En mediesommer med Lene Espersens ferieplaner og Helle Thorning-Schmidt og hendes mands skattecirkus har tilsyneladende genskabt størstedelen af spændingen i dansk politik. Det viser dagens Megafon-måling, der er lavet for Politiken og TV2.
Før ferien viste flere rædselsfulde målinger for VK-regeringen, at enden var nær for snart ti års borgerligt styre. Flere målinger viste endda rent rødt flertal bla. Megafons-målinger i maj og juni. Det er slut nu.
På bundlinjen står blokkene næsten lige. 86 mandater til de blå mod 89 til de røde. Dertil skal i øvrigt lægges tre ekstra nordatlantiske mandater mod én borgerlig. Men det er man ligeglad med hos de blå sådan en dag. Nu viser det sig, at et genvalg igen er inden for rækkevidde. Der er uden tvivl god stemning i Hanstholm dvs. i “udkantsdanmark”, hvor Venstre i disse dage holder sommegruppemøde.
For de konservative er målingen en forventelig næsestyver, hvor man nu er nede på seks procent. Eneste opmuntring '“ hvis man da kan kalde det det '“ er at Espersens seneste feriestunt 'kun' har kostet en tilbagegang på en lille procent. Omvendt kan man sige, at der snart ikke er flere konservative vælgere at jage væk'¦ At tale om konservativ krise er så banalt, at det skriger til himlen. Men i det parti er man vaccineret mod at se realiteterne i øjnene. Det er blot tale om en langstrukken “mediehetz”, og den konservative leder er følgelig uskyldsren som et vårlam. Derfor kører man helt sikkert videre med Lene Espersen frem mod valgkatastrofen, som efter min vurdering er uundgåelig. Imens må landets udenrigsminister lide den tort (også) at blive hånet i den internationale presse. (Men hun har så til gengæld fået sig en ny ven på Rådhuspladsen…)
Den enes død er som bekendt den andens brød og Liberal Alliance kan fejre sensommer med, at tidligere konservative vælgere indtil videre parkerer deres stemme hos Anders Samuelsens tropper. Spørgsmålet er om det også vil ske på valgdagen. Jeg tror ikke på at LA får 10 mandater, men mindre kan bestemt gøre det. Især hvis man holder sig til den fastlagte strategi og lader være med at dumme sig. Det er faktisk lykkedes meget godt, selvom at medierne meget gerne vil forbinde Liberal Alliance med Saxo Bank, der er kommet i Finanstilsynets søgelys.
Hos Venstre ser målingerne lidt bedre ud selvom at der er langt op til valgresultatet i 2007. Dansk Folkeparti ligger på niveau med 07-valget og det er primært DF'erne, der i løbet af sommeren har evnet at hente frafaldne vælgere hjem. Det er ikke kun sket på grund af egen drift. Man har i dén grad fået hjælp. Fra oppositionslederen og hendes mand.
Helle Thorning-Schmidt har sendt al tidligere fremgang over styr og er nu tilbage på niveauet for det katastrofale 07-valg. I øvrigt det dårligste valg i mere end 100 år, som Thorning selv og hendes partifæller forsøgte at udlægge som en sejr.
Skattesagen har knust Thornings troværdighed på skatteområdet og vil naturligvis blive en flanke, som de borgerlige vil forsøge at udnytte samtidigt med at Thorning selv får svært ved at angribe de borgerliges skattepolitik. Endelig er der hele spørgsmålet om lederskab. Det er muligt, at Lars Løkke Rasmussen ikke er verdens mest overbevisende statsminister, men landet fungerer i det mindste. Måske er der endda styr på økonomien, når vi når frem til valget. Thorning havde indtil juli måned bragt sig i en situation, hvor vælgerne havde klart større tillid til hendes lederskab. Det har nu ændret sig. Nu fører hun ikke længere så klart over Løkke. De borgerlige vil naturligvis forsøge at erindre vælgerne om, at Thornings roden rundt i familiens skatteforhold og 'sjuskede' skrivelser til myndighederne nærmest diskvalificerer hende til at lede landet i disse for Danmarks så skæbnesvangre år med økonomisk krise osv. Dertil kommer udstillingen og dermed ydmygelserne med familiens 'usædvanlige' levevis, hvornår er Stephen Kinnock hjemme, lejlighed i London og meget andet. Den sag dør ikke foreløbig, selvom vi formentlig har set det værste. Men man ved jo aldrig i dansk politik. Omvendt vil nogen socialdemokrater måske ånde lettet op set ud fra den synsvinkel, at målingen kunne være værre. Der er jo stadig et lille rødt flertal.
På sidelinjen af alt dette har vi SF, hvor Villy Søvndal og hele hans håbefulde generation af yngre fremadstormende SF'ere, der allerede længe har gjort sig klar til at sætte sig i ministerbilerne. Søvndals tropper har manøvreret forsigtig og klogt i løbet af sommeren. Man har støttet sin statsministerkandidat ligegyldigt hvor håbløst situationen er. Det er jo klart. Hvis ikke Søvndal kommer til fadet denne gang, så er spørgsmålet nok, om han nogensinde gør det.
Spændingen er tilbage i dansk politik!
P.s. Det kan meget vel være, at Lars Løkke Rasmussen går og nynner dette omkvæd efter at have læst dagens måling…
18 kommentarer til “Atter dødt løb i dansk politik”
At personskandaler og klovneri,er den udløsende faktor for spænding i dansk politik, fortæller vist lidt om niveauet.
Spændende læsning og bliver sjovt at følge, men nu skal målingen vel tages med et gran salt. Det er sommerferie og sagen om HTS ligger højt på formiddagsbladene – samtidig med at LLR i øjeblikket får sympati for mordtrusler og lidt hyggelige historier fra Hanstholm. Jeg tror at når mediebilledet falder til ro (hvis det gør det) og folk kommer tilbage fra sommerferie, så vil vi se målinger, der retter sig ind.
Dog må jeg påpege News-journalisternes irriterende måde at læse målinger på. Der blev lagt mere vægt på, at K har mistet hver tiende stemme, end på at Socialdemokraterne procentuelt set er gået mere tilbage. Katastrofe.
Men glæder mig til at følge debatten her hos dig.
Alt godt Jarl
KWO
Overordnet enig med Jarl men jeg forstår så udmærket at der kommer et lettelsens suk fra S fordi der er stadig en markant fremgang for rød blok i forholdet til valget.
Personligt havde jeg frygtet at det ville gå meget værre måske endda så slemt at Løkke kunne få lyst til at trykke på valgknappen uden hensyn til K.
Grunden den meget simple at vi får et efterår hvor regeringen skal igennem med en masse upopulær politik og løkke har ikke præsteret overbevisende endnu og mange af regeringens medlemmer er slidte så vi skal nok få sager nok at lege med.
At HTS så er fortid som S leder første gang hun taber et valg er så en anden historie.
Men der er mere hjælp til Espersen fra uventet kant.
http://journalisten.dk/dr-redaktor-anklager-mod-lene-espersen-bygger-pa-sjusk
… og på tysk
http://highnorth.wordpress.com/category/lander/danemark/
@Jarl Cordua
“Thorning havde indtil juli måned bragt sig i en situation, hvor vælgerne havde klart større tillid til hendes lederskab. Det har nu ændret sig. Nu fører Løkke.”
Ud fra logikken i din analyse, og i den meningsmåling du citerer, lyder det sandsynligt, men hvor har du set nylige tal om, hvem vælgerne foretrækker som statsminister henne?
Helle Ib spekulerer i BT i, at regeringen ikke sætter en række udspil i søen nu, men i stedet venter:
http://www.bt.dk/politik/den-enes-doed
5. Løhmann! Du har ret.
Det var denne måling, som jeg havde i tankerne.
Jeg har også ændret i teksten.
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2010/07/02/000415.htm
Thorning fører ikke længere så stort over Løkke.
Men der er sket meget siden, så det bliver OGSÃ… spændende at se om noget at ændret sig.
Og så skal jeg naturligvis beklage overfor læserne.
Kaere Jarl,
Som forsker vil jeg tillade mig at goere opmaerksom paa, at een observation ikke udgoer en tendens … 😉
M.a.o.: Det er ikke umuligt, at der er bevaegelse under vej, men vi ved altsaa foerst det, eller om der blot er tale om nogle “outliers”, naar vi har nogle flere maalinger at se paa.
Noget andet er saa, hvor laenge en evt. Thorning-effekt kan holde? Nyrups tillidsskred (ovenpaa efterloensreformen i 1998) holdt laenge–helt til han gik af. Men der var ogsaa tale om noget, der kunne have realpolitiske & -oekonomiske effekter (det ville kunne ramme efterloensmodtagere), og det er der ikke tale om her. Her er ret beset tale om personfnidder–dejligt fnidder (synes nogle af os) og underholdende, og med langt mere substans end Seidenfaden vil indroemme, men ikke desto mindre fnidder, og jeg har endnu aldrig set andet end anekdotiske eksempler paa, at den slags afgoer danske folketingsvalg.
Med mindre medierne holder denne og lignende sager i kog, tror jeg derfor, at effekten alt andet lige vil klinge hurtigere af, end at de oekonomisk daarlige tider og almindelig nedslidning vil haenge ved regeringen.
@2, Kristian W. O.
“Dog må jeg påpege News-journalisternes irriterende måde at læse målinger på. Der blev lagt mere vægt på, at K har mistet hver tiende stemme, end på at Socialdemokraterne procentuelt set er gået mere tilbage. Katastrofe.”
Når du siger procentuelt går jeg ud fra, at du mener procentpoint, for ellers er det du skriver ikke korrekt, da 0,8 af 6,0 er mere end 1,3 af 25,4.
Men det er ligegyldigt, for denne tolkning af frem- og tilbagegang for enkelte partier mellem enkelte målinger er noget pjattet, fordi forskellene rent statistisk blot kan være udtryk for tilfældig “støj”: De procenttal, der står ved siden af partierne, har et vist usikkerhedsinterval
(se fx regnearket der kan findes på denne side:
http://www.update.dk/cfje/VidBase.nsf/ID/VB01369235). Det tjener til nogle mediers ære, at de udgiver deres meningsmålinger med disse usikkerhedsintervaller påført, men de producerer desværre alligevel historier baseret på baggrund af ændringer hos dette eller hint parti.
Hvis man putter Megafons tal ind i det regneark, kommer man bl.a. frem til, at ingen af ændringerne i partiernes opbakning fra Megafons sidste måling er signifikante. Den samlede oppositions tilbagegang (fra 53,4 til 50,2 procent) er heller ikke signifikant, så det siger nok lidt om, hvad det kræver.
For at kunne sige hvad udsvinget har været henover sommeren, bliver man nok nødt til at væbne sig med tålmodighed til Søren Risbjerg Thomsen udgiver sit sammenvejede resultat for alle målingerne i august (man må forvente at de andre målingsselskaber – bl.a. Greens, Gallup, Epinion, Rambøll – snart barsler med deres egne målinger).
Men i mangel af bedre er Megafons måling i al fald et ganske tydeligt indicium for, at nogle vælgere, der før stemte på S-SF-RV-Ø nu stemmer på V-K-O-LA i stedet. Der er man nok ikke på helt så usikker grund, som hvis man (bl.a. TV2 News) vil udtale sig om ændringerne i de enkelte partiers opbakning.
Hvis vi forestillede os, at de to blokke udgjorde to politiske partier, og at vi i stedet befandt os i USA, så ville man i talrige artikler om meningsmålinger “over there” finde udtryk som “statistical tie”, selvom en måling fandt procentforskellen 52-48 i ét partis favør.
Lige netop på nuværende tidspunkt i dansk politik, er det nok langt fra utænkeligt, at de verserende sager har haft betydning for den sivning fra rød til blå blok som Megafons måling beskriver. Men der var i forsommeren, så vidt jeg husker, nogle ret komiske kommentarer fra mediernes hertil udpegede, da der kom en måling, som de ikke lige kunne forklare med “denne person/dette parti ser godt ud, det gør denne person/dette parti ikke”. Der er dog nok den særlige dynamik med meningsmålingerne, at de 1) bliver taget alvorligt af netop kommentariatet, 2) bliver brugt af partierne til at underbygge at de gør det fortræffeligt, 3) opleves som et præcist og udtømmende bud på vælgerhavets opførsel. Der er sjovt nok aldrig et politisk parti, der efter at have desauveret meningsmålingers betydning, når de selv har dårlige målinger, har fastholdt denne holdning om meningsmålinger, når målingerne senere har vist bedre resultater for netop deres parti.
@6, Jarl Cordua
Lige netop den måling vil jeg gerne anholde som et lidt problematisk vidnesbyrd. Spørgsmålsrækkefølgen i den måling for Rambøll, gennemført af Analyse Danmark (deres webpanel), kan have påvirket besvarelserne på spørgsmålet om, hvilken statsministerkandidat man foretrækker.
Først remser man sagen op (“Der har været kritik af, at Helle Thoning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, ikke betalte skat i Danmark – men i Schweiz. Nu har parret besluttet, at Stephen Kinnock alligevel vil betale skat i Danmark. Synes du, at det er den rigtige beslutning?”), og dernæst stiller man to troværdighedsspørgsmål (“Hvordan synes du, at sagen påvirker Helle Thorning-Schmidts troværdighed?” + “Hvordan synes du, at sagen påvirker Socialdemokraternes troværdighed i skattedebatten?”), førend man spørger, hvilken statsministerkandidat man foretrækker.
For det første kan man ikke vide, om folk reelt ved hvad de bliver spurgt om (jeg mener der lavet flere underholdende målinger med fiktive sager, fiktive personer, som respondenter har bedømt på lige fod med virkelige). For det andet, så
Rambøll/Analyse Danmark burde i stedet have stillet spørgsmålet om, hvilken statsministerkandidat man foretrækker, som det første spørgsmål.
I USA taler man om “push polls”, når man med spørgsmålrækkefølgen og -formuleringer “skubber” resultaterne af meningsmålinger i bestemte retninger. Det skriver bl.a. fivethirtyeight.com or pollster.com en del om (spændende læsning, hvis man har sådanne tilbøjeligheder).
Meningsmålingsbranchen er stor i USA og der er omfattende konkurrence (dvs., priserne for meningsmålinger er lave), og hvis man som parti eller kandidat betaler tilstrækkeligt, kan man få stillet de spørgsmål man ønsker. Det er nok også i erkendelse af den status, som målinger har i offentligheden som “sandheden” (“Befolkningen mener…”), at man på den måde kan udnytte målinger til at fremme sit synspunkt offentligt ved at designe en måling, der er favorabel overfor sin egen holdning, og som får den holdning til at fremstå som mere udbredt end ellers.
Jeg synes jeg har set nogle mindre tendenser i Danmark til, at både fagbevægelsen og erhvervsorganisationer har tænkt i lidt lignende baner med at producere “favorable målinger”, typisk om forhold som interesseorganisationer har en naturlig interesse i.
Da dækningen af sagen siden er taget væsentligt til i styrke, og dermed nok også er nået ud til endnu flere, tager du nok ikke fejl, når du vurderer at det som minimum er lige mange danskere der foretrækker hver af de to statsministerkandidater (ligesom det nok ikke er utænkeligt, at flere ville nævne Lars Løkke fremfor Helle Thorning Schmidt, hvis en måling blev gennemført i dag).
@8: “For at kunne sige hvad udsvinget har været henover sommeren, bliver man nok nødt til at væbne sig med tålmodighed til Søren Risbjerg Thomsen udgiver sit sammenvejede resultat for alle målingerne i august (man må forvente at de andre målingsselskaber '“ bl.a. Greens, Gallup, Epinion, Rambøll '“ snart barsler med deres egne målinger).”
Ganske enig i det med forbeholdende. Jeg kan dog godt give to hurtige bud, for dem der ikke har tid til at vente paa Risbjerg.
Et simpelt aritmetisk gennemsnit af de seneste seks maalinger (hvoraf altsaa endnu kun een er efter Del II af Kinnock-gate):
A: 27,7
B: 4,8
C: 6,5
F: 17,3
I: 4,5
K: 0,6
O: 14,0
V: 21,3
Ø: 3,1
“Roed blok”: 52,8
Mit “eget” kronologisk vaegtede gennemsnit af de samme seks maalinger (hvor nye taeller mere end gamle):
A: 27,3
B: 4,8
C: 6,3
F: 17,3
I: 4,7
K: 0,7
O: 14,0
V: 21,7
Ø: 3,0
“Roed blok”: 52,4
Den fulde, oejeblikkelige effekt af Del II af Kinnock-gate maa vi som omtalt nok vente paa, indtil der kommer et par maalinger mere. Indtil da ville jeg–rent oekonomisk–fortsat saette pengene paa “roed blok”.
Det er nok lidt forhastet at meddele at “The boys are back in town” på baggrund af en enkelt løs meningsmåling, med alle dens indbyggede elementer af usikkerhed – Men tak for underholdningen.
Lad os slå koldt vand i blodet og vente på nogle flere målinger. Bl.a. Søren Risbjerg Thomsens vejede snit på Altinget.dk
10 PKK – Jeg vil nu aldrig sætte penge på rød blok, medmindre jeg var på overførselsindkomst og komplet skrupelløs 😉
Vil du beære os med dine statistiker igen når der komme nye målinger?
9. Enig i dine argumenter mod spørgeteknikken den synes tendentiøs.
Generelt overraskende at HTS ikke er værre ramt, men det kommer vel når Skat leverer en afgørelse om at SK har begået skattesvig.
@12: “Vil du beære os med dine statistiker igen når der komme nye målinger?”
Ja, det skal jeg forsoege at huske. Jeg opdaterer dem loebende, men er tidsmaessigt presset p.t.
Nu sprang skattesagen vel først da hun anden gang blev taget i “unøjagtigheder”, altså for en uge siden. Dertil kommer regningen som partiet betaler for manden.
10 og 13 takker – det er super at få mere realistiske målinger end de små enkelte meningsmålinger som højst viser en tendens. det med tiden kender vi vist alle – god sommer
Det kan godt være, at det er interessant at gætte på fremtiden, og de statistisk insignifikante ændringer i statistikkerne, selv hvis de skulle gå hen og blive signifikante, for det er jo noget alle kan lege med på.
Det forekommer mig meget mere interessant, at gætte på hvilken fløjs science fiction-plan for Danmarks fremtid bliver afsløret først. For begge fløje synes stadigvæk at sidde fast i fortiden, uden at have opdaget, at der er kommet en del forandringer ude i den store vide verden, som vi på godt og ondt stadigvæk er en del af, og afhænger af.
Prøv lige at kigge på Asger Aamunds kronik i Berlingske, http://www.berlingske.dk/kommentarer/hvem-vogter-vogterne
16. De eneste som har fokus på vækst og velstand er LA, som jo gudskelov ser ud til en fornuftig fremgang, desværre er blå blok stadig lidt nede
, men mon ikke HTS problemer + en sommerfrisk Løkke og positive tegn i denøkonomiske udvikling for ændret det, især hvis HTS taber sin skattesag.
Det er tilsyneladende IKKE kun Lene Espersen, der HELLEre vil tage på ferie end at passe sit politiske arbejde.
“Samtidig ærgrer det flere socialdemokrater, at Helle Thorning-Schmidt i tre uger valgte at fortie over for sine ledelseskolleger, at hun godt vidste, at dagbladet B.T. var på vej med en ny afsløring. I stedet for at forberede partiet på den nye modvind, der ville komme, tog formanden på ferie med sin familie. Da historien så ramte forsiderne, skabte det store frustrationer i partiet. ”
http://politiken.dk/politik/article1031596.ece?track=eblisterseneste