Kategorier

Bliv ved risengrøden

Tak skal du ellers ha! Låget røg godt nok af sundhedsminister Bertel Haarder i TV-interviewet med TVA-journalisten Kristian Sloth, der lige nu kan ses på nettet.

Situationen opstod, da Haarder af sin spindoktor, Line Aarsland, i fredags var blevet bedt om at lade sig interviewe af TVAs mand om fedmeoperationer, selvom at han havde private planer med sin kone om at tage til koncert og forinden skulle nå at indtage sin livret: risengrød. I gennem syv lange minutter forløber interviewet egentlig upåklageligt. Dvs. Sloth borer utrætteligt i detaljer som Haarder åbenbart ikke rigtig har styr på og stiller spørgsmål, der ligger lidt uden for det aftalte emne. Det er ikke usædvanligt. Det er heller ikke opsigtsvækkende at ministre og andre interviewofre lader sig irritere, men det er ikke normalt, at en minister med så stor erfaring '“ ja vi taler om regeringens klart bedste kommunikatør '“ taber hovedet, som Haarder gjorde i går.

Hvem er skurken?

1. Bertel Haarder
Det er uprofessionelt, at Haarder reagerer så voldsomt, som han gør. Han kunne bare have gledet af på spørgsmålene eller have stoppet interviewet fx ved at foreslå, at Sloth får et interview på et andet tidspunkt, hvor Haarder kan have nået at forberede sig. Det er helt normalt. Nu går Haarders partifæller i brechen for ham og skælder ud på DR, men det kan jo ikke undskylde Haarders optræden. Ministre skal optræde som om, at de altid er i balance. Det var Haarder tydeligvis ikke, og så vigtig en sag, var der trods alt heller ikke tale om. Brevet med undskyldningen til journalisten er i øvrigt det eneste kloge Haarder har foretaget sig i sagen. Og det er i øvrigt også beviset på, at der er tale om en ren tilståelsessag fra ministerens side.

I øvrigt bør man stille spørgsmålstegn ved om det giver mening, at politikere på det niveau kan trække kortet med, at de kun vil interviews om sager, de kender på forhånd. Hvis ikke de kan svare, så må de henstille til at interviewet må finde sted på et andet tidspunkt i stedet for at gå amok.

2. Kristian Sloth
Sloth er ikke kendt for at overholde de forudgående indgåede interviewkontrakter med politikere til punkt og prikke. Han går direkte efter historien, til kanten og skarpvinkler ofte hårdere end den værste ekstrabladsjournalist. Hvis Sloth ikke får sit svar første gang, så spørger han tyve gange i håb om, at ministeren siger noget, som han kan bruge. Og kan det ikke holdes inden for de aftalte 10 minutter ja så er det jo ikke så meget at gøre ved det, tænker journalisten sikkert. I fredags overholdt han efter Haarders vurdering ikke aftalen. Det er ikke første gang, at det er sket i historien, og det bliver heller ikke den sidste. Med Haarders formodentlige kendskab til Sloths arbejdsmetoder, så kunne han jo næsten forudse, at journalisten ikke ville respektere aftalen. I journalist-kredse vil man slet ikke anse Sloths metode som noget problem. Nok snarere tværtimod. Det er kun spindoktorer og enkelte kommunikationsfolk, der rynker på næsen. Men her har Sloth alligevel været anset som et løsgående Maverick-missil længe. Og dertil kommer så dele af vælgerbefolkningen, som igen bliver bekræftet i, at pressen og DR/TVA opfører sig svinsk.

3. DR
DR vælger at bringe interviewet i sin fulde længde. Hvorfor? Her spiller det utvivlsomt ind, at TV2 for nylig havde en lignende sag, hvor TV2 slettede et råbånd med statsminister Lars Løkke Rasmussen, der også tabte hovedet og skældte TV2-journalist Anders Langballe ud for at udspørge ham om et emne, som lå uden for den aftale, som han havde indgået med TV2s redaktion, at han skulle spørges om. Båndet blev efterfølgende slettet til dele af pressens og oppositionens store forargelse, hvilket i øvrigt gav anledning til spekulationer om at Løkkes tidl. spindoktor Ulla Østergaard havde en finger med i spillet vedr. den beslutning.

Der er i mit sind ingen tvivl om, at DR/TVA ikke ville beskyldes for at være i lommen på regeringen. (I øvrigt en regering, der står til at falde).

Lige nu raser der en spinkrig, hvor de dele af befolkningen, der mener, at verden og ikke mindst pressen er af lave, bliver bekræftet i deres teori, mens de dele af befolkningen, der mener, at Haarder blot er et tudefjæs og/eller regeringen har spillet fallit, kan være salige i deres tro.

Jeg kan dog ikke undlade at bemærke, hvor træt og slidt 66-årige Bertel Haarder så ud i klippet. For et par uger siden var han med i en debat hos Clement Kjersgaard på DR2 mod Liberal Alliance og også her så han ikke ud til at være i topform. Måske er regeringens mest rutinerede medlem ved at være dødtræt af det pres, som 'sagen med finansieringen af privathospitalerne/overbetalingssagen' har udsat ham for. Faktisk sagde Haarder lige ud i interviewet, at han var 'træt'. Måske Løkke bare skulle tage Haarder på ordet og sende ham på en velfortjent pension, og så få nye kræfter ind på ministerposten. Det er Danmark måske bedre tjent med?

Og så kan Haarder fremover sidde hjemme hos fru Birgitte og spise risengrød uden at blive forstyrret!

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

41 kommentarer til “Bliv ved risengrøden”

@Jarl Cordua
For mig ligger der en masse negativt i begrebet “interviewkontrakt”. Har du, med dit kendskab til samspillet mellem politiske journalister og politikere, et bud på om den konvention nyder større udbredelse i dag end tidligere, eller om jeg bare kommer til at lyde som en for gammel mand med en lidt hårdnakket forfaldstese, når jeg lufter min bekymring?

1. Jeg hører til de pragmatiske, der egentlig synes, at det er i alles interesse, at ministre og andre magthavere forbereder sig forud for et interview, sådan at de kan levere de mest præcise og indholdsrige svar. Det skulle man tro var til slutbrugernes dvs. seernes og læsernes gavn. Men det synes mange journalister ikke. For når magthavere er uforberedte, så stiger sandsynligheden for at dummer de sig, og så har man jo sin historie 🙂

Men på den anden side, så er medievirkeligheden i dag at journalister ikke respekterer grænser. Det så vi med skraldespandssagen – som rigtig mange journalister jo hylder – og denne sag.

Prøv at gæt på, hvad vi havde talt om, hvis DR – på Haarders opfordring (det skete ikke) havde slettet den del af båndet?

Uanset at jeg sjældent er enig i Haarders politik, synes jeg, at det er sørgeligt, hvis han ender sin politiske karriere som ringvrag. Hans temperament er legendarisk (i hvert fald for de af os, der har arbejdet under ham i uvm), men det er hans evne til at sætte sig ind i detaljer, hans redelighed, som har skaffet ham respekt langt ind i oppositionen, og hans intellekt også. Inden for ministeriets fire vægge ter han sig ofte åndssvagt – men er heller ikke der bange for at give en undskyldning – men den går altså ikke foran rullende kameraer.

Det har ikke noget at gøre med, at det er spinmæssigt uhyre usmart (det er jo nærmest selvindlysende). Problemet er, at vælgerne mister respekten, for man må med rette kunne forvente, at magthaverne har styr på både dæmoner og temperament i betragtning af, hvor vigtige beslutninger, de er herre over. Desuden er det uværdigt og fornedrende for Haarder selv. Det optrin kan blive det klareste billede i hans eftermæle, og det er faktisk ualmindelig unfair over for hans lange karriere.

Selvom jeg ikke altid er enig med dig Jarl, så må jeg sige, at du fanger essensen spot on i din kommentar.

Det er i sagens natur derfor heller ikke klædeligt, når diverse kommentatorer, herunder Bertel Haarders ministerkollega(er) skælder ud på journalisten og bebrejder ham hans spørgeteknik. Faktum er jo, at det er sådan spillet er.

Politikerne (og deres rådgivere) forsøger at kontrollere mængden af information og fremme deres egen udlægning af en sag i en interviewsituation, mens journalisterne forsøger at få et udsagn, der kan underbygge deres egen vinkel i en given reportage. At foregive andet er vist blot udtryk for en undervurdering af læsernes/seernes intelligens eller i værste fald et temmeligt idealistisk og naivt forhold til det politiske spil.

Jeg har stor sympati for Bertel Haarder og anser ham for at være en de bedre ministre i den nuværende regering. Jeg er sikker på, at på en god dag ville Kristian Sloth ikke have fået et ben til jorden, men det var ikke en god dag i fredags. Og fred være med det. Det er efterspillet der er uskønt at betragte.

Hvorvidt DR burde have lagt det uredigerede interview ud på hjemmesiden i sin helhed er vanskeligt at vurdere, men jeg er glad for, at man, som Mikkel Hertz på TV2 News, ikke valgte at slette et belastende klip med en minister for tid og evighed. Det ville blot føre til mytedannelser og alskens teorier om politisk observans hos de involverede journalister.

Endelig mener jeg som Danmarks Radio og Ulrik Haagerup, at diskussionen af forholdet mellem presse og politikere er vigtig at tage hul på. Men jeg er i tvivl om, hvorvidt denne sag var den rette til at eksemplificere problemstillingen.

Tak for klarsyn og gode argumenter.

Selvom jeg jop absolut ikke er venstre mand så sidder jeg tilbage med en fornemmelse at Bertel faktisk tager sig OK ud i denne sag. Jo han dummede sig, som er dokumenteret i det virkelig groteske 7 min. klip jeg har set. Men han viste jo samtidig karakter under interviewet, og ikke mindst bagefter med at give en ordentlig undskyldning (ikke en af de der Lene og Helle tvungen til undskyldninger). Nej en rigtig undskyldning, han kunne godt se bagefter han havde overreageret, og han sendte manden en undskyldning. Som vist nok blandt andet gik på at han var presset fordi han var ved at spise sin livret risengrød. Ikke noget med dårlige bortforklaringer eller underlødige angreb på DR eller at give oppositionen skylden eller hvad man ellers ser forsøgt. Bertel bliver sgu nok kult en dag for jeg synes at selvom han dummede sig viste han alligevel lidt format. Respekt herfra.

@Jarl Cordua, 2, 6
Tak for dit svar (det er en god pointe du har med forberedelsen) – og jeg håber ikke, at din kommentar i 6 er en indikation på, at nogen gider bruge ret meget mere tid på Haarders opførsel. Det er et ligegyldigt optrin, og han har undskyldt det.

#6

Bare roligt. EB’s graverjournalister står klar til at afsløre sandheden om livretten. 🙄

Kære Jarl Cordua

Du rammer hovedet på sømmet ved at henvise til Haarders skriftlige undskyldning. For den viser to ting: (1) at det var Haarder, der gik langt over stregen, og (2) at Haarder er mand for at levere en god gammeldags undskyldning uden spin.

Derfor er det også trist at se Søren Pind og et hav af (VU-?)debattører på netaviserne angribe journalisten – ligesom det er trist at høre oppositions-støtter angribe Haarder for at have en ‘karakterbrist’ etc.

For mig at se er der ikke det store problem ved Haarders raseri-udbrud. Det er menneskeligt at blive hidsig. Et iltert temperament er kun et problem, hvis man ikke evner at sige undskyld bagefter – og jeg synes, at Haarders skriftlige undskyldning virker oprigtig netop jf. henvisningen til risengrød.

Problemet i denne sag er, at selv en af regeringens mest ‘frie tunger’ tilsyneladende er indbefattet af manien med at aftale interview-indhold på forhånd. Denne kontrolmani er et stort demokratisk problem, og det er derfor uhyre vigtigt, at magtforhandlingerne bliver vist i deres komplicerede (uredigerede) sammenhæng ved at vise et klip som dette.

Det er i øvrigt ikke uden omkostninger for journalistens troværdighed, at klippet vises, for man får jo det indtryk, at journalisten på forhånd havde underlagt sig meget stramme rammer for interviewets form og indhold.

At nogle forsvarer Haarder ganske ihærdigt skyldes vel, at det føles uretfærdigt, at dette skulle ramme lige netop ham, som jo er kendt for at have højt til loftet ift meningsudvekslinger.

I bedste fald kunne DR muligvis have klippet de værste bandeord o.l. (sensationshistorien om vredesudbrud) fra og så bragt resten (substanshistorien om magtkamp)… ?

For jeg er helt enig i, at det vil være synd, hvis dette kommer til at stå som Bertel Haarders eftermæle. Men her synes jeg altså, at den oprigtige undskyldning pynter.

Med venlig hilsen –

Ritzau/JP:
http://fpn.dk/liv/krop_valvare/article2283440.ece

Uddrag:
“Sundhedsminister Bertel Haarders (V) og Danske Regioners krav om, at danskere fra 1. januar skal være meget federe og ældre end nu for at få en fedmeoperation, står i skrap kontrast til anbefalingerne fra de lægefaglige eksperter. Det fremgår af den foreløbige rapport fra et ekspertudvalg nedsat af Sundhedsstyrelsen. Udvalget skulle barsle med sine anbefalinger inden jul men blev overhalet af de politiske anbefalinger, som er langt strengere end dem, de lægefaglige eksperter lægger op til.”

Er det et tilfælde, at denne nyhed slipper ud netop i dag, eller er der en direkte sammenhæng? Har du et bud, Jarl?

Interview-kontrakter har jo alle dage været indgået på tv. Men at presserådgivere eller spindoktorer – og interviewofrene – får spørgsmålene på forhånd, og at man ofte gennemgår dem igen, hvis der er tale om et studieinterview, er jo i virkeligheden en uskik. Selvom mediet er så meget mere hårdtslående. Journalist-politiker-forhold bør efter min bedste overbevisning ikke bygge på tillid – men respekt. Mistilliden er journalistens notoriske følgesvend, og sådan skal det være…

Wait, what?

Du, Jarl, mener helt gravalvorligt at en aftale mellem magthaver og dennes kontrollør om hvad man må og ikke må tale om, er i vælgernes interesse?

Det forbløffer mig helt enormt at så mange liberale ikke finder at denne ‘kontrakt’ er demokratisk problematisk. Hvordan kan du som liberal gå ind for at stække den frie presse “af pragmatiske grunde”?

Jeg vil stærkt opfordre dig til i denne stressende juletid alligevel at afsætte et kvarters penge og læse følgende: http://www.information.dk/254127

Der er mange som henviser til undskyldningen. Er det kun mig der synes at den er tom, 1) fordi den gentager hans dårlige undskyldninger, og 2) fordi den først kom efter at han blev klar over, at, DR ville bringe hans anfald?

@rasmus, jeg mener også den er intetsigende, Som almen vælger mener jeg ikke journalisten går over stregen, omend jeg ikke forstår at Bertel ikke siger farvel længe inden han taber hovedet i en sådan grad at der er ganske utilstedeligt – Jeg håber bestemt ikke at det er sket før – han fremstår dement? med insulinshock? eller mega sukkerkold? Trist at Bertel slutter sit politiske efterår af med sådan en optræden.

@Rasmus

At henvise til risengrøden er ikke, som jeg ser det, at gentage en dårlig undskyldning. Og ja, udover de andre elementer i undskyldningen, som mere eller mindre er bortforklaringer, så synes jeg altså, at ‘stress’ (= risengrød, teater og konen) er det gennemgående, ikke som en ‘dårlig’ undskyldning, men som en oprigtig undskyldning.

Og tidspunktet for undskyldningen, tjaa, han skulle vel også lige have tid til at reflektere over det og skrive den – interview, undskyldning og 21 Søndag faldt jo alt sammen indenfor cirka 48 timer…

Blot min vurdering…

13. Ja det mener de fleste mennesker, der kender lidt til den proces. Det er for mig at se sund fornuft. Ren win-win-win for alle parter.

Det er ikke nogen, der mener, at medier IKKE må stille kritiske spørgsmål. Herregud nej.

Men journalistik handler om at komme til bunds i sager for at afdække vigtige historier – og altså ikke at få en uforberedt minister i fedtefadet. Nogle gange kan man ellers godt få det indtryk.

En kontrakt handler om på forhånd at få afgrænset det emne, som interviewet skal omhandle. Det er så en kontrakt nogle journalister til stadighed udfordrer. Det kan de have held med – men risikoen er at magthaverne reagerer ved ikke længere at tage telefonen, når visse journalister ringer.

Al det fis med “demokratisk problem” kan jeg ikke tage alvorligt. Det er sådan noget skåltalehalløj som kun “millitante” medlemmer af DJ og visse venstrefløjspolitikere tager alvorligt. Vi har verdens mest kritiske presse, der gennemlyser alt og bruger meget tid på at diskutere ligegyldige problemer.

Men når det kommer til fx. at dække den økonomiske politik – landets mest presserende problem, så evner pressen det ikke på grund af manglende kompetence på området. Det synes jeg er et langt større demokratisk problem end at to parter aftaler rammer for hvad et interview skal omhandle så ofret kan forberede sig ordentligt,.

Ifølge DR’s gennemgang starter sagen, da Danske Regioner fredag kl. 15 og Sundhedsministeriet en time efter i pressemeddelelser fortæller om de ændrede retningslinjer (tidspunktet – fredag eftermiddag – tyder ikke på, at de synes, de sidder med en god historie).

Da Haarder bliver sur, siger han, at hvis Sloth vil vide noget om processer, skulle han have spurgt “før fredag aften”, “inden for normal arbejdstid”. “Det er din fejl, at jeg ikke kan svare på det”, siger han.

Men ministeriet sendte jo først pressemeddelelsen fredag eftermiddag. Så i realiteten – det Haarder bliver sur over er, at Sloth ikke hopper på ministeriets spin, men ønsker at forfølge historien, selvom den først offentliggøres ved fyraften fredag.

17

Delvist enig. Selvfølgelig må journalist og “offer” på forhånd have en aftale om, hvilket EMNE, der er genstand for interviewet. Hvor detaljeret denne forhånds”aftale” skal være er vel problemet. Skal “offeret” kende samtlige spørgsmål på forhånd, fx. Jeg mener nej. Dels fordi det vil fjerne enhver auticenticitet i samtalen (der er rigeligt konstrueret som den er), dels fordi journalisten dermed ikke vil få mulighed for at komme efter urigtige påstande eller de doktorerede papegøjesvar, og dels fordi man så ligeså godt kunne basere det hele på en pressemeddelelse fra “offeret”.

Du har i den grad ret i, at journalisterne ikke er klædt godt nok på – eller tildeles tilstrækkelig arbejdstid – til at gå seriøst i dybden. Det gælder mange flere væsentlige områder end blot økonomi. Det er præcis derfor, at de hyppigt agerer mikrofonholdere, og politikere af alle farver slipper afsted med uhyrlige postulater, som ikke faktacheckes hverken før, under eller efter interviews.

Tak for først en god kommentar og dernæst en rigtig god debat. Jeg synes både at Haarders hidsighed er menneskelig og også, at hans undskyldning er helt OK og hæderlig. Hvad angår debatten om forberedte spørgsmål, så er det to helt forskellige debatter, der blandes sammen. I langt de fleste tilfælde er det for alle bedst, at politikeren kender spørgsmålene, simpelt hen fordi det giver de mest velforberedte svar som kan gøre seeren/lytteren klogere på et spørgsmål. Man får intet ud af at spørge en person, der ikke kender svaret. Man spilder tværtimod lytterens/seerens tid. Men det er klart, at hvis ens ærinde i virkeligheden ikke er substansen, men at afsløre politikeren som uvidende, så duer metoden ikke. Det meste journalistisk er imidlertid hverken rettet mod at kappe hovedet af folk eller den såkalte afslørende journalistik. Meget journalistik er jo oplysning, viderebringelse af nyheder eller fakta, og der er det altså ikke et demokratisk problem at briefe om spørgsmålene.
Klippet med Haarder er først og fremmest underholdning men det er svært at se det store perspektiv andet end at vi alle elsker at se mere eller mindre kendte personer dumme sig lidt. Se i øvrigt Jakob Nielsens udmærkede analyse i Politiken i dag: http://politiken.tv/nyheder/analyse/ECE1148073/redaktoer-personsager-fylder-for-meget-i-medierne/

Det er lidt ærgerligt, at raseriudbruddet er kommet til at stå i vejen for selve historien – nemlig at regeringen har udstukket nye retningslinjer for fedmeoperationer, på trods af at man har nedsat et ekspertudvalg til at komme med en anbefaling på området – en anbefaling som regeringen altså har tænkt sig at ignorere. Det er den proces, som journalisten borede i, og som Haarder nægter at svare på. Men noget stemmer ikke i DRs præsentation af historien, for det kan de jo ikke have aftalt ikke at tale om. Det er jo selve DRs vinkel på historien.

17.

“Ren win-win-win for alle parter” ligefrem. Det er meget sødt, Jarl. Men du synes i din ‘pragmatiske’ tilgang fuldstændig at overse faren ved at kastrere den frie presse.

Nuvel, der er intet odiøst i at magthaveren og journalisten aftaler hvilket emne de senere skal diskutere – som L. Rasmussen så fint påpeger.

Men hvad nu hvis aftalen der indgås har karakter af detaljeret drejebog med diverse instruktioner og klausuler? Som journalisten er tvunget til at underkaste sig under trussel af at han ellers intet interview og ingen historie får.

Som seer og lytter og vælger har jeg krav på at den tilsyneladende ægte kritiske konfrontation mellem en evigt borende presse og magthaverne ikke i virkeligheden er en indstuderet teaterforestilling, et skuespil for den manipulerede pøbel.

Hvis forhåndsaftaler og kontrakter er en god ting som du påstår, Jarl Cordua – så er der måske heller ingen grænser for hvad magthaver og journalist kan tillade sig at blive enige om?

22. Du er jo militant!

Jeg har aldrig argumenteret for at SPØRGSMÃ…L skulle fremsendes på forhånd – kun at en afgrænsning af emnet er smart. For alle parters skyld.

Forestillingen om at journalister skal acceptere en drejebog er helt ude i hampen. Det kan man ikke – og de bør man ikke. Efter min vurdering overdriver du i din skingre fremstilling af de herskende forhold.

Så jeg må melde fuldstændig hus forbi her. Find en anden (vejrmølle) at slås med 🙂 For jeg har ikke de synspunkter du tillægger mig.

“Alle” ved tilsyneladende, at Bertel Haarder har et voldsomt temperament. I mine øjne bliver den viden groft udnyttet af en selvfed journalist.

Ikke som borgernes vagthund, som mange journalister ellers ynder at kalde sig, men udelukkende for at højne sit i forvejen kolossale ego.

Man kunne måske påstå, at der helt bevidst blev lagt en fælde for Haarder. Journalisten vidste (burde vide), at Haarder ikke nødvendigvis kendte til det omtalte udvalg under sundhedsstyrelsen.

Ved at køre på som han gjorde, håbede han måske på, at en træt og stresset Haarder ville miste fatningen. Det skete.

Derefter “provokerer” han Haarder yderligere, ved at grine o.s.v.

Hvis det er sådan journalister fører sig frem, får man stor sympati for Birthe Rønn Hornbech`s tidligere tavshed.

Jarl har ret i at Bertel ser træt ud, men om det vil skade ham tror jeg ikke. Folkets veje er uransaglige, og journalister er jo ikke ligefrem et elsket folkefærd.
Det er da også lidt interessant midt i al den bank til SF, at folket stadigvæk mener at han er den bedste partileder. Her betyder
det nok også mindre, at han faktisk heller ikke havde så meget at byde på i dagens folkeskoledebat. Men det er jo også svært når man ikke kan kritisere kærnevælgere.

23. Helt enig. Alle forventer efterhånden, at ministre (politikere) kan svare på ALT indenfor deres fagområde. Og helst lidt til.

Det er jo kropumuligt.

NB. Haarder har været sundhedsminister siden 23. februar DETTE år. !!!

24. Det er da et besynderligt argument, at Bertel Haarder skal omgås på en særlig måde på grund af sit temperament – som en sart mimose.

Bertel Haarder er ikke et lille barn og heller ikke debil. I situationen har han oven i købet selv valgt at stille op til interviewet, som før Haarder gør et hop (eller to), holder sig inden for tidsplanen. Kan ministeren ikke holde til vedholdende og til tider irriterende spørgsmål fra journalister eller sige ordentlig fra over for dem, så må ministeren da overveje om han forsat har det rette hverv.

Man kan ærligt talt undres over, at nogen sætter individuel hensyntagen overfor magtpersoner over pressens opgave som demokratiets vagthund bl.a. i form af irriterende og vedholdende spørgsmål af ganske saglig og relevant karakter.

26. Det udvalg han bliver spurgt om, blev nedsat i november. Selvfølgelig kender han det. Løkke har beordret ham til at offentliggøre beslutningen på et for regeringen fordelagtigt tidspunkt, og så bliver han sur over at ikke alle køber regeringens spin.

WulffMorgenthaler har draget den bedste parallel i hele Haarder-sagen: http://goo.gl/tM9xX

Jeg kan se at visse partisoldater går til absurditeter for at forsvare manden. Det minder mig lidt om 2001, da KU lancerede plakaten “Rædselskabinettet”. Den viste 5 SR-ministre og beskrev deres brølere.

Den plakat trykkede på de samme knapper hos den daværende regerings fodfolk som dette videoklip, og de kastede sig hovedløst ind foran deres (faldne) helte. Med en kvasi-religiøs overbevisning knytter partisoldaterne sig til en synkende skude, som de sidste vagter der stolt stod ved muren i midten af august ’89.

1. En aftale er vel en aftale. En minister er professionel. En journalist er professionel.
En aftale mellem to professionelle skal overholdes.

2. Dejligt at se at Haarder også er et menneske

Må politiker og pressen lave aftaler om indhold af et interview, aftale grænser?

Ja, helt klart! En journalist skal have forskellige metoder i sin værktøjskasse. Nogle gange et “aftalt” interview, andre gange hemmelige kilder og Wikileaks data, ikke?

Er der sket noget kritisabelt?

Ja, det er der. Kristian Sloth virker ikke som om han prøver at dæmpe situationen, hvad et almindeligt menneske i den situation ville gøre.

Nu er historien ikke mere en “administrativ praktisk politik sag” nej nu er det personen Haarder som er historien. Det er her at det usmagelige starter.

DR og historien om personen Haarder.

DR kunne have valgt at bringe historien som en “lille” historie i randen af en ny nyhedsudsendelse.

Det valgte DR ikke, og jeg vil allerede forudse at klippet selvfølgeligt bliver brugt til en “..og det var året 2010 udsendelse” om ikke så mange uger, med en vinkel om en træt regering.

Når dette sker, er vi ankommet ved den rendyrkede propaganda. Jeg tror næppe at DR har formatet til at lade de billeder ligge.

En aftale er vel en aftale?

God analyse.
Konklusion: Det er hvad der sker en gang imellem. Lad os nu komme videre.

Jeg har som flere andre også svært ved at tro, at 1) Haarder ikke har kendskab til at udvalget eksisterer, 2) det er et “ligegyldigt” udvalg. Trods tidspunktet for offentliggørelsen af de nye retningslinjer (der ganske rigtigt er offentliggjort fredag kl. 15) har retningslinjerne provokeret en del nyhedshistorier og også en reaktion fra privathospitalernes brancheforening. Det kunne man godt have forudset, og særligt da Danske Regioner i snart et godt stykke tid har gjort opmærksom på de stærkt stigende udgifter til fedme- og rygoperationer. Det var, som nogle af mediehistorierne trods alt har nævnt, aftalestof da Bertel Haarder lavede økonomiaftale for 2011 med Danske Regioner i juni. Der er en hel del millioner kroner i det for regionerne, og dermed også for de offentlige kasser – alene derfor er det relevant viden for en sundhedsminister at have.

27. Det er dog at vende tingene på hovedet. Han skal ikke omgås som en sart mimose. Det jo ikke en sportskamp, hvor man skal udnytte hinandens svagheder.

Jeg argumenterer bare for, at mennesker i almindelighed skal omgås hinanden med behørig respekt.

Hvis ikke selv professionelle mennesker magter det har EkstraBladet en stor fremtid for sig.

DR har skabt en interessant præcedens: Frem over bør alle, som måtte føle sig fejlciteret/fejlklippet/misbrugt kunne kræve, at hele båndet bliver gjort tilgængeligt på internettet. DR har reelt fraskrevet sig den vigtigste at alle presserettigheder: Retten til at redigere.

Lisbeth Knudsen mener iflg. Børsen, at det er en citat:” dødssyg journalistisk magtdemonstration at bringe klippet” citat slut. Klippet med Haarder forstås.

23.

Det ærgrer mig at du svarer i øst når du bliver spurgt i vest, Jarl Cordua. Jeg tillægger dig ingen andre synspunkter end dem du har givet udtryk for: At forhåndsaftaler og interview-kontrakter er “win-win-win”.

Jeg er ikke modstander af at to hædersmænd indgår en fornuftig aftale om grundlaget for et interview. Jeg forsøger blot ganske stilfærdigt at rejse en principiel debat om hvor grænsen går for hvad en magthaver og dennes kontrollør kan tillade sig at blive enige om på forhånd.

Jeg finder det betænkeligt at journalisten skal briefe magthaverens spindoktor om hvad han gerne vil spørge om, hvorefter spindoktoren briefer magthaveren om hvad han skal svare. Og hvis så journalisten bevæger sig udenfor indholdet af disse briefinger, så kan eller vil magthaver ikke svare for sig.

I øvrigt kan man ca. 12:15 inde i det famøse interview høre Bertel Haarder beklage sig over ikke at være forberedt på Kristian Sloths SPØRGSMÃ…L – og ikke EMNE, Jarl Cordua.

Dette finder du virkelig ikke spor problematisk?

Ser du, jeg er hverken venstreorienteret, militant fundamentalist, uddannet fra DJH eller en Don Quijote – jeg synes blot at Bertel Haarders fortalelser løfter sløret for en potentiel fare for demokratier. Og dette var jeg interesseret i at læse særligt dit holdning til, eftersom du færdes i det politiske miljø til hverdag og har denne meget tilbagelænede, pragmatiske holdning til at magthavere og pressen mænger sig med hinanden.

Men jeg forstår at du finder mine betænkeligheder grundløse og latterlige, så jeg vil forsøge at finde kvalificeret input andetsteds.

Tak for en god blog ellers – og glædelig jul.

Så er der en ny udvikling i Risengrød-gatesagen. EB afslører, at risengrød slet ikke er Bertels livret http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1475011.ece. Gad vide, hvor lang tid inden der bliver stillet krav om en kommissionsdomstol, som skal afklare om sundhedsministeren har løjet om sin livret. Det er sikkert Venstres superspinenhed, der står bag for at sikre opbakning blandt nisserne forud for valget.

Man græmmes over det journalistiske niveau i landet.

Lukket for kommentarer.