Før folketingsvalget sidste efterår satte Anders Fogh Rasmussen skattelettelser på dagsordenen. Det gjorde han ved frækt at stjæle de konservatives skattedagsorden. Det slap han ikke specielt godt fra. De konservative blev rasende og regeringen var ved at brække midt over. Det hele endte med at DF for en sjælden gang skyld gav sig, sådan at K – ikke Fogh '“ kunne profilere sig på at der nu var givet små skattelettelser '“ eller rettere end skatteomlægning – til befolkningen.
I tirsdags i Børsen lovede Fogh igen skattelettelser, når skattekommissionen engang får gjort deres arbejde færdigt, og politikerne kommer i arbejdstøjet.
-Tiden er kommet til, at vi får en markant sænkning af skatten på arbejde. Dansk politik er brolagt med mislykkede projekter, men nu går vi til biddet, og det her skal være noget, der kan ses, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til Børsen.
Statsministeren skuffede dog med det samme alle forventninger om selvfinansierende skattelettelser ved fx ved at foreslå fjernelse af topskatten. Det ligner en skattereform der mest tiltaler de radikale:
Vi vil fremlægge en ny skattereform med endnu højere beskatning af energi, og indtægterne herfra skal bruges til at sænke indkomstskatten ,sagde Fogh, der vil vente på at skattekommissionen bliver færdig til foråret.
Til den tid kan han jo være ude af dansk politik. Men der gik ikke mange timer før end, at regeringen igen skiftede signaler og piben fik en anden lyd: Onsdag meldte regeringen så, at den vil bekæmpe inflationen ved at dæmpe forbruget ved hjælp af den tvungne pensionsopsparing på én procent af lønmodtagerenes indtægt, 'SP-bidraget'. Et finanspolitisk instrument der eller har været sat på stand-by i flere år.
De flinke mennesker i Danske Bank har regnet lidt på, hvad det kommer til at betyde for de lavtlønnede. Og det er ikke ukontroversielle resultater, de når frem til:
Der er ganske store grupper danskere, som slet ikke kommer til at opleve nogle skattelettelser, snarere tværtimod, siger Steen Bocian, der er cheføkonom i Danske Bank.
-Den skattelettelse på op til 4.000 kroner, der var udsigt til næste år, bliver for ganske store gruppers vedkommende, spist op af SP-bidraget.
Før man man rystes alt for meget over den såkaldte borgerlig-liberale regerings idéfattigdom, så skal man nok slå koldt vand i blodet. Vi er med SP-bidraget på dagsordenen formentlig vidne til det sædvanlige narrespil, der foregår på Christiansborg op til finanslovsforhandlingerne, hvor befolkningen skal tro at der bliver skruet mere end normalt på håndtagerne i det store samfundsmaskineri. Det ender derfor nok bare med, at Fogh og Co forhandler SP-opsparingen væk undervejs, så den manøvre kan bedst beskrives som 'viel geschrey und wenig wolle'. Skattelettelserne bliver heller ikke noget at skrive hjem om. Men lad dog nyhedsmedierne og oppositionen spise af Foghs hånd i mellemtiden.
STØT JARLS BLOG her.
6 kommentarer til “Charlatanen Fogh”
Tja – eller også er SP-bidraget det der skal til for rent faktisk at gennemføre skattelettelser uden at lykketoft får lov at skrige overophedning…
Så kan man jo suspendere SP igen efter krav fra DF!
Vi skal jo huske at der også er et boligmarked at redde samtidig, så helt at løbe fra skattelettelser kan han nok ikke og han kan jo slet ikke give den videre til boligejerne.
/Nicolai
Uden iøvrigt at have gransket dette område specielt – er det så ikke hensigtsmæssigt nok at få de lavtlønnede grupper til at spare op til pension. Mig bekendt er der en del lavtlønnede der ikke vil have de store pensionsmidler når den tid kommer. Og hvis man skal gøre sig forventninger om at kunne løfte en pensionsbyrde i 2040 er det jo fornuftigt nok at folk selv sparer op fremfor blindt at stole på folkepension.
Det må rettelig være “viel Geschrei und wenig Wolle”, ihukommende at navneord skrives med stort på tysk.
http://www.totalstat.dk/
Hvis vi vil have lavere skatter, er vi bedre stillet med en reel S-regering. Så er der ingen til at tude, hvis skatterne sænkes.
“Og hvis man skal gøre sig forventninger om at kunne løfte en pensionsbyrde i 2040 er det jo fornuftigt nok at folk selv sparer op fremfor blindt at stole på folkepension.”
Nu er det jo retorisk manipulation at påstå folk “selv sparer op” når de i virkeligheden blot opkræves en højere skat af deres lave indkomst. Lavindkomstsgrupperne har grundet stigende fødevarepriser og energipriser hårdt brug for pengene her og nu.
Derimod vil de samme grupper intet have ud af opsparingen, når de engang går på pension, idet den reltaivt lille opsparing (fra lavindkomstgrupperne) stort set modregnes i folkepensionen. For lavindkomstgrupperne er SP-bidraget altså reelt en ekstrskat – ikke en opsparing (en opsparing er jo en tidsmæssig forskydning af forbrugsmulighed).
Der er jo fuldstændig korrekt hvis man godtager præmissen at det er helt OK at leve af offentlige ydelser selvom man ville kunne forsørge sig selv ved lidt rettidig omhu.