskellige udmeldinger som finansminister. At denne regering pludselig vil være “ansvarlige” ved at holde igen på det offentlige forbrug (svarende til ca. 1 pct.), efter at man i næsten et årti har ladet det offentlige forbrug eksplodere, er simpelthen for uærligt.
“Velfærd betyder pr automatik, at det er noget det offentlige skal sørge for. Er det det?”
Øhhhh … huh?
8: Jep enig. Og det er egentligt det jeg plæderer for: Det borgerlige projekt vinder ALDRIG på den her måde, hvor man lægger sig ned, ruller rundt og siger: “skandi-liberalisme”. Den såkaldte danske model er gået for vidt udi det groteske, men der er ingen som tør/vil forklare det til vælgerne. Det tror jeg er en fejl, som gør at vi uanset hvad altid taber: enten får vi en socialdemokratisk regering eller også får vi en borgerligt ledet socialdemokratisk regering.
Ordet velfærd er blot et eksempel på hvordan borgerlige for længst har tabt den offentlige debat: ALLE – også borgerlige politikere – bruger ordet velfærd som synonym for offentligt betalt velfærd. Velfærd er et plus ord, som ingen kan være imod, og dermed kan man altså så heller ikke være imod at gøre det offentlige mindre, for så er man jo imod velfærd – og hvem er egentligt det?
Men der er ingen der gider spørge om velfærd nu også KUN kan komme fra det offentlige. Kan velfærd ikke også komme fra civilsamfundet, arbejdspladsen etc? Min arbejdsplads skaber da betydelig velfærd for mig. Fx tjener jeg penge, så jeg har noget at købe mad for.
Er man træt af den borgerlige regering, kan man fornøje sig med lederen i det seneste nummer af Euroman. (På gaden d. 28. april, hos abonnenter i disse dage.) Det er god stil at latterliggøre statsministeren:
http://dl.dropbox.com/u/50811/22042010.jpg
Se manden i øjnene. Giver han dig håb for det borgerlige Danmark?
Det er da rart at høre, at regeringen nu vil føre en økonomisk politik, hvor pengene ikke bare forsætter med at fosse ud af statskassen. Men om det er nok til at VK vil blive opfattet som økonomisk ansvarlig, tja, det bliver interessant. Deres indsats hidtil er ikke overbevisende.