Det er selvfølgelig noget vrøvl. Men læs med herunder, så giver overskriften sikkert mere mening.
SF har med stor succes i kraft af langt tids målrettet arbejde bragt sig frem til en position, hvor man med stort held overfor vælgerne har formået at præsentere sig selv som 'regeringsmoden'. Det er dermed underforstået: At det var SF altså ikke 'i gamle dage'.
Hvad var SF i gamle dage kendetegnet ved? Ja man stemte imod finanslovene og så var partiets økonomiske politik ganske enkelt utroværdig. SF stemmer i dag for finansloven, men hænger partiets økonomiske politik nu sammen? Det ved vi reelt først noget om, når S-SF præsenterer deres plan. Inshallah!
Igennem lang tid har SF løbet stormløb på regeringen med allehånde overbudsforslag, men har også med stor dygtighed udnyttet og udstillet regeringens problemer. Hatten af for det.
Men når nu SF vil i regeringen, så må partiet '“ og dets repræsentanter også måles med samme alen, som de politikere, de ønsker smidt på porten.
Tag for eksempel SFs nyvalgte medlem af hovedbestyrelsen Mattias Tesfaye, der for noget tid siden slog til lyd for det opsigtsvækkede synspunkt om, at lønninger over 50.000 kr. er en forbrydelse.
På sin blog hos avisen.dk skriver han:
'Lønninger over 50.000 om måneden, ender i luksusforbrug, og det er efter min mening rovdrift på både naturens og menneskers ressourcer. Det resulterer i et perverteret forbrug af produktion, der burde stoppes. Fordi det låser udnyttelsen af vores fælles naturressourcer i ligegyldigt luksus, og fastholder arbejdskraften beskæftiget med vare- og serviceproduktion, der burde være en forbrydelse, så længe der er sult og nød. Det gælder f.eks. luksusfødevarer, der fragtes med fly halvvejs rundt om kloden, fordi overklassen foretrækker at forbruge sin kaviar og trøfler og japanske sushi frisk fra fad. Ligesom det gælder smykker til titusindvis af kroner, kjoler til en hel måneds budget for en almindelig familie, og Rolex-uret til manden der har alt, undtagen samvittighed.'
Tesfaye var engang murersvend, men er nu faglig sekretær i 3F. Hans claim-to-fame er nævnte blog på avisen.dk '“ en hemmelig internetavis, der ejes af fagbevægelsen. Bloggen postås at være skrevet i en skurvogn jfr. dens meget sigende titel 'Snik-snak fra Skurvognsdanmark'. (Om end at mit bud er, at Tesfaye i kraft sin titel nok snarere blogger fra 3Fs velopvarmede kontorer i Nyropsgade) Tesfaye har med sine (ret venstreorienterede) snik-snakkende skriverier opnået at blive lidt af en mediedarling og er siden også kommet i panel hos 'Deadline' på DR2, som blogger på Politiken.dk og senest klummekribent på Ekstra Bladet! Så snik-snak er åbenbart vejen frem!
Det er tænkeligt, at denne store medieopmærksomhed omkring den sniksnakkede 3F’er har medvirket til, at Tesfaye fik et ganske overordentlig smukt valg til SFs hovedbestyrelse i weekenden, hvor han blev valgt som nr. 1. Med andre ord: SFs landsmøde var ellevilde med manden, formentlig '“ må man da gå ud fra – fordi de deler hans synspunkter.
Imidlertid fik piben en lidt anden lyd, da SFs top af JP i går blev præsenteret for Tesfayes synspunkter omkring løndannelsen her i landet. Der er sikkert ganske mange SF-vælgere '“ og ikke kun de sædvanlige kystbanesocialister og golfmarxister '“ der finder synspunktet lige lovligt rabiat.
Men hov så skete der noget. Pludselig mente det nyslåede SF-hovedbestyrelsesmedlem ikke længere, hvad han skrev på sin blog. Prøv at læs den pludselige forklaring, hvor han afskriver sit tidligere synspunkt:
OBS: Nedenstående er skrevet som et forsøg på at starte en debat om den stigende lønspredning i både den private og offentlige sektor.
Jeg støtter IKKE at politikerne vedtager hverken mindste- eller maksimumslønninger – lønforhandlinger klares bedst mellem arbejdsmarkedets parter.
Men jeg støtter at vi får en god diskussion om hvorvidt nogle lønninger efterhånden er løbet løbsk – Og så til indlægget… God debat:-)
Øh hvad?
Det er da en ganske fiks manøvre, som man vel frit kan bruge. Nu kan alle kritiske spørgsmål fra SF fremover besvares med svaret: Jeg mente ikke hvad jeg skrev, i det jeg blot ønskede “en debat” om emnet.
Hvad gør pressen her? Skal Tesfaye have lov at slippe for sin 'snik-snak fra skurvognen', fordi han trods alt er en lille fisk?
Er det så også ligegyldigt, at han indtil for få år siden ikke bare var medlem, men også sad i ledelsen af det ekstremistiske kommunistparti DKP/ML, som abonnerer på forestillingen om væbnet revolution og proletariatets diktatur dvs. holdninger helt uden for den almindelige demokratiske sfære.
Det er fair nok, at SF inviterer tidligere rabiate kommunister ind i deres landsledelse. Men så bør de da også være ved det. Og medierne bør vel også stille de kritiske spørgsmål, der hører med?
Hvordan kan det være, at ud af alle medier, der dækkede SFs landsmøde, var det kun Ekstra Bladet, der gjorde lidt ud af historien om Tesfayes fortid i DKP M/L? Er den ikke interessant eller væsentligt nok eller kendte man bare ikke til mandens fortid?
OK. Her er så et tankeeksperiment;
“Et tidligere medlem af DNSABs landsledelse er netop blevet indvalgt i Dansk Folkepartis hovedbestyrelse med flest stemmer.”
Ville den historie være tilstrækkelig væsentlig for pressen, at den ville være skrevet/dækket? Ville Pia Kjærsgaard være afkrævet en forklaring? Ville avisernes klummeskribenter være stormet i blækhuset?
Svaret giver vist sig selv.
Tiden, hvor SF mest gav den, som lettere perifært jagthund/vagthundsparti helt udenfor magtens cirkler, kan snart være slut. Så kan partiet heller ikke længere køre på fribillet hos pressen.
28 kommentarer til “Fhv. topnazist nyvalgt medlem af DFs hovedbestyrelse”
Hear Hear mr. speaker!!
Super godt indlæg! Og ja, tanken er skræmmende, men af en eller anden grund, så overskygger nazismens gerninger altid, hvad der skete i Sovjet – og kommunismens ugerninger synes at blive glemt!
God sammenligning – og god pointe!
Morsomt indlæg.
Mon nogen af de utroligt mange kommentatorer eller redaktører på politiken skriver en klumme om den rabiate mand der har fundet vej ind i landsledelsen hos SF ??
Er det iøvrigt traditionel SF politik at være imod en mindsteløn ???
Men Ole Sohn kunne jo slippe – trods DKP.
Og Tine Pertou Mach kunne slippe – trods velvillig støtte til FARC-elskerne i “Fighters+Lovers”.
Villy Søvndal kunne sandelig også slippe – trods det, at han betragter Che Guevara som “frihedshelt” (se: http://www.bt.dk/politik/25-hemmeligheder-om-villy-soevndal)
Godt indlæg. Hvorfor mon “diverse småting” hos regering og DF får “dækning” ohne Ende. Mens socialisterne nærmest har frit slag til at sige og mene nærmest hvad som helst, ganske kritikløst.
Man undres.
Jeppe Toft
Ja nazismen fremstilles som anderledes og værre end sovjets interne myrderier og var det vel også i sin rene og industrialiserede form. Den rene etniske begrundelse kan vel heller ikke undgå at vække en særlig grad af afsky for nazismens regime.
Ikke at de uendelige myrderier i revolutionens og folkets navn over alt hvor kommunister og socialister har været de sejrende i revolutioner – den industrialiserede form med tvangsarbejde efterfulgt af udrensning har man vel kun set i Cambodia under Polpot, mens Stalins og Lenins syge myrderier alle var baseret på et forkvaklet magtsyn og en begyndende sindsygdom med forfølgelsesvanvid.
Maos kulturrevolution står vel også som et særligt skræmmende billede hvor eliten skulle knægtes.
Det skræmmende er at SF ikke ønsker et opgør med deres kommunistiske fortid og sovjet som sponsor, at næstformanden ikke ønsker at tage afstand fra ungdommens vildfarelse og at man fortsat rekruttere hovedbestyrelsen blandt de totalitært orienterede aktivister – det viser klart at Danmark ikke har brug for en regering med Søvndal – om ikke andet fordi de indtil videre har dynget 40 mia op i nye udgifter og vil finansiere det med en millionærskat på 400 mio – Hvis VK ikke var kørt i det socialdemokratiske morads og havde valgt en ansvarlig politik ville det være nemt at diskvalifisere indtil VK bliver ansvarlige stemmer borgerlige vælgere på LA.
Lad os håbe, at de danske vælgere besinder sig inden næste valg. Ole Sohn og Mattias Tesfaye med afgørende indflydelse på Danmark? Det er en rædselsfuld tanke!
Godt indlæg!
SFerne var vel bare så glade for at se en ægte arbejder, at de helt glemte at spørge ind til hans politiske synspunkter.
Nu må man lægge mærke til, at SF faktisk blev dannet i protest mod DKP’s støtte til Sovjetunionens fremfærd i Ungarn, så udtrykket “SF’s kommunistiske fortid” er temmelig malplaceret.
For det næste må man også konstatere, at DF og dette partis medlemsblad plejer at benytte ethvert påsklud til at forfølge personer, der har de forkerte “venner”. Disse personsager står pressen i kø for at bringe videre.
Endeligt må man vel glædes over, at en tidligere DKP Marxist/Leninist afsværger sin fortid, for der er mere glæde i Himlen over én omvendt end over 100, der ikke behøver omvendelse… 🙂
Jeg er overbevist om at Løkke for sit “ja” til North Stream har fået nogen belastende KGB-dokumenter for Ole Sohn fra tidligere KGB agent’s Vladimir Putins udsending, der som bekendt har været på officielt besøg i København i dag og går.
________________________________________
Hvis oven “konspirations-teori” virkelig holdt stik, så ville de blive århundredes “spin-historie” i dansk politik og slå “Guldbrandsen-Giversen-Jægergate-historien” med flere længder 😉
Jeg er overbevist om at Løkke for sit 'œja' til North Stream har fået nogen for Ole Sohn belastende KGB-dokumenter fra tidligere KGB agent's Vladimir Putins udsending, der som bekendt har været på officielt besøg i København i dag og går.
________________________________________
Hvis ovenstående 'œkonspirations-teori' virkelig holdt stik, så ville de blive århundredes 'œspin-historie' i dansk politik og slå 'œGuldbrandsen-Giversen-Jægergate-historien' med flere længder 😉
Jarl er du ikke rar at slette mit første indlæg, “11”? Jeg opdagede nogle meningsforstyrrende fejl!
Jeg er skuffet over det ikke har fyldt mere i medierne, og han ikke er blevet kaldt neo- ultra- eller psykopat-socialist.
Med ændringen på hans blog, er han nok snarere et magtmenneske, som hvis man ikke kan lide hans principper har han nogle andre. Klart at foretrække frem for misundelsens diktatur, men allerhelst, lad os få ham ud i den evige oppositions kulde.
Karen Jespersen kunne trods sin venstreekstreme fortid blive minister for Venstre, endda med en bemærkning om, at hendes holdninger var de samme som altid. Dansk Folkeparti ledes af en tidligere formand for et parti, som under den kolde krig gik ind for at erstatte det danske forsvar med en telefonsvarer, der på russisk udtalte “vi overgiver os”. Mod disse eksempler synes hr. Tesfaye at blegne. Personligt interesserer jeg mig primært for folks nutid. Hvis folk ikke flyttede sig rent politisk, ville vi måske stadig sidde i basisgrupper og diskutere ØD; men for så vidt er jeg enig: SF er nu i en position, hvor de må forvente sig alle de former for personangreb, som partiet i hele sin levetid selv har været så leveringsdygtig i.
14.
Tesfayes blogindlæg er under en måned gammelt.
Da historien kom frem sent i går var jeg overbevist om at historien ville vÅ“re i landets aviser i dag. Det skete bare ikke. Hvis diverse journalister ikke synes de har nok kendskab til den nyvalgte, så kan jeg anbefale at pløje sig igennem vedkommendes fortid på modkraft.dk — spÅ“ndende lÅ“sning.
Hvis “nogle” stillede spørgsmål ved Dansk Folkepartis duelighed hver gang én af fætrene kom på glatis, så kunne jeg tage det lidt mere alvorligt.
Det er i øvrigt ret nemt: “Din idé duer ikke fordi:”
Tesfaye skulle sikkert bare signalere til Brian Mikkelsen at der også var plads i SF til ægte politisk talent. Det ville være et tab hvis Brian skulle helt ud til Enhedslisten.
@10 Hans Peter Lorenzen
Det er en myte, at SF blev stiftet i protest mod invasionen af Ungarn, som skete i november 1956. SF blev først stiftet i slutningen af 1958.
I Folketinget 6. november 1956, seks dage efter invasionens begyndelse, sagde Aksel Larsen bl.a.:
'œTilstanden i Ungarn kan ikke betegnes som andet end borgerkrig, hvor dele af landets indbyggere står imod andre dele af landets indbyggere, hvor landets skæbne og store dele af befolkningens liv står på spil, begivenheder, som i sig selv kunne være en forberedelse til eller medføre en europæosk storkrig, og som i sidste instans har ført til, at sovjettropper har grebet ind for at opretholde ro og orden i landet.'
Læs evt. mere her.
Jeg var nede på det lokale bibliotek i dag for at lave lidt research til min blog. I den forbindelse læste jeg om, hvordan SF i efteråret 2005 – på initiativ af Kamal Qureshi, så vidt jeg kan forstå – havde lavet en tipskupon med 13 spørgsmål, der skulle sætte lighedstegn mellem Dansk Folkeparti og nazismen, en disciplin, Qureshi stadig den dag i dag er næsten sygelig optaget af: http://kortlink.dk/7qb2 Det fik DF til at gå til modangreb, og det kom der også en tipskupon ud af:
1. Hvilket parti var SF’s forhenværende formand Gert Petersen medlem af under krigen? 1) Det danske naziparti X) DKP 2) Dansk Anti-Jødisk Liga.
2. Hvilket parti var SF’s nuværende folketingsmedlem Ole Sohn formand for i perioden 1987-91? 1) Socialistisk Arbejder Parti X) DKP 2) Kommunistisk Arbejder Kreds.
3. Hvilken udenlandsk efterretningstjeneste var SF’s forhenværende folketingsmedlem Holger Vivike agent for? 1) Stasi X) KGB 2) DIE (den rumænske efterretningstjeneste).
4. Hvilken kommunistisk statsleder besøgte Ole Sohn i 1988? 1) Nicolae Ceausescu X) Eric Honecker 2) Fidel Castro.
5. Hvilken udenlandsk efterretningstjeneste var SF’s forhenværende folketingsmedlem Pelle Voigt fortrolig kontakt for? 1) Stasi X) KGB 2) DIE.
6. Hvordan stillede SF’s senere stifter Aksel Larsen sig i 1949 til spørgsmålet om en sovjetisk invasion af Danmark? 1) Han ville overgive sig X) Han ville kæmpe på sovjetisk side 2) Han ville forsvare Danmark.
7. Hvem er det, der deler danskerne op i ‘brune’ og ‘hvide’ danskere? 1) Jonni Hansen X) Adolf Hitler 2) Kamal Qureshi .
8. Hvem sagde, at »det er vores absolutte hensigt med vold at tage magten i dette samfund «? 1) Nazilederen Fritz Clausen X) Erik Scavenius 2) SF’s stifter, Aksel Larsen.
9. Hvilken dansk partiformand fik stemplet »fortrolig kontakt « af KGB? 1) SF’s Gert Petersen X) Venstres Poul Hartling 2) CD’s Erhard Jakobsen.
10. Hvilken politiker krævede hemmeligstemplede PET-papirer om forholdet til Sovjet offentliggjort? 1) Lasse Budtz (S) X) Niels Helveg (R) 2) Jens Thoft (SF).
11. Hvem samarbejdede nazisterne med frem til 22. juni 1941? 1) Aksel Larsen X) J. Christmas-Møller 2) Arne Sørensen.
12. Hvilken SF’er fik af KGB kodenavnet ‘Uran’? 1) Sigurd Ømann X) Pelle Voigt 2) Anne Baastrup
13. Hvilken SF’er undrede sig i forbindelse med en rejse til Sovjet midt under tredivernes hungerkatastrofe over pressens manglende visdom og berettede om, at han så »hvordan trivelige ukrainske bondekoner i Kharkov og på stationerne langs banen solgte stegte høns, franskbrød og æg til de rejsende «? 1) Kai Moltke X) Gert Petersen 2) Morten Lange.
De 13 rigtige: 1XX – XXX – 221 – 21X1
Jeg kan forstå at det er problematisk at folk bliver klogere, hvilket er en smule komisk når det kommer fra en person, der er medlem af samme parti som Karen Jespersen. Tesfaye har beskrevet sin politiske udvikling her: http://tesfaye.dk/?page_id=16.
Manden er gået fra at være en totalt ukendt murersvend, til at være medlem af SFs hovedbestyrelse, og ja – så gælder der andre regler. F.eks. kan man ikke længere kaste den slags provokerende tankebobler ud, uden at skabe uklarhed om partiet linje. Men skal vi nu ikke lige tælle til 10 inden vi udråber det her til “Murer-Gate”. Like it or not, så er det altså den slags der bliver diskuteret af rigtig mange danskere med manuelle jobs. Den forargelse der er udgået fra “the chattering classes” virker lidt skinger.
Og nej, jeg mener naturligvis heller ikke at det skal være forbudt at tjene mere end 50.000 om måneden, men jeg mener også at lønspredningen i et samfund, hænger sammen med den famøse sammenhængskraft.
mvh
Niels
Og cirka dér gik denne udmærkede blog fra at være en politisk beskrivende og analyserende blog, til at være en del af den borgerlige skræmmekampagne frem mod valget..
Suk!
Kan vi dog ikke snart få det valg overstået?
tidligere og tidligere, alt er vel relativt, havde der da blot været tale om for tyve år siden, men nej, manden har da i al fald indtil for et par måneders tid siden været aktiv på de yderste venstrefløj, og er det sikkert endnu.
prøv at google ham, eller hans alias tias, jeg mener at han var en af dem der blev skuffet over politiets effektive indsats under klimatopmødet i december ;)))
tjek eksempelvis anarcho.dk
@22:
Stjålet kommentar fra dansk-politik.dk:
Kasper Bjering Jensen Reply:
April 28th, 2010 at 11:07 am
Mattias er ikke synonym med 'œTias' på diverse autonome debatfora '“ 'œTias' er en anden Mattias. At de to sammenstilles er en forvirring som er opstået i den ekstreme højrefløjs forsøg på at registrere venstreorienterede. F.eks. her: http://balder.org/articles/Odense-Badstuen/venstrorienterede-ekstremister-oversigt.php
/kbj
Hans Peter Lorenzen skrev:
“Nu må man lægge mærke til, at SF faktisk blev dannet i protest mod DKP's støtte til Sovjetunionens fremfærd i Ungarn, så udtrykket 'œSF's kommunistiske fortid' er temmelig malplaceret.”
Hvad har det med at være kommunist eller ikke kommunist at gøre? Kan man kun være kommunist hvis man går ind for at angribe Ungarn?
Glimrende indlæg og godt set.
Mere af det.
Fuldstændig enig med nr. 25 Stig Jonstrup !
Det kan ikke siges klarere !
Med venlig hilsen Ellen Emmeluth, “Fredsgaarden”, Fredensborg.
-> #14
“Dansk Folkeparti ledes af en tidligere formand for et parti, som under den kolde krig gik ind for at erstatte det danske forsvar med en telefonsvarer, der på russisk udtalte 'œvi overgiver os'.”
Det er lodret forkert. Fremskridtspartiet var tilhænger af NATO-medlemsskabet, og gik i 1980’erne imod den ulyksaglige Fodnote-politik, som venstrefløjen + de radikale påtvang Firekløver-regeringen. Det er rigitgt, at Glistrup kom med denne ‘telefon-svarer’ udtalelse under valgkampen i 1973, men det var i Fremskridtspartiets tidlige og anarkistiske dage. Da partiet først var ‘på Tinge’ måtte Glipstrup acceptere, at et flertal af Folketingsgruppen var tilhængere af NATO og Dansk Forsvar.
Jeg arbejder i en fagforening, og støtter selvfølgelig på ingen måde, at politikerne skal vedtage love om hverken mindste- eller maksimumlønninger. Det kan kun gå galt.
Mattias Tesfaye Ekstra Bladet 30. April
Er bankdirektørerne så fredet af S-SF ?